BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om en status over planerne for serviceeftersynet af inklusionsindsatsen i folkeskolen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Kommissorium for arbejdet i inklusionsef-

tersynets ekspertgruppe

3. november 2015

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at der skal foretages et eftersyn af inklusionsindsatsen i folkeskolen.

Der iværksættes derfor et eftersyn med henblik på en samlet vurdering af inklusionsindsatsen og even-

tuelle forslag til justeringer.

Baggrund

Det er en grundværdi i folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle børn. Alle børn

bliver dygtigere, og det styrker deres sociale udvikling, når de indgår i klassefællesskabet. Der er således

de seneste år arbejdet for, at flere børn skal indgå i den almene undervisning i folkeskolen.

En undersøgelse af folkeskolens specialundervisning fra 2010 viste, at Danmark udskilte langt flere

elever til specialundervisning end de lande, vi normalt sammenligner os med. Ca. 30 pct. af folkeskolens

udgifter gik til specialundervisning, specialskoler og specialklasser samt afledte foranstaltninger hertil.

Endvidere er det forventningen, at mange elever med den fornødne tilpasning vil kunne modtage un-

dervisning i den almene folkeskole. Det var baggrunden for den ændrede lovgivning om specialunder-

visning og aftalen om omstilling til inklusion.

I 2012 ændrede et bredt flertal af Folketinget folkeskoleloven med det formål at inkludere flere elever

med særlige behov i den almene undervisning. I 2013 aftalte den daværende regering og KL en omstil-

ling til øget inklusion bl.a. med en målsætning om, at andelen af elever i almenundervisning øges fra

94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015, og at alle elevers faglige udvikling skal styrkes, og deres trivsel fastholdes.

Denne lovændring ændrede dog ikke på, at elever med særlige undervisningsbehov skal have den støtte,

som de har brug for.

De seneste opgørelser viser, at andelen af elever i den almene undervisning er øget fra 94,2 pct. i skole-

året 2010/11 til 95,2 pct. i skoleåret 2014/15. Folkeskolen nærmer sig således målet om, at andelen af

elever inkluderet i den almene undervisning i folkeskolen skal øges til 96 pct. af eleverne. Udviklingen

betyder, at ca. 6.800 flere elever er blevet en del af folkeskolens almene undervisning svarende til, at

hver skole i gennemsnit har inkluderet ca. fem elever på tværs af alle årgange. Inklusionsindsatsen og

problematikker herved skal således også ses i lyset af omfanget af inkluderede elever.

Omstillingen til øget inklusion er blevet fulgt over de sidste 3 år. Resultaterne viser, at der har været tale

om en udviklingsproces, hvor inklusion er gået fra et overordnet ideal til i højere grad at blive en del af

kommunernes praksis. Undersøgelserne viser ligeledes, at de tilbageførte elever generelt trives både

fagligt og socialt.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om en status over planerne for serviceeftersynet af inklusionsindsatsen i folkeskolen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Der er dog fortsat udfordringer med omstillingen til inklusion. Kommunerne er forskellige steder hen-

ne i processen og har grebet omstillingen forskelligt an. Kommunerne har med inklusionslovgivningen

fået friere rammer til at tilrettelægge inklusionsindsatsen, men nogle steder kan der være usikkerhed om,

hvorvidt eleverne får den nødvendige støtte til at højne deres faglighed og trivsel. Det er ikke alle steder

klart for både elever, forældre og lærere, hvilken pædagogisk og undervisningsmæssig støtte der sættes i

værk i forhold til den enkelte elev, samt hvilke overvejelser der ligger til grund for tilrettelæggelsen af

undervisningen, herunder hvordan de understøttende indsatser modsvarer elevernes behov.

Konkrete opgaver for eftersynet af inklusion

Med henblik på at sikre, at de politiske mål for folkeskolen om, at alle elever skal blive så dygtige, som

de kan, at betydningen af social baggrund skal mindskes, og at elevernes trivsel skal forbedres også rea-

liseres for de elever, der har de største faglige og personlige udfordringer, gennemføres et eftersyn af

den gennemførte omstilling til øget inklusion. Eftersynet har til formål at se på fremadrettede løs-

ningsmuligheder.

Eftersynet får til opgave, at:

1. Afdække proportioner i omstillingen til inklusion, herunder afdække udfordringer i indsatsen samt

give et billede af indsatser på kommune- og skoleniveau, herunder også i forhold til brug af res-

sourcepersoner, særlige læringsmiljøer og ressourceanvendelse.

2. Identificere hovedproblemer og gode eksempler i forhold til den konkrete implementering, fx i

forhold til særlige målgrupper. Dette skal ske med udgangspunkt i nedenstående emner.

3. Komme med anbefalinger til den praktiske implementering, der umiddelbart kan anvendes af de

forskellige aktører, samt eventuelle forslag til konkrete justeringer.

Anbefalingerne skal være praksisnære og skal umiddelbart kunne iværksættes. Anbefalingerne skal kun-

ne realiseres inden for de gældende økonomiske rammer og de overordnede lovgivningsmæssige ram-

mer.

Anbefalingerne skal primært omfatte følgende emner:



Faglig udvikling og trivsel for elever med særlige behov,

herunder hvilke redskaber og mekanismer skoler og

kommuner kan anvende for at følge disse elever og sikre, at de får relevante og tilstrækkelige under-

støttende indsatser i den almene undervisning.



Undervisningens tilrettelæggelse,

herunder hvilke metoder og didaktiske tilgange lærere, pædagoger og

skoler kan anvende for at inkludere forskellige elevgrupper med særlige behov i den almene under-

visning, så både disse elevers og de øvrige elevers læring og trivsel understøttes.



Viden og kompetencer,

herunder hvordan den viden, som statslige institutioner, vidensmiljøer, profes-

sionshøjskoler, handicaporganisationer, specialskoler, PPR og skolerne selv er i besiddelse af, kan

bringes bedre i anvendelse på de enkelte skoler og i kommunerne.



Organisering af inklusionsindsatsen,

herunder hvorledes visitation, anvendelse af PPR, skolernes eget

kompetencecenter, anvendelse af ressourcepersoner og teamsamarbejde kan tilrettelægges, så ele-

verne med særlige undervisningsbehov modtager den nødvendige støtte. I den forbindelse er det re-

levant at se på, hvordan der sikres støtte til særlige elevgrupper.



Gennemsigtighed og dialog

mellem elever, forældre og medarbejdere, herunder hvilke metoder og red-

skaber der kan understøtte, at elever, forældre og medarbejdere er klar over, hvilken indsats der

ydes for at understøtte den enkelte elev med særlige behov, og hvorledes dette kan dokumenteres



og genanvendes efterfølgende fx ved skift mellem dagtilbud og skole og skole og ungdomsuddan-

nelse.

Ressourceanvendelse,

herunder hvordan skoler og kommuner etablerer understøttende tiltag for at

imødekomme en bredere elevsammensætning, og hvordan skoler og kommuner kan understøttes i

forhold til at prioritere ressourcer i inklusionsopgaven.

Prioritering og styring af inklusionsindsatsen,

herunder kommunale strategier og mål for indsatsen og

handleplaner, som understøtter den enkelte skole og bidrager til at skabe et samlet kommunalt

overblik bl.a. til brug for lokalpolitiske beslutninger.

Ekspertgruppen skal i foråret 2016 (medio april) komme med anbefalinger.

Organisering af eftersynet af inklusion

Der nedsættes en ekspertgruppe, som skal gennemføre eftersynet. Ekspertgruppen betjenes i Ministeri-

et for Børn, Undervisning og Ligestilling og Finansministeriet. Ekspertgruppen skal trække på den eksi-

sterende viden på området og har mulighed for at iværksætte undersøgelser mv. med henblik på at af-

dække området yderligere. Disse skal dog have et fremadrettet sigte. Der afsættes 2 mio. kr. til gennem-

førelsen af eftersynet af inklusion.

Ekspertgruppen skal i deres arbejde inddrage ekspertise fra de primære organisationer på området, her-

under bl.a. KL, BKF, DLF, Skolelederforeningen, BUPL, Skole og Forældre, Danske Skoleelever og

Danske Handicaporganisationer. Der etableres endvidere en referencegruppe for inklusionseftersynet,

som skal bidrage til ekspertgruppens arbejde.

Sammensætning af ekspertgruppen

Formand



Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

Medlemmer

Repræsentanter for eleverne:



Mads Brix Baulund, formand for Sammenslutningen af Unge Med Handicap



Mads Løjtved Rasmussen, politisk næstformand i Danske Skoleelever

Repræsentanter fra det kommunale niveau:



Henrik Beyer, direktør for Børne- og Ungeforvaltningen, Herning Kommune



Lars Svensson, skolechef, Aabenraa Kommune



Mette Grønvaldt, skolechef i Brøndby Kommune

Repræsentanter fra pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR):



Jacob Stenholt-Jacobsen, PPR-leder i Solrød Kommune

Repræsentanter fra skolerne:



Ann Rytter Westerberg, speciallærer på Glostrup Skole – Afdeling Skovvang



Karina Abildgaard Leisin, lærer og AKT-vejleder på Hyltebjerg Skole



Rikke Smedegaard Hansen, pædagog, Nyborg Kommune.