BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Beretning for 2014

Vurdering og anerkendelse

af udenlandske uddannelses-

kvalifikationer m.v.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor mange udlændinge fra ikke-vestlige lande har fået godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark, til uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af

udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Udgivet af

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Bredgade 43

1260 København K

Telefon: 7231 7800

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

Foto

Nicholas Clemens Barfod

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

Maj 2015

ISSN (elektronisk publikation): 2245-9995

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Indhold

1. Resumé

1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv

2. Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

2.1 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

2.2 Information om vurdering af udenlandske uddannelser

2.3 Almindelige vurderinger

2.3.1 Vurderingernes sigte

2.3.2 Ansøgerne

Nationalitet

Køn

Alder

2.3.3 Uddannelsernes oprindelse

2.3.4 Uddannelsernes faglige retning

2.3.5 Uddannelsernes niveau

2.3.6 Uddannelsernes alder

2.3.7 Sagsbehandlingstid

2.4 Vurderinger til brug for greencardafgørelser

2.4.1 Uddannelsesindehavernes nationalitet

2.4.2 Uddannelsernes oprindelse

2.4.3 Uddannelsernes niveau

2.4.4 Uddannelsernes faglige retning

2.4.5 Uddannelsernes alder

2.4.6 Sagsbehandlingstid

2.5 Turbovurderinger for virksomheder

2.6 Ph.d.-ansættelser

2.7 Adgangsgivende eksaminer

2.7.1 Eksamenshåndbog

2.7.2 Henvendelser

2.7.3 Arrangementer

2.8 SU til udlandet og udlandsstipendier

2.9 Transparens og sammenlignelighed

2.9.1 Kvalifikationsrammer

2.9.2 ECTS – European Credit Transfer and Accumulation System

2.9.3 ECVET – European Credit system for Vocational Education and

Training

2.9.4 Europass

2.10 Kvalifikationsnævnet

2.10.1 Modtagne og behandlede klagesager i 2014

2.10.2 Kvalifikationsnævnets afgørelser om udenlandske studiepoint

2.10.3 Kvalifikationsnævnets synlighed

2.11 Internationalt samarbejde om anerkendelse

2.11.1 ENIC/NARIC-samarbejdet

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

2.11.2 Lissabonkonventions-komiteen

2.11.3 Bologna-processen og opfølgning på Bukarest-kommunikeet

Strukturelle reformer

Automatisk anerkendelse

2.11.4 Deltagelse i NARIC-projekter

2.11.5 Nordisk samarbejde

3. Anerkendelse til lovregulerede erhverv

3.1 Introduktion

3.1.1 Anerkendelsesregler på det lovregulerede område

Anerkendelsesdirektivet

Nordiske overenskomster

Andre EU-regler og internationale regler

Øvrige regler

3.1.2 Koordinatorfunktionen

3.1.3 Kontaktpunktsfunktionen

3.2 Information om de lovregulerede erhverv

3.2.1 Informationssystemet for det Indre Marked

3.2.2 SOLVIT-samarbejdet

3.3 Erhverv og myndigheder

3.4 De kompetente myndigheders afgørelser

3.4.1 Udviklingen inden for de enkelte erhverv

Sundhedserhvervene

3.4.2 Sagsbehandlingstid

3.5 Pligtmæssig vurdering

3.5.1 Sagsbehandlingstid

3.6 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande

3.7 Revision af anerkendelsesdirektivet

3.7.1 Gennemgang af lovregulerede erhverv

Transparensinitiativet

Konkurrencepakken

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

1. Resumé

Efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver uddannelses- og

forskningsministeren årligt en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse af uden-

landske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretningen omhandler:

1. Anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse, herunder

Kvalifikationsnævnets behandling af klagesager vedrørende merit m.v. (kapitel 2)

2. Anerkendelse med henblik på adgang til at udøve lovregulerede erhverv, herunder

samspillet mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser og de kompetente myndig-

heder (kapitel 3).

I hvert kapitel gøres der dels statistisk rede for brugen af anerkendelsesordningerne, dels beskri-

ves den kvalitative udvikling med vægt på, hvordan myndighederne løbende arbejder på at for-

bedre adgangen til hurtig og fair anerkendelse. Procenttal er rundet af til nærmeste hele tal.

1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

Hos Styrelsen for Videregående Uddannelser kan borgere, virksomheder, institutioner, myndig-

heder m.fl. få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer og andre former for in-

formation og rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer. I

2014 leverede styrelsen i alt 5.853 vurderinger m.v. Det var 4 procent flere end året før, og antal-

let af vurderinger har været støt stigende det sidste par år.

Tilgangen af syriske flygtninge afspejler sig i tallene for styrelsens vurderinger, men antal-

let af vurderinger af syriske uddannelseskvalifikationer er dog stadig begrænset i 2014. Jo tidli-

gere den enkelte får vurderet eventuel medbragt uddannelse, desto bedre kan vurderingen ind-

drages i integrationsindsatsen. Derfor har styrelsen taget flere initiativer i 2014 for at sikre et

godt kendskab til vurderingstilbuddet blandt de medarbejdere i jobcentre, kommuner, sprogcen-

tre m.v. , der vejleder jobsøgende med udenlandske kvalifikationer.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige vurderinger var 32 dage i 2014

(mod 34 dage året før). For greencard-relaterede vurderinger tog det 19 dage (mod 18 dage året

før), og for hotline-svar til uddannelsesinstitutionerne 1 dag (uændret). Virksomheder kan som

hjælp til ansættelser få særlige "turbovurderinger" på højst 5 arbejdsdage, og disse vurderinger

blev i 2014 leveret på i gennemsnit under 3 arbejdsdage.

Kvalifikationsnævnet modtog i 2014 33 klager over uddannelsesinstitutioners afgørelser

om merit m.v. Det er lidt flere end året før. Ud af de 33 klager vedrørte 13 merit på baggrund af

udenlandske uddannelseskvalifikationer, 19 merit på baggrund af danske uddannelseskvalifika-

tioner, og en enkelt anerkendelse af realkompetence. 25 sager endte med en afgørelse, og i halv-

delen af dem fik klageren helt eller delvist medhold.

Internationalt har Danmark deltaget aktivt i samarbejdet for at lette den gensidige aner-

kendelse af uddannelseskvalifikationer gennem de internationale netværk på området og som

led i Bologna-processen frem mod ministerkonferencen i Jerevan i maj 2015.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv

Inden for de lovregulerede erhverv har de kompetente myndigheder efter en periode med ned-

gang i antallet af autorisationssager oplevet en stigning det sidste par år. Der blev i 2014 udstedt

1.676 afgørelser, hvilket var 18 procent flere end året før. 94 procent af afgørelserne blev truffet

af tre myndigheder: Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Videregående Uddan-

nelser, og stigningen fandt navnlig sted på Sundhedsstyrelsens område. Afgørelsen var positiv i

71 procent af sagerne, negativ i 5 procent og en betinget godkendelse i 25 procent. Sagsbehand-

lingstiden hos de kompetente myndigheder blev holdt under tre måneder i omkring 9 ud af 10

sager.

Samtidig skete der en fortsat og kraftig stigning i antallet af anmeldelser om levering af

tjenesteydelser. 1.330 anmeldelser kom der fra tjenesteydere fra andre EU/EØS-lande, og det

var 65 procent flere end året før. Over 90 procent af anmeldelserne vedrørte Arbejdstilsynets

område.

Gennemførelsen af EU's reviderede anerkendelsesdirektiv er i fuld gang, og processen skal

være afsluttet den 18. januar 2016. Arbejdet, der koordineres af Styrelsen for Videregående Ud-

dannelser i samarbejde med de berørte ministerier, omfatter blandt andet indførelsen af et eu-

ropæisk erhvervspas på udvalgte erhvervsområder og en fælles europæisk gennemgang af alle

lovregulerede erhverv for at sikre, at reguleringen i ethvert tilfælde er gennemsigtig og velbe-

grundet.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

2. Anerkendelse til ikke-

lovregulerede erhverv og

uddannelse

Dette kapitel beskriver vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikatio-

ner, redskaber til transparens og sammenlignelighed, Kvalifikationsnæv-

nets behandling af klager over meritafgørelser m.v. samt internationalt

samarbejde om anerkendelse.

Styrelsen for Videregående Uddannelser er det centrale sted, hvor borgere, virksomheder, insti-

tutioner, myndigheder m.fl. kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer samt

andre former for information og rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og

kompetencer. Opgaverne som vurderingsmyndighed og som videns- og informationscenter for

vurdering og anerkendelse varetages på grundlag af lov om vurdering af udenlandske uddannel-

seskvalifikationer m.v. og Lissabon-konventionen, den internationale aftale om fair anerkendel-

se inden for de videregående uddannelser.

2.1 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

Styrelsen for Videregående Uddannelser leverer forskellige typer vurderinger og udtalelser om

udenlandske uddannelseskvalifikationer tilpasset brugernes behov. I alt leverede styrelsen 5.853

vurderinger m.v. i 2014, og det var 4 procent flere end året før. Antallet af vurderinger har været

støt stigende det sidste par år, som det fremgår af tabel 1 og figur 1 på næste side. Udviklingen

inden for de enkelte sagstyper beskrives nærmere i de følgende afsnit.

Styrelsens almindelige vurderinger kan benyttes på arbejdsmarkedet (med undtagelse af de

lovregulerede erhverv, se kapitel 3), i uddannelsessystemet og generelt til afklaring og vejled-

ning.

Et vigtigt formål med styrelsens vurderinger er at øge mulighederne for, at borgere med

udenlandsk uddannelse – hvad enten de er flygtninge, familiesammenførte eller har anden sta-

tus – finder job eller får understøttet deres adgang til uddannelse med sigte på job. Jo før der

sker en vurdering af den medbragte uddannelse efter borgerens ankomst til Danmark, desto

bedre kan vurderingen inddrages i integrationsindsatsen eller i borgerens egen indsats for at

finde job eller uddannelse og bruge sine erfaringer i Danmark.

Se lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af

kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2. oktober 2003).

Styrelsens vurderingstilbud er beskrevet på

www.ufm.dk/anerkendelse.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Ud over de almindelige vurderinger tilbyder styrelsen:

—

Vurderinger til brug for afgørelser om opholdstilladelser til jobsøgning i Danmark efter

greencardordningen (se side 14)

—

Turbovurderinger til virksomheder i forbindelse med ansættelse (læs om denne ordning

på side 16)

—

Vurderinger af ph.d.-ansøgeres udenlandske uddannelseskvalifikationer efter kvik-

ph.d.-ordningen (se side 17)

—

Hotline-svar på uddannelsesinstitutioners henvendelser om konkrete udenlandske ad-

gangsgivende eksaminer (se side 17)

—

Pligtmæssige vurderinger af autorisationsansøgeres uddannelseskvalifikationer (se side

35).

Tabel 1

Afsluttede vurderinger og udtalelser efter sagstype

Sagstype

Almindelig vurdering

Greencard-relateret vurdering

Turbovurdering for virksomheder

Kvikvurdering til ph.d.-ansættelse

Hotline-svar om adgangsgivende eksaminer

Pligtmæssig vurdering

I alt

2010

1.953

5.458

–

461

8.020

2011

2.051

1.932

–

541

4.641

2012

1.698

2.570

559

4.988

2013

1.782

2.999

118

582

5.601

2014

1.908

3.182

108

540

5.853

Ændring seneste år

126

183

-10

-42

-17

252

18%

-8%

-7%

-32%

Figur 1: Vurderingssager efter sagstype

Styrelsen modtog og behandlede i 2010 et exceptionelt antal greencardrelaterede vurderingssager, hvoraf en stor

del vedrørte greencardansøgninger fra 2009.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Styrelsen vurderer i øvrigt udenlandske lærerkvalifikationer med henblik på adgang til at arbej-

de som lærer i folkeskolen eller gymnasieskolen. Disse afgørelser er behandlet i kapitel 3 om de

lovregulerede erhverv.

2.2 Information om vurdering af udenlandske uddannelser

For at styrelsens vurderinger kan komme flest mulige kvalifikationsindehavere til nytte på ar-

bejdsmarkedet, er det afgørende at sikre oplysning om tilbuddet. Styrelsen arbejder derfor for at

sikre et godt kendskab til vurderings- og informationstilbuddet blandt virksomheder og blandt

de medarbejdere i jobcentre, kommuner, sprogcentre m.v. , der vejleder jobsøgende med uden-

landske kvalifikationer.

I juni 2014 gennemførte styrelsen en spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene. Den

viste, at en stor del af de relevante medarbejdere manglede kendskab til styrelsens vurderings-

og informationstilbud, og at der var behov for nye, målrettede informationstiltag over for job-

centrene, herunder skriftligt materiale. På den baggrund blev det besluttet at udgive en pjece om

brugen af styrelsens vurderinger henvendt til medarbejdere i jobcentre og kommunale integrati-

onsafdelinger, Work in Denmark- og International Citizen Service-centre, sprogcentre m.v. Pje-

cen præsenterer styrelsens forskellige tilbud og giver eksempler på, hvordan vurderingerne kon-

kret indgår i arbejdet med udenlandsk uddannede borgere rundt om i landet.

På samme baggrund lancerede styrelsen i efteråret 2014 en LinkedIn-gruppe for arbejds-

markedsaktører, dels virksomheder, som tager stilling til udenlandske kvalifikationer i forbin-

delse med ansættelse og HR, dels myndigheder, organisationer og andre, der vejleder borgere

med udenlandske kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet.

Pjecen og LinkedIn-gruppen supplerer styrelsens information om vurdering af udenland-

ske uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. På hjemmesiden til-

bydes desuden en række selvbetjeningsredskaber, som gør det muligt for borgere, virksomheder,

uddannelsesinstitutioner og myndigheder selv at finde vej til de ønskede oplysninger og dermed

i en del tilfælde overflødiggør en henvendelse om vurdering. Det drejer sig blandt andet om:

—

Landehåndbogen, som giver generelle vurderinger af alle typer uddannelser fra udvalg-

te lande og beskriver deres uddannelsessystemer (www.ufm.dk/lhb).

—

Vurderingsdatabasen, som viser mange af styrelsens konkrete vurderinger af udenland-

ske uddannelser (www.ufm.dk/vdb).

—

Eksamenshåndbogen, som oplyser, hvilke uddannelser fra de forskellige lande der er

adgangsgivende til videregående uddannelse på linje med en dansk studentereksamen

(www.ufm.dk/ehb).

2.3 Almindelige vurderinger

En almindelig vurdering er med få undtagelser en niveauvurdering: et dokument, som angiver,

hvilket dansk uddannelsesniveau og så vidt muligt hvilket dansk uddannelsesområde den uden-

landske uddannelseskvalifikation svarer til. Styrelsen udstedte 1.908 almindelige vurderinger i

2014, hvilket var 7 procent flere end i 2013. 1.691 personers uddannelseskvalifikationer blev

vurderet i 2014, hvilket var 8 procent flere end året før.

Tabel 2 nedenfor viser udviklingen i

antallet af afsluttede sager, fordelt på hvordan sagerne blev behandlet.

Når en ansøger sender flere, ikke sammenhængende uddannelser til vurdering, vurderes hver enkelt uddannelse.

I disse tilfælde registreres derfor flere vurderingssager for samme uddannelsesindehaver.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Tabel 2

Afsluttede almindelige vurderingssager efter resultat af behandling

Status for afsluttede sager

Vurdering afsluttet

Besvaret ved information/vejledning

Videresendt eller henvist

Behandling afvist

Ansøgning trukket tilbage

I alt

2010

1.953

2.150

2011

2.051

2.218

2012

1.698

1.839

2013

1.782

1.902

2014

1.908

2.010

Ændring seneste år

126

-18

-1

-2

108

-41%

19%

-2%

-20%

Styrelsen måtte i 49 tilfælde (2 procent af sagerne) afvise at foretage en vurdering af forskellige

grunde, hovedsagelig at den udenlandske uddannelse ikke var afsluttet eller ikke tilhørte det

ordinære uddannelsessystem.

2.3.1 Vurderingernes sigte

Ansøgerne angiver overvejende beskæftigelsesrelaterede formål med at få en vurdering fra Sty-

relsen for Videregående Uddannelser. I 2014 gjaldt det 60 procent af sagerne, som det fremgår

af tabel 3 nedenfor. Uddannelsesformål var de primære i 40 procent af sagerne.

Tabel 3

Almindelige vurderinger efter formål

Formål

Beskæftigelsesrelaterede

Uddannelsesrelaterede

I alt

2010

64%

36%

100%

2011

65%

35%

100%

2012

58%

42%

100%

2013

62%

38%

100%

2014

60%

40%

100%

2.3.2 Ansøgerne

I de fleste tilfælde er det uddannelsesindehaverne selv, der beder Styrelsen for Videregående

Uddannelser om en vurdering, som de bl.a. kan bruge som bilag til en jobansøgning eller en

ansøgning om optagelse på en uddannelse. Det var tilfældet for 91 procent af vurderingerne i

2014. De øvrige vurderinger er indhentet af jobcentre, offentlige arbejdsgivere, sprogcentre og a-

kasser. De fleste arbejdsgivere, der anmoder om en vurdering, gør dog brug af styrelsens såkald-

te turbovurderinger (se side 16). Uddannelsesinstitutioner, der ønsker hjælp til at vurdere en

uddannelse, benytter oftest styrelsens hotline (se "Adgangsgivende eksaminer" på side 17).

Nationalitet

Som nævnt blev 1.691 personers uddannelseskvalifikationer vurderet i 2014, hvilket var 8 pro-

cent flere end året før. Denne stigning vedrørte navnlig statsborgere fra Syrien (fra 21 til 62 per-

soner) og Iran (fra 80 til 119 personer). Der skete også stigninger for Rumænien, Bulgarien, Kina

og Thailand m.fl.

Stigningen i antallet af syriske statsborgere, hvis uddannelse er kommet til vurdering, er

fortsat i 2015 og afspejler uden tvivl den store stigning i antallet af flygtninge fra Syrien det sid-

ste par år.

Tallene omfatter ikke sager, der er henlagt på grund af manglende dokumentation fra ansøgeren.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

11 procent af de almindelige vurderinger, styrelsen foretog i 2014, vedrørte danske stats-

borgere, 34 procent statsborgere i andre EU/EØS-lande, og 55 procent statsborgere i tredjelan-

de, herunder især lande i Asien og Østeuropa. Fordelingen på regioner de sidste fem år fremgår

af tabel 4 nedenfor.

Tabel 4

Almindelige vurderinger efter uddannelsesindehavernes statsborgerskab

Region

Danmark, Færøerne og Grønland

EU/EØS

Tredjelande

–

Ikke oplyst

I alt

Europa i øvrigt

Asien

Afrika

Nordamerika

Syd- og Mellemamerika

Oceanien

2010

Pct.

12%

34%

52%

17%

21%

100%

2011

Pct.

11%

36%

51%

16%

22%

100%

2012

Pct.

12%

39%

48%

15%

20%

100%

2013

Pct.

12%

36%

52%

15%

24%

100%

2014

Pct.

11%

34%

55%

14%

29%

100%

2014

Antal

208

646

1.048

271

550

1.908

Køn

Det er oftere kvinder end mænd, der får en almindelig vurdering af deres uddannelse. 63 pro-

cent af uddannelsesindehaverne i 2014 var kvinder. Mens knap 70 procent af uddannelsesinde-

haverne fra Danmark og de andre europæiske lande var kvinder, var kønsfordelingen mere lige-

lig, når det gjaldt personer fra Asien, hvor 54 procent var kvinder.

Alder

83 procent af de personer, hvis uddannelser blev vurderet i 2014, var under 40 år, og 38 procent

var under 30 år. Fordelingen var stort set uændret i forhold til tidligere år.

2.3.3 Uddannelsernes oprindelse

Styrelsen vurderede i 2014 uddannelser fra 121 lande. Samlet set vedrørte 40 procent af vurde-

ringerne uddannelser fra EU/EØS-lande og 60 procent uddannelser fra tredjelande, især i Asien

og Østeuropa. Asien udgjorde en større andel i 2014 end de tidligere år, som det fremgår af tabel

5 nedenfor.

De tre hyppigst forekommende uddannelseslande var i 2014 Polen tæt fulgt af Iran, hvorfra

der har været et stigende antal uddannelser de seneste år, og Ukraine. Lidt længere nede på

listen bemærkes stigninger for Rumænien og især Syrien, mens der kom færre fra Tyskland og

Sverige. De tyve hyppigst forekommende lande (se figur 2 nedenfor) stod for tilsammen to tred-

jedele af vurderingerne, mens de ti hyppigst forekommende stod for knap halvdelen af vurderin-

gerne.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Tabel 5

Almindelige vurderinger efter uddannelsernes geografiske oprindelse

Region

Færøerne og Grønland

EU/EØS

Tredjelande

–

I alt

Europa i øvrigt

Asien

Afrika

Nordamerika

Syd- og Mellemamerika

Oceanien

2010

Pct.

42%

58%

19%

21%

100%

2011

Pct.

44%

55%

18%

22%

100%

2012

Pct.

46%

54%

17%

20%

100%

2013

Pct.

43%

56%

17%

24%

100%

2014

Pct.

40%

60%

17%

28%

100%

2014

Antal

757

1.150

318

543

101

1.908

Figur 2: Almindelige vurderinger i 2014 efter uddannelsesland (top 20)

2.3.4 Uddannelsernes faglige retning

Tabel 6 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter uddannelsernes faglige ho-

vedområder. Den største faglige hovedgruppe var i 2014 fortsat samfunds-, kontor- og handels-

uddannelser, herunder erhvervsøkonomi, med 28 procent af vurderingerne. Det var dog en lidt

mindre andel end de foregående år, mens de industri- og håndværkstekniske uddannelser steg

til 18 procent.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Tabel 6

Almindelige vurderinger efter faglig hovedgruppe

Faglig hovedgruppe

Ikke erhvervsrettede uddannelser

Pædagogiske uddannelser

Humanistiske, religiøse og æstetiske uddannelser

Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser

Naturvidenskabelige uddannelser

Industri- og håndværkstekniske uddannelser

Jordbrugs-, fiskeri- og levnedsmiddeluddannelser

Transporttekniske uddannelser

Sundhedsuddannelser

Uddannelser vedrørende offentlig sikkerhed m.v.

I alt

2010

Pct.

14%

18%

31%

13%

100%

2011

Pct.

17%

14%

30%

15%

100%

2012

Pct.

16%

15%

31%

14%

100%

2013

Pct.

14%

15%

31%

16%

100%

2014

Pct.

17%

13%

28%

11%

18%

100%

2014

Antal

329

111

245

527

204

340

1.908

2.3.5 Uddannelsernes niveau

Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer de udenlandske uddannelseskvalifikationer i

forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur. Tabel 7 nedenfor viser, hvordan vurde-

ringerne har fordelt sig på tilnærmede generelle niveauer.

Tabel 7

Almindelige vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau

2010

Pct.

25%

28%

33%

100%

2011

Pct.

26%

25%

34%

100%

2012

Pct.

26%

27%

34%

100%

2013

Pct.

23%

28%

36%

100%

2014

Pct.

24%

31%

32%

100%

2014

Antal

463

153

599

607

1.908

Ændring seneste

år

-2

-6

105

-29

126

-15%

12%

-4%

21%

-5%

21%

Niveaubetegnelse

Grundskoleniveau 7.-10. klasse/årgang

10. uddannelsesår

Ungdomsuddannelsesniveau – 11.-12. uddan-

nelsesår

Korte videregående uddannelser – 13.-14.

uddannelsesår

Mellemlange videregående udd./bachelor –

15.-16. uddannelsesår

Lange videregående uddannelser – 17.-18.

uddannelsesår

Forskerniveau – 19.- uddannelsesår

I alt

73 procent af vurderingerne i 2014 angav et helt eller delvist niveau inden for videregående

uddannelse, omtrent som året før. Mere specifikt angav 32 procent af vurderingerne et bachelor-

eller professionsbachelorniveau (en stigning fra 27 pct. året før), mens 16 procent pegede på et

fuldt kandidatniveau (en nedgang fra 19 pct. året før).

En mindre andel af vurderingerne vedrørte uddannelser på ungdomsuddannelsesniveau.

10 procent pegede på et niveau svarende til en afsluttet erhvervsuddannelse, og 8 procent på et

afsluttet gymnasialt niveau, begge dele omtrent som året før.

På grund af uddannelsessystemernes forskellighed er det i nogle tilfælde nødvendigt at placere den udenlandske

uddannelseskvalifikation mellem to danske niveauer eller som svarende til en del af en dansk uddannelse.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

2.3.6 Uddannelsernes alder

64 procent af vurderingerne i 2014 blev foretaget mindre end 10 år efter uddannelsens afslut-

ning, hvilket var 2 procentpoint mindre end i 2013. 33 procent af vurderingerne blev foretaget

mindre end 5 år efter uddannelsens afslutning (mod 36 pct. året før).

2.3.7 Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden for almindelige vurderinger var med 31,7 dage i gennemsnit noget kortere

i 2014 end året før, hvor den var på 34,1 dage. Tabel 8 nedenfor viser, hvordan vurderingerne

samlet har fordelt sig efter sagsbehandlingstiden i antal måneder. Knap 93 procent af vurderin-

gerne blev gennemført på mindre end to måneder (mod 90 pct. de to foregående år), og kun 14

vurderinger tog over 3 måneder.

Styrelsen for Videregående Uddannelser bestræber sig for at vejlede ansøgerne bedst mu-

ligt, således at ansøgningerne fra starten indeholder den nødvendige dokumentation. Andelen af

vurderinger, hvor styrelsen har måttet bede ansøgeren om yderligere dokumentation, er ned-

bragt fra 33 procent i 2011 til 24 procent i 2014.

Tabel 8

Almindelige vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 måned

Mellem 1 og 2 mdr.

Mellem 2 og 3 mdr.

Mellem 3 og 4 mdr.

Mellem 4 og 5 mdr.

Mellem 5 og 6 mdr.

Over 6 mdr.

I alt

2010

Pct.

50%

38%

10%

100%

2011

Pct.

46%

45%

100%

2012

Pct.

45%

100%

2013

Pct.

45%

100%

2014

Pct.

50%

42%

100%

2014

Antal

963

805

126

1.908

2.4 Vurderinger til brug for greencardafgørelser

Højtkvalificerede udlændinge fra lande uden for EU/EØS har mulighed for at ansøge om op-

holdstilladelse til at søge arbejde i Danmark efter greencardordningen, som administreres af

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Afgørelserne om opholdstilladelse træffes

ud fra et pointsystem, hvor uddannelse er et af de vigtigste kriterier. For at optjene point på

uddannelseskriteriet skal ansøgeren have gennemført en uddannelse, der niveaumæssigt mindst

svarer til en dansk bacheloruddannelse. Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer

greencardansøgeres udenlandske uddannelseskvalifikationer efter anmodning fra STAR, og de

to styrelser er i løbende dialog for at sikre en fortsat god behandling af greencardsager.

I 2014 gennemførte styrelsen 3.182 vurderinger til brug for greencardsager, hvilket var 6

procent flere end i 2013, som det fremgår af tabel 1 på side 8. Vurderingerne i 2014 vedrørte dog

kun 2.372 greencardansøgere, 1 procent flere end året før. Det skyldes, at greencardansøgerne i

en del tilfælde har flere uddannelser, og at STAR i en øget andel af sagerne har haft behov for at

få separate vurderinger af disse uddannelser, det vil sige mere detaljerede oplysninger om den

Sagsbehandlingstiden for vurderingssager er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige dokumenter og

oplysninger fra ansøgeren til afgivelsen af en vurdering. Ifølge den henstilling om kriterier og procedurer for vur-

dering, der er vedtaget under Lissabon-konventionen, bør sagsbehandlingstiden ikke overstige fire måneder.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

enkelte ansøgers uddannelsesbaggrund end før. I det følgende beskrives de vurderede uddannel-

ser og deres indehavere. Det skal understreges, at det billede, der tegner sig ud fra vurderingssa-

gerne, ikke kan tages som dækkende for alle greencardansøgere, idet STAR ikke i alle tilfælde

har behov for at indhente en vurdering hos Styrelsen for Videregående Uddannelser.

2.4.1 Uddannelsesindehavernes nationalitet

Indehaverne af de uddannelseskvalifikationer, der vurderes til brug for greencardafgørelser, er

langt overvejende statsborgere i asiatiske lande: 92 procent af vurderingerne i 2014 (ligesom de

to foregående år). Iranere er efter flere års hastig vækst blevet den største nationalitet blandt

uddannelsesindehaverne: 957 eller 30 procent af de greencardrelaterede vurderinger (mod 700

vurderinger i 2013 og 265 i 2012). Efter Iran var de hyppigst forekommende nationaliteter Indi-

en (27 pct.), Pakistan (16 pct.) og Nepal 10 pct.).

2.4.2 Uddannelsernes oprindelse

64 procent af vurderingerne i 2014 vedrørte uddannelser fra Asien, mens 29 procent af vurde-

ringerne vedrørte uddannelser fra EU/EØS-lande, heraf de 21 procent fra Storbritannien. Det

skyldes, at greencardansøgerne fra især Pakistan og Indien ofte har taget deres seneste uddan-

nelse i et europæisk land.

2.4.3 Uddannelsernes niveau

Næsten samtlige greencardrelaterede vurderinger angav i 2014 ligesom tidligere år et helt eller

delvist niveau inden for videregående uddannelse. I 26 procent af vurderingerne svarede uddan-

nelsen til et bachelorniveau, i 33 procent til en bachelorgrad plus et år af en kandidatuddannelse,

og i 35 procent til en kandidatgrad.

2.4.4 Uddannelsernes faglige retning

Tekniske uddannelser var i 2014 den klart største gruppe med 38 procent af vurderingerne (en

stigning fra 32 pct. året før), mens samfunds-, kontor- og handelsuddannelser, herunder er-

hvervsøkonomi, gik tilbage til 23 procent af vurderingerne (mod 27 pct. året før). Denne fortsat-

te forskydning skyldes især det stigende antal iranske, overvejende tekniske uddannelser, der er

kommet til vurdering. Fordelingen på faglige hovedgrupper fremgår af tabel 9 nedenfor.

Tabel 9

Vurderinger til brug for greencardsager efter faglig hovedgruppe

Faglig hovedgruppe

Ikke erhvervsrettede uddannelser

Pædagogiske uddannelser

Humanistiske, religiøse og æstetiske udd.

Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser

Naturvidenskabelige uddannelser

Industri- og håndværkstekniske uddannelser

Jordbrugs-, fiskeri- og levnedsmiddeludd.

Sundhedsuddannelser

I alt

2010 Pct.

42%

26%

11%

100%

2011 Pct.

10%

34%

23%

17%

100%

2012 Pct.

41%

21%

100%

2013 Pct.

27%

19%

32%

100%

2014 Pct.

23%

17%

38%

100%

2014 Antal

248

149

736

544

1.194

220

3.182

Greencardordningen er beskrevet på

www.nyidanmark.dk/greencard,

og statistik vedrørende ordningen findes

på

www.nyidanmark.dk/da-dk/Statistik/.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

2.4.5 Uddannelsernes alder

87 procent af de greencardrelaterede vurderinger i 2014 blev udstedt mindre end 10 år efter

uddannelsens afslutning, heraf de 52 procent af vurderingerne mindre end 5 år efter uddannel-

sens afslutning.

2.4.6 Sagsbehandlingstid

Styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderinger til brug for greencardafgørelser

var i 2014 på 19,4 dage (mod 17,7 dage året før). 61 procent af vurderingerne blev gennemført på

mindre end tre uger (mod 64 pct. året før). Tabel 10 nedenfor viser, hvordan vurderingerne sam-

let har fordelt sig efter sagsbehandlingstiden i antal uger.

Tabel 10

Vurderinger til brug for greencardsager efter sagsbehandlingstid i uger

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 uge

Mellem 1 og 2 uger

Mellem 2 og 3 uger

Mellem 3 og 4 uger

Mellem 4 og 5 uger

Mellem 5 og 6 uger

Over 6 uger

I alt

2010 Pct.

15%

28%

19%

13%

10%

100%

2011 Pct.

14%

25%

20%

16%

12%

100%

2012 Pct.

10%

31%

26%

28%

100%

2013 Pct.

13%

22%

29%

22%

10%

100%

2014 Pct.

12%

24%

21%

100%

2014 Antal

390

772

775

654

231

134

226

3.182

Sagsbehandlingstiden er generelt væsentlig kortere i sager til brug for greencardafgørelser

end i almindelige vurderingssager. Det muliggøres blandt andet af, at det er Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering, der har ansvaret for at efterprøve ægtheden af de forelagte doku-

menter.

2.5 Turbovurderinger for virksomheder

Virksomheder kan få en vurdering af udenlandske uddannelser på højst fem arbejdsdage, det vil

sige så kort tid, at vurderingerne kan bruges ved udvælgelsen af ansøgere til jobsamtaler. Vurde-

ringen er en kort udtalelse, som fortæller, om uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannel-

seslandet, hvilket niveau uddannelsen svarer til i det danske uddannelsessystem, og så vidt mu-

ligt hvilket fagligt område uddannelsen svarer til i Danmark.

I 2014 blev der foretaget 79 vurderinger. Ligesom året før blev 54 vurderinger foretaget for

offentlige myndigheder og virksomheder, men antallet af vurderinger for private virksomheder

steg fra 13 til 25.

Turbovurderingerne blev i 2014 leveret på i gennemsnit 2,5 arbejdsdage. 95 procent af

vurderingerne blev leveret inden for 5 arbejdsdage.

Sagsbehandlingstiden er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige oplysninger fra STAR til afgivelsen af

en vurdering til brug for STAR’s videre sagsbehandling.

Læs mere om turbovurderinger på

ufm.dk/anerkendelse/turbo.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

2.6 Ph.d.-ansættelser

Når det gælder optagelse og ansættelse af ph.d.-studerende, tilbyder Styrelsen for Videregående

Uddannelser såkaldte kvikvurderinger til brug for universiteternes afgørelser. Universiteterne

får dermed nemt og hurtigt vurderet uddannelsesniveauet hos de udvalgte ansøgere, som uni-

versitetet ønsker at ansætte.

Styrelsen leverede i 2014 i alt 108 af disse vurderinger, 8 procent færre end året før. For

første gang blev et større antal kvikvurderinger indhentet af Aalborg Universitet (32 pct. af vur-

deringerne). Derudover blev vurderingerne hovedsagelig bestilt af Københavns Universitet (33

pct.) og Aarhus Universitet (25 pct.). De vurderede uddannelser kom hovedsagelig fra lande i

EU/EØS (56 pct.) og Asien (27 pct.).

Kvikvurderingerne blev leveret på 4,6 dage i gennemsnit. 66 procent blev leveret inden for

1 uge, og 91 procent inden for 2 uger.

2.7 Adgangsgivende eksaminer

Danske uddannelsesinstitutioner kan få råd og retningslinjer fra Styrelsen for Videregående

Uddannelser ved behandlingen af udenlandske eksamensdokumenter i sager om optagelse på

videregående uddannelser. Det sker gennem information på internettet, besvarelse af henven-

delser og afholdelse af arrangementer.

2.7.1 Eksamenshåndbog

Eksamenshåndbogen på Uddannelses- og Forskningsministeriets netsted (www.ufm.dk/ehb)

beskriver adgangsgivende eksaminer fra 133 lande samt 18 regioner/provinser og 5 internatio-

nale studentereksaminer. For hvert land kan man finde en oversigt over de eksaminer, der er

adgangsgivende i Danmark, oplysninger til brug for fagniveauvurderinger og karakteromregning

foruden en beskrivelse af uddannelsessystemet og en liste over vigtige ord. Eksamenshåndbogen

stilles til rådighed for uddannelsesinstitutioner og uddannelsessøgende til brug i forbindelse

med optag til de videregående uddannelser.

2.7.2 Henvendelser

Ud over at slå eksaminer op i Eksamenshåndbogen kan uddannelsesinstitutionerne maile eller

ringe til Styrelsen for Videregående Uddannelsers "hotline" for at få hjælp til at vurdere, om et

eksamensbevis er adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark, og til at tage stilling

til behovet for ægthedskontrol.

I 2014 besvarede styrelsen 540 henvendelser, hvor uddannelsesinstitutioner ønskede vur-

dering af et konkret uddannelsesbevis. Antallet af henvendelser var 7 procent lavere end året før,

hvor styrelsen besvarede 582 henvendelser. Udviklingen fremgår af tabel 1 på side 8.

Henvendelserne blev ligesom året før behandlet på ca. 1 dag i gennemsnit. 87 procent af

henvendelserne i 2014 blev besvaret på mindre end tre dage, heraf de 74 procent samme dag

(mod 79 pct. i 2013), og 10 procent efter en dag (uændret).

Omkring 60 procent af forespørgslerne drejede sig om uddannelsesdokumenter fra

EU/EØS-lande, og 14 procent om dokumenter fra lande i Asien. Der blev besvaret flest henven-

delser om adgangsgivende eksaminer fra Norge (56 henvendelser), Sverige (48), USA (34), Stor-

britannien (30) og Tyskland (29). Norge og Sverige toppede også listen over de lande, hvorfra

flest udlændinge ansøgte om optagelse på en dansk videregående uddannelse i 2014, men resten

af de ti hyppigst forekommende ansøgerlande var med undtagelse af Tyskland alle østeuropæi-

ske lande. Styrelsen fik langt færre henvendelser om eksaminer fra disse lande: Rumænien, Bul-

garien, Litauen, Slovakiet, Ungarn, Polen og Estland. Det kan hænge sammen med, at en række

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

danske institutioner samarbejder med agenter og ansøgningerne derfor er bedre oplyst og opfyl-

der dokumentationskravene.

I tillæg til besvarelsen af henvendelser om konkrete eksamensbeviser giver styrelsen ansø-

gere og uddannelsesinstitutioner anden rådgivning, såvel telefonisk som skriftligt.

2.7.3 Arrangementer

Styrelsen afholdt i marts 2014 det årlige seminar for studieadministrativt personale, der arbej-

der med optagelse af ansøgere med udenlandske gymnasiale eksaminer på de videregående ud-

dannelser. Seminaret fandt sted på Erhvervsakademi Aarhus og samlede 91 deltagere. Seminaret

handlede blandt andet om nye svenske og islandske gymnasieuddannelser, adgangsgivende

eksaminer fra Kroatien, Tyskland, Syrien, Iran og Irak, opholdstilladelser samt den europæiske

anerkendelsesmanual for videregående uddannelsesinstitutioner.

2.8 SU til udlandet og udlandsstipendier

I henhold til SU-lovgivningen bevilges uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og udlands-

stipendium blandt andet på betingelse af, at uddannelsen og uddannelsesinstitutionen er offent-

ligt anerkendte i studielandet.

Fra og med 2013 har undersøgelsen af de udenlandske institutioners og uddannelsers sta-

tus i studielandet været placeret i tilknytning til styrelsens funktion som vurderingsmyndighed.

Derigennem udnytter styrelsen den ekspertise, der er opbygget i forbindelse med vurderingen af

udenlandske uddannelseskvalifikationer, og man forebygger problemer med senere vurdering og

anerkendelse af den afsluttede uddannelse.

Konkret indebærer ordningen, at Kontoret for Særlig Uddannelsesstøtte indhenter en udta-

lelse fra Kontoret for Vurdering og Anerkendelse af Udenlandske Uddannelser, for så vidt som

der ikke allerede er taget stilling til den påtænkte uddannelse og uddannelsesinstitution. Udta-

lelsen oplyser om uddannelsens og institutionens status i studielandet samt om uddannelsens

niveau i studielandets uddannelsessystem. I 2014 blev der udarbejdet 2.622 sådanne udtalelser.

2.9 Transparens og sammenlignelighed

Anerkendelse af uddannelseskvalifikationer og kompetencer på tværs af grænserne søges frem-

met ved hjælp af redskaber, som gør det lettere at dokumentere, forstå og sammenligne de på-

gældende kvalifikationer og kompetencer. De vigtigste redskaber er nationale og europæiske

kvalifikationsrammer, ECTS, Europass og ECVET.

2.9.1 Kvalifikationsrammer

Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring omfatter alle uddannelserne i det danske

formelle uddannelsessystem og er koblet til den Europæiske Kvalifikationsramme, European

Qualifications Framework (EQF). EQF er en fælles europæisk referenceramme, som skal gøre

det lettere at forstå, sammenligne og anerkende alle typer kvalifikationer på tværs af lande og

systemer i Europa.

Desuden findes en Kvalifikationsramme for det Europæiske Område for

Videregående Uddannelse, Bologna-rammen.

Se §6, stk.1, i bekendtgørelse nr. 792 af 25. juni 2014 om statens uddannelsesstøtte.

Se Europa-Kommissionens EQF-portal på

ec.europa.eu/eqf/.

Læs mere om kvalifikationsrammerne på

www.kvalifikationsrammen.dk.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Styrelsen for Videregående Uddannelser er det danske koordinationspunkt for EQF og

informerer om sammenhængen mellem den danske kvalifikationsramme og EQF. Styrelsen er

ligeledes udpeget som National Correspondent i relation til Bologna-rammen.

Styrelsen deltager i internationale netværk med henblik på at udveksle erfaringer vedrø-

rende opbygningen og videreudviklingen af kvalifikationsrammer og fremme en læringsudbytte-

orienteret tilgang til uddannelsessystemet. I 2014 har der været særligt fokus på inddragelsen af

realkompetencer i kvalifikationsrammerne samt på kvalitetssikringen og valideringen af kompe-

tencer opnået uden for det formelle uddannelsessystem.

Det nordiske netværk om kvalifikationsrammer afholdt i september 2014 en fællesnordisk

konference med fokus på brugen af kvalifikationsrammer i anerkendelse, inklusionen af ikke-

formelle kvalifikationer i kvalifikationsrammerne, anerkendelse af realkompetencer og design af

uddannelser baseret på læringsudbytte.

2.9.2 ECTS – European Credit Transfer and Accumulation System

ECTS er et europæisk pointsystem til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. ECTS

danner grundlag for, at den studerende kan få godkendt kursus- og uddannelseselementer fra én

institution til en anden, herunder også internationalt mellem de institutioner, der benytter sy-

stemet. I Bukarest-kommunikeet fra april 2012 opfordrede de europæiske ministre for videregå-

ende uddannelse uddannelsesinstitutionerne til at knytte studiepoint (study credits) til både

læringsudbytte og studiebelastning, og til at inkludere opnåelsen af læringsudbytte i procedu-

rerne for bedømmelse af de studerende.

I perioden fra 2012 til 2015 har en ekspertgruppe arbejdet på en revideret udgave af EU's

vejledning vedrørende brug af ECTS, "ECTS Users’ Guide". Forventningen er, at den reviderede

vejledning vil blive formelt tiltrådt ved ministermødet i maj 2015. Den nye vejledning tager hen-

syn til den seneste udvikling i Bologna-processen, konsolidering af livslang læring, paradigme-

skiftet til studentercentreret undervisning/læring, den stigende anvendelse af læringsudbytte og

udviklingen af nye former for læring og undervisning.

2.9.3 ECVET – European Credit system for Vocational Education and Training

ECVET er et europæisk meritoverførselssystem, som er ved at blive indført inden for de er-

hvervsrettede uddannelser. ECVET sætter fokus på læringsudbytte og har to formål: at fremme

livslang læring og at øge mobiliteten mellem medlemslandene i Europa. I Danmark bruges

ECVET udelukkende i forbindelse med international mobilitet, dvs. når danske uddannelsesste-

der sender elever til udlandet, og når de modtager udenlandske elever.

For at understøtte den praktiske implementering af systemet har Europa-Kommissionen

etableret et netværk af eksperter, som formidler viden om ECVET og giver praktiske råd og vej-

ledning til de relevante aktører. De danske ECVET-eksperter kommer fra forskellige erhvervs-

uddannelsesinstitutioner og/eller har arbejdet indgående med mobilitet i erhvervsuddannelser-

ne. Styrelsen for Videregående Uddannelser er sekretariat for ECVET-eksperterne.

2.9.4 Europass

Europass omfatter fem dokumenter, som udarbejdes efter fælles europæiske skabeloner og bru-

ges til at dokumentere den enkeltes kvalifikationer og kompetencer:

—

Diploma Supplement, som er et tillæg til eksamensbeviser for videregående uddannelse

—

Certificate Supplement, som er et tillæg til uddannelsesbeviser og svendebreve inden

for erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelse

—

Europass Mobilitetsbevis, som dokumenterer læringsophold i udlandet

Nærmere oplysninger om ECVET og ECVET-eksperterne kan findes via

www.ufm.dk/ecvet.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

—

Europass CV, der sammenfatter den enkeltes kompetencer

—

Europass Sprogpas, der beskriver sprogkundskaber.

Diploma Supplement indeholder oplysninger om den enkelte uddannelseskvalifikation

samt en standardbeskrivelse af det danske uddannelsessystem, hvori uddannelsesniveauerne er

beskrevet i overensstemmelse med kvalifikationsrammerne.

Certificate Supplement redegør for, hvilke kompetencer man opnår gennem uddannelsen,

hvilke typiske job og arbejdsområder uddannelsen kvalificerer til, samt uddannelsens varighed

og niveau, herunder niveau i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Styrelsen for

Videregående Uddannelser har i 2014 ajourført Certificate Supplement-dokumenterne, og de er

nu tilgængelige i en ny database. Som nationalt Europass-center informerer og vejleder styrelsen

om Europassredskaberne.

2.10 Kvalifikationsnævnet

Kvalifikationsnævnet behandler klager over afgørelser truffet af danske uddannelsesinstitutioner

i sager om merit og forhåndsmerit på baggrund af dansk og udenlandsk uddannelse samt klager

over afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Inden for universitetsuddannelserne kan

der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet over afgørelser om merit på baggrund af udenlandsk

uddannelse. For universitetsstuderende gælder, at afgørelser om merit på baggrund af dansk

uddannelse og afgørelser om forhåndsmerit skal påklages til det pågældende universitets eget

meritankenævn.

Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabon-konventionen, hvis bærende princip

er, at en udenlandsk uddannelseskvalifikation eller studieperiode skal anerkendes, medmindre

der kan påvises væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende kvalifikation eller studieperiode

i værtslandet. Kvalifikationsnævnet omfatter sagkyndige inden for alle de uddannelsesområder,

som nævnet behandler klager inden for. I hver enkelt klagesag består nævnet af en formand og

mindst to sagkyndige medlemmer, som således udvælges fra sag til sag.

2.10.1 Modtagne og behandlede klagesager i 2014

Med 33 modtagne sager i 2014 forblev aktiviteten på samme niveau som året før, hvor antallet

var 28. Udviklingen fremgår af figur 3 nedenfor.

Figur 3: Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter sagstype og år

Certificate Supplements findes på

http://certsupp.uds.dk

Læs mere om Europass på

www.europass.dk.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

I tabel 11 nedenfor ses, hvad klagesagerne drejede sig om, hvor mange der endte med en

egentlig afgørelse fra Kvalifikationsnævnet, og hvilke afgørelser der blev truffet.

Tabel 11

Sager behandlet af Kvalifikationsnævnet i 2014 efter type og udfald

Behandling

Modtaget

Afvist, henlagt eller trukket tilbage

Afgørelse

–

Imødekommet

Delvist imødekommet

Ikke imødekommet

Merit på baggrund af

udenlandsk uddannelse

Merit på baggrund Anerkendelse af

af dansk uddannelse realkompetence

I alt

Merit på baggrund af udenlandsk uddannelse var genstand for 13 af de 33 modtagne kla-

ger. I alle 13 sager vedrørende udenlandsk uddannelse var der søgt merit ind i en universitets-

uddannelse.

I 19 sager blev der klaget over merit på baggrund af dansk uddannelse. Heraf vedrørte de 8

sager merit ind i professionsbacheloruddannelser som diplomingeniør-, fysioterapeut-, pæda-

gog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen. 10 sager fordelte sig på diplomuddannelser,

HD og meritlæreruddannelsen, mens den sidste var en sag om merit ind i kandidatuddannelsen

i design.

I en enkelt sag var der klaget over afslag på anerkendelse af realkompetence på uddannel-

sen til advokatsekretær.

Samlet blev 25 af de 33 klagesager i 2014 afsluttet med en afgørelse. Ud af de 25 afgørelser

fik klageren helt eller delvist medhold i 13 sager. De resterende 8 sager blev afvist af forskellige

årsager. 4 af sagerne blev afvist, fordi Kvalifikationsnævnet ikke havde formel kompetence til at

behandle dem. 2 af disse drejede sig om, at de studerende var blevet tildelt merit, som de ikke

ønskede. Nævnet har imidlertid kun lovhjemmel til at behandle klager over afslag på merit, og

altså ikke over tvungen merit.

2.10.2 Kvalifikationsnævnets afgørelser om udenlandske studiepoint

Kvalifikationsnævnet har flere gange gennem årene behandlet sager, der har drejet sig om om-

regning af udenlandske studiepoint (som regel fra USA) til ECTS-point. Sagerne har typisk dre-

jet sig om, at den studerende har ønsket flere ECTS-point overført, end uddannelsesinstitutio-

nernes omregning umiddelbart berettigede til.

Kvalifikationsnævnet har med en afgørelse i 2014 slået fast, hvordan sådanne sager bør

vurderes. Det pågældende danske universitet i sagen anvendte i sin meritgivning en omreg-

ningsmetode for amerikanske credits, hvor man i detaljer regnede arbejdsbelastningen ud ved at

se på antallet af timer, pensum m.v. Det var Kvalifikationsnævnets opfattelse, at når en akkredi-

teret uddannelsesinstitution har defineret arbejdsbelastningen på et studium, bør den modta-

gende institution (i dette tilfælde det enkelte fakultet) benytte denne oplysning og ikke foretage

sin egen udregning af arbejdsbelastning.

2.10.3 Kvalifikationsnævnets synlighed

Kvalifikationsnævnet modtager stadig forholdsvis få klager, og sagerne ligger inden for et ret

snævert udsnit af uddannelser set i forhold til nævnets kompetenceområde. Det kunne tyde på,

at de fleste studerende er tilfredse med de afgørelser, der træffes. Antallet af klagesager til Kvali-

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

fikationsnævnet kan dog også være begrænset af, at ikke alle studerende er klar over, at de kan

klage over en meritafgørelse.

Kvalifikationsnævnets sekretariat offentliggør løbende oplysninger om alle modtagne sager

i en database på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

. Databasen indeholder

for hver sag informationer om indholdet af klagen, hvilken type uddannelse og institution klagen

drejer sig om, om der er givet medhold eller ej, samt hvilke sagkyndige der har deltaget i be-

handlingen af sagen. Man finder desuden afgørelsen i dens helhed. Databasen indeholder ikke

personlige oplysninger om de studerende, der har klaget. Formålet med at offentliggøre klagerne

og nævnets afgørelser er at udbrede kendskabet til Kvalifikationsnævnet og dets praksis.

2.11 Internationalt samarbejde om anerkendelse

Danmark har et omfattende samarbejde med andre landes myndigheder og organisationer med

henblik på at lette anerkendelsen af udenlandske uddannelseskvalifikationer i Danmark og an-

erkendelsen af danske uddannelseskvalifikationer i udlandet.

2.11.1 ENIC/NARIC-samarbejdet

ENIC-netværket, som hører under Europarådet og UNESCO, og NARIC-netværket, der hører

under Europa-Kommissionen, har i alt 52 medlemslande i Europa samt USA, Canada, Australi-

en, New Zealand og Israel. Netværkene arbejder på grundlag af Lissabon-konventionen.

Styrelsen for Videregående Uddannelser og de andre nationale kontorer udveksler på dag-

lig basis informationer om uddannelseskvalifikationer til brug for konkrete anerkendelsessager

samt generelle oplysninger om de videregående uddannelsessystemer og gradsstrukturer i de

forskellige lande. Der er tale om et tætvævet og veletableret samarbejde, der bidrager til kvali-

tetssikring af anerkendelsesarbejdet i Danmark og de øvrige lande.

2.11.2 Lissabonkonventions-komiteen

Lissabonkonventions-komiteen har til opgave at monitorere implementeringen af Lissabon-

konventionen i de 52 medlemslande samt at udvikle og opdatere selve konventionen og de un-

derliggende tekster, således at konventionsteksterne tager højde for udviklingen inden for de

videregående uddannelser i hele konventionsområdet. Komiteen besluttede i 2014 at iværksætte

en omfattende monitorering af implementeringen i medlemslandene gennem en spørgeskema-

undersøgelse, som skal løbe af stablen i 2015, og som udføres i samarbejde med sekretariatet for

Bologna-processen. En anden væsentlig opgave er en opdatering af henstillingen om anerken-

delse af fællesgrader, idet der siden 2004, hvor henstillingen blev vedtaget, er sket en betydelig

udvikling inden for fællesgrader og deres kvalitetssikring. En repræsentant for Styrelsen for

Videregående Uddannelser er indvalgt i komiteen.

2.11.3 Bologna-processen og opfølgning på Bukarest-kommunikeet

Ministrene for videregående uddannelse i 47 lande samarbejder i det Europæiske Område for

Videregående Uddannelse (European Higher Education Area, EHEA), også kendt som Bologna-

processen. Samarbejdet koordineres i Bologna Follow-Up Group (BFUG).

I kølvandet på ministerkonferencen i Bukarest i april 2012 blev der i 2013 etableret ar-

bejdsgrupper, der skal sikre fremdriften i det europæiske samarbejde om videregående uddan-

www.ufm.dk/kn.

Danmark ratificerede Lissabon-konventionen i 2003. Læs mere om den på

www.ufm.dk/anerkendelse/lk.

Læs mere om Bologna-processen på

www.bologna.dk.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

nelse og implementeringen af ministrenes anbefalinger fra Bukarest-kommunikeet. Styrelsen for

Videregående Uddannelser repræsenterer Uddannelses- og Forskningsministeriet i to af disse

Bologna-arbejdsgrupper.

Strukturelle reformer

Arbejdsgruppen om "strukturelle reformer" skal udarbejde forslag til udvikling og implemente-

ring af reformer inden for områderne anerkendelse, kvalifikationsrammer, transparens og kvali-

tetssikring samt forslag til bedre samspil mellem de nævnte områder, herunder brugen af ECTS,

fælles akkreditering af uddannelser på tværs af grænserne og øget transparens vedrørende ud-

dannelsernes læringsudbytte og relation til arbejdsmarkedet.

Arbejdsgruppen sendte i efteråret 2014 sin rapport til BFUG, der har til opgave at fremsæt-

te de relevante udviklings- og reformtiltag til ministrenes godkendelse i den næste Bologna-

ministerkonference i Jerevan i maj 2015. Blandt de vigtigste anbefalinger fra arbejdsgruppen om

strukturelle reformer er:

—

at medlemslandene gennemgår deres anerkendelseslovgivning for at sikre, at lovgiv-

ningen er i overensstemmelse med Lissabon-konventionen, og rapporterer til BFUG in-

den udgangen af 2016

—

at European Standards and Guidelines (ESG) revideres for at styrke kvalitetssikringen

af de europæiske uddannelser og hermed sikre den gensidige tillid til kvaliteten af ud-

dannelser i EHEA

—

at ECTS Users' Guide revideres med henblik på at styrke en ensartet implementering af

ECTS blandt medlemslandene og koble ECTS tættere sammen med læringsudbytte

—

at korte videregående uddannelser også indplaceres i den overordnede EHEA-

kvalifikationsramme for at forbedre uddannelsernes synlighed, muligheden for aner-

kendelse og de studerendes progression til bacheloruddannelser.

Automatisk anerkendelse

Parallelt med nedsættelsen af de forskellige BFUG-arbejdsgrupper blev der efter Bukarest-

kommunikéet og på initiativ fra Europa-Kommissionen nedsat en såkaldt "pathfinder group" om

automatisk anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Arbejdsgruppen blev ned-

sat, fordi klager over manglende og usmidig anerkendelse var blandt de hyppigste klagesager hos

Kommissionen. Gruppen bestod af 10 lande, herunder Danmark, og fremlagde i efteråret 2014

sin rapport til BFUG. Rapporten kommer med forslag til at lette anerkendelsen af udenlandske

uddannelseskvalifikationer i form af bedre anerkendelse af kvalifikationerne og mere smidige

anerkendelsesprocedurer.

Arbejdsgruppen har gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt de videregående insti-

tutioner i de 10 deltagerlande og fået input fra europæiske studenterorganisationer. Det har

været vigtigt for arbejdsgruppen at respektere institutionernes autonomi og ret til selv at be-

stemme deres optag. Definitionen af automatisk anerkendelse går således på den generelle aner-

kendelse på gradsniveau og ikke på, hvorvidt en ansøger opfylder de specifikke adgangskrav til

en bestemt uddannelse. Definitionen på automatisk anerkendelse lyder således, at "automatisk

anerkendelse af en uddannelsesgrad fører til en ansøgers automatiske ret til at kunne søge om

optagelse på en uddannelse på det næste niveau i ethvert EHEA-medlemsland". Det sigter mod,

at en ansøger med en bacheloruddannelse ikke afvises på grund af utilstrækkeligt uddannelses-

niveau ved ansøgning om optagelse på en masteruddannelse, og at institutionen koncentrerer

sin anerkendelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder de specifikke adgangskrav til uddannelsen.

I Danmark er situationen, at Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer bachelor-

uddannelser fra alle EHEA-lande som svarende i niveau til en dansk bacheloruddannelse, og at

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

en niveauvurdering fra styrelsen er bindende for en uddannelsesinstitutions afgørelse om opta-

gelse.

Blandt de væsentligste anbefalinger i pathfinder-gruppens rapport er:

—

at sikre, at anerkendelseslovgivningen bygger fuldt ud på Lissabon-konventionens prin-

cipper, og at der i den nationale lovgivning ikke forekommer regler, der retligt forhin-

drer anerkendelsen af udenlandske uddannelser. Eksempelvis har man i nogle med-

lemslande lovgivning, der foreskriver, at en bacheloruddannelse skal være normeret til

fire år, hvilket udelukker en fuld anerkendelse af en treårig udenlandsk bacheloruddan-

nelse.

—

at sikre, at anerkendelse foregår på baggrund af læringsudbytte og ikke bare studiepoint

og normering.

—

at de centrale anerkendelsesmyndigheder, dvs. ENIC/NARIC-kontorerne, bistår og ud-

danner uddannelsesinstitutioner i fair anerkendelse.

—

at sikre en smidig og kort anerkendelsesproces på ikke mere end de 4 måneder, som er

nævnt i en af de underliggende tekster til Lissabon-konventionen, og gerne kortere

samt en øget brug af it for at sikre hurtigere og smidigere ansøgningsprocesser.

BFUG har i efteråret 2014 godkendt og anbefalet rapportens forslag med henblik på at få

ministrenes støtte og forslag til implementering af rapportens anbefalinger eller dele af rappor-

tens anbefalinger i den næste arbejdsperiode i EHEA-samarbejdet.

2.11.4 Deltagelse i NARIC-projekter

I forbindelse med EU-programmet ERASMUS+ blev der i foråret 2014 udtaget fire NARIC-

projekter, hvori Styrelsen for Videregående Uddannelser deltager som projektpartner:

—

Det største projekt er det såkaldte FAIR-projekt (Focus on Automatic Institutional Re-

cognition), der er en udløber af pathfinder-gruppen om automatisk anerkendelse og

sigter mod at strømline institutionernes anerkendelsesprocedurer og uddanne medar-

bejderne i korrekt implementering af Lissabon-konventionens principper og procedu-

rer.

—

Derudover deltager styrelsen i SQUARE-projektet, der har fokus på at udvikle og im-

plementere standarder og retningslinjer for ENIC/NARIC-kontorernes anerkendelses-

arbejde, og som indbefatter en evaluering af kontorernes arbejdsmetoder og principper.

—

Et andet projekt er STREAM-projektet, som ligeledes har fokus på institutionernes an-

erkendelse og sigter mod udbredelse af god praksis som beskrevet i European Area of

Recognition-manualen.

—

Endelig deltager styrelsen i CHARONA-projektet (Changing Role of NARICs), der har

til formål at udvikle standarder for kontorernes anerkendelsesarbejde i forhold til de

forskellige aftagere: studerende, uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, myndigheder

i hjemlande og andre lande m.fl.

Deltagelsen i disse udviklingsprojekter er med til at udvikle og sikre kvaliteten af styrelsens

anerkendelsesarbejde, samtidig med at den styrker samarbejdet med søsterkontorer i andre

lande. De nævnte projekter er alle startet i efteråret 2014 og løber i en periode på to til tre år.

2.11.5 Nordisk samarbejde

Der har siden 2003 været et nordisk netværk for anerkendelse af videregående uddannelser:

NORRIC-netværket, som samler de nordiske ENIC/NARIC-kontorer. Gennem et forum på net-

stedet www.norric.org udveksler de nordiske kontorer løbende informationer og erfaringer for at

understøtte kvaliteten i vurderingsarbejdet. De nordiske kontorer har bl.a. etableret samarbejde

Se EAR-projektets hjemmeside:

www.eurorecognition.eu/emanual

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

om konkret vurderingsarbejde for kvalifikationer fra henholdsvis Afrika, Latinamerika og de

arabiske lande samt ingeniørkvalifikationer og lærerkvalifikationer. Desuden deles der viden,

inspiration og erfaringer med konkrete nye tiltag, informationsstrategier, organisering, arbejds-

gange og digitalisering i de nordiske anerkendelseskontorer. De nordiske kontorer har derud-

over i fællesskab taget initiativ til et styrket samarbejde med de tilsvarende baltiske. Det er hen-

sigten, at samarbejdet i løbet af 2015 skal resultere i en fælles nordisk-baltisk optagelsesmanual

med henblik på at understøtte ensartede og fair anerkendelsesafgørelser ved optag på de videre-

gående uddannelsesinstitutioner i regionen.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

3. Anerkendelse til

lovregulerede erhverv

Kapitlet beskriver anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige

kvalifikationer med henblik på adgang til at udøve lovregulerede erhverv,

herunder samspillet mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser og

de kompetente myndigheder.

3.1 Introduktion

Lovregulerede erhverv er kendetegnede ved, at man ifølge lovgivningen skal have nogle bestemte

erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve erhvervet. Ansvaret for adgangen til

udøvelse af de lovregulerede erhverv er forankret hos kompetente myndigheder, som afgør, om

den enkelte ansøger opfylder betingelserne for at udøve erhvervet, herunder hvorvidt kravene til

ansøgerens samlede erhvervsmæssige kvalifikationer er opfyldt.

Her i beretningen oplyses om udviklingen inden for de lovregulerede erhverv, der er omfat-

tet af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.

Styrelsen for Videregående Ud-

dannelser har ansvaret for denne lov og har det overordnede ansvar for, at EU’s anerkendelses-

direktiv

gennemføres og anvendes ensartet og korrekt. Styrelsen varetager de tre hovedfunkti-

oner, som er fastsat i direktivet: koordinatorfunktionen, kontaktpunktsfunktionen og funktionen

som medlem af det såkaldte artikel 58-udvalg. Desuden betjener styrelsen kompetente myndig-

heder, som behandler autorisationsansøgninger, ved at foretage pligtmæssig vurdering af ansø-

gernes uddannelseskvalifikationer.

3.1.1 Anerkendelsesregler på det lovregulerede område

Der skelnes overordnet mellem sager, der er omfattet af EU’s regler om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer, sager, der behandles efter nordiske overenskomster, sager, der er

omfattet af andre EU-regler og/eller internationale konventioner og aftaler, samt de øvrige auto-

risationssager, der udelukkende behandles efter de danske autorisationsregler.

Anerkendelsesdirektivet

EU's anerkendelsesdirektiv fastsætter fælles regler og principper for gensidig europæisk aner-

kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for de lovregulerede erhverv. Som ansøger

har man krav på at blive behandlet efter EU's anerkendelsesdirektiv, hvis man er statsborger i et

EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med herom (Schweiz), og har sine er-

Loven blev senest ændret den 1. januar 2010, se lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010.

Direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Direktivet blev

revideret i 2013, og de nye regler skal gennemføres i den nationale lovgivning inden 18. januar 2016 – se side 38.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

hvervsmæssige kvalifikationer fra et af disse lande. Som statsborger fra et af disse lande har man

desuden ret til at få uddannelsesbeviser fra tredjelande behandlet efter anerkendelsesdirektivet,

hvis man har fået uddannelsesbeviset anerkendt i et EU/EØS-land eller Schweiz og i dette land

har en attesteret erhvervserfaring af tre års varighed inden for det pågældende erhverv.

Inden for EU-sagerne skelnes der mellem ansøgninger om fast etablering (permanent ar-

bejde) og levering af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist arbejde).

På grund af det danske forbehold for den del af det retlige samarbejde i EU, der vedrører

visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer

(afsnit IV i EF-traktaten, artikel 61–69), finder anerkendelsesdirektivet ikke anvendelse i Dan-

mark på personer, der har statsborgerskab i et land uden for EU, EØS-lande og Schweiz. Undta-

get herfra er personer, der har opnået ophold her i landet, jf. EU-direktiv 2004/38/EF (op-

holdsdirektivet), da Danmark har gennemført opholdsdirektivet.

Anerkendelsesdirektivet handler alene om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner. Anerkendelsesdirektivet fastsætter ikke regler om sikkerhed på arbejdspladser, beskæftiger

sig ikke med arbejdsmiljøforhold og regulerer ikke ansættelsesforhold, lønforhold i medlemssta-

terne eller udstationeringsforhold. Disse forhold ligger således uden for anerkendelsesdirekti-

vets område. De faglige og administrative adfærdsregler, som nævnes i direktivets artikel 5,

knytter sig direkte til erhvervsmæssige kvalifikationer. Der er tale om regler for definition af

erhverv, brug af titel, grov forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyt-

telse og sikkerhed, samt disciplinære bestemmelser, som gælder i værtslandet for personer, der

udøver det samme erhverv.

Nordiske overenskomster

Inden for visse sundheds- og lærererhverv har nordiske statsborgere med nordiske erhvervs-

mæssige kvalifikationer desuden ret til automatisk anerkendelse med henblik på adgang til er-

hvervsudøvelse ifølge nordiske overenskomster.

Andre EU-regler og internationale regler

Samtidig gælder der inden for visse områder, navnlig inden for søfartserhverv, særlige internati-

onale konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler. Visse erhvervsområder

såsom revisorområdet og advokatområdet er omfattet af sektorale EU-regler, hvilket indebærer,

at anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært. For maritime erhverv, der har tilknytning til han-

delsflåden, gælder der specifikke EU-direktiver om minimumsuddannelseskrav for søfarende,

hvorfor anerkendelsesdirektivet ikke finder anvendelse.

Øvrige regler

Ansøgninger, der ikke er omfattet af nogen af de ovennævnte regler, behandles i overensstem-

melse med de danske retsregler, der gælder for det enkelte erhverv.

3.1.2 Koordinatorfunktionen

Som dansk koordinator medvirker Styrelsen for Videregående Uddannelser til udarbejdelsen og

gennemførelsen af EU-regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Styrelsen

På sundhedsområdet: Overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for

sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet. På lærerområdet: Aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere, lærere i

praktisk-æstetiske fag og speciallærere i grundskolen, Overenskomst mellem Danmark, Finland Island, Norge og

Sverige om et fælles nordisk arbejdsmarked for lærere i folkeskolen samt Aftale om fælles arbejdsmarked for fag-

lærere og lærere i praktisk-æstetiske fag i gymnasieskolen (gymnasiet og erhvervsskolerne). Se link på

www.ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/mere-om-

anerkendelse/internationalt/nordisk.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

repræsenterer Danmark i koordinationsgruppen under Europa-Kommissionens generaldirekto-

rat for det Indre Marked og har ansvaret for at varetage de danske interesser på området i EU,

koordinere og overvåge de danske kompetente myndigheders administration af direktivet samt

drage omsorg for, at direktivet gennemføres og anvendes ensartet, rettidigt og korrekt på de

berørte erhvervsområder.

Det følger af koordinatorfunktionen, at styrelsen indsamler alle relevante oplysninger om

direktivets gennemførelse i Danmark, indsamler og sammenligner oplysninger om kvalifikati-

onskravene på de områder, der er omfattet af direktivet, og indberetter til Europa-Kommissio-

nen om den nationale lovgivning, betingelserne for adgang til erhvervsudøvelse og anvendelsen

af direktivet. Styrelsen redegør også for eventuelle problemer med anvendelsen af direktivet.

Styrelsen fungerer som et bindeled mellem Europa-Kommissionen og de danske kompe-

tente myndigheder og videreformidler Europa-Kommissionens retningslinjer til de relevante

myndigheder. Desuden står styrelsen for fortolkning af direktivets regler og for vejledning af

danske myndigheder i forbindelse med gennemførelse og anvendelse af direktivet på de enkelte

erhvervsområder. De kompetente myndigheder kan inddrage styrelsen i udarbejdelsen af danske

autorisationsregler, som berører anerkendelsesdirektivet, og styrelsen kan bidrage til regelud-

stedelsesarbejdet ved at oplyse om og fortolke de gældende EU-regler i forhold til de konkrete

retsforskrifter.

Styrelsen sørger for opdatering af direktivets bilag V vedrørende danske uddannelser til

læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut, sygeplejerske, jordemoder, dyrlæge og

arkitekt. Som koordinator varetager styrelsen også interesser for visse erhvervsområder, der

ikke er regulerede her i landet, men som på grund af stærk regulering i andre EU-lande har brug

for teknisk støtte og styrket position i de regulerende lande. Som koordinator deltager styrelsen

også i udviklingen og gennemførelsen af politiske initiativer, der har til formål at fjerne barrierer

for arbejdskraftens frie bevægelighed i Norden.

3.1.3 Kontaktpunktsfunktionen

Styrelsen for Videregående Uddannelser varetager funktionen som kontaktpunkt for erhvervs-

mæssig anerkendelse. Kontaktpunktets opgaver er at give borgere, virksomheder, koordinatorer,

kontaktpunkter, faglige organisationer m.fl. i de øvrige medlemsstater alle de nødvendige oplys-

ninger om betingelserne for ansøgning og adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Dan-

mark. Styrelsen informerer således blandt andet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-

tioner efter anerkendelsesdirektivet, især oplysninger om den nationale lovgivning om erhvervs-

udøvelse, herunder social- og arbejdsmarkedslovgivning, og, hvis det er relevant, fagetiske reg-

ler. Desuden bistår styrelsen borgerne med at udnytte de rettigheder, som anerkendelses-

direktivet giver dem, om nødvendigt gennem samarbejde med de øvrige medlemsstaters kon-

taktpunkter og værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder.

Som kontaktpunkt samarbejder styrelsen med de danske ministerier, kompetente myndig-

heder, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og virksomheder, når de har behov for yder-

ligere information eller for at få kontakt til kompetente myndigheder i andre lande. Kontakt-

punktet besvarer desuden ofte henvendelser om betingelserne for adgang til et givet lovreguleret

erhverv i Danmark, om procedurer for ansøgning om autorisation, om klageadgang m.v.

3.2 Information om de lovregulerede erhverv

Styrelsen for Videregående Uddannelser henvendelser fra bl.a. migranter, som ønsker at få ar-

bejde inden for lovregulerede erhverv her i landet, fra danske virksomheder, der ønsker at an-

sætte personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, og fra andre medlemsstaters

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

kontaktpunkter, kompetente myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre

interesserede parter i udlandet.

Styrelsen driver en webportal for de lovregulerede erhverv, hvor der informeres om adgan-

gen til at udøve de enkelte erhverv (se

www.ufm.dk/le).

Informationerne er henvendt til såvel

EU/EØS-borgere som tredjelandsborgere, og de findes på både engelsk og dansk. På hjemmesi-

den gives også information om de rettigheder og pligter, som danskere bør være bekendte med,

når de ønsker at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller arbejdstager

i de andre EU/EØS-lande og Schweiz.

3.2.1 Informationssystemet for det Indre Marked

Informationssystemet for det Indre Marked (IMI) muliggør sikker udveksling af personfølsom-

me oplysninger mellem myndighederne i forbindelse med behandlingen af sager om anerken-

delse efter EU-direktivet. IMI-systemets overordnede nationale koordinator i Danmark er Er-

hvervsstyrelsen. Styrelsen for Videregående Uddannelser har siden 2012 været koordinator for

anerkendelsesdirektivets område i IMI, og styrelsen har derfor et tæt samarbejde med Erhvervs-

styrelsen på dette område.

Som kontaktpunkt for anerkendelsesdirektivet besvarer styrelsen gennem IMI også fore-

spørgsler fra andre medlemsstaters kompetente myndigheder, når erhvervet ikke er lovreguleret

i Danmark. Dette gør sig ofte gældende vedrørende arkitekterhvervet.

Der er også sket en teknisk opdatering af proceduren for notifikationer af uddannelsesbevi-

ser for anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse. Den nuværende

procedure, hvor medlemsstaternes permanente repræsentationer sender nye notifikationer til

Kommissionens Generalsekretariat og for arkitektuddannelsers vedkommende også de andre

medlemsstaters permanente repræsentationer, bliver erstattet af en elektronisk procedure i IMI.

Styrelsen er teknisk koordinator i IMI-systemet med henblik på at screene notifikationer, inden

de sendes til Kommissionen, og modtager notifikationer for arkitektuddannelser for at vurdere,

om de er egnede til at blive optaget i direktivets bilag 5.7.1. Styrelsen har i 2014 modtaget 30

sådanne notifikationer fra andre medlemsstater gennem IMI.

3.2.2 SOLVIT-samarbejdet

Som led i kontaktpunkts- og koordinatorfunktionerne kan Styrelsen for Videregående Uddan-

nelser bistå det danske SOLVIT-center i forbindelse med centrets behandling af klagesager ind-

givet af EU-erhvervsudøvere, som har oplevet barrierer i forbindelse med etableringen i Dan-

mark. Kompetente myndigheder og ministerier kan hente bistand fra styrelsen i forhold til kon-

krete autorisationssager, navnlig med spørgsmål om direktivets regler om anerkendelses-

betingelser og udligningsforanstaltninger og i forbindelse med behandling af klagesager.

3.3 Erhverv og myndigheder

I Danmark er knap 120 lovregulerede erhverv samt en række medicinske specialer omfattet af

lov om adgang til udøvelse af visse erhverv. Tabel 12 nedenfor viser en vejledende oversigt over

erhvervene per maj 2015. Ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene er aktuelt fordelt mel-

lem 21 kompetente myndigheder.

Der kommer løbende nye lovregulerede erhverv til, mens lovreguleringen ophæves for andre erhverv. Listen over

erhverv under lov om adgang til udøvelse af visse erhverv opdateres på

www.ufm.dk/le.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Tabel 12: Lovregulerede erhverv under lov om adgang til udøvelse af visse erhverv

Myndighed

Arbejdstilsynet

Beredskabsstyrelsen

DELTA, Dansk Elektronik Lys og Akustik på

vegne af Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse

Den Nationale Tolkemyndighed

Energistyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Fødevarestyrelsen

Geodatastyrelsen

Erhverv

Ansvarlig for boreoperationer på offshoreanlæg m.v.

Arbejde med asbest på offshoreanlæg

Arbejde med asfaltmaterialer

Arbejde med biologiske agenser på offshoreanlæg

Arbejde med epoxy og isocyanater

Arbejde med epoxy og isocyanater på offshoreanlæg m.v.

Arbejde med opstilling af stilladser på offshoreanlæg

Arbejde med styren og polyesterstøbning

Arbejde med styren på offshoreanlæg

Arbejde med svejsning

Arbejde med svejsning på offshoreanlæg

Arbejde som gaffeltruckfører samt fører af gaffelstabler på offshoreanlæg

Arbejde som kranfører på offshoreanlæg m.v.

Asbestnedrivning

Brandmand på offshoreanlæg m.v.

Brandslukningsleder på offshoreanlæg m.v.

Brøndkontrol på offshoreanlæg m.v.

Elevatormontør

Fører af gaffelstabler

Fører af gaffeltruck

Fører af teleskoplæsser

Førstehjælper på offshoreanlæg m.v.

Grundlæggende sikkerhedsuddannelse for alle ansatte på offshoreanlæg m.v.

Kedelpasser

Koordinator på byggepladser

Kranfører

Kølemontør

Redningsbådsfører m.v. på offshoreanlæg m.v.

Stilladsopstiller

Underviser i sikkerheds- og sundhedsarbejde på offshoreanlæg m.v.

Brandmand

Brandteknisk sagsbehandler

Holdleder i redningsberedskabet/brandvæsenet

Indsatsleder i redningsberedskabet

Audiometri og høreapparattilpasning

Tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk

Energikonsulent

Skorstensfejer

Dispachør

Ejendomsmægler

Registreret revisor

Statsautoriseret revisor

Translatør og tolk

Aktuar

Bank- og investeringsrådgiver (person, der rådgiver om visse investeringsprodukter)

Finansiel rådgiver

Forsikringsformidler

Autoriseret veterinærsygeplejerske

Dyrehandler

Dyrlæge

Hesteinseminør

Kvæginseminør

Opdræt af visse dyrearter: hjortedyr, strudsefugle, ræve og fjervildt

Pelsdyrinseminør

Svineinseminør

Trikinsøger

Veterinærtekniker

Landinspektør

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Myndighed

Ingeniørforeningen i Danmark IDA

Justitsministeriet, Civil- og Politiafdelingen

Miljøstyrelsen

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

NaturErhvervstyrelsen

Naturstyrelsen

Psykolognævnet

Rigspolitiet

Sikkerhedsstyrelsen

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Sundhedsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Undervisningsministeriet

Erhverv

Anerkendt statiker

Advokat

Ansat på deponeringsanlæg

Autoriseret gyllebeholderkontrollant

Erhvervsmæssig anvendelse af godkendelsespligtige kemiske bekæmpelsesmidler til

beskyttelse, bekæmpelse og regulering af plantevækst (Sprøjtecertifikat)

Støjmålinger og -beregninger

Bygningssagkyndig

Dyrker af genetisk modificerede afgrøder

Brøndborer

Driftsleder på renseanlæg

Rottebekæmpelse

Autoriseret psykolog

Psykolog - beskyttet titel

Autoriseret kontrollør ved bestemte idrætsbegivenheder

Dørmand i virksomheder med alkoholbevilling

Kørelærer

Vagtvirksomhed

Elinstallatør

Festfyrværker

Gas-, vand- og sanitetsmester (vvs-installatør)

Kloakmester

Lærer i de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx)

Lærer i folkeskolen

Ambulanceassistent

Ambulancebehandler

Ambulancebehandler med særlig kompetence

Bandagist

Bioanalytiker

Ergoterapeut

Farmaceut

Farmakonom

Fodterapeut

Fysioterapeut

Jordemoder

Kiropraktor

Klinisk diætist

Klinisk tandtekniker

Kontaktlinseoptiker/Optometrist

Læge

Optiker og optometrist

Radiograf

Social- og sundhedsassistent

Speciallæge

Specialsygeplejerske

Specialtandlæge

Sygeplejerske

Tandlæge

Tandplejer

Erhvervsdykker

Fisker

Fiskeskipper

Lods

Maskinchef (på fiskeskibe)

Maskinmester (på fiskeskibe)

Skibsassistent/matros og motormand

Skibskok

Styrmand (i fiskeskibe)

Øvrige erhverv, hvor der af Søfartsstyrelsen kræves et sikkerhedskursus af ca. 3 dages

varighed

Lærer i dansk for voksne udlændinge

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

3.4 De kompetente myndigheders afgørelser

Dette afsnit giver et overblik over de kompetente myndigheders behandling af ansøgninger om

autorisation og lignende i forbindelse med etablering. Tallene bygger på de kompetente myndig-

heders årlige statistiske indberetning til Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Samlet blev der i 2014 udstedt 1.676 afgørelser, hvilket var en 18 procents stigning i forhold

til året før (1.418 afgørelser). Som det fremgår af figur 4 nedenfor, faldt antallet af afgørelser

efter 2009, men har været på vej op igen det sidste par år.

Figur 4: De kompetente myndigheders afgørelser efter afgørelsens art

94 procent af afgørelserne blev truffet af tre myndigheder: Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet

og Styrelsen for Videregående Uddannelser. Alle tre havde et stigende antal sager, men stignin-

gen fandt navnlig sted på Sundhedsstyrelsens område (+26 pct.). Tabel 13 nedenfor viser, hvor-

dan de enkelte myndigheders afgørelser fordelte sig i 2014 efter afgørelsernes art, og ændringer-

ne i mængden af afgørelser i forhold til 2013. I tabellen optræder kun de myndigheder, der har

truffet afgørelser på området i 2014.

Tabel 13

Afgørelser i 2014 efter myndighed og afgørelsens art

Myndighed

Sundhedsstyrelsen

Arbejdstilsynet

Styrelsen for Videregående Uddannel-

ser

Søfartsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Miljøstyrelsen

Psykolognævnet

DELTA, Dansk Elektronik Lys og Aku-

stik - på vegne af Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse

Justitsministeriet, Civil- og Politiafde-

lingen

Sikkerhedsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Geodatastyrelsen

I alt

Positive

662

366

1.184

69%

100%

34%

52%

56%

100%

82%

100%

50%

100%

71%

Betingede

263

135

412

28%

52%

48%

50%

100%

25%

Negative

14%

44%

18%

100%

I alt

955

366

258

1.676

Ændring seneste år

195

-4

-21

-4

254

26%

14%

11%

50%

-22%

-66%

400%

300%

100%

-80%

18%

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Afgørelserne var for 71 procents vedkommende positive (tildeling af fuld adgang til udøvel-

se af det pågældende erhverv) mod 68 procent året før, og kun 5 procent var negative afgørelser

(afslag) mod 8 procent året før. Andelen af betingede godkendelser var nærmest uændret med

25 procent mod 24 procent året før.

