Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 171 (Alm. del):
I brev af 22. marts 2016 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 171:
”Vil ministeren ved indhentning af de nødvendige oplysninger fra kom-
munerne redegøre for, i hvor mange tilfælde der er ansøgt om skoleud-
sættelse i de seneste 5 år og tilsvarende, hvor mange afslag der er givet på
ansøgninger om skoleudsættelse i de seneste 5 år? Ministeren bedes i den
forbindelse redegøre for sin holdning til skoleudsættelse generelt og til
den nuværende praksis, herunder de tal der fremgår af besvarelsen.”
Svar:
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ligger ikke inde med
oplysninger om, hvor mange der har ansøgt om og har fået afslag på
skoleudsættelse.
Det kan oplyses, at Det Nationale Forskningscenter for Viden (SFI) i
2015 udgav rapporten ”En god start – betydningen af alder ved skole-
start for barnets udvikling”. Grundlaget for rapporten var bl.a. informa-
tioner fra Danmarks Statstik om alle børn, som deltog i de obligatoriske
nationale test i årene 2010 til 2013.
Ifølge rapporten starter flere end 4 ud af 5 børn i skole i august i det
kalenderår, hvor de fylder 6 år. Mellem 10 og 15 pct. af børnene udsky-
der skolestarten med mindst 1 år, og mindre end 1 ud af 25 børn starter i
skole året før det kalenderår, hvor de fylder 6 år. Blandt drenge, der er
født i december måned, udskyder 56 pct. skolestarten med 1 år. For pi-
ger er det kun 31 pct. Andelen, der fremskynder skolestart, er også langt
større for piger end for drenge. Blandt piger, der er født i januar, starter
19 pct. 1 år tidligere end planlagt. For drenge, der er født i samme må-
ned, er det kun 6 pct.
14-04-2016