BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 98: MFU spm. om, hvilken indsats kommunerne har gjort i forhold til at komme falske anklager om socialt bedrageri til livs, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. november 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 72 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem

af (MFU) Karina Adsbøl (DF).

Sagsnr. 2015 - 5475

Spørgsmål nr. 72:

”

Hvilke muligheder har en borger, hvis der bliver indgivet en falsk anklage imod

borgeren om socialt bedrageri, og kan kommunen eller Udbetaling Danmark vurde-

re, hvornår der er tale om en chikane-sag? Der henvises til artikel i Ekstrabladet fra

den 22. oktober 2015: Gitte og Torben meldt for socialfusk: ”Vi fandt stikkeren’’,

jf. http://ekstrabladet.dk/nationen/gitte-og-torben-meldtfor-socialfusk-vi-fandt-

stikkeren/5790516.

Kan en falsk anklage om socialt bedrageri straffes efter straffelovens § 164, hvis

det kan bevises, at der bevidst er givet usande oplysninger for at chikanere nogen?”

Endeligt svar:

Kommunerne og Udbetaling Danmark har pligt til at undersøge, om der skal rejses

en sag om tilbagebetaling, hvis myndighederne modtager en anmeldelse fra fx poli-

tiet, SKAT eller en anmeldelse fra en borger, herunder også anonyme anmeldelser,

der giver en formodning om, at borgeren har modtaget en ydelse med urette.

Hvis kommunerne og Udbetaling Danmark får en formodning om, at en ydelse

modtages uberettiget, har kommunerne og Udbetaling Danmark samtidig en pligt,

efter officialprincippet og § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det so-

ciale område, til at sikre, at en sag, der er startet på baggrund af fx en anonym an-

meldelse, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe en afgø-

relse.

Som et led i sagsbehandlingen gælder der i almindelighed en oplysningspligt efter

persondatalovens § 29, når der indsamles oplysninger fra andre end den registrere-

de. Dette er også tilfældet, når kommunerne og Udbetaling Danmark modtager op-

lysninger fra borgere eller andre myndigheder. Kommunerne og Udbetaling Dan-

mark vil derfor som udgangspunkt skulle informere borgere, der er anmeldt ano-

nymt, i overensstemmelse med persondatalovens § 29.

Hvis kommunerne og Udbetaling Danmark efter sagsbehandlingen af anmeldelsen

vurderer, at anmeldelsen helt åbenlyst alene er udtryk for chikane, og der ikke er

oplysninger, som udover anmeldelsen tyder på, at ydelsen er modtaget med urette,

skal kommunerne og Udbetaling Danmark henlægge sagen og underrette borgeren

om, at der ikke er anledning til at foretage sig yderligere.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 98: MFU spm. om, hvilken indsats kommunerne har gjort i forhold til at komme falske anklager om socialt bedrageri til livs, til beskæftigelsesministeren

Kommunen og Udbetaling Danmark vil ikke kunne træffe afgørelse om tilbagebe-

taling alene på baggrund af en anonym anmeldelse. Hvis sagen ikke umiddelbart

kan henlægges, skal kommunerne og Udbetaling Danmark derfor undersøge sagen

nærmere, herunder indhente relevante oplysninger.

Det fremgår af § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. I sa-

ger om tilbagebetaling af sociale ydelser kan myndigheden dog efter § 11 c i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område indhente oplysninger fra

andre myndigheder m.fl. efter § 11 a, stk. 1, selv om borgeren ikke har givet sam-

tykke hertil. Adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke forudsætter, at

der en konkret mistanke om, at ydelsen er modtaget med urette.

Kommunerne og Udbetaling Danmark skal dog altid partshøre borgeren efter § 19 i

forvaltningsloven inden, der træffes en afgørelse, så borgeren har en mulighed for

at få kendskab til de oplysninger, der lægges til grund for afgørelsen, og har mulig-

hed for at komme med en udtalelse.

Borgeren har desuden mulighed for at klage over afgørelsen, hvis denne er til

ugunst for borgeren.

Justitsministeriet har til belysning af spørgsmålet om brugen af straffelovens § 164

oplyst følgende: ”Straffelovens kapitel 17 indeholder bestemmelser om falsk for-

klaring og falsk anklage.

Det følger af straffelovens § 164, stk. 1, at den, der afgiver urigtige oplysninger til

en offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt el-

ler undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel

indtil 6 år.

Straffelovens § 164, stk. 1, omfatter bevidst urigtige oplysninger, der afgives

mundtligt eller skriftligt med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet mv. Op-

lysningernes urigtighed skal stå gerningsmanden klart, og han skal have tilstræbt

følgen eller indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at resultatet af hans

handling ville blive, at en uskyldig blev sigtet mv. Det er derimod uden betydning

for strafansvaret, om den pågældende afgiver de urigtige oplysninger med det for-

mål at chikanere nogen.

Anmeldelse om et strafbart forhold, herunder overtrædelse af straffelovens § 164,

kan f.eks. af en borger eller en myndighed indgives til politiet, jf. retsplejelovens §

742, stk. 1.”

Jeg kan henholde mig til det af Justitsministeriet oplyste.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen