BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan studenternes faglige kundskaber har udviklet sig inden for fagene Mat B, Mat A, Eng B, Eng A, Tysk B, Tysk A, Latin C, Fysik A, Fysik B, Bio A, Bio B, Dansk, Historie og Kemi C siden gymnasiereformen i 2005, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Afdelingen for Undervisning

og Dagtilbud

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5302

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Svar på spørgsmål 111 (Alm. del):

I brev af 27. januar 2016 har udvalget efter ønske fra Marie Krarup (DF)

stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 111:

”Af EVAs udgivelse "Studiekompetence – Pejlemærker efter 2. gennem-

løb af gymnasiereformen" fra 2011 fremgår det, at studenternes viden

var blevet mindre efter gymnasiereformen, mens deres studiekompeten-

cer var blevet styrket. Vil ministeren redegøre for, hvordan studenternes

faglige kundskaber har udviklet sig inden for fagene Mat B, Mat A, Eng

B, Eng A, Tysk B, Tysk A, Latin C, Fysik A, Fysik B, Bio A, Bio B,

Dansk, Historie og Kemi C siden gymnasiereformen i 2005? Med faglige

kundskaber menes kundskaber, som er beskrevet i pensum (før refor-

men) og undervisningsbeskrivelserne (efter reformen), og ministeren

bedes derfor for de enkelte fag blandt andet redegøre for, hvilke ændrin-

ger der er sket i pensum (omfang og indhold) i forbindelse med refor-

men, om antallet af undervisningstimer er ændret efter reformen, og om

studielederne på aftagerinstitutionerne vurderer gymnasieelevernes fagli-

ge kundskaber ændrede i forhold til før reformen.”

Svar:

Gymnasiereformen fra 2005 havde blandt andet fokus på elevernes ud-

vikling af faglige kompetencer og det faglige samspil. Konkret blev lære-

planernes pensum som mål for undervisningen erstattet af kompetence-

mål for elevernes læring, og der blev indført rammer for og krav om

fagenes samarbejde. Det er således umiddelbart meget vanskeligt at

sammenligne kravene til elevernes faglige kundskaber, idet læreplanerne

før 2005 lagde hovedvægten på undervisningens konkrete indhold, der i

form af pensum for det enkelte fag/hold blev årligt indberettet til mini-

steriet, mens læreplanerne efter 2005 lægger hovedvægten på elevernes

udbytte af undervisningen, som dokumenteres lokalt på skolen i under-

visningsbeskrivelser for det enkelte fag/hold.

18-02-2016

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan studenternes faglige kundskaber har udviklet sig inden for fagene Mat B, Mat A, Eng B, Eng A, Tysk B, Tysk A, Latin C, Fysik A, Fysik B, Bio A, Bio B, Dansk, Historie og Kemi C siden gymnasiereformen i 2005, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

En gennemgang i tabel 1 af de fastsatte timerammer for undervisningen i

de nævnte fag før og efter gymnasiereformen i 2005 viser, hvorledes

antallet af undervisningstimer i disse fag i det almene gymnasium (stx)

har udviklet sig. Det kan være vanskeligt at sammenligne antallet af un-

dervisningstimer før og efter 2005, blandt andet fordi der før 2005 var

forskel på, hvilke fag (herunder timetal) henholdsvis matematiske og

sproglige studenter skulle have. Sproglige studenter havde fx ikke mate-

matik, men naturfag, mens fx faget historie indeholdt samfundskundskab

og dermed havde et større timetal end efter 2005.

Tabel 1. Antal undervisningstimer i udvalgte fag før og efter 2005

(klokketimer i stx)

Før 2005

Efter 2005

Ændring i pct.

Matematik B (m) 267

250

-6,4

Matematik A (m) 394

375

-4,8

Engelsk B (s)

213

210

-1,4

Engelsk B (m)

187

210

12,3

Engelsk A (s)

340

335

-1,5

Engelsk A (m)

314

335

6,7

Tysk B

213

200

-6,1

Tysk A

340

325

-4,4

Latin C (s)

-5,1

Fysik B (m)

160

200

25,0

Fysik A (m)

287

325

13,2

Biologi B

214

200

-6,5

Biologi A

341

325

-4,7

Dansk A

262

260

-0,8

Historie A

236 (*)

190

-19,5

Kemi C (m)

-5,1

(m) = matematisk linje før 2005, (s) = sproglig linje før 2005, (*) = med samfundskund-

skab før 2005

Anm: De angivne timetal er for det samlede stx-forløb (dvs. ikke årligt).

Danmarks Evalueringsinstitut gennemførte i 2011 en undersøgelse af

studiekompetence hos studenter fra de treårige gymnasiale uddannelser:

”Studiekompetence – pejlemærker efter 2. gennemløb af gymnasierefor-

men”. Det fremgik af undersøgelsen, at det grundlæggende ikke var mu-

ligt entydigt at afgøre, om reformens mål med øget studiekompetence

var opfyldt eller ej. I undersøgelsen indgik blandt andet de videregående

uddannelsers studievejlederes og studielederes vurdering af studiestarter-

nes studiekompetence og faglige viden. Af undersøgelsens resumé frem-

gik det blandt andet, at studiestarternes studiekompetence og faglige

viden var ændrede:

De interviewede vejledere giver udtryk for at nogle studiekompetencer er mærk-

bart styrkede efter reformen; det gælder typisk projektkompetencer som fx sa-

marbejdskompetence, evnen til at anvende forskellige arbejdsformer og evnen til

at inddrage viden fra forskellige fag i arbejdet med faglige problemstillinger. I

forhold til studiestarternes faglighed er der blandede opfattelser uddannelsesin-

stitutionerne imellem […]

På tværs af de besøgte uddannelsessteder gav studievejledere og studieledere ud-

tryk for at studiestarternes faglige viden er ringere nu end for år tilbage. Samti-

dig vurderer studielederne imidlertid at indgående faglig viden, sammenlignet

med de øvrige kompetencer, ikke er særlig relevant for at begynde på videregå-

ende uddannelser. Reformen er i sig selv udtryk for et skifte fra indholdsstyring

mod målstyring; et skifte hvor konkret faglig viden prioriteres lavere end kom-

petencer til at tilegne sig faglig viden og til at bringe den faglige viden i spil i

arbejdet med konkrete problemstillinger. Og disse kompetencer vurderes posi-

tivt.

Der er så vidt vides ikke efterfølgende gennemført tilsvarende undersø-

gelser.

Regeringen vil i sit kommende udspil til en gymnasiereform lægge vægt

på at styrke elevernes faglige niveau i gymnasiet og øge kravene til den

dannelse, som de skal erhverve sig. Det er vigtigt, at eleverne tilegner sig

den faglige viden og de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige

for at få det fulde udbytte af en videregående uddannelse.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby