BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om ministeren kan fremhæve eksempler på lande, hvor man har skabt målbare forbedringer af elevernes faglige kundskaber og ændret andelen af børn, der bryder den sociale arv, ved at øge andelen af personale uden didaktiske skoling og fagspecifikke kompetencer (såkaldte lærerfaglige kvalifikationer), der selvstændigt varetager undervisning i grundskolen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Afdelingen for Undervisning

og Dagtilbud

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5302

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Svar på spørgsmål 124 (Alm. del):

I brev af 4. februar 2016 har udvalget efter ønske fra Merete Riisager

(LA) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 124:

”Kan ministeren fremhæve eksempler på lande, hvor man har skabt mål-

bare forbedringer af elevernes faglige kundskaber og ændret andelen af

børn, der bryder den sociale arv, ved at øge andelen af personale uden

didaktiske skoling og fagspecifikke kompetencer (såkaldte ”lærerfaglige

kvalifikationer”), der selvstændigt varetager undervisning i grundskolen?

Såfremt ministeren kan svare bekræftende, bedes ministeren oversende

en redegørelse, der nærmere beskriver dette.”

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgeren ønsker eksempler på lande,

der har positive erfaringer med at inddrage andre faggrupper i skolerne.

Jeg kan i den forbindelse henvise til Tyskland, hvor man har benyttet sig

af flere professioner i Ganztagschulen. Ifølge den første opsamlende

evalueringsrapport ”Ganztägig bilden. Eine Forschungsbilanz” fra 2012

ses der gode erfaringer med samarbejdet.

Derudover er der danske undersøgelser, som viser, at pædagoger kan

bidrage til at løfte centrale opgaver i folkeskolen, såsom trivsel, styrkelse

af inklusionsindsatsen, i rollen som støttepersoner og for at bidrage til et

bedre undervisningsmiljø i form af eksempelvis øget ro og orden.

Jeg kan fx henvise til, at Rambøll i rapporten ”Evaluering af skolestarts-

forsøg” fra 2012 bl.a. konkluderer, at samarbejdet mellem lærere og pæ-

dagoger giver lærerne mere plads til at koncentrere sig om den faglige del

af undervisningen i hverdagen. Samarbejdet ser ud til at øge muligheden

for at skabe et bedre læringsmiljø med højere grad af undervisningsdiffe-

rentiering, bl.a. fordi samarbejdet muliggør en naturlig arbejdsdeling, som

støtter lærerens mulighed for at fordybe sig i det faglige. Evalueringen

01-03-2016

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om ministeren kan fremhæve eksempler på lande, hvor man har skabt målbare forbedringer af elevernes faglige kundskaber og ændret andelen af børn, der bryder den sociale arv, ved at øge andelen af personale uden didaktiske skoling og fagspecifikke kompetencer (såkaldte lærerfaglige kvalifikationer), der selvstændigt varetager undervisning i grundskolen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

peger endvidere på, at pædagogernes deltagelse i undervisningen generelt

styrker elevernes sociale og personlige kompetencer.

Derudover viser forsøg med tolærerordninger, som Aarhus Universitet

har gennemført i samarbejde med Rambøll, at hvis der er en voksen med

andre kompetencer i klassen (fx en pædagog) som en ekstra person i

klassen, så har det en lidt større gavnlig effekt på elevernes læseresultater,

end hvis der er to lærere i klassen. Forsøgene viser også, at den gavnlige

effekt er særlig stor hos elever, hvor forældrene har relativ lav højeste

uddannelse. Resultaterne kan ses i rapporten ”Undersøgelse af effekten

af tolærerordninger” fra 2014.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby