Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 124 (Alm. del):
I brev af 4. februar 2016 har udvalget efter ønske fra Merete Riisager
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 124:
”Kan ministeren fremhæve eksempler på lande, hvor man har skabt mål-
bare forbedringer af elevernes faglige kundskaber og ændret andelen af
børn, der bryder den sociale arv, ved at øge andelen af personale uden
didaktiske skoling og fagspecifikke kompetencer (såkaldte ”lærerfaglige
kvalifikationer”), der selvstændigt varetager undervisning i grundskolen?
Såfremt ministeren kan svare bekræftende, bedes ministeren oversende
en redegørelse, der nærmere beskriver dette.”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgeren ønsker eksempler på lande,
der har positive erfaringer med at inddrage andre faggrupper i skolerne.
Jeg kan i den forbindelse henvise til Tyskland, hvor man har benyttet sig
af flere professioner i Ganztagschulen. Ifølge den første opsamlende
evalueringsrapport ”Ganztägig bilden. Eine Forschungsbilanz” fra 2012
ses der gode erfaringer med samarbejdet.
Derudover er der danske undersøgelser, som viser, at pædagoger kan
bidrage til at løfte centrale opgaver i folkeskolen, såsom trivsel, styrkelse
af inklusionsindsatsen, i rollen som støttepersoner og for at bidrage til et
bedre undervisningsmiljø i form af eksempelvis øget ro og orden.
Jeg kan fx henvise til, at Rambøll i rapporten ”Evaluering af skolestarts-
forsøg” fra 2012 bl.a. konkluderer, at samarbejdet mellem lærere og pæ-
dagoger giver lærerne mere plads til at koncentrere sig om den faglige del
af undervisningen i hverdagen. Samarbejdet ser ud til at øge muligheden
for at skabe et bedre læringsmiljø med højere grad af undervisningsdiffe-
rentiering, bl.a. fordi samarbejdet muliggør en naturlig arbejdsdeling, som
støtter lærerens mulighed for at fordybe sig i det faglige. Evalueringen
01-03-2016