Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 14 (Alm. del):
I brev af 22. oktober 2015 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 14:
”Vil ministeren give en status over planerne for serviceeftersynet af in-
klusionsindsatsen i folkeskolen, herunder hvilke initiativer der er plan-
lagt, og hvad tidshorisonten er for serviceeftersynet?”
Svar:
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at der skal iværksættes et eftersyn af
inklusionsindsatsen i folkeskolen.
Eftersynet af inklusion er nu igangsat og gennemføres af en ekspert-
gruppe, der har viden og erfaringer fra kommunernes og skolernes prak-
sis.
Det fremgår af kommissoriet for eftersynet, at ekspertgruppen har til
formål at se på fremadrettede løsningsmuligheder og har til opgave at:
1. Afdække proportioner i omstillingen til inklusion, herunder afdække
udfordringer i indsatsen samt give et billede af indsatser på kommu-
ne- og skoleniveau, herunder også i forhold til brug af ressourceper-
soner, særlige læringsmiljøer og ressourceanvendelse.
2. Identificere hovedproblemer og gode eksempler i forhold til den
konkrete implementering, fx i forhold til særlige målgrupper.
3. Komme med anbefalinger til den praktiske implementering, der
umiddelbart kan anvendes af de forskellige aktører, samt eventuelle
forslag til konkrete justeringer.
Anbefalingerne skal være praksisnære og skal umiddelbart kunne iværk-
sættes. Anbefalingerne skal kunne realiseres inden for de gældende øko-
nomiske rammer og de overordnede lovgivningsmæssige rammer.
18-11-2015