Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 15 (Alm. del):
I brev af 22. oktober 2015 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 15:
”Vil ministeren redegøre for, om serviceeftersynet vil omfatte
- en undersøgelse af behovet for efteruddannelse af lærere og pædago-
gisk personale i folkeskolen
- en undersøgelse af lærernes mulighed for at søge hjælp og sparring til
inklusionsindsatsen fra eksperter med specialviden
- en undersøgelse af skolernes ønske om lavere klassekvotienter og to-
lærer eller to-voksen-ordninger som redskaber til at sikre en bedre inklu-
sionsindsats
- en undersøgelse af, hvordan forældrene oplever inklusionsindsatsen i
skolen, herunder hvordan forældrene oplever sig inddraget?”
Svar:
Eftersynet skal bredt omfatte kommunernes og skolers inklusionsindsats
og inddrage en række emner, der omfatter faglig udvikling og trivsel for
elever med særlige behov, undervisningens tilrettelæggelse, viden og
kompetencer, organisering af inklusionsindsatsen, gennemsigtighed og
dialog, ressourceanvendelse og prioritering og styring af inklusionsind-
satsen.
Heri indgår bl.a., hvilke metoder og didaktiske tilgange lærere, pædagoger
og skoler kan anvende, hvordan viden fra bl.a. vidensmiljøer og profes-
sionshøjskoler kan bringes i anvendelse på de enkelte skoler og i kom-
munerne, samt anvendelse af pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)
og øvrige ressourcepersoner.
Samarbejdet med forældrene og skoler og kommuners understøttende
tiltag for at imødekomme en bredere elevsammensætning er også en del
af de områder, som ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til.
18-11-2015