BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om at indhente en besvarelse fra KL, så spørger og udvalg kan få oplyst, hvor mange modtageklasser der skal oprettes i folkeskolen på grund af den øgede flygtninge- og indvandrertilstrømning, hvor mange lærerstillinger det kræver, og hvad det vil koste, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Økonomi- og

Koncernafdelingen

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5567

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Svar på spørgsmål 132 (Alm. del):

I brev af 12. februar 2016 har udvalget efter ønske fra Alex Ahrendtsen

(DF) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 132:

”Vil ministeren med henvisning til ministerens svar på BUU alm. del –

spørgsmål 88 indhente en besvarelse fra KL, så spørger og udvalg kan få

oplyst, hvor mange modtageklasser der skal oprettes i folkeskolen på

grund af den øgede flygtninge- og indvandrertilstrømning, hvor mange

lærerstillinger det kræver, og hvad det vil koste?”

Svar:

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har til besvarelse af

spørgsmålet indhentet bidrag fra KL, der har fremsendt nedenstående

besvarelse. Det skal dog bemærkes, at regeringen og KL på nuværende

tidspunkt drøfter integrationsområdet med henblik på at sikre en bedre

og billigere integrationsindsats.

KL har oplyst følgende:

”KL kan oplyse, at der ikke umiddelbart findes et datagrundlag for hvor

mange modtagerklasser, den øgede flygtningestrømning har medført.

Der findes ligeså ikke data for, hvor mange lærerstillinger det kræver, og

hvad det vil koste.

KL har dog den senere tid – i samarbejde med en række kommuner –

forsøgt at skønne det samlede udgiftspres som følge af flygtningesituati-

onen, herunder ift. modtageklasser. KL’s beregninger bygger på en række

forudsætninger og der er derfor tale om et skøn. Det gælder både ift.

antallet af flygtningebørn og enhedspriser.

KL har i beregningerne forudsat, at der i 2015 er 5.347 børn i skolealde-

ren og i 2016 er 8.976 børn. Det vil være meget forskelligt fra kommune

08-03-2016

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om at indhente en besvarelse fra KL, så spørger og udvalg kan få oplyst, hvor mange modtageklasser der skal oprettes i folkeskolen på grund af den øgede flygtninge- og indvandrertilstrømning, hvor mange lærerstillinger det kræver, og hvad det vil koste, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

til kommune, hvordan man håndterer de flygtningebørn, der skal modta-

ge undervisning. KL har modtaget eksempler fra kommuner, hvor alle

børn i skolealderen anbringes i modtageklasser, men der har også været

eksempler på kommuner, hvor børnene som udgangspunkt er placeret i

almenklasserne – typisk med ekstra støtte tilknyttet.

Såfremt kommunen har valgt den sidste model, er det naturligvis meget

vanskeligt at skønne over merudgiften. Det afhænger fx af, hvorvidt der

er plads i allerede eksisterende klasser på kommunens skoler. Omvendt

kan der gives et skøn for merudgifterne ved dannelse af modtageklasser,

fordi en del kommuner har forsøgt at opgøre udgifterne forbundet her-

med.

Til at beregne udgiften er der forudsat en udgift pr. modtageklasse på

godt 1,2 mio. kr. og en klassekvotient på 12 elever. For nogle kommuner

kan udgiften være højere og for andre lavere, men KL har anvendt 1,2

mio. kr. som forudsætning. Hertil kommer, at der ikke er medtaget udgif-

ter til tolke og til transport af børnene. Ydermere er det forudsat, at alle

børn går i modtageklasse i 6 måneder. Det vil i realiteten være meget

individuelt fra barn til barn, hvor længe det går i modtageklasse.

Under disse forudsætninger er der behov for 446 modtageklasser i 2015

og 748 klasser i 2016. Udgiften til modtagerklasser skønnes dermed til

275 mio. kr. i 2015 og 461 mio. kr. i 2016.

Skønnene for udgifterne tager afsæt i de foreløbige forventninger til an-

tallet af flygtninge, der er kommet til kommunerne i 2015 og 2016.

Skønnet for 2015 er naturligvis mere sikkert end skønnet for 2016 og er

opregnet på baggrund af Udlændingestyrelsens tal frem til slutningen af

november 2015.

Ved at bruge tal fra Danmarks Statistik for asylansøgere og familiesam-

menførte børn samt andelen, som fik asyl i 2015, er det muligt at lave et

skøn for, hvor mange børn der har fået og ventes at få asyl i Danmark.

Opdelingen på hhv. børn i førskolealderen og i skolealderen er sket på

baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, hvor kommunerne har svaret,

at 60 pct. i gennemsnit er børn i skolealderen, mens 40 pct. i gennemsnit

er i førskolealderen. Disse andele ændrer sig dog konstant og er dermed

en væsentlig kilde til usikkerhed i beregningerne.

KL har herudover taget udgangspunkt i regeringens skøn for antallet af

flygtninge i 2016. Regeringen forventer, at der i 2016 kommer 17.000

flygtninge ud i kommunerne. Det forventes dog, at der tillige vil følge et

højt antal familiesammenføringer med. I beregningerne er anvendt et

skøn for antallet af familiesammenførte på 1,2 personer for hver flygt-

ning, der kommer til landet.

Især antalsforudsætningerne for 2016 vil være behæftet med usikkerhed.

De nye regler for både integrationsydelse og familiesammenføringer kan

samtidig få betydning for antallet af asylansøgere og dermed antallet af

flygtninge i sidste ende. Tilsvarende er det vanskeligt at vurdere, hvornår

på året asylansøgerne kommer til landet, samt hvornår de får lovligt op-

hold og dermed flygtningestatus og kommer fra de statsligt finansierede

asylcentre ud i kommunerne. Endeligt vil skønnet blive påvirket af, i

hvilket omfang der følger familiesammenførte til flygtninge med.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby