Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1576869_0001.png
Beretning for 2014
Vurdering og anerkendelse
af udenlandske uddannelses-
kvalifikationer m.v.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af
udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Udgivet af
Styrelsen for Videregående Uddannelser
Bredgade 43
1260 København K
Telefon: 7231 7800
E-mail: [email protected]
www.ufm.dk
Foto
Nicholas Clemens Barfod
Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer
Maj 2015
ISSN (elektronisk publikation): 2245-9995
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Indhold
1. Resumé
1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse
1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
2. Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse
2.1 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
2.2 Information om vurdering af udenlandske uddannelser
2.3 Almindelige vurderinger
2.3.1 Vurderingernes sigte
2.3.2 Ansøgerne
Nationalitet
Køn
Alder
2.3.3 Uddannelsernes oprindelse
2.3.4 Uddannelsernes faglige retning
2.3.5 Uddannelsernes niveau
2.3.6 Uddannelsernes alder
2.3.7 Sagsbehandlingstid
2.4 Vurderinger til brug for greencardafgørelser
2.4.1 Uddannelsesindehavernes nationalitet
2.4.2 Uddannelsernes oprindelse
2.4.3 Uddannelsernes niveau
2.4.4 Uddannelsernes faglige retning
2.4.5 Uddannelsernes alder
2.4.6 Sagsbehandlingstid
2.5 Turbovurderinger for virksomheder
2.6 Ph.d.-ansættelser
2.7 Adgangsgivende eksaminer
2.7.1 Eksamenshåndbog
2.7.2 Henvendelser
2.7.3 Arrangementer
2.8 SU til udlandet og udlandsstipendier
2.9 Transparens og sammenlignelighed
2.9.1 Kvalifikationsrammer
2.9.2 ECTS – European Credit Transfer and Accumulation System
2.9.3 ECVET – European Credit system for Vocational Education and
Training
2.9.4 Europass
2.10 Kvalifikationsnævnet
2.10.1 Modtagne og behandlede klagesager i 2014
2.10.2 Kvalifikationsnævnets afgørelser om udenlandske studiepoint
2.10.3 Kvalifikationsnævnets synlighed
2.11 Internationalt samarbejde om anerkendelse
2.11.1 ENIC/NARIC-samarbejdet
5
5
6
7
7
9
9
10
10
10
11
11
11
12
13
14
14
14
15
15
15
15
16
16
16
17
17
17
17
18
18
18
18
19
19
19
20
20
21
21
22
22
3
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.11.2 Lissabonkonventions-komiteen
2.11.3 Bologna-processen og opfølgning på Bukarest-kommunikeet
Strukturelle reformer
Automatisk anerkendelse
2.11.4 Deltagelse i NARIC-projekter
2.11.5 Nordisk samarbejde
3. Anerkendelse til lovregulerede erhverv
3.1 Introduktion
3.1.1 Anerkendelsesregler på det lovregulerede område
Anerkendelsesdirektivet
Nordiske overenskomster
Andre EU-regler og internationale regler
Øvrige regler
3.1.2 Koordinatorfunktionen
3.1.3 Kontaktpunktsfunktionen
3.2 Information om de lovregulerede erhverv
3.2.1 Informationssystemet for det Indre Marked
3.2.2 SOLVIT-samarbejdet
3.3 Erhverv og myndigheder
3.4 De kompetente myndigheders afgørelser
3.4.1 Udviklingen inden for de enkelte erhverv
Sundhedserhvervene
3.4.2 Sagsbehandlingstid
3.5 Pligtmæssig vurdering
3.5.1 Sagsbehandlingstid
3.6 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande
3.7 Revision af anerkendelsesdirektivet
3.7.1 Gennemgang af lovregulerede erhverv
Transparensinitiativet
Konkurrencepakken
22
22
23
23
24
24
26
26
26
26
27
27
27
27
28
28
29
29
29
32
33
34
34
35
36
36
38
39
39
39
4
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
1. Resumé
Efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver uddannelses- og
forskningsministeren årligt en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse af uden-
landske uddannelseskvalifikationer m.v.
Beretningen omhandler:
1. Anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse, herunder
Kvalifikationsnævnets behandling af klagesager vedrørende merit m.v. (kapitel 2)
2. Anerkendelse med henblik på adgang til at udøve lovregulerede erhverv, herunder
samspillet mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser og de kompetente myndig-
heder (kapitel 3).
I hvert kapitel gøres der dels statistisk rede for brugen af anerkendelsesordningerne, dels beskri-
ves den kvalitative udvikling med vægt på, hvordan myndighederne løbende arbejder på at for-
bedre adgangen til hurtig og fair anerkendelse. Procenttal er rundet af til nærmeste hele tal.
1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse
Hos Styrelsen for Videregående Uddannelser kan borgere, virksomheder, institutioner, myndig-
heder m.fl. få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer og andre former for in-
formation og rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer. I
2014 leverede styrelsen i alt 5.853 vurderinger m.v. Det var 4 procent flere end året før, og antal-
let af vurderinger har været støt stigende det sidste par år.
Tilgangen af syriske flygtninge afspejler sig i tallene for styrelsens vurderinger, men antal-
let af vurderinger af syriske uddannelseskvalifikationer er dog stadig begrænset i 2014. Jo tidli-
gere den enkelte får vurderet eventuel medbragt uddannelse, desto bedre kan vurderingen ind-
drages i integrationsindsatsen. Derfor har styrelsen taget flere initiativer i 2014 for at sikre et
godt kendskab til vurderingstilbuddet blandt de medarbejdere i jobcentre, kommuner, sprogcen-
tre m.v. , der vejleder jobsøgende med udenlandske kvalifikationer.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige vurderinger var 32 dage i 2014
(mod 34 dage året før). For greencard-relaterede vurderinger tog det 19 dage (mod 18 dage året
før), og for hotline-svar til uddannelsesinstitutionerne 1 dag (uændret). Virksomheder kan som
hjælp til ansættelser få særlige "turbovurderinger" på højst 5 arbejdsdage, og disse vurderinger
blev i 2014 leveret på i gennemsnit under 3 arbejdsdage.
Kvalifikationsnævnet modtog i 2014 33 klager over uddannelsesinstitutioners afgørelser
om merit m.v. Det er lidt flere end året før. Ud af de 33 klager vedrørte 13 merit på baggrund af
udenlandske uddannelseskvalifikationer, 19 merit på baggrund af danske uddannelseskvalifika-
tioner, og en enkelt anerkendelse af realkompetence. 25 sager endte med en afgørelse, og i halv-
delen af dem fik klageren helt eller delvist medhold.
Internationalt har Danmark deltaget aktivt i samarbejdet for at lette den gensidige aner-
kendelse af uddannelseskvalifikationer gennem de internationale netværk på området og som
led i Bologna-processen frem mod ministerkonferencen i Jerevan i maj 2015.
5
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
Inden for de lovregulerede erhverv har de kompetente myndigheder efter en periode med ned-
gang i antallet af autorisationssager oplevet en stigning det sidste par år. Der blev i 2014 udstedt
1.676 afgørelser, hvilket var 18 procent flere end året før. 94 procent af afgørelserne blev truffet
af tre myndigheder: Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Videregående Uddan-
nelser, og stigningen fandt navnlig sted på Sundhedsstyrelsens område. Afgørelsen var positiv i
71 procent af sagerne, negativ i 5 procent og en betinget godkendelse i 25 procent. Sagsbehand-
lingstiden hos de kompetente myndigheder blev holdt under tre måneder i omkring 9 ud af 10
sager.
Samtidig skete der en fortsat og kraftig stigning i antallet af anmeldelser om levering af
tjenesteydelser. 1.330 anmeldelser kom der fra tjenesteydere fra andre EU/EØS-lande, og det
var 65 procent flere end året før. Over 90 procent af anmeldelserne vedrørte Arbejdstilsynets
område.
Gennemførelsen af EU's reviderede anerkendelsesdirektiv er i fuld gang, og processen skal
være afsluttet den 18. januar 2016. Arbejdet, der koordineres af Styrelsen for Videregående Ud-
dannelser i samarbejde med de berørte ministerier, omfatter blandt andet indførelsen af et eu-
ropæisk erhvervspas på udvalgte erhvervsområder og en fælles europæisk gennemgang af alle
lovregulerede erhverv for at sikre, at reguleringen i ethvert tilfælde er gennemsigtig og velbe-
grundet.
6
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0007.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2. Anerkendelse til ikke-
lovregulerede erhverv og
uddannelse
Dette kapitel beskriver vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikatio-
ner, redskaber til transparens og sammenlignelighed, Kvalifikationsnæv-
nets behandling af klager over meritafgørelser m.v. samt internationalt
samarbejde om anerkendelse.
Styrelsen for Videregående Uddannelser er det centrale sted, hvor borgere, virksomheder, insti-
tutioner, myndigheder m.fl. kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer samt
andre former for information og rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og
kompetencer. Opgaverne som vurderingsmyndighed og som videns- og informationscenter for
vurdering og anerkendelse varetages på grundlag af lov om vurdering af udenlandske uddannel-
seskvalifikationer m.v. og Lissabon-konventionen, den internationale aftale om fair anerkendel-
se inden for de videregående uddannelser.
1
2.1 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
Styrelsen for Videregående Uddannelser leverer forskellige typer vurderinger og udtalelser om
udenlandske uddannelseskvalifikationer tilpasset brugernes behov. I alt leverede styrelsen 5.853
vurderinger m.v. i 2014, og det var 4 procent flere end året før. Antallet af vurderinger har været
støt stigende det sidste par år, som det fremgår af tabel 1 og figur 1 på næste side. Udviklingen
inden for de enkelte sagstyper beskrives nærmere i de følgende afsnit.
2
Styrelsens almindelige vurderinger kan benyttes på arbejdsmarkedet (med undtagelse af de
lovregulerede erhverv, se kapitel 3), i uddannelsessystemet og generelt til afklaring og vejled-
ning.
Et vigtigt formål med styrelsens vurderinger er at øge mulighederne for, at borgere med
udenlandsk uddannelse – hvad enten de er flygtninge, familiesammenførte eller har anden sta-
tus – finder job eller får understøttet deres adgang til uddannelse med sigte på job. Jo før der
sker en vurdering af den medbragte uddannelse efter borgerens ankomst til Danmark, desto
bedre kan vurderingen inddrages i integrationsindsatsen eller i borgerens egen indsats for at
finde job eller uddannelse og bruge sine erfaringer i Danmark.
1
Se lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af
kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2. oktober 2003).
Styrelsens vurderingstilbud er beskrevet på
www.ufm.dk/anerkendelse.
2
7
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0008.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Ud over de almindelige vurderinger tilbyder styrelsen:
Vurderinger til brug for afgørelser om opholdstilladelser til jobsøgning i Danmark efter
greencardordningen (se side 14)
Turbovurderinger til virksomheder i forbindelse med ansættelse (læs om denne ordning
på side 16)
Vurderinger af ph.d.-ansøgeres udenlandske uddannelseskvalifikationer efter kvik-
ph.d.-ordningen (se side 17)
Hotline-svar på uddannelsesinstitutioners henvendelser om konkrete udenlandske ad-
gangsgivende eksaminer (se side 17)
Pligtmæssige vurderinger af autorisationsansøgeres uddannelseskvalifikationer (se side
35).
Tabel 1
Afsluttede vurderinger og udtalelser efter sagstype
Sagstype
Almindelig vurdering
Greencard-relateret vurdering
Turbovurdering for virksomheder
Kvikvurdering til ph.d.-ansættelse
Hotline-svar om adgangsgivende eksaminer
Pligtmæssig vurdering
I alt
2010
1.953
5.458
3
91
461
57
8.020
2011
2.051
1.932
74
541
43
4.641
2012
1.698
2.570
21
86
559
54
4.988
2013
1.782
2.999
67
118
582
53
5.601
2014
1.908
3.182
79
108
540
36
5.853
Ændring seneste år
126
183
12
-10
-42
-17
252
7%
6%
18%
-8%
-7%
-32%
4%
Figur 1: Vurderingssager efter sagstype
3
Styrelsen modtog og behandlede i 2010 et exceptionelt antal greencardrelaterede vurderingssager, hvoraf en stor
del vedrørte greencardansøgninger fra 2009.
8
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0009.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Styrelsen vurderer i øvrigt udenlandske lærerkvalifikationer med henblik på adgang til at arbej-
de som lærer i folkeskolen eller gymnasieskolen. Disse afgørelser er behandlet i kapitel 3 om de
lovregulerede erhverv.
2.2 Information om vurdering af udenlandske uddannelser
For at styrelsens vurderinger kan komme flest mulige kvalifikationsindehavere til nytte på ar-
bejdsmarkedet, er det afgørende at sikre oplysning om tilbuddet. Styrelsen arbejder derfor for at
sikre et godt kendskab til vurderings- og informationstilbuddet blandt virksomheder og blandt
de medarbejdere i jobcentre, kommuner, sprogcentre m.v. , der vejleder jobsøgende med uden-
landske kvalifikationer.
I juni 2014 gennemførte styrelsen en spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene. Den
viste, at en stor del af de relevante medarbejdere manglede kendskab til styrelsens vurderings-
og informationstilbud, og at der var behov for nye, målrettede informationstiltag over for job-
centrene, herunder skriftligt materiale. På den baggrund blev det besluttet at udgive en pjece om
brugen af styrelsens vurderinger henvendt til medarbejdere i jobcentre og kommunale integrati-
onsafdelinger, Work in Denmark- og International Citizen Service-centre, sprogcentre m.v. Pje-
cen præsenterer styrelsens forskellige tilbud og giver eksempler på, hvordan vurderingerne kon-
kret indgår i arbejdet med udenlandsk uddannede borgere rundt om i landet.
På samme baggrund lancerede styrelsen i efteråret 2014 en LinkedIn-gruppe for arbejds-
markedsaktører, dels virksomheder, som tager stilling til udenlandske kvalifikationer i forbin-
delse med ansættelse og HR, dels myndigheder, organisationer og andre, der vejleder borgere
med udenlandske kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet.
Pjecen og LinkedIn-gruppen supplerer styrelsens information om vurdering af udenland-
ske uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. På hjemmesiden til-
bydes desuden en række selvbetjeningsredskaber, som gør det muligt for borgere, virksomheder,
uddannelsesinstitutioner og myndigheder selv at finde vej til de ønskede oplysninger og dermed
i en del tilfælde overflødiggør en henvendelse om vurdering. Det drejer sig blandt andet om:
Landehåndbogen, som giver generelle vurderinger af alle typer uddannelser fra udvalg-
te lande og beskriver deres uddannelsessystemer (www.ufm.dk/lhb).
Vurderingsdatabasen, som viser mange af styrelsens konkrete vurderinger af udenland-
ske uddannelser (www.ufm.dk/vdb).
Eksamenshåndbogen, som oplyser, hvilke uddannelser fra de forskellige lande der er
adgangsgivende til videregående uddannelse på linje med en dansk studentereksamen
(www.ufm.dk/ehb).
2.3 Almindelige vurderinger
En almindelig vurdering er med få undtagelser en niveauvurdering: et dokument, som angiver,
hvilket dansk uddannelsesniveau og så vidt muligt hvilket dansk uddannelsesområde den uden-
landske uddannelseskvalifikation svarer til. Styrelsen udstedte 1.908 almindelige vurderinger i
2014, hvilket var 7 procent flere end i 2013. 1.691 personers uddannelseskvalifikationer blev
vurderet i 2014, hvilket var 8 procent flere end året før.
4
Tabel 2 nedenfor viser udviklingen i
antallet af afsluttede sager, fordelt på hvordan sagerne blev behandlet.
4
Når en ansøger sender flere, ikke sammenhængende uddannelser til vurdering, vurderes hver enkelt uddannelse.
I disse tilfælde registreres derfor flere vurderingssager for samme uddannelsesindehaver.
9
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0010.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tabel 2
Afsluttede almindelige vurderingssager efter resultat af behandling
5
Status for afsluttede sager
Vurdering afsluttet
Besvaret ved information/vejledning
Videresendt eller henvist
Behandling afvist
Ansøgning trukket tilbage
I alt
2010
1.953
75
36
72
14
2.150
2011
2.051
63
22
71
11
2.218
2012
1.698
59
23
52
7
1.839
2013
1.782
44
16
50
10
1.902
2014
1.908
26
19
49
8
2.010
Ændring seneste år
126
-18
3
-1
-2
108
7%
-41%
19%
-2%
-20%
6%
Styrelsen måtte i 49 tilfælde (2 procent af sagerne) afvise at foretage en vurdering af forskellige
grunde, hovedsagelig at den udenlandske uddannelse ikke var afsluttet eller ikke tilhørte det
ordinære uddannelsessystem.
2.3.1 Vurderingernes sigte
Ansøgerne angiver overvejende beskæftigelsesrelaterede formål med at få en vurdering fra Sty-
relsen for Videregående Uddannelser. I 2014 gjaldt det 60 procent af sagerne, som det fremgår
af tabel 3 nedenfor. Uddannelsesformål var de primære i 40 procent af sagerne.
Tabel 3
Almindelige vurderinger efter formål
Formål
Beskæftigelsesrelaterede
Uddannelsesrelaterede
I alt
2010
64%
36%
100%
2011
65%
35%
100%
2012
58%
42%
100%
2013
62%
38%
100%
2014
60%
40%
100%
2.3.2 Ansøgerne
I de fleste tilfælde er det uddannelsesindehaverne selv, der beder Styrelsen for Videregående
Uddannelser om en vurdering, som de bl.a. kan bruge som bilag til en jobansøgning eller en
ansøgning om optagelse på en uddannelse. Det var tilfældet for 91 procent af vurderingerne i
2014. De øvrige vurderinger er indhentet af jobcentre, offentlige arbejdsgivere, sprogcentre og a-
kasser. De fleste arbejdsgivere, der anmoder om en vurdering, gør dog brug af styrelsens såkald-
te turbovurderinger (se side 16). Uddannelsesinstitutioner, der ønsker hjælp til at vurdere en
uddannelse, benytter oftest styrelsens hotline (se "Adgangsgivende eksaminer" på side 17).
Nationalitet
Som nævnt blev 1.691 personers uddannelseskvalifikationer vurderet i 2014, hvilket var 8 pro-
cent flere end året før. Denne stigning vedrørte navnlig statsborgere fra Syrien (fra 21 til 62 per-
soner) og Iran (fra 80 til 119 personer). Der skete også stigninger for Rumænien, Bulgarien, Kina
og Thailand m.fl.
Stigningen i antallet af syriske statsborgere, hvis uddannelse er kommet til vurdering, er
fortsat i 2015 og afspejler uden tvivl den store stigning i antallet af flygtninge fra Syrien det sid-
ste par år.
5
Tallene omfatter ikke sager, der er henlagt på grund af manglende dokumentation fra ansøgeren.
10
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0011.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
11 procent af de almindelige vurderinger, styrelsen foretog i 2014, vedrørte danske stats-
borgere, 34 procent statsborgere i andre EU/EØS-lande, og 55 procent statsborgere i tredjelan-
de, herunder især lande i Asien og Østeuropa. Fordelingen på regioner de sidste fem år fremgår
af tabel 4 nedenfor.
Tabel 4
Almindelige vurderinger efter uddannelsesindehavernes statsborgerskab
Region
Danmark, Færøerne og Grønland
EU/EØS
Tredjelande
Ikke oplyst
I alt
Europa i øvrigt
Asien
Afrika
Nordamerika
Syd- og Mellemamerika
Oceanien
2010
Pct.
12%
34%
52%
17%
21%
6%
4%
4%
1%
2%
100%
2011
Pct.
11%
36%
51%
16%
22%
5%
2%
4%
1%
3%
100%
2012
Pct.
12%
39%
48%
15%
20%
6%
1%
4%
1%
1%
100%
2013
Pct.
12%
36%
52%
15%
24%
5%
2%
5%
1%
1%
100%
2014
Pct.
11%
34%
55%
14%
29%
5%
2%
5%
1%
0%
100%
2014
Antal
208
646
1.048
271
550
87
33
93
14
6
1.908
Køn
Det er oftere kvinder end mænd, der får en almindelig vurdering af deres uddannelse. 63 pro-
cent af uddannelsesindehaverne i 2014 var kvinder. Mens knap 70 procent af uddannelsesinde-
haverne fra Danmark og de andre europæiske lande var kvinder, var kønsfordelingen mere lige-
lig, når det gjaldt personer fra Asien, hvor 54 procent var kvinder.
Alder
83 procent af de personer, hvis uddannelser blev vurderet i 2014, var under 40 år, og 38 procent
var under 30 år. Fordelingen var stort set uændret i forhold til tidligere år.
2.3.3 Uddannelsernes oprindelse
Styrelsen vurderede i 2014 uddannelser fra 121 lande. Samlet set vedrørte 40 procent af vurde-
ringerne uddannelser fra EU/EØS-lande og 60 procent uddannelser fra tredjelande, især i Asien
og Østeuropa. Asien udgjorde en større andel i 2014 end de tidligere år, som det fremgår af tabel
5 nedenfor.
De tre hyppigst forekommende uddannelseslande var i 2014 Polen tæt fulgt af Iran, hvorfra
der har været et stigende antal uddannelser de seneste år, og Ukraine. Lidt længere nede på
listen bemærkes stigninger for Rumænien og især Syrien, mens der kom færre fra Tyskland og
Sverige. De tyve hyppigst forekommende lande (se figur 2 nedenfor) stod for tilsammen to tred-
jedele af vurderingerne, mens de ti hyppigst forekommende stod for knap halvdelen af vurderin-
gerne.
11
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0012.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tabel 5
Almindelige vurderinger efter uddannelsernes geografiske oprindelse
Region
Færøerne og Grønland
EU/EØS
Tredjelande
I alt
Europa i øvrigt
Asien
Afrika
Nordamerika
Syd- og Mellemamerika
Oceanien
2010
Pct.
0%
42%
58%
19%
21%
6%
5%
4%
2%
100%
2011
Pct.
0%
44%
55%
18%
22%
5%
4%
5%
2%
100%
2012
Pct.
0%
46%
54%
17%
20%
6%
4%
5%
2%
100%
2013
Pct.
0%
43%
56%
17%
24%
5%
4%
5%
2%
100%
2014
Pct.
0%
40%
60%
17%
28%
5%
4%
5%
2%
100%
2014
Antal
1
757
1.150
318
543
89
69
101
30
1.908
Figur 2: Almindelige vurderinger i 2014 efter uddannelsesland (top 20)
2.3.4 Uddannelsernes faglige retning
Tabel 6 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter uddannelsernes faglige ho-
vedområder. Den største faglige hovedgruppe var i 2014 fortsat samfunds-, kontor- og handels-
uddannelser, herunder erhvervsøkonomi, med 28 procent af vurderingerne. Det var dog en lidt
mindre andel end de foregående år, mens de industri- og håndværkstekniske uddannelser steg
til 18 procent.
12
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0013.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tabel 6
Almindelige vurderinger efter faglig hovedgruppe
Faglig hovedgruppe
Ikke erhvervsrettede uddannelser
Pædagogiske uddannelser
Humanistiske, religiøse og æstetiske uddannelser
Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser
Naturvidenskabelige uddannelser
Industri- og håndværkstekniske uddannelser
Jordbrugs-, fiskeri- og levnedsmiddeluddannelser
Transporttekniske uddannelser
Sundhedsuddannelser
Uddannelser vedrørende offentlig sikkerhed m.v.
I alt
2010
Pct.
14%
6%
18%
31%
9%
13%
4%
0%
6%
0%
100%
2011
Pct.
17%
6%
14%
30%
9%
15%
5%
0%
5%
0%
100%
2012
Pct.
16%
5%
15%
31%
8%
14%
3%
0%
7%
0%
100%
2013
Pct.
14%
6%
15%
31%
9%
16%
3%
0%
6%
0%
100%
2014
Pct.
17%
6%
13%
28%
11%
18%
3%
0%
5%
0%
100%
2014
Antal
329
111
245
527
204
340
50
2
99
1
1.908
2.3.5 Uddannelsernes niveau
Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer de udenlandske uddannelseskvalifikationer i
forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur. Tabel 7 nedenfor viser, hvordan vurde-
ringerne har fordelt sig på tilnærmede generelle niveauer.
6
Tabel 7
Almindelige vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau
2010
Pct.
1%
2%
25%
9%
28%
33%
3%
100%
2011
Pct.
0%
2%
26%
9%
25%
34%
3%
100%
2012
Pct.
0%
2%
26%
9%
27%
34%
2%
100%
2013
Pct.
1%
2%
23%
9%
28%
36%
2%
100%
2014
Pct.
1%
2%
24%
8%
31%
32%
2%
100%
2014
Antal
11
35
463
153
599
607
40
1.908
Ændring seneste
år
-2
0
51
-6
105
-29
7
126
-15%
0%
12%
-4%
21%
-5%
21%
7%
Niveaubetegnelse
Grundskoleniveau 7.-10. klasse/årgang
10. uddannelsesår
Ungdomsuddannelsesniveau – 11.-12. uddan-
nelsesår
Korte videregående uddannelser – 13.-14.
uddannelsesår
Mellemlange videregående udd./bachelor –
15.-16. uddannelsesår
Lange videregående uddannelser – 17.-18.
uddannelsesår
Forskerniveau – 19.- uddannelsesår
I alt
73 procent af vurderingerne i 2014 angav et helt eller delvist niveau inden for videregående
uddannelse, omtrent som året før. Mere specifikt angav 32 procent af vurderingerne et bachelor-
eller professionsbachelorniveau (en stigning fra 27 pct. året før), mens 16 procent pegede på et
fuldt kandidatniveau (en nedgang fra 19 pct. året før).
En mindre andel af vurderingerne vedrørte uddannelser på ungdomsuddannelsesniveau.
10 procent pegede på et niveau svarende til en afsluttet erhvervsuddannelse, og 8 procent på et
afsluttet gymnasialt niveau, begge dele omtrent som året før.
6
På grund af uddannelsessystemernes forskellighed er det i nogle tilfælde nødvendigt at placere den udenlandske
uddannelseskvalifikation mellem to danske niveauer eller som svarende til en del af en dansk uddannelse.
13
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0014.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.3.6 Uddannelsernes alder
64 procent af vurderingerne i 2014 blev foretaget mindre end 10 år efter uddannelsens afslut-
ning, hvilket var 2 procentpoint mindre end i 2013. 33 procent af vurderingerne blev foretaget
mindre end 5 år efter uddannelsens afslutning (mod 36 pct. året før).
