Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 117 (Alm. del):
I brev af 28. januar 2016 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 117:
”En undersøgelse fra fagforbundet FOA viser, at kommunale dagpleje-
pladser i stort omfang erstattes af private børnepassere, der ikke er om-
fattet af dagtilbudslovens bestemmelser om pædagogiske læreplaner.
Hvordan vurderer ministeren, at det påvirker kvaliteten af den pædagogi-
ske indsats i forhold til de 0 til 2-årige børn, når kommunal dagpleje er-
stattes af private børnepassere?”
Svar:
Det er kommunerne, som har det overordnede ansvar for at tilrettelægge
strukturen på dagtilbudsområdet. Det er derfor kommunens ansvar at
vurdere, hvad der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud, herunder i
dagplejen. Herudover har kommunerne mulighed for at tilpasse ram-
merne for tilskud til privat pasning til lokale forhold. Den enkelte kom-
munalbestyrelse kan beslutte, at tilskuddet alene skal ydes til bestemte
aldersgrupper, hvis det giver bedst mening i den enkelte kommune.
Forældre har frit valg på dagtilbudsområdet. Forældre kan fx vælge at få
et tilskud til privat pasning i stedet for en plads i et dagtilbud. Nogle for-
ældre vælger dette som en midlertidig løsning, indtil de får plads i et be-
stemt dagtilbud, mens andre ønsker en plads i en privat pasningsordning,
som ligger i geografisk nærhed af hjemmet. Jeg lægger stor vægt på for-
ældrenes frie valg, og jeg respekterer de beslutninger, som de enkelte
forældre træffer i forhold til deres børn.
Kommunerne skal efter dagtilbudsloven føre tilsyn med private pas-
ningsordninger. Får kommunalbestyrelsen kendskab til, at forholdene i
en privat pasningsordning er uforsvarlige, kan kommunalbestyrelsen
22-02-2016