Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
11. December 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. november stillet følgende spørgsmål nr. 98
(BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af
udvalget (MFU) Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 98:
Sagsnr. 2015 - 6103
”
Vil ministeren redegøre for, hvilken indsats kommunerne har gjort i forhold til
at komme falske anklager om socialt bedrageri til livs, og hvor mange sager
om falske anmeldelser i forbindelse med socialt bedrageri, der har ført til anklage
og domfældelse efter straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og
falsk ankla-
ge?”
Endeligt svar:
Beskæftigelsesministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om kommunernes
indsats i forhold til at komme sager om falske anklager om socialt bedrageri til livs.
Beskæftigelsesministeriet har til besvarelsen indhentet bidrag fra Kommunernes
Landsforening (KL), der oplyser følgende:
”I kommunerne betragter vi det ikke som anklager, men som anmeldelser fra andre
borgere, der kan undre sig over en anden borgers adfærd eller lignende og derfor
anmelder, at der kan være noget, kommunen bør kigge på. Alle anmeldelser be-
handles, men der træffes aldrig afgørelse i en sag alene på baggrund af en anmel-
delse. Kommunerne belyser altid flere sider af en sag, før der træffes afgørelse,
netop for ikke at træffe afgørelse på baggrund af det, der i spørgsmålet er betegnet
som falske anklager. I kommunerne går den slags belysning af anmeldelser ind i
arbejdet med kontrol med udbetaling af sociale ydelser.”
KL oplyser desuden, at kommunerne på landsplan ikke fører statistik over antallet
af sager om falsk forklaring og falsk anklage.
Straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk anklage hører under Justits-
ministeriets ressortområde. Beskæftigelsesministeriet har indhentet bidrag fra
Justitsministeriet vedrørende antallet af sager om falske anmeldelser i forbindelse
med socialt bedrageri, der har ført til anklage og domfældelse efter straffelovens
kapitel 17 om falsk forklaring og falsk anklage. Justitsministeriet oplyser følgende:
”Som anført i besvarelsen af 27. november 2015 af spørgsmål nr. 72 fra udvalget
indeholder straffelovens kapitel 17 bestemmelser om falsk forklaring og falsk an-
klage.