2.3.7 Sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingstiden for almindelige vurderinger var med 31,7 dage i gennemsnit noget kortere
i 2014 end året før, hvor den var på 34,1 dage. Tabel 8 nedenfor viser, hvordan vurderingerne
samlet har fordelt sig efter sagsbehandlingstiden i antal måneder. Knap 93 procent af vurderin-
gerne blev gennemført på mindre end to måneder (mod 90 pct. de to foregående år), og kun 14
vurderinger tog over 3 måneder.
7
Styrelsen for Videregående Uddannelser bestræber sig for at vejlede ansøgerne bedst mu-
ligt, således at ansøgningerne fra starten indeholder den nødvendige dokumentation. Andelen af
vurderinger, hvor styrelsen har måttet bede ansøgeren om yderligere dokumentation, er ned-
bragt fra 33 procent i 2011 til 24 procent i 2014.
Tabel 8
Almindelige vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
2010
Pct.
50%
38%
10%
1%
0%
0%
0%
100%
2011
Pct.
46%
45%
8%
0%
0%
0%
0%
100%
2012
Pct.
45%
45%
8%
1%
0%
0%
0%
100%
2013
Pct.
45%
45%
9%
1%
0%
0%
0%
100%
2014
Pct.
50%
42%
7%
0%
0%
0%
0%
100%
2014
Antal
963
805
126
9
2
2
1
1.908
2.4 Vurderinger til brug for greencardafgørelser
Højtkvalificerede udlændinge fra lande uden for EU/EØS har mulighed for at ansøge om op-
holdstilladelse til at søge arbejde i Danmark efter greencardordningen, som administreres af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Afgørelserne om opholdstilladelse træffes
ud fra et pointsystem, hvor uddannelse er et af de vigtigste kriterier. For at optjene point på
uddannelseskriteriet skal ansøgeren have gennemført en uddannelse, der niveaumæssigt mindst
svarer til en dansk bacheloruddannelse. Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer
greencardansøgeres udenlandske uddannelseskvalifikationer efter anmodning fra STAR, og de
to styrelser er i løbende dialog for at sikre en fortsat god behandling af greencardsager.
I 2014 gennemførte styrelsen 3.182 vurderinger til brug for greencardsager, hvilket var 6
procent flere end i 2013, som det fremgår af tabel 1 på side 8. Vurderingerne i 2014 vedrørte dog
kun 2.372 greencardansøgere, 1 procent flere end året før. Det skyldes, at greencardansøgerne i
en del tilfælde har flere uddannelser, og at STAR i en øget andel af sagerne har haft behov for at
få separate vurderinger af disse uddannelser, det vil sige mere detaljerede oplysninger om den
7
Sagsbehandlingstiden for vurderingssager er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige dokumenter og
oplysninger fra ansøgeren til afgivelsen af en vurdering. Ifølge den henstilling om kriterier og procedurer for vur-
dering, der er vedtaget under Lissabon-konventionen, bør sagsbehandlingstiden ikke overstige fire måneder.
14
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0015.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
enkelte ansøgers uddannelsesbaggrund end før. I det følgende beskrives de vurderede uddannel-
ser og deres indehavere. Det skal understreges, at det billede, der tegner sig ud fra vurderingssa-
gerne, ikke kan tages som dækkende for alle greencardansøgere, idet STAR ikke i alle tilfælde
har behov for at indhente en vurdering hos Styrelsen for Videregående Uddannelser.
8
2.4.1 Uddannelsesindehavernes nationalitet
Indehaverne af de uddannelseskvalifikationer, der vurderes til brug for greencardafgørelser, er
langt overvejende statsborgere i asiatiske lande: 92 procent af vurderingerne i 2014 (ligesom de
to foregående år). Iranere er efter flere års hastig vækst blevet den største nationalitet blandt
uddannelsesindehaverne: 957 eller 30 procent af de greencardrelaterede vurderinger (mod 700
vurderinger i 2013 og 265 i 2012). Efter Iran var de hyppigst forekommende nationaliteter Indi-
en (27 pct.), Pakistan (16 pct.) og Nepal 10 pct.).
2.4.2 Uddannelsernes oprindelse
64 procent af vurderingerne i 2014 vedrørte uddannelser fra Asien, mens 29 procent af vurde-
ringerne vedrørte uddannelser fra EU/EØS-lande, heraf de 21 procent fra Storbritannien. Det
skyldes, at greencardansøgerne fra især Pakistan og Indien ofte har taget deres seneste uddan-
nelse i et europæisk land.
2.4.3 Uddannelsernes niveau
Næsten samtlige greencardrelaterede vurderinger angav i 2014 ligesom tidligere år et helt eller
delvist niveau inden for videregående uddannelse. I 26 procent af vurderingerne svarede uddan-
nelsen til et bachelorniveau, i 33 procent til en bachelorgrad plus et år af en kandidatuddannelse,
og i 35 procent til en kandidatgrad.
2.4.4 Uddannelsernes faglige retning
Tekniske uddannelser var i 2014 den klart største gruppe med 38 procent af vurderingerne (en
stigning fra 32 pct. året før), mens samfunds-, kontor- og handelsuddannelser, herunder er-
hvervsøkonomi, gik tilbage til 23 procent af vurderingerne (mod 27 pct. året før). Denne fortsat-
te forskydning skyldes især det stigende antal iranske, overvejende tekniske uddannelser, der er
kommet til vurdering. Fordelingen på faglige hovedgrupper fremgår af tabel 9 nedenfor.
Tabel 9
Vurderinger til brug for greencardsager efter faglig hovedgruppe
Faglig hovedgruppe
Ikke erhvervsrettede uddannelser
Pædagogiske uddannelser
Humanistiske, religiøse og æstetiske udd.
Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser
Naturvidenskabelige uddannelser
Industri- og håndværkstekniske uddannelser
Jordbrugs-, fiskeri- og levnedsmiddeludd.
Sundhedsuddannelser
I alt
2010 Pct.
2%
3%
8%
42%
26%
11%
2%
6%
100%
2011 Pct.
3%
3%
10%
34%
23%
17%
2%
7%
100%
2012 Pct.
3%
1%
7%
41%
21%
21%
1%
6%
100%
2013 Pct.
5%
2%
8%
27%
19%
32%
1%
8%
100%
2014 Pct.
8%
2%
5%
23%
17%
38%
1%
7%
100%
2014 Antal
248
65
149
736
544
1.194
23
220
3.182
8
Greencardordningen er beskrevet på
www.nyidanmark.dk/greencard,
og statistik vedrørende ordningen findes
www.nyidanmark.dk/da-dk/Statistik/.
15
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0016.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.4.5 Uddannelsernes alder
87 procent af de greencardrelaterede vurderinger i 2014 blev udstedt mindre end 10 år efter
uddannelsens afslutning, heraf de 52 procent af vurderingerne mindre end 5 år efter uddannel-
sens afslutning.
2.4.6 Sagsbehandlingstid
Styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderinger til brug for greencardafgørelser
var i 2014 på 19,4 dage (mod 17,7 dage året før). 61 procent af vurderingerne blev gennemført på
mindre end tre uger (mod 64 pct. året før). Tabel 10 nedenfor viser, hvordan vurderingerne sam-
let har fordelt sig efter sagsbehandlingstiden i antal uger.
9
Tabel 10
Vurderinger til brug for greencardsager efter sagsbehandlingstid i uger
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 uge
Mellem 1 og 2 uger
Mellem 2 og 3 uger
Mellem 3 og 4 uger
Mellem 4 og 5 uger
Mellem 5 og 6 uger
Over 6 uger
I alt
2010 Pct.
15%
28%
19%
13%
10%
7%
7%
100%
2011 Pct.
14%
25%
20%
16%
8%
5%
12%
100%
2012 Pct.
10%
31%
26%
28%
5%
0%
0%
100%
2013 Pct.
13%
22%
29%
22%
10%
3%
2%
100%
2014 Pct.
12%
24%
24%
21%
7%
4%
7%
100%
2014 Antal
390
772
775
654
231
134
226
3.182
Sagsbehandlingstiden er generelt væsentlig kortere i sager til brug for greencardafgørelser
end i almindelige vurderingssager. Det muliggøres blandt andet af, at det er Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering, der har ansvaret for at efterprøve ægtheden af de forelagte doku-
menter.
2.5 Turbovurderinger for virksomheder
Virksomheder kan få en vurdering af udenlandske uddannelser på højst fem arbejdsdage, det vil
sige så kort tid, at vurderingerne kan bruges ved udvælgelsen af ansøgere til jobsamtaler. Vurde-
ringen er en kort udtalelse, som fortæller, om uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannel-
seslandet, hvilket niveau uddannelsen svarer til i det danske uddannelsessystem, og så vidt mu-
ligt hvilket fagligt område uddannelsen svarer til i Danmark.
10
I 2014 blev der foretaget 79 vurderinger. Ligesom året før blev 54 vurderinger foretaget for
offentlige myndigheder og virksomheder, men antallet af vurderinger for private virksomheder
steg fra 13 til 25.
Turbovurderingerne blev i 2014 leveret på i gennemsnit 2,5 arbejdsdage. 95 procent af
vurderingerne blev leveret inden for 5 arbejdsdage.
9
Sagsbehandlingstiden er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige oplysninger fra STAR til afgivelsen af
en vurdering til brug for STAR’s videre sagsbehandling.
Læs mere om turbovurderinger på
ufm.dk/anerkendelse/turbo.
10
16
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0017.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.6 Ph.d.-ansættelser
Når det gælder optagelse og ansættelse af ph.d.-studerende, tilbyder Styrelsen for Videregående
Uddannelser såkaldte kvikvurderinger til brug for universiteternes afgørelser. Universiteterne
får dermed nemt og hurtigt vurderet uddannelsesniveauet hos de udvalgte ansøgere, som uni-
versitetet ønsker at ansætte.
Styrelsen leverede i 2014 i alt 108 af disse vurderinger, 8 procent færre end året før. For
første gang blev et større antal kvikvurderinger indhentet af Aalborg Universitet (32 pct. af vur-
deringerne). Derudover blev vurderingerne hovedsagelig bestilt af Københavns Universitet (33
pct.) og Aarhus Universitet (25 pct.). De vurderede uddannelser kom hovedsagelig fra lande i
EU/EØS (56 pct.) og Asien (27 pct.).
Kvikvurderingerne blev leveret på 4,6 dage i gennemsnit. 66 procent blev leveret inden for
1 uge, og 91 procent inden for 2 uger.
2.7 Adgangsgivende eksaminer
Danske uddannelsesinstitutioner kan få råd og retningslinjer fra Styrelsen for Videregående
Uddannelser ved behandlingen af udenlandske eksamensdokumenter i sager om optagelse på
videregående uddannelser. Det sker gennem information på internettet, besvarelse af henven-
delser og afholdelse af arrangementer.
2.7.1 Eksamenshåndbog
Eksamenshåndbogen på Uddannelses- og Forskningsministeriets netsted (www.ufm.dk/ehb)
beskriver adgangsgivende eksaminer fra 133 lande samt 18 regioner/provinser og 5 internatio-
nale studentereksaminer. For hvert land kan man finde en oversigt over de eksaminer, der er
adgangsgivende i Danmark, oplysninger til brug for fagniveauvurderinger og karakteromregning
foruden en beskrivelse af uddannelsessystemet og en liste over vigtige ord. Eksamenshåndbogen
stilles til rådighed for uddannelsesinstitutioner og uddannelsessøgende til brug i forbindelse
med optag til de videregående uddannelser.
2.7.2 Henvendelser
Ud over at slå eksaminer op i Eksamenshåndbogen kan uddannelsesinstitutionerne maile eller
ringe til Styrelsen for Videregående Uddannelsers "hotline" for at få hjælp til at vurdere, om et
eksamensbevis er adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark, og til at tage stilling
til behovet for ægthedskontrol.
I 2014 besvarede styrelsen 540 henvendelser, hvor uddannelsesinstitutioner ønskede vur-
dering af et konkret uddannelsesbevis. Antallet af henvendelser var 7 procent lavere end året før,
hvor styrelsen besvarede 582 henvendelser. Udviklingen fremgår af tabel 1 på side 8.
Henvendelserne blev ligesom året før behandlet på ca. 1 dag i gennemsnit. 87 procent af
henvendelserne i 2014 blev besvaret på mindre end tre dage, heraf de 74 procent samme dag
(mod 79 pct. i 2013), og 10 procent efter en dag (uændret).
Omkring 60 procent af forespørgslerne drejede sig om uddannelsesdokumenter fra
EU/EØS-lande, og 14 procent om dokumenter fra lande i Asien. Der blev besvaret flest henven-
delser om adgangsgivende eksaminer fra Norge (56 henvendelser), Sverige (48), USA (34), Stor-
britannien (30) og Tyskland (29). Norge og Sverige toppede også listen over de lande, hvorfra
flest udlændinge ansøgte om optagelse på en dansk videregående uddannelse i 2014, men resten
af de ti hyppigst forekommende ansøgerlande var med undtagelse af Tyskland alle østeuropæi-
ske lande. Styrelsen fik langt færre henvendelser om eksaminer fra disse lande: Rumænien, Bul-
garien, Litauen, Slovakiet, Ungarn, Polen og Estland. Det kan hænge sammen med, at en række
17
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0018.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
danske institutioner samarbejder med agenter og ansøgningerne derfor er bedre oplyst og opfyl-
der dokumentationskravene.
I tillæg til besvarelsen af henvendelser om konkrete eksamensbeviser giver styrelsen ansø-
gere og uddannelsesinstitutioner anden rådgivning, såvel telefonisk som skriftligt.
2.7.3 Arrangementer
Styrelsen afholdt i marts 2014 det årlige seminar for studieadministrativt personale, der arbej-
der med optagelse af ansøgere med udenlandske gymnasiale eksaminer på de videregående ud-
dannelser. Seminaret fandt sted på Erhvervsakademi Aarhus og samlede 91 deltagere. Seminaret
handlede blandt andet om nye svenske og islandske gymnasieuddannelser, adgangsgivende
eksaminer fra Kroatien, Tyskland, Syrien, Iran og Irak, opholdstilladelser samt den europæiske
anerkendelsesmanual for videregående uddannelsesinstitutioner.
2.8 SU til udlandet og udlandsstipendier
I henhold til SU-lovgivningen bevilges uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og udlands-
stipendium blandt andet på betingelse af, at uddannelsen og uddannelsesinstitutionen er offent-
ligt anerkendte i studielandet.
11
Fra og med 2013 har undersøgelsen af de udenlandske institutioners og uddannelsers sta-
tus i studielandet været placeret i tilknytning til styrelsens funktion som vurderingsmyndighed.
Derigennem udnytter styrelsen den ekspertise, der er opbygget i forbindelse med vurderingen af
udenlandske uddannelseskvalifikationer, og man forebygger problemer med senere vurdering og
anerkendelse af den afsluttede uddannelse.
Konkret indebærer ordningen, at Kontoret for Særlig Uddannelsesstøtte indhenter en udta-
lelse fra Kontoret for Vurdering og Anerkendelse af Udenlandske Uddannelser, for så vidt som
der ikke allerede er taget stilling til den påtænkte uddannelse og uddannelsesinstitution. Udta-
lelsen oplyser om uddannelsens og institutionens status i studielandet samt om uddannelsens
niveau i studielandets uddannelsessystem. I 2014 blev der udarbejdet 2.622 sådanne udtalelser.
2.9 Transparens og sammenlignelighed
Anerkendelse af uddannelseskvalifikationer og kompetencer på tværs af grænserne søges frem-
met ved hjælp af redskaber, som gør det lettere at dokumentere, forstå og sammenligne de på-
gældende kvalifikationer og kompetencer. De vigtigste redskaber er nationale og europæiske
kvalifikationsrammer, ECTS, Europass og ECVET.
2.9.1 Kvalifikationsrammer
Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring omfatter alle uddannelserne i det danske
formelle uddannelsessystem og er koblet til den Europæiske Kvalifikationsramme, European
Qualifications Framework (EQF). EQF er en fælles europæisk referenceramme, som skal gøre
det lettere at forstå, sammenligne og anerkende alle typer kvalifikationer på tværs af lande og
systemer i Europa.
12
Desuden findes en Kvalifikationsramme for det Europæiske Område for
Videregående Uddannelse, Bologna-rammen.
13
11
12
13
Se §6, stk.1, i bekendtgørelse nr. 792 af 25. juni 2014 om statens uddannelsesstøtte.
Se Europa-Kommissionens EQF-portal på
ec.europa.eu/eqf/.
Læs mere om kvalifikationsrammerne på
www.kvalifikationsrammen.dk.
18
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0019.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Styrelsen for Videregående Uddannelser er det danske koordinationspunkt for EQF og
informerer om sammenhængen mellem den danske kvalifikationsramme og EQF. Styrelsen er
ligeledes udpeget som National Correspondent i relation til Bologna-rammen.
Styrelsen deltager i internationale netværk med henblik på at udveksle erfaringer vedrø-
rende opbygningen og videreudviklingen af kvalifikationsrammer og fremme en læringsudbytte-
orienteret tilgang til uddannelsessystemet. I 2014 har der været særligt fokus på inddragelsen af
realkompetencer i kvalifikationsrammerne samt på kvalitetssikringen og valideringen af kompe-
tencer opnået uden for det formelle uddannelsessystem.
Det nordiske netværk om kvalifikationsrammer afholdt i september 2014 en fællesnordisk
konference med fokus på brugen af kvalifikationsrammer i anerkendelse, inklusionen af ikke-
formelle kvalifikationer i kvalifikationsrammerne, anerkendelse af realkompetencer og design af
uddannelser baseret på læringsudbytte.
2.9.2 ECTS – European Credit Transfer and Accumulation System
ECTS er et europæisk pointsystem til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. ECTS
danner grundlag for, at den studerende kan få godkendt kursus- og uddannelseselementer fra én
institution til en anden, herunder også internationalt mellem de institutioner, der benytter sy-
stemet. I Bukarest-kommunikeet fra april 2012 opfordrede de europæiske ministre for videregå-
ende uddannelse uddannelsesinstitutionerne til at knytte studiepoint (study credits) til både
læringsudbytte og studiebelastning, og til at inkludere opnåelsen af læringsudbytte i procedu-
rerne for bedømmelse af de studerende.
I perioden fra 2012 til 2015 har en ekspertgruppe arbejdet på en revideret udgave af EU's
vejledning vedrørende brug af ECTS, "ECTS Users’ Guide". Forventningen er, at den reviderede
vejledning vil blive formelt tiltrådt ved ministermødet i maj 2015. Den nye vejledning tager hen-
syn til den seneste udvikling i Bologna-processen, konsolidering af livslang læring, paradigme-
skiftet til studentercentreret undervisning/læring, den stigende anvendelse af læringsudbytte og
udviklingen af nye former for læring og undervisning.
2.9.3 ECVET – European Credit system for Vocational Education and Training
ECVET er et europæisk meritoverførselssystem, som er ved at blive indført inden for de er-
hvervsrettede uddannelser. ECVET sætter fokus på læringsudbytte og har to formål: at fremme
livslang læring og at øge mobiliteten mellem medlemslandene i Europa. I Danmark bruges
ECVET udelukkende i forbindelse med international mobilitet, dvs. når danske uddannelsesste-
der sender elever til udlandet, og når de modtager udenlandske elever.
For at understøtte den praktiske implementering af systemet har Europa-Kommissionen
etableret et netværk af eksperter, som formidler viden om ECVET og giver praktiske råd og vej-
ledning til de relevante aktører. De danske ECVET-eksperter kommer fra forskellige erhvervs-
uddannelsesinstitutioner og/eller har arbejdet indgående med mobilitet i erhvervsuddannelser-
ne. Styrelsen for Videregående Uddannelser er sekretariat for ECVET-eksperterne.
14
2.9.4 Europass
Europass omfatter fem dokumenter, som udarbejdes efter fælles europæiske skabeloner og bru-
ges til at dokumentere den enkeltes kvalifikationer og kompetencer:
Diploma Supplement, som er et tillæg til eksamensbeviser for videregående uddannelse
Certificate Supplement, som er et tillæg til uddannelsesbeviser og svendebreve inden
for erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelse
Europass Mobilitetsbevis, som dokumenterer læringsophold i udlandet
14
Nærmere oplysninger om ECVET og ECVET-eksperterne kan findes via
www.ufm.dk/ecvet.
19
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0020.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Europass CV, der sammenfatter den enkeltes kompetencer
Europass Sprogpas, der beskriver sprogkundskaber.
Diploma Supplement indeholder oplysninger om den enkelte uddannelseskvalifikation
samt en standardbeskrivelse af det danske uddannelsessystem, hvori uddannelsesniveauerne er
beskrevet i overensstemmelse med kvalifikationsrammerne.
Certificate Supplement redegør for, hvilke kompetencer man opnår gennem uddannelsen,
hvilke typiske job og arbejdsområder uddannelsen kvalificerer til, samt uddannelsens varighed
og niveau, herunder niveau i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Styrelsen for
Videregående Uddannelser har i 2014 ajourført Certificate Supplement-dokumenterne, og de er
nu tilgængelige i en ny database. Som nationalt Europass-center informerer og vejleder styrelsen
om Europassredskaberne.
15
2.10 Kvalifikationsnævnet
Kvalifikationsnævnet behandler klager over afgørelser truffet af danske uddannelsesinstitutioner
i sager om merit og forhåndsmerit på baggrund af dansk og udenlandsk uddannelse samt klager
over afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Inden for universitetsuddannelserne kan
der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet over afgørelser om merit på baggrund af udenlandsk
uddannelse. For universitetsstuderende gælder, at afgørelser om merit på baggrund af dansk
uddannelse og afgørelser om forhåndsmerit skal påklages til det pågældende universitets eget
meritankenævn.
Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabon-konventionen, hvis bærende princip
er, at en udenlandsk uddannelseskvalifikation eller studieperiode skal anerkendes, medmindre
der kan påvises væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende kvalifikation eller studieperiode
i værtslandet. Kvalifikationsnævnet omfatter sagkyndige inden for alle de uddannelsesområder,
som nævnet behandler klager inden for. I hver enkelt klagesag består nævnet af en formand og
mindst to sagkyndige medlemmer, som således udvælges fra sag til sag.
2.10.1 Modtagne og behandlede klagesager i 2014
Med 33 modtagne sager i 2014 forblev aktiviteten på samme niveau som året før, hvor antallet
var 28. Udviklingen fremgår af figur 3 nedenfor.
Figur 3: Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter sagstype og år
15
Certificate Supplements findes på
http://certsupp.uds.dk
.
Læs mere om Europass på
www.europass.dk.
20
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0021.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
I tabel 11 nedenfor ses, hvad klagesagerne drejede sig om, hvor mange der endte med en
egentlig afgørelse fra Kvalifikationsnævnet, og hvilke afgørelser der blev truffet.
Tabel 11
Sager behandlet af Kvalifikationsnævnet i 2014 efter type og udfald
Behandling
Modtaget
Afvist, henlagt eller trukket tilbage
Afgørelse
Imødekommet
Delvist imødekommet
Ikke imødekommet
Merit på baggrund af
udenlandsk uddannelse
13
3
10
3
0
7
Merit på baggrund Anerkendelse af
af dansk uddannelse realkompetence
19
5
14
9
1
4
1
0
1
0
0
1
I alt
33
8
25
12
1
12
Merit på baggrund af udenlandsk uddannelse var genstand for 13 af de 33 modtagne kla-
ger. I alle 13 sager vedrørende udenlandsk uddannelse var der søgt merit ind i en universitets-
uddannelse.
I 19 sager blev der klaget over merit på baggrund af dansk uddannelse. Heraf vedrørte de 8
sager merit ind i professionsbacheloruddannelser som diplomingeniør-, fysioterapeut-, pæda-
gog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen. 10 sager fordelte sig på diplomuddannelser,
HD og meritlæreruddannelsen, mens den sidste var en sag om merit ind i kandidatuddannelsen
i design.
I en enkelt sag var der klaget over afslag på anerkendelse af realkompetence på uddannel-
sen til advokatsekretær.
Samlet blev 25 af de 33 klagesager i 2014 afsluttet med en afgørelse. Ud af de 25 afgørelser
fik klageren helt eller delvist medhold i 13 sager. De resterende 8 sager blev afvist af forskellige
årsager. 4 af sagerne blev afvist, fordi Kvalifikationsnævnet ikke havde formel kompetence til at
behandle dem. 2 af disse drejede sig om, at de studerende var blevet tildelt merit, som de ikke
ønskede. Nævnet har imidlertid kun lovhjemmel til at behandle klager over afslag på merit, og
altså ikke over tvungen merit.
2.10.2 Kvalifikationsnævnets afgørelser om udenlandske studiepoint
Kvalifikationsnævnet har flere gange gennem årene behandlet sager, der har drejet sig om om-
regning af udenlandske studiepoint (som regel fra USA) til ECTS-point. Sagerne har typisk dre-
jet sig om, at den studerende har ønsket flere ECTS-point overført, end uddannelsesinstitutio-
nernes omregning umiddelbart berettigede til.
Kvalifikationsnævnet har med en afgørelse i 2014 slået fast, hvordan sådanne sager bør
vurderes. Det pågældende danske universitet i sagen anvendte i sin meritgivning en omreg-
ningsmetode for amerikanske credits, hvor man i detaljer regnede arbejdsbelastningen ud ved at
se på antallet af timer, pensum m.v. Det var Kvalifikationsnævnets opfattelse, at når en akkredi-
teret uddannelsesinstitution har defineret arbejdsbelastningen på et studium, bør den modta-
gende institution (i dette tilfælde det enkelte fakultet) benytte denne oplysning og ikke foretage
sin egen udregning af arbejdsbelastning.
2.10.3 Kvalifikationsnævnets synlighed
Kvalifikationsnævnet modtager stadig forholdsvis få klager, og sagerne ligger inden for et ret
snævert udsnit af uddannelser set i forhold til nævnets kompetenceområde. Det kunne tyde på,
at de fleste studerende er tilfredse med de afgørelser, der træffes. Antallet af klagesager til Kvali-
21
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0022.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
fikationsnævnet kan dog også være begrænset af, at ikke alle studerende er klar over, at de kan
klage over en meritafgørelse.
Kvalifikationsnævnets sekretariat offentliggør løbende oplysninger om alle modtagne sager
i en database på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside
16
. Databasen indeholder
for hver sag informationer om indholdet af klagen, hvilken type uddannelse og institution klagen
drejer sig om, om der er givet medhold eller ej, samt hvilke sagkyndige der har deltaget i be-
handlingen af sagen. Man finder desuden afgørelsen i dens helhed. Databasen indeholder ikke
personlige oplysninger om de studerende, der har klaget. Formålet med at offentliggøre klagerne
og nævnets afgørelser er at udbrede kendskabet til Kvalifikationsnævnet og dets praksis.
2.11 Internationalt samarbejde om anerkendelse
Danmark har et omfattende samarbejde med andre landes myndigheder og organisationer med
henblik på at lette anerkendelsen af udenlandske uddannelseskvalifikationer i Danmark og an-
erkendelsen af danske uddannelseskvalifikationer i udlandet.
2.11.1 ENIC/NARIC-samarbejdet
ENIC-netværket, som hører under Europarådet og UNESCO, og NARIC-netværket, der hører
under Europa-Kommissionen, har i alt 52 medlemslande i Europa samt USA, Canada, Australi-
en, New Zealand og Israel. Netværkene arbejder på grundlag af Lissabon-konventionen.
17
Styrelsen for Videregående Uddannelser og de andre nationale kontorer udveksler på dag-
lig basis informationer om uddannelseskvalifikationer til brug for konkrete anerkendelsessager
samt generelle oplysninger om de videregående uddannelsessystemer og gradsstrukturer i de
forskellige lande. Der er tale om et tætvævet og veletableret samarbejde, der bidrager til kvali-
tetssikring af anerkendelsesarbejdet i Danmark og de øvrige lande.
2.11.2 Lissabonkonventions-komiteen
Lissabonkonventions-komiteen har til opgave at monitorere implementeringen af Lissabon-
konventionen i de 52 medlemslande samt at udvikle og opdatere selve konventionen og de un-
derliggende tekster, således at konventionsteksterne tager højde for udviklingen inden for de
videregående uddannelser i hele konventionsområdet. Komiteen besluttede i 2014 at iværksætte
en omfattende monitorering af implementeringen i medlemslandene gennem en spørgeskema-
undersøgelse, som skal løbe af stablen i 2015, og som udføres i samarbejde med sekretariatet for
Bologna-processen. En anden væsentlig opgave er en opdatering af henstillingen om anerken-
delse af fællesgrader, idet der siden 2004, hvor henstillingen blev vedtaget, er sket en betydelig
udvikling inden for fællesgrader og deres kvalitetssikring. En repræsentant for Styrelsen for
Videregående Uddannelser er indvalgt i komiteen.
2.11.3 Bologna-processen og opfølgning på Bukarest-kommunikeet
Ministrene for videregående uddannelse i 47 lande samarbejder i det Europæiske Område for
Videregående Uddannelse (European Higher Education Area, EHEA), også kendt som Bologna-
processen. Samarbejdet koordineres i Bologna Follow-Up Group (BFUG).
18
I kølvandet på ministerkonferencen i Bukarest i april 2012 blev der i 2013 etableret ar-
bejdsgrupper, der skal sikre fremdriften i det europæiske samarbejde om videregående uddan-
16
17
18
Se
www.ufm.dk/kn.
Danmark ratificerede Lissabon-konventionen i 2003. Læs mere om den på
www.ufm.dk/anerkendelse/lk.
Læs mere om Bologna-processen på
www.bologna.dk.
22
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
nelse og implementeringen af ministrenes anbefalinger fra Bukarest-kommunikeet. Styrelsen for
Videregående Uddannelser repræsenterer Uddannelses- og Forskningsministeriet i to af disse
Bologna-arbejdsgrupper.
Strukturelle reformer
Arbejdsgruppen om "strukturelle reformer" skal udarbejde forslag til udvikling og implemente-
ring af reformer inden for områderne anerkendelse, kvalifikationsrammer, transparens og kvali-
tetssikring samt forslag til bedre samspil mellem de nævnte områder, herunder brugen af ECTS,
fælles akkreditering af uddannelser på tværs af grænserne og øget transparens vedrørende ud-
dannelsernes læringsudbytte og relation til arbejdsmarkedet.
Arbejdsgruppen sendte i efteråret 2014 sin rapport til BFUG, der har til opgave at fremsæt-
te de relevante udviklings- og reformtiltag til ministrenes godkendelse i den næste Bologna-
ministerkonference i Jerevan i maj 2015. Blandt de vigtigste anbefalinger fra arbejdsgruppen om
strukturelle reformer er:
at medlemslandene gennemgår deres anerkendelseslovgivning for at sikre, at lovgiv-
ningen er i overensstemmelse med Lissabon-konventionen, og rapporterer til BFUG in-
den udgangen af 2016
at European Standards and Guidelines (ESG) revideres for at styrke kvalitetssikringen
af de europæiske uddannelser og hermed sikre den gensidige tillid til kvaliteten af ud-
dannelser i EHEA
at ECTS Users' Guide revideres med henblik på at styrke en ensartet implementering af
ECTS blandt medlemslandene og koble ECTS tættere sammen med læringsudbytte
at korte videregående uddannelser også indplaceres i den overordnede EHEA-
kvalifikationsramme for at forbedre uddannelsernes synlighed, muligheden for aner-
kendelse og de studerendes progression til bacheloruddannelser.
Automatisk anerkendelse
Parallelt med nedsættelsen af de forskellige BFUG-arbejdsgrupper blev der efter Bukarest-
kommunikéet og på initiativ fra Europa-Kommissionen nedsat en såkaldt "pathfinder group" om
automatisk anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Arbejdsgruppen blev ned-
sat, fordi klager over manglende og usmidig anerkendelse var blandt de hyppigste klagesager hos
Kommissionen. Gruppen bestod af 10 lande, herunder Danmark, og fremlagde i efteråret 2014
sin rapport til BFUG. Rapporten kommer med forslag til at lette anerkendelsen af udenlandske
uddannelseskvalifikationer i form af bedre anerkendelse af kvalifikationerne og mere smidige
anerkendelsesprocedurer.
Arbejdsgruppen har gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt de videregående insti-
tutioner i de 10 deltagerlande og fået input fra europæiske studenterorganisationer. Det har
været vigtigt for arbejdsgruppen at respektere institutionernes autonomi og ret til selv at be-
stemme deres optag. Definitionen af automatisk anerkendelse går således på den generelle aner-
kendelse på gradsniveau og ikke på, hvorvidt en ansøger opfylder de specifikke adgangskrav til
en bestemt uddannelse. Definitionen på automatisk anerkendelse lyder således, at "automatisk
anerkendelse af en uddannelsesgrad fører til en ansøgers automatiske ret til at kunne søge om
optagelse på en uddannelse på det næste niveau i ethvert EHEA-medlemsland". Det sigter mod,
at en ansøger med en bacheloruddannelse ikke afvises på grund af utilstrækkeligt uddannelses-
niveau ved ansøgning om optagelse på en masteruddannelse, og at institutionen koncentrerer
sin anerkendelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder de specifikke adgangskrav til uddannelsen.
I Danmark er situationen, at Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer bachelor-
uddannelser fra alle EHEA-lande som svarende i niveau til en dansk bacheloruddannelse, og at
23
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0024.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
en niveauvurdering fra styrelsen er bindende for en uddannelsesinstitutions afgørelse om opta-
gelse.
Blandt de væsentligste anbefalinger i pathfinder-gruppens rapport er:
at sikre, at anerkendelseslovgivningen bygger fuldt ud på Lissabon-konventionens prin-
cipper, og at der i den nationale lovgivning ikke forekommer regler, der retligt forhin-
drer anerkendelsen af udenlandske uddannelser. Eksempelvis har man i nogle med-
lemslande lovgivning, der foreskriver, at en bacheloruddannelse skal være normeret til
fire år, hvilket udelukker en fuld anerkendelse af en treårig udenlandsk bacheloruddan-
nelse.
at sikre, at anerkendelse foregår på baggrund af læringsudbytte og ikke bare studiepoint
og normering.
at de centrale anerkendelsesmyndigheder, dvs. ENIC/NARIC-kontorerne, bistår og ud-
danner uddannelsesinstitutioner i fair anerkendelse.
at sikre en smidig og kort anerkendelsesproces på ikke mere end de 4 måneder, som er
nævnt i en af de underliggende tekster til Lissabon-konventionen, og gerne kortere
samt en øget brug af it for at sikre hurtigere og smidigere ansøgningsprocesser.
BFUG har i efteråret 2014 godkendt og anbefalet rapportens forslag med henblik på at få
ministrenes støtte og forslag til implementering af rapportens anbefalinger eller dele af rappor-
tens anbefalinger i den næste arbejdsperiode i EHEA-samarbejdet.
2.11.4 Deltagelse i NARIC-projekter
I forbindelse med EU-programmet ERASMUS+ blev der i foråret 2014 udtaget fire NARIC-
projekter, hvori Styrelsen for Videregående Uddannelser deltager som projektpartner:
Det største projekt er det såkaldte FAIR-projekt (Focus on Automatic Institutional Re-
cognition), der er en udløber af pathfinder-gruppen om automatisk anerkendelse og
sigter mod at strømline institutionernes anerkendelsesprocedurer og uddanne medar-
bejderne i korrekt implementering af Lissabon-konventionens principper og procedu-
rer.
Derudover deltager styrelsen i SQUARE-projektet, der har fokus på at udvikle og im-
plementere standarder og retningslinjer for ENIC/NARIC-kontorernes anerkendelses-
arbejde, og som indbefatter en evaluering af kontorernes arbejdsmetoder og principper.
Et andet projekt er STREAM-projektet, som ligeledes har fokus på institutionernes an-
erkendelse og sigter mod udbredelse af god praksis som beskrevet i European Area of
Recognition-manualen.
19
Endelig deltager styrelsen i CHARONA-projektet (Changing Role of NARICs), der har
til formål at udvikle standarder for kontorernes anerkendelsesarbejde i forhold til de
forskellige aftagere: studerende, uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, myndigheder
i hjemlande og andre lande m.fl.
Deltagelsen i disse udviklingsprojekter er med til at udvikle og sikre kvaliteten af styrelsens
anerkendelsesarbejde, samtidig med at den styrker samarbejdet med søsterkontorer i andre
lande. De nævnte projekter er alle startet i efteråret 2014 og løber i en periode på to til tre år.
2.11.5 Nordisk samarbejde
Der har siden 2003 været et nordisk netværk for anerkendelse af videregående uddannelser:
NORRIC-netværket, som samler de nordiske ENIC/NARIC-kontorer. Gennem et forum på net-
stedet www.norric.org udveksler de nordiske kontorer løbende informationer og erfaringer for at
understøtte kvaliteten i vurderingsarbejdet. De nordiske kontorer har bl.a. etableret samarbejde
19
Se EAR-projektets hjemmeside:
www.eurorecognition.eu/emanual
24
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
om konkret vurderingsarbejde for kvalifikationer fra henholdsvis Afrika, Latinamerika og de
arabiske lande samt ingeniørkvalifikationer og lærerkvalifikationer. Desuden deles der viden,
inspiration og erfaringer med konkrete nye tiltag, informationsstrategier, organisering, arbejds-
gange og digitalisering i de nordiske anerkendelseskontorer. De nordiske kontorer har derud-
over i fællesskab taget initiativ til et styrket samarbejde med de tilsvarende baltiske. Det er hen-
sigten, at samarbejdet i løbet af 2015 skal resultere i en fælles nordisk-baltisk optagelsesmanual
med henblik på at understøtte ensartede og fair anerkendelsesafgørelser ved optag på de videre-
gående uddannelsesinstitutioner i regionen.
25
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0026.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
3. Anerkendelse til
lovregulerede erhverv
Kapitlet beskriver anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige
kvalifikationer med henblik på adgang til at udøve lovregulerede erhverv,
herunder samspillet mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser og
de kompetente myndigheder.
3.1 Introduktion
Lovregulerede erhverv er kendetegnede ved, at man ifølge lovgivningen skal have nogle bestemte
erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve erhvervet. Ansvaret for adgangen til
udøvelse af de lovregulerede erhverv er forankret hos kompetente myndigheder, som afgør, om
den enkelte ansøger opfylder betingelserne for at udøve erhvervet, herunder hvorvidt kravene til
ansøgerens samlede erhvervsmæssige kvalifikationer er opfyldt.
Her i beretningen oplyses om udviklingen inden for de lovregulerede erhverv, der er omfat-
tet af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.
20
Styrelsen for Videregående Ud-
dannelser har ansvaret for denne lov og har det overordnede ansvar for, at EU’s anerkendelses-
direktiv
21
gennemføres og anvendes ensartet og korrekt. Styrelsen varetager de tre hovedfunkti-
oner, som er fastsat i direktivet: koordinatorfunktionen, kontaktpunktsfunktionen og funktionen
som medlem af det såkaldte artikel 58-udvalg. Desuden betjener styrelsen kompetente myndig-
heder, som behandler autorisationsansøgninger, ved at foretage pligtmæssig vurdering af ansø-
gernes uddannelseskvalifikationer.
3.1.1 Anerkendelsesregler på det lovregulerede område
Der skelnes overordnet mellem sager, der er omfattet af EU’s regler om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer, sager, der behandles efter nordiske overenskomster, sager, der er
omfattet af andre EU-regler og/eller internationale konventioner og aftaler, samt de øvrige auto-
risationssager, der udelukkende behandles efter de danske autorisationsregler.
Anerkendelsesdirektivet
EU's anerkendelsesdirektiv fastsætter fælles regler og principper for gensidig europæisk aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for de lovregulerede erhverv. Som ansøger
har man krav på at blive behandlet efter EU's anerkendelsesdirektiv, hvis man er statsborger i et
EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med herom (Schweiz), og har sine er-
Loven blev senest ændret den 1. januar 2010, se lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010.
20
21
Direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Direktivet blev
revideret i 2013, og de nye regler skal gennemføres i den nationale lovgivning inden 18. januar 2016 – se side 38.
26
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0027.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
hvervsmæssige kvalifikationer fra et af disse lande. Som statsborger fra et af disse lande har man
desuden ret til at få uddannelsesbeviser fra tredjelande behandlet efter anerkendelsesdirektivet,
hvis man har fået uddannelsesbeviset anerkendt i et EU/EØS-land eller Schweiz og i dette land
har en attesteret erhvervserfaring af tre års varighed inden for det pågældende erhverv.
Inden for EU-sagerne skelnes der mellem ansøgninger om fast etablering (permanent ar-
bejde) og levering af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist arbejde).
På grund af det danske forbehold for den del af det retlige samarbejde i EU, der vedrører
visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer
(afsnit IV i EF-traktaten, artikel 61–69), finder anerkendelsesdirektivet ikke anvendelse i Dan-
mark på personer, der har statsborgerskab i et land uden for EU, EØS-lande og Schweiz. Undta-
get herfra er personer, der har opnået ophold her i landet, jf. EU-direktiv 2004/38/EF (op-
holdsdirektivet), da Danmark har gennemført opholdsdirektivet.
Anerkendelsesdirektivet handler alene om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner. Anerkendelsesdirektivet fastsætter ikke regler om sikkerhed på arbejdspladser, beskæftiger
sig ikke med arbejdsmiljøforhold og regulerer ikke ansættelsesforhold, lønforhold i medlemssta-
terne eller udstationeringsforhold. Disse forhold ligger således uden for anerkendelsesdirekti-
vets område. De faglige og administrative adfærdsregler, som nævnes i direktivets artikel 5,
knytter sig direkte til erhvervsmæssige kvalifikationer. Der er tale om regler for definition af
erhverv, brug af titel, grov forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyt-
telse og sikkerhed, samt disciplinære bestemmelser, som gælder i værtslandet for personer, der
udøver det samme erhverv.
Nordiske overenskomster
Inden for visse sundheds- og lærererhverv har nordiske statsborgere med nordiske erhvervs-
mæssige kvalifikationer desuden ret til automatisk anerkendelse med henblik på adgang til er-
hvervsudøvelse ifølge nordiske overenskomster.
22
Andre EU-regler og internationale regler
Samtidig gælder der inden for visse områder, navnlig inden for søfartserhverv, særlige internati-
onale konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler. Visse erhvervsområder
såsom revisorområdet og advokatområdet er omfattet af sektorale EU-regler, hvilket indebærer,
at anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært. For maritime erhverv, der har tilknytning til han-
delsflåden, gælder der specifikke EU-direktiver om minimumsuddannelseskrav for søfarende,
hvorfor anerkendelsesdirektivet ikke finder anvendelse.
Øvrige regler
Ansøgninger, der ikke er omfattet af nogen af de ovennævnte regler, behandles i overensstem-
melse med de danske retsregler, der gælder for det enkelte erhverv.
3.1.2 Koordinatorfunktionen
Som dansk koordinator medvirker Styrelsen for Videregående Uddannelser til udarbejdelsen og
gennemførelsen af EU-regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Styrelsen
22
På sundhedsområdet: Overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for
sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet. På lærerområdet: Aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere, lærere i
praktisk-æstetiske fag og speciallærere i grundskolen, Overenskomst mellem Danmark, Finland Island, Norge og
Sverige om et fælles nordisk arbejdsmarked for lærere i folkeskolen samt Aftale om fælles arbejdsmarked for fag-
lærere og lærere i praktisk-æstetiske fag i gymnasieskolen (gymnasiet og erhvervsskolerne). Se link på
www.ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/mere-om-
anerkendelse/internationalt/nordisk.
27
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
repræsenterer Danmark i koordinationsgruppen under Europa-Kommissionens generaldirekto-
rat for det Indre Marked og har ansvaret for at varetage de danske interesser på området i EU,
koordinere og overvåge de danske kompetente myndigheders administration af direktivet samt
drage omsorg for, at direktivet gennemføres og anvendes ensartet, rettidigt og korrekt på de
berørte erhvervsområder.
Det følger af koordinatorfunktionen, at styrelsen indsamler alle relevante oplysninger om
direktivets gennemførelse i Danmark, indsamler og sammenligner oplysninger om kvalifikati-
onskravene på de områder, der er omfattet af direktivet, og indberetter til Europa-Kommissio-
nen om den nationale lovgivning, betingelserne for adgang til erhvervsudøvelse og anvendelsen
af direktivet. Styrelsen redegør også for eventuelle problemer med anvendelsen af direktivet.
Styrelsen fungerer som et bindeled mellem Europa-Kommissionen og de danske kompe-
tente myndigheder og videreformidler Europa-Kommissionens retningslinjer til de relevante
myndigheder. Desuden står styrelsen for fortolkning af direktivets regler og for vejledning af
danske myndigheder i forbindelse med gennemførelse og anvendelse af direktivet på de enkelte
erhvervsområder. De kompetente myndigheder kan inddrage styrelsen i udarbejdelsen af danske
autorisationsregler, som berører anerkendelsesdirektivet, og styrelsen kan bidrage til regelud-
stedelsesarbejdet ved at oplyse om og fortolke de gældende EU-regler i forhold til de konkrete
retsforskrifter.
Styrelsen sørger for opdatering af direktivets bilag V vedrørende danske uddannelser til
læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut, sygeplejerske, jordemoder, dyrlæge og
arkitekt. Som koordinator varetager styrelsen også interesser for visse erhvervsområder, der
ikke er regulerede her i landet, men som på grund af stærk regulering i andre EU-lande har brug
for teknisk støtte og styrket position i de regulerende lande. Som koordinator deltager styrelsen
også i udviklingen og gennemførelsen af politiske initiativer, der har til formål at fjerne barrierer
for arbejdskraftens frie bevægelighed i Norden.
3.1.3 Kontaktpunktsfunktionen
Styrelsen for Videregående Uddannelser varetager funktionen som kontaktpunkt for erhvervs-
mæssig anerkendelse. Kontaktpunktets opgaver er at give borgere, virksomheder, koordinatorer,
kontaktpunkter, faglige organisationer m.fl. i de øvrige medlemsstater alle de nødvendige oplys-
ninger om betingelserne for ansøgning og adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Dan-
mark. Styrelsen informerer således blandt andet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner efter anerkendelsesdirektivet, især oplysninger om den nationale lovgivning om erhvervs-
udøvelse, herunder social- og arbejdsmarkedslovgivning, og, hvis det er relevant, fagetiske reg-
ler. Desuden bistår styrelsen borgerne med at udnytte de rettigheder, som anerkendelses-
direktivet giver dem, om nødvendigt gennem samarbejde med de øvrige medlemsstaters kon-
taktpunkter og værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder.
Som kontaktpunkt samarbejder styrelsen med de danske ministerier, kompetente myndig-
heder, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og virksomheder, når de har behov for yder-
ligere information eller for at få kontakt til kompetente myndigheder i andre lande. Kontakt-
punktet besvarer desuden ofte henvendelser om betingelserne for adgang til et givet lovreguleret
erhverv i Danmark, om procedurer for ansøgning om autorisation, om klageadgang m.v.
3.2 Information om de lovregulerede erhverv
Styrelsen for Videregående Uddannelser henvendelser fra bl.a. migranter, som ønsker at få ar-
bejde inden for lovregulerede erhverv her i landet, fra danske virksomheder, der ønsker at an-
sætte personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, og fra andre medlemsstaters
28
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0029.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
kontaktpunkter, kompetente myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre
interesserede parter i udlandet.
Styrelsen driver en webportal for de lovregulerede erhverv, hvor der informeres om adgan-
gen til at udøve de enkelte erhverv (se
www.ufm.dk/le).
Informationerne er henvendt til såvel
EU/EØS-borgere som tredjelandsborgere, og de findes på både engelsk og dansk. På hjemmesi-
den gives også information om de rettigheder og pligter, som danskere bør være bekendte med,
når de ønsker at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller arbejdstager
i de andre EU/EØS-lande og Schweiz.
3.2.1 Informationssystemet for det Indre Marked
Informationssystemet for det Indre Marked (IMI) muliggør sikker udveksling af personfølsom-
me oplysninger mellem myndighederne i forbindelse med behandlingen af sager om anerken-
delse efter EU-direktivet. IMI-systemets overordnede nationale koordinator i Danmark er Er-
hvervsstyrelsen. Styrelsen for Videregående Uddannelser har siden 2012 været koordinator for
anerkendelsesdirektivets område i IMI, og styrelsen har derfor et tæt samarbejde med Erhvervs-
styrelsen på dette område.
Som kontaktpunkt for anerkendelsesdirektivet besvarer styrelsen gennem IMI også fore-
spørgsler fra andre medlemsstaters kompetente myndigheder, når erhvervet ikke er lovreguleret
i Danmark. Dette gør sig ofte gældende vedrørende arkitekterhvervet.
Der er også sket en teknisk opdatering af proceduren for notifikationer af uddannelsesbevi-
ser for anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse. Den nuværende
procedure, hvor medlemsstaternes permanente repræsentationer sender nye notifikationer til
Kommissionens Generalsekretariat og for arkitektuddannelsers vedkommende også de andre
medlemsstaters permanente repræsentationer, bliver erstattet af en elektronisk procedure i IMI.
Styrelsen er teknisk koordinator i IMI-systemet med henblik på at screene notifikationer, inden
de sendes til Kommissionen, og modtager notifikationer for arkitektuddannelser for at vurdere,
om de er egnede til at blive optaget i direktivets bilag 5.7.1. Styrelsen har i 2014 modtaget 30
sådanne notifikationer fra andre medlemsstater gennem IMI.
3.2.2 SOLVIT-samarbejdet
Som led i kontaktpunkts- og koordinatorfunktionerne kan Styrelsen for Videregående Uddan-
nelser bistå det danske SOLVIT-center i forbindelse med centrets behandling af klagesager ind-
givet af EU-erhvervsudøvere, som har oplevet barrierer i forbindelse med etableringen i Dan-
mark. Kompetente myndigheder og ministerier kan hente bistand fra styrelsen i forhold til kon-
krete autorisationssager, navnlig med spørgsmål om direktivets regler om anerkendelses-
betingelser og udligningsforanstaltninger og i forbindelse med behandling af klagesager.
3.3 Erhverv og myndigheder
I Danmark er knap 120 lovregulerede erhverv samt en række medicinske specialer omfattet af
lov om adgang til udøvelse af visse erhverv. Tabel 12 nedenfor viser en vejledende oversigt over
erhvervene per maj 2015. Ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene er aktuelt fordelt mel-
lem 21 kompetente myndigheder.
23
23
Der kommer løbende nye lovregulerede erhverv til, mens lovreguleringen ophæves for andre erhverv. Listen over
erhverv under lov om adgang til udøvelse af visse erhverv opdateres på
www.ufm.dk/le.
29
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0030.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tabel 12: Lovregulerede erhverv under lov om adgang til udøvelse af visse erhverv
Myndighed
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen
DELTA, Dansk Elektronik Lys og Akustik på
vegne af Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse
Den Nationale Tolkemyndighed
Energistyrelsen
Energistyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Finanstilsynet
Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Geodatastyrelsen
Erhverv
Ansvarlig for boreoperationer på offshoreanlæg m.v.
Arbejde med asbest på offshoreanlæg
Arbejde med asfaltmaterialer
Arbejde med biologiske agenser på offshoreanlæg
Arbejde med epoxy og isocyanater
Arbejde med epoxy og isocyanater på offshoreanlæg m.v.
Arbejde med opstilling af stilladser på offshoreanlæg
Arbejde med styren og polyesterstøbning
Arbejde med styren på offshoreanlæg
Arbejde med svejsning
Arbejde med svejsning på offshoreanlæg
Arbejde som gaffeltruckfører samt fører af gaffelstabler på offshoreanlæg
Arbejde som kranfører på offshoreanlæg m.v.
Asbestnedrivning
Brandmand på offshoreanlæg m.v.
Brandslukningsleder på offshoreanlæg m.v.
Brøndkontrol på offshoreanlæg m.v.
Elevatormontør
Fører af gaffelstabler
Fører af gaffeltruck
Fører af teleskoplæsser
Førstehjælper på offshoreanlæg m.v.
Grundlæggende sikkerhedsuddannelse for alle ansatte på offshoreanlæg m.v.
Kedelpasser
Koordinator på byggepladser
Kranfører
Kølemontør
Redningsbådsfører m.v. på offshoreanlæg m.v.
Stilladsopstiller
Underviser i sikkerheds- og sundhedsarbejde på offshoreanlæg m.v.
Brandmand
Brandteknisk sagsbehandler
Holdleder i redningsberedskabet/brandvæsenet
Indsatsleder i redningsberedskabet
Audiometri og høreapparattilpasning
Tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk
Energikonsulent
Skorstensfejer
Dispachør
Ejendomsmægler
Registreret revisor
Statsautoriseret revisor
Translatør og tolk
Aktuar
Bank- og investeringsrådgiver (person, der rådgiver om visse investeringsprodukter)
Finansiel rådgiver
Forsikringsformidler
Autoriseret veterinærsygeplejerske
Dyrehandler
Dyrlæge
Hesteinseminør
Kvæginseminør
Opdræt af visse dyrearter: hjortedyr, strudsefugle, ræve og fjervildt
Pelsdyrinseminør
Svineinseminør
Trikinsøger
Veterinærtekniker
Landinspektør
30
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0031.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Myndighed
Ingeniørforeningen i Danmark IDA
Justitsministeriet, Civil- og Politiafdelingen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
NaturErhvervstyrelsen
Naturstyrelsen
Naturstyrelsen
Naturstyrelsen
Psykolognævnet
Psykolognævnet
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Styrelsen for Videregående Uddannelser
Styrelsen for Videregående Uddannelser
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Undervisningsministeriet
Erhverv
Anerkendt statiker
Advokat
Ansat på deponeringsanlæg
Autoriseret gyllebeholderkontrollant
Erhvervsmæssig anvendelse af godkendelsespligtige kemiske bekæmpelsesmidler til
beskyttelse, bekæmpelse og regulering af plantevækst (Sprøjtecertifikat)
Støjmålinger og -beregninger
Bygningssagkyndig
Dyrker af genetisk modificerede afgrøder
Brøndborer
Driftsleder på renseanlæg
Rottebekæmpelse
Autoriseret psykolog
Psykolog - beskyttet titel
Autoriseret kontrollør ved bestemte idrætsbegivenheder
Dørmand i virksomheder med alkoholbevilling
Kørelærer
Vagtvirksomhed
Elinstallatør
Festfyrværker
Gas-, vand- og sanitetsmester (vvs-installatør)
Kloakmester
Lærer i de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx)
Lærer i folkeskolen
Ambulanceassistent
Ambulancebehandler
Ambulancebehandler med særlig kompetence
Bandagist
Bioanalytiker
Ergoterapeut
Farmaceut
Farmakonom
Fodterapeut
Fysioterapeut
Jordemoder
Kiropraktor
Klinisk diætist
Klinisk tandtekniker
Kontaktlinseoptiker/Optometrist
Læge
Optiker og optometrist
Radiograf
Social- og sundhedsassistent
Speciallæge
Specialsygeplejerske
Specialtandlæge
Sygeplejerske
Tandlæge
Tandplejer
Erhvervsdykker
Fisker
Fiskeskipper
Lods
Maskinchef (på fiskeskibe)
Maskinmester (på fiskeskibe)
Skibsassistent/matros og motormand
Skibskok
Styrmand (i fiskeskibe)
Øvrige erhverv, hvor der af Søfartsstyrelsen kræves et sikkerhedskursus af ca. 3 dages
varighed
Lærer i dansk for voksne udlændinge
31
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0032.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
3.4 De kompetente myndigheders afgørelser
Dette afsnit giver et overblik over de kompetente myndigheders behandling af ansøgninger om
autorisation og lignende i forbindelse med etablering. Tallene bygger på de kompetente myndig-
heders årlige statistiske indberetning til Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Samlet blev der i 2014 udstedt 1.676 afgørelser, hvilket var en 18 procents stigning i forhold
til året før (1.418 afgørelser). Som det fremgår af figur 4 nedenfor, faldt antallet af afgørelser
efter 2009, men har været på vej op igen det sidste par år.
Figur 4: De kompetente myndigheders afgørelser efter afgørelsens art
94 procent af afgørelserne blev truffet af tre myndigheder: Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet
og Styrelsen for Videregående Uddannelser. Alle tre havde et stigende antal sager, men stignin-
gen fandt navnlig sted på Sundhedsstyrelsens område (+26 pct.). Tabel 13 nedenfor viser, hvor-
dan de enkelte myndigheders afgørelser fordelte sig i 2014 efter afgørelsernes art, og ændringer-
ne i mængden af afgørelser i forhold til 2013. I tabellen optræder kun de myndigheder, der har
truffet afgørelser på området i 2014.
Tabel 13
Afgørelser i 2014 efter myndighed og afgørelsens art
Myndighed
Sundhedsstyrelsen
Arbejdstilsynet
Styrelsen for Videregående Uddannel-
ser
Søfartsstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Miljøstyrelsen
Psykolognævnet
DELTA, Dansk Elektronik Lys og Aku-
stik - på vegne af Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse
Justitsministeriet, Civil- og Politiafde-
lingen
Sikkerhedsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Geodatastyrelsen
I alt
Positive
662
366
87
22
14
14
9
5
2
2
1
0
1.184
69%
100%
34%
52%
56%
100%
82%
100%
50%
100%
-
-
71%
Betingede
263
0
135
11
0
0
0
0
2
0
1
0
412
28%
-
52%
48%
-
-
-
-
50%
-
100%
-
25%
Negative
30
0
36
0
11
0
2
0
0
0
0
1
80
3%
-
14%
-
44%
-
18%
-
-
-
-
100%
5%
I alt
955
366
258
33
25
14
11
5
4
2
2
1
1.676
Ændring seneste år
195
44
26
9
1
-4
-21
4
3
1
-4
0
254
26%
14%
11%
50%
4%
-22%
-66%
400%
300%
100%
-80%
0%
18%
32
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0033.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Afgørelserne var for 71 procents vedkommende positive (tildeling af fuld adgang til udøvel-
se af det pågældende erhverv) mod 68 procent året før, og kun 5 procent var negative afgørelser
(afslag) mod 8 procent året før. Andelen af betingede godkendelser var nærmest uændret med
25 procent mod 24 procent året før.
I afgørelserne efter EU-regler ses ligesom tidligere år en langt højere andel positive afgørel-
ser end i øvrige afgørelser, dvs. afgørelser vedrørende personer med statsborgerskab og/eller
uddannelse fra tredjelande: Af afgørelserne efter EU-regler i 2014 var 93 procent positive, 5
procent betingede, og 2 procent negative. Af de øvrige afgørelser var 14 procent positive, mens
74 procent var betingede
24
og 12 procent negative (en nedgang fra 18 pct. året før).
Uddannelseskvalifikationerne kom i 70 procent af sagerne fra EU/EØS-medlemsstater, i 14
procent af sagerne fra Asien, og i 8 procent af sagerne fra Europa uden for EU/EØS, og fordelin-
gen var stort set uændret i forhold til året før.
3.4.1 Udviklingen inden for de enkelte erhverv
Antallet af afgørelser for de enkelte erhverv og deres fordeling efter afgørelsernes art fremgår af
tabel 14 nedenfor. I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet afgørelser i 2014.
25
Tabel 14
Afgørelser i 2014 efter erhverv og afgørelsens art
Erhverv
Advokat
Ambulancebehandler
Arbejde med styren og poly-
esterstøbning
Audiometri og høreapparattil-
pasning
Autoriseret veterinærsygeplejer-
ske
Bioanalytiker
Dyrlæge
Ejendomsmægler
Erhvervsdykker
Elinstallatør
Ergoterapeut
Farmaceut
Farmakonom
Fisker
Fiskeskipper
Fodterapeut
Fysioterapeut
Fører af gaffeltruck
Positive
2
1
4
5
0
14
14
0
10
2
3
4
1
1
1
1
27
293
50%
50%
100%
100%
0%
93%
58%
0%
100%
100%
75%
57%
9%
20%
33%
100%
69%
100%
Betingede
2
0
0
0
0
0
0
1
0
0
1
3
5
4
2
0
12
0
50%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
100%
0%
0%
25%
43%
45%
80%
67%
0%
31%
0%
Negative
0
1
0
0
1
1
10
0
0
0
0
0
5
0
0
0
0
0
0%
50%
0%
0%
100%
7%
42%
0%
0%
0%
0%
0%
45%
0%
0%
0%
0%
0%
I alt Ændring seneste år
4
2
4
5
1
15
24
1
10
2
4
7
11
5
3
1
39
293
3
0
3
4
-2
2
3
1
10
2
4
-12
7
-1
-1
1
-8
57
300%
0%
300%
400%
-67%
15%
14%
-
-
-
-
-63%
175%
-17%
-25%
-
-17%
24%
24
Betingede afgørelser er ikke det samme i sager efter EU-reglerne som i øvrige sager: Efter EU-reglerne kan der
kun stilles krav om at bestå en egnethedsprøve eller gennemgå en prøvetid (efter ansøgerens eget valg), eller i
visse tilfælde at dokumentere erhvervserfaring. I øvrige sager følges danske retsregler, og her kan betingede afgø-
relser også indebære krav om at gennemføre supplerende uddannelse.
25
Mere detaljeret statistik for sager, der er behandlet efter anerkendelsesdirektivet, kan findes i Europa-
Kommissionens database over lovregulerede erhverv:
http://ec.europa.eu/internal_market/qualifications/regprof
33
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0034.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Erhverv
Fører af teleskoplæsser
Jordemoder
Kiropraktor
Kranfører
Kølemontør
Landinspektør
Læge
Lærer i de gymnasiale uddannel-
ser (STX, HF, HHX og HTX)
Lærer i folkesko-
len/Folkeskolelærer
Maskinchef (på fiskeskibe)
Maskinmester (på fiskeskibe)
Optiker
Optometrist
Psykolog
Radiograf
Social- og sundhedsassistent
Speciallæge
Specialtandlæge
Sprøjtecertifikat (erhvervsmæs-
sig udbringning af plantebeskyt-
telsesmidler)
Stilladsopstiller
Styrmand (i fiskeskibe)
Sygeplejerske
Tandlæge
Translatør og tolk
I alt
Positive
9
6
1
26
1
0
251
55
32
3
2
8
7
9
1
27
187
2
14
33
5
92
29
1
1.184
100%
55%
33%
100%
100%
0%
60%
45%
24%
100%
100%
100%
88%
82%
50%
71%
100%
100%
100%
100%
50%
66%
47%
100%
71%
Betingede
0
1
2
0
0
0
162
43
92
0
0
0
1
0
0
2
0
0
0
0
5
41
33
0
412
0%
9%
67%
0%
0%
0%
39%
35%
68%
0%
0%
0%
13%
0%
0%
5%
0%
0%
0%
0%
50%
29%
53%
0%
25%
Negative
0
4
0
0
0
1
2
25
11
0
0
0
0
2
1
9
0
0
0
0
0
7
0
0
80
0%
36%
0%
0%
0%
100%
0%
20%
8%
0%
0%
0%
0%
18%
50%
24%
0%
0%
0%
0%
0%
5%
0%
0%
5%
I alt Ændring seneste år
9
11
3
26
1
1
415
123
135
3
2
8
8
11
2
38
187
2
14
33
10
140
62
1
1.676
-2
5
-2
-2
0
0
133
24
2
3
-5
3
7
-21
-7
1
38
1
-4
-4
9
-3
27
-1
250
-18%
83%
-40%
-7%
0%
0%
47%
24%
2%
-
-71%
60%
700%
-66%
-78%
3%
26%
100%
-22%
-11%
900%
-2%
77%
-50%
18%
Sundhedserhvervene
Den nævnte stigning i antallet af afgørelser på Sundhedsstyrelsens område skyldtes hovedsagelig
et øget antal sager vedrørende erhvervene læge, speciallæge og tandlæge.
Som egentlige afgørelser tæller Sundhedsstyrelsen kun afgørelser om varig autorisation og
om betingelser for at opnå varig autorisation. Ud over tallene i tabellen blev der i 2014 udstedt
82 begrænsede autorisationer til læger (mod 104 året før), 14 til sygeplejersker (18), 1 til fysiote-
rapeuter (6), 2 til kiropraktorer (3), 1 til tandlæger (1), 1 til radiografer (0) og 2 til jordemødre
(3).
3.4.2 Sagsbehandlingstid
De kompetente myndigheders sagsbehandlingstider blev i 2014 holdt under tre måneder i ca. 89
procent af sagerne i 2014 (mod ca. 92 pct. året før). Tabel 15 nedenfor viser den omtrentlige
fordeling af afgørelser efter sagsbehandlingstid.
26
Sagsbehandlingstiden var i 2014 under tre måneder i ca. 94 procent af EU/EØS-sagerne
mod ca. 97 procent året før. Tre måneder er den frist, der gælder som udgangspunkt efter reg-
Tallene for sagsbehandlingstid oplyses med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og manglende indberet-
ning af sagsbehandlingstider for 10 procent af sagerne, da der for visse erhverv ikke måles sagsbehandlingstid.
26
34
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0035.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
lerne i EU’s anerkendelsesdirektiv. Dog er der mulighed for i særlig vanskelige tilfælde at for-
længe fristen med en måned, med undtagelse af de erhverv, der er omfattet af anerkendelsesdi-
rektivets bestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af fælles minimumsuddannel-
seskrav (læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge) eller af direktivets be-
stemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring (lovregulere-
de erhverv under Sikkerhedsstyrelsens ansvar).
I øvrige sager blev ca. 83 procent af afgørelserne afgivet inden for tre måneder. Det var en
lidt større andel end året før, hvor det var ca. 81 procent. Samtidig skete der dog en stigning i
afgørelser, der tog over 5 måneder, fra ca. 5 til ca. 10 procent af afgørelserne.
Tabel 15
Afgørelser i 2014 efter sagsbehandlingstid i måneder
27
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
EU/EØS-
sager
75%
12%
7%
4%
1%
0%
0%
100%
Øvrige
sager
59%
16%
8%
4%
3%
4%
6%
100%
Alle
sager
68%
14%
7%
4%
2%
2%
3%
100%
3.5 Pligtmæssig vurdering
De kompetente myndigheder er i en del tilfælde forpligtede til at indhente en vurdering af uden-
landske uddannelseskvalifikationer fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, inden de træf-
fer afgørelse om anerkendelse af en ansøgers samlede erhvervsmæssige kvalifikationer.
28
Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen har en generel fritagelse for den pligtmæssige vur-
dering på grundlag af redegørelser for deres procedurer, kriterier og praksis i forhold til vurde-
ring og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Erhvervene farmaceut og far-
makonom er dog ikke omfattet af Sundhedsstyrelsens fritagelse. Der er ikke i 2014 indgivet an-
modninger om nye fritagelser.
I 2014 modtog Styrelsen for Videregående Uddannelser 45 anmodninger om pligtmæssig
vurdering fra de kompetente myndigheder, 22 procent færre end året før, hvor der kom 58. An-
modningerne kom primært fra Sundhedsstyrelsen (18), Psykolognævnet (14) og Fødevarestyrel-
sen (10).
27
Tallene bygger på 90 procent af afgørelserne, idet Sundhedsstyrelsen ikke måler sagsbehandlingstid for udste-
delse af speciallæge- eller specialtandlægeanerkendelser samt godkendelse af ambulanceassistenter og ambulan-
cebehandlere.
28
Den pligtmæssige vurdering følger af § 2a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer (lovbe-
kendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014).
35
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0036.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
3.5.1 Sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en pligtmæssig vurdering, fra en sag er fuldt oplyst,
var i 2014 på 36 dage og dermed 3 dage kortere end i 2013. Tallet inkluderer den tid, der går
med at høre en relevant uddannelsesinstitution.
SÅDAN FUNGERER PLIGTMÆSSIG VURDERING
Formålet med den såkaldte pligtmæssige vurdering er at understøtte de kompetente
myndigheders sagsbehandling og sikre, at vurderingen af udenlandske uddannelses-
kvalifikationer lever op til gældende standarder.
Den enkelte kompetente myndighed har som udgangspunkt pligt til at ind-
hente en vurdering af uddannelseskvalifikationerne fra Styrelsen for Videregående
Uddannelser, når myndigheden ikke på det foreliggende grundlag kan anerkende an-
søgerens udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer fuldt ud. Undtaget for pligt-
mæssig vurdering er dog ansøgninger, der behandles efter anerkendelsesdirektivets
regler om automatisk anerkendelse af kvalifikationer, og myndigheder, der har opnå-
et fritagelse.
Den pligtmæssige vurdering kan ikke mindst have betydning for afgørelsen
om autorisation, når de faglige kvalifikationer er opnået i lande uden for EU/EØS og
Schweiz, for i sådanne sager mangler der ofte informationer om, hvad den enkelte
uddannelse indeholder, og hvilke rettigheder den giver.
I den forbindelse undersøger styrelsen, om de medbragte uddannelseskvali-
fikationer er opnået på en uddannelsesinstitution, der er offentligt anerkendt i ud-
dannelseslandet. Desuden indhenter styrelsen fra en relevant dansk uddannelsesin-
stitution en indholdsmæssig vurdering af den udenlandske uddannelse, herunder om
de udenlandske kvalifikationer i det væsentligste kan sidestilles med indholdet af den
tilsvarende danske uddannelse. Hvis den udenlandske uddannelse ikke kan sidestil-
les, oplyser uddannelsesinstitutionen, hvilke faglige elementer ansøgeren skal supple-
re med for at have kvalifikationer på niveau med den danske uddannelse.
Styrelsen sender den kompetente myndighed sin samlede vurdering, som
er bindende for myndighedens afgørelse, for så vidt angår ansøgerens uddannelses-
kvalifikationer.
3.6 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande
Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, har man efter
EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark,
hvis man forinden sender en skriftlig anmeldelse til den kompetente myndighed. Kravet om
anmeldelse gælder dog kun, hvis det indgår i de regler, der i Danmark gælder for erhvervet.
Ifølge de kompetente myndigheders årlige indberetninger blev der i 2014 indgivet 1.330
anmeldelser om levering af tjenesteydelser, hvilket var 65 procent flere end året før. Antallet af
anmeldelser har været stigende hvert år siden 2010 og har for 93 procents vedkommende fundet
sted inden for Arbejdstilsynets område. Den samlede vækst og fordelingen på myndigheder
fremgår af figur 5 nedenfor.
36
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0037.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Figur 5: Tjenesteyderes forudgående anmeldelser efter myndighed
Tabel 16
Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhverv
Myndighed
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
DELTA *)
Erhvervsstyrelsen
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Erhverv
Arbejde med epoxy og
isocyanater
Asbestnedrivning
Kranfører
Kølemontør
Stilladsopstiller
Svejser
Teleskoplæsserfører
Truckfører
Audiometri og høre-
apparattilpasning
Statsaut. Revisor
Sprøjtefører
Brøndborer
Dørmand
Vagtvirksomhed
2011
1
8
76
23
49
46
45
187
0
0
0
3
1
2
5
5
3
6
8
468
2012
0
29
119
5
32
51
15
364
0
0
1
3
0
0
15
4
3
5
12
658
2013
0
31
154
3
45
45
76
427
0
0
1
4
0
0
5
2
1
4
8
806
2014
2
50
244
4
131
107
102
603
4
1
0
12
0
2
38
6
3
10
11
1330
Ændring seneste år
2
19
90
1
86
62
26
176
4
1
-1
8
0
2
33
4
2
6
3
524
61%
58%
33%
191%
138%
34%
41%
-100%
200%
660%
200%
200%
150%
38%
65%
Sikkerhedsstyrelsen Elinstallatør
Sikkerhedsstyrelsen Festfyrværker
Sikkerhedsstyrelsen Kloakmester
Sikkerhedsstyrelsen VVS-installatør
Sundhedsstyrelsen
I alt
Læge
37
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
1576869_0038.png
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Den fortsatte stigning skyldes hovedsagelig et øget antal anmeldelser fra truck-, kran- og
teleskoplæsserførere, stilladsopstillere og svejsere (se tabel 16 ovenfor). På Sikkerhedsstyrelsens
område har der i øvrigt været en markant stigning for elinstallatører.
Anmeldelserne i 2014 vedrørte stort set udelukkende erhverv, hvor der foretages forudgå-
ende kontrol af tjenesteyderens kvalifikationer, med undtagelse af læge, statsautoriseret revisor
samt audiologi og høreapparater (i alt 16 anmeldelser). Næsten alle de kontroller, der blev af-
sluttet i årets løb, førte til et positivt svar: 739 godkendelser og 2 afslag.
Personer, der er etablerede i Polen, tegnede sig fortsat for omkring halvdelen af alle an-
meldelserne i 2014 (49 pct.) efterfulgt af Tyskland (18 pct.), men der skete også en markant stig-
ning i antallet af personer fra bl.a. Litauen (9 pct. af anmeldelserne i 2014) og Italien (6 pct.).
3.7 Revision af anerkendelsesdirektivet
Det reviderede anerkendelsesdirektiv, som blev vedtaget i 2013
29
, trådte i kraft den 17. januar
2014 og skal senest være gennemført i den nationale lovgivning den 18. januar 2016. Det er Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser, der koordinerer
arbejdet. Uddannelses- og forskningsministeren vil i den forbindelse fremsætte lovforslag om
ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv.
Styrelsen for Videregående Uddannelser bistår som led i sin koordinatorfunktion de øvrige
myndigheder, som skal ændre og opdatere lovgivningen om det enkelte lovregulerede erhverv,
og styrelsen fungerer i implementeringsprocessen blandt andet som bindeled mellem Europa-
Kommissionen og de danske kompetente myndigheder.
Styrelsen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe på embedsmandsniveau bestående
af to repræsentanter for hvert af de elleve berørte ministerier. Arbejdsgruppen skal sikre rettidig,
korrekt og ensartet gennemførelse af direktivet på de danske lovregulerede erhvervsområder,
dansk gennemførelse af transparensinitiativet, som omtales på næste side, og udarbejdelse af det
danske bidrag til transparensinitiativet på EU-plan samt sikre indførelse af det europæiske er-
hvervspas her i landet. Styrelsen har løbende holdt møder med hele arbejdsgruppen og bilaterale
møder med de enkelte berørte ministerier.
Indførelsen af et såkaldt "europæisk erhvervspas" (European Professional Card, EPC) på
udvalgte erhvervsområder er et af de nye tiltag i direktivet, der skal fremme arbejdskraftens
mobilitet. Det forventes, at de første, som får indført EPC, bliver tre sundhedsfaglige erhverv
samt erhvervene ejendomsmægler og bjergfører. EPC skal være klar til brug senest i januar 2016.
Erhvervspasset, som er et elektronisk certifikat, skal fremme informationsudvekslingen
mellem erhvervsudøverens værtsmedlemsstat og hjemlandet, hvad enten erhvervsudøveren
ønsker at etablere sig eller at levere tjenesteydelser. Den kompetente myndighed i hjemlandet
skal først kontrollere gyldigheden og ægtheden af de dokumenter, som ansøgeren har indsendt,
hvorefter den opretter et erhvervspas, som den via IMI (Internal Market Information System)
sender til værtsmedlemsstaten som en ansøgning om anerkendelse. Myndighederne i værtsmed-
lemsstaten vil modtage en fuldt oplyst sag af hjemlandet og skal derfor ikke bruge administrative
ressourcer på at verificere alle de oplysninger, som allerede er blevet undersøgt af hjemlandet.
De nye regler i direktivet omfatter også:
Skærpet kontrol af sprogfærdigheder hos sundhedspersonale.
Et fælleseuropæisk advarselssystem for de erhverv, hvor man arbejder med sundhed el-
ler børn og unge.
Ajourføring af minimumsuddannelseskravene for de vigtigste sundhedsfaglige uddan-
nelser, som fremover i højere grad vil ligne de danske.
29
Direktiv 2013/55/EU.
38
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Indarbejdelse af ECTS-point og den Europæiske Kvalifikationsramme, der sikrer trans-
parens og sammenlignelighed af uddannelser.
Mulighed for mere automatisk anerkendelse af faglige kvalifikationer, idet medlemssta-
terne kan aftale såkaldte "fælles uddannelsesrammer" og "fælles uddannelsestest".
Mulighed for, at dimittender kan få anerkendt et praktikophold fra en anden medlems-
stat, når praktikopholdet indgår som et krav til autorisation.
Mulighed for delvis anerkendelse, dvs. adgang til at udøve en del af et lovreguleret er-
hverv, som erhvervsudøveren er fuldt kvalificeret til at udøve i hjemlandet.
Hurtigere procedurer med kortere sagsbehandlingsfrister m.v.
3.7.1 Gennemgang af lovregulerede erhverv
De lovregulerede erhverv er blevet gennemgået både i forbindelse med EU's transparensinitiativ
og i forbindelse med den danske regerings konkurrenceinitiativer.
Transparensinitiativet
Transparensinitiativet indgår i gennemførelsen af det reviderede anerkendelsesdirektiv. Det går
ud på at undersøge omfanget af lovregulerede erhverv i EU for at sikre større gennemsigtighed
og berettigelse for de regulerede erhverv i medlemsstaterne og derigennem styrke vækst og mo-
bilitet i EU. Regeringen har støttet initiativet og iværksat transparensøvelsen for de lovregulere-
de erhverv her i landet.
Medlemsstaterne skal fremlægge en national handlingsplan og senest den 18. januar 2016
(skæringsdatoen for gennemførelse af direktivet på samtlige lovregulerede erhverv) sende
Kommissionen en rapport om resultaterne af screeningen og oplysninger om de krav, medlems-
staterne agter at opretholde, samt grunden til, at de anser disse krav for at være ikke-
diskriminerende, nødvendige, proportionelle og begrundede i et tvingende alment hensyn i med-
lemsstaterne. Rapporterne bliver efterfølgende forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist
på seks måneder.
I marts 2016 udsender Kommissionen en handlingsplan og specifikke anbefalinger, og
senest den 18. januar 2017 forelægger Kommissionen sine endelige konklusioner for Rådet og
Europa-Parlamentet.
Konkurrencepakken
Regeringen nedsatte på baggrund af sit konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012 en tvær-
ministeriel taskforce, som havde til opgave at gennemgå de lovregulerede erhverv med henblik
på forenkling af regler og ophævelse af unødvendig regulering. Regulering begrænser ifølge ud-
spillet adgangen for nye aktører, både danske og udenlandske, hvorved konkurrencen svækkes
for de enkelte erhverv til skade for produktiviteten og forbrugerpriserne.
Den tværministerielle taskforce afleverede i april 2014 konkrete forslag vedrørende en
række erhvervsområder, og forslagene blev i maj 2014 indarbejdet i regeringens vækstplan
"Danmark helt ud af krisen – Virksomheder i vækst".
39