I afgørelserne efter EU-regler ses ligesom tidligere år en langt højere andel positive afgørel-

ser end i øvrige afgørelser, dvs. afgørelser vedrørende personer med statsborgerskab og/eller

uddannelse fra tredjelande: Af afgørelserne efter EU-regler i 2014 var 93 procent positive, 5

procent betingede, og 2 procent negative. Af de øvrige afgørelser var 14 procent positive, mens

74 procent var betingede

og 12 procent negative (en nedgang fra 18 pct. året før).

Uddannelseskvalifikationerne kom i 70 procent af sagerne fra EU/EØS-medlemsstater, i 14

procent af sagerne fra Asien, og i 8 procent af sagerne fra Europa uden for EU/EØS, og fordelin-

gen var stort set uændret i forhold til året før.

3.4.1 Udviklingen inden for de enkelte erhverv

Antallet af afgørelser for de enkelte erhverv og deres fordeling efter afgørelsernes art fremgår af

tabel 14 nedenfor. I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet afgørelser i 2014.

Tabel 14

Afgørelser i 2014 efter erhverv og afgørelsens art

Erhverv

Advokat

Ambulancebehandler

Arbejde med styren og poly-

esterstøbning

Audiometri og høreapparattil-

pasning

Autoriseret veterinærsygeplejer-

ske

Bioanalytiker

Dyrlæge

Ejendomsmægler

Erhvervsdykker

Elinstallatør

Ergoterapeut

Farmaceut

Farmakonom

Fisker

Fiskeskipper

Fodterapeut

Fysioterapeut

Fører af gaffeltruck

Positive

293

50%

100%

93%

58%

100%

75%

57%

20%

33%

100%

69%

100%

Betingede

50%

100%

25%

43%

45%

80%

67%

31%

Negative

50%

100%

42%

45%

I alt Ændring seneste år

293

-2

-12

-1

-8

300%

400%

-67%

15%

14%

-63%

175%

-17%

-25%

-17%

24%

Betingede afgørelser er ikke det samme i sager efter EU-reglerne som i øvrige sager: Efter EU-reglerne kan der

kun stilles krav om at bestå en egnethedsprøve eller gennemgå en prøvetid (efter ansøgerens eget valg), eller i

visse tilfælde at dokumentere erhvervserfaring. I øvrige sager følges danske retsregler, og her kan betingede afgø-

relser også indebære krav om at gennemføre supplerende uddannelse.

Mere detaljeret statistik for sager, der er behandlet efter anerkendelsesdirektivet, kan findes i Europa-

Kommissionens database over lovregulerede erhverv:

http://ec.europa.eu/internal_market/qualifications/regprof

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Erhverv

Fører af teleskoplæsser

Jordemoder

Kiropraktor

Kranfører

Kølemontør

Landinspektør

Læge

Lærer i de gymnasiale uddannel-

ser (STX, HF, HHX og HTX)

Lærer i folkesko-

len/Folkeskolelærer

Maskinchef (på fiskeskibe)

Maskinmester (på fiskeskibe)

Optiker

Optometrist

Psykolog

Radiograf

Social- og sundhedsassistent

Speciallæge

Specialtandlæge

Sprøjtecertifikat (erhvervsmæs-

sig udbringning af plantebeskyt-

telsesmidler)

Stilladsopstiller

Styrmand (i fiskeskibe)

Sygeplejerske

Tandlæge

Translatør og tolk

I alt

Positive

251

187

1.184

100%

55%

33%

100%

60%

45%

24%

100%

88%

82%

50%

71%

100%

50%

66%

47%

100%

71%

Betingede

162

412

67%

39%

35%

68%

13%

50%

29%

53%

25%

Negative

36%

100%

20%

18%

50%

24%

I alt Ændring seneste år

415

123

135

187

140

1.676

-2

133

-5

-21

-7

-4

-3

-1

250

-18%

83%

-40%

-7%

47%

24%

-71%

60%

700%

-66%

-78%

26%

100%

-22%

-11%

900%

-2%

77%

-50%

18%

Sundhedserhvervene

Den nævnte stigning i antallet af afgørelser på Sundhedsstyrelsens område skyldtes hovedsagelig

et øget antal sager vedrørende erhvervene læge, speciallæge og tandlæge.

Som egentlige afgørelser tæller Sundhedsstyrelsen kun afgørelser om varig autorisation og

om betingelser for at opnå varig autorisation. Ud over tallene i tabellen blev der i 2014 udstedt

82 begrænsede autorisationer til læger (mod 104 året før), 14 til sygeplejersker (18), 1 til fysiote-

rapeuter (6), 2 til kiropraktorer (3), 1 til tandlæger (1), 1 til radiografer (0) og 2 til jordemødre

(3).

3.4.2 Sagsbehandlingstid

De kompetente myndigheders sagsbehandlingstider blev i 2014 holdt under tre måneder i ca. 89

procent af sagerne i 2014 (mod ca. 92 pct. året før). Tabel 15 nedenfor viser den omtrentlige

fordeling af afgørelser efter sagsbehandlingstid.

Sagsbehandlingstiden var i 2014 under tre måneder i ca. 94 procent af EU/EØS-sagerne

mod ca. 97 procent året før. Tre måneder er den frist, der gælder som udgangspunkt efter reg-

Tallene for sagsbehandlingstid oplyses med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og manglende indberet-

ning af sagsbehandlingstider for 10 procent af sagerne, da der for visse erhverv ikke måles sagsbehandlingstid.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

lerne i EU’s anerkendelsesdirektiv. Dog er der mulighed for i særlig vanskelige tilfælde at for-

længe fristen med en måned, med undtagelse af de erhverv, der er omfattet af anerkendelsesdi-

rektivets bestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af fælles minimumsuddannel-

seskrav (læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge) eller af direktivets be-

stemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring (lovregulere-

de erhverv under Sikkerhedsstyrelsens ansvar).

I øvrige sager blev ca. 83 procent af afgørelserne afgivet inden for tre måneder. Det var en

lidt større andel end året før, hvor det var ca. 81 procent. Samtidig skete der dog en stigning i

afgørelser, der tog over 5 måneder, fra ca. 5 til ca. 10 procent af afgørelserne.

Tabel 15

Afgørelser i 2014 efter sagsbehandlingstid i måneder

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 måned

Mellem 1 og 2 mdr.

Mellem 2 og 3 mdr.

Mellem 3 og 4 mdr.

Mellem 4 og 5 mdr.

Mellem 5 og 6 mdr.

Over 6 mdr.

I alt

EU/EØS-

sager

75%

12%

100%

Øvrige

sager

59%

16%

100%

Alle

sager

68%

14%

100%

3.5 Pligtmæssig vurdering

De kompetente myndigheder er i en del tilfælde forpligtede til at indhente en vurdering af uden-

landske uddannelseskvalifikationer fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, inden de træf-

fer afgørelse om anerkendelse af en ansøgers samlede erhvervsmæssige kvalifikationer.

Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen har en generel fritagelse for den pligtmæssige vur-

dering på grundlag af redegørelser for deres procedurer, kriterier og praksis i forhold til vurde-

ring og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Erhvervene farmaceut og far-

makonom er dog ikke omfattet af Sundhedsstyrelsens fritagelse. Der er ikke i 2014 indgivet an-

modninger om nye fritagelser.

I 2014 modtog Styrelsen for Videregående Uddannelser 45 anmodninger om pligtmæssig

vurdering fra de kompetente myndigheder, 22 procent færre end året før, hvor der kom 58. An-

modningerne kom primært fra Sundhedsstyrelsen (18), Psykolognævnet (14) og Fødevarestyrel-

sen (10).

Tallene bygger på 90 procent af afgørelserne, idet Sundhedsstyrelsen ikke måler sagsbehandlingstid for udste-

delse af speciallæge- eller specialtandlægeanerkendelser samt godkendelse af ambulanceassistenter og ambulan-

cebehandlere.

Den pligtmæssige vurdering følger af § 2a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer (lovbe-

kendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014).

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

3.5.1 Sagsbehandlingstid

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en pligtmæssig vurdering, fra en sag er fuldt oplyst,

var i 2014 på 36 dage og dermed 3 dage kortere end i 2013. Tallet inkluderer den tid, der går

med at høre en relevant uddannelsesinstitution.

SÅDAN FUNGERER PLIGTMÆSSIG VURDERING

Formålet med den såkaldte pligtmæssige vurdering er at understøtte de kompetente

myndigheders sagsbehandling og sikre, at vurderingen af udenlandske uddannelses-

kvalifikationer lever op til gældende standarder.

Den enkelte kompetente myndighed har som udgangspunkt pligt til at ind-

hente en vurdering af uddannelseskvalifikationerne fra Styrelsen for Videregående

Uddannelser, når myndigheden ikke på det foreliggende grundlag kan anerkende an-

søgerens udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer fuldt ud. Undtaget for pligt-

mæssig vurdering er dog ansøgninger, der behandles efter anerkendelsesdirektivets

regler om automatisk anerkendelse af kvalifikationer, og myndigheder, der har opnå-

et fritagelse.

Den pligtmæssige vurdering kan ikke mindst have betydning for afgørelsen

om autorisation, når de faglige kvalifikationer er opnået i lande uden for EU/EØS og

Schweiz, for i sådanne sager mangler der ofte informationer om, hvad den enkelte

uddannelse indeholder, og hvilke rettigheder den giver.

I den forbindelse undersøger styrelsen, om de medbragte uddannelseskvali-

fikationer er opnået på en uddannelsesinstitution, der er offentligt anerkendt i ud-

dannelseslandet. Desuden indhenter styrelsen fra en relevant dansk uddannelsesin-

stitution en indholdsmæssig vurdering af den udenlandske uddannelse, herunder om

de udenlandske kvalifikationer i det væsentligste kan sidestilles med indholdet af den

tilsvarende danske uddannelse. Hvis den udenlandske uddannelse ikke kan sidestil-

les, oplyser uddannelsesinstitutionen, hvilke faglige elementer ansøgeren skal supple-

re med for at have kvalifikationer på niveau med den danske uddannelse.

Styrelsen sender den kompetente myndighed sin samlede vurdering, som

er bindende for myndighedens afgørelse, for så vidt angår ansøgerens uddannelses-

kvalifikationer.

3.6 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande

Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, har man efter

EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark,

hvis man forinden sender en skriftlig anmeldelse til den kompetente myndighed. Kravet om

anmeldelse gælder dog kun, hvis det indgår i de regler, der i Danmark gælder for erhvervet.

Ifølge de kompetente myndigheders årlige indberetninger blev der i 2014 indgivet 1.330

anmeldelser om levering af tjenesteydelser, hvilket var 65 procent flere end året før. Antallet af

anmeldelser har været stigende hvert år siden 2010 og har for 93 procents vedkommende fundet

sted inden for Arbejdstilsynets område. Den samlede vækst og fordelingen på myndigheder

fremgår af figur 5 nedenfor.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Figur 5: Tjenesteyderes forudgående anmeldelser efter myndighed

Tabel 16

Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhverv

Myndighed

Arbejdstilsynet

DELTA *)

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

Rigspolitiet

Erhverv

Arbejde med epoxy og

isocyanater

Asbestnedrivning

Kranfører

Kølemontør

Stilladsopstiller

Svejser

Teleskoplæsserfører

Truckfører

Audiometri og høre-

apparattilpasning

Statsaut. Revisor

Sprøjtefører

Brøndborer

Dørmand

Vagtvirksomhed

2011

187

468

2012

119

364

658

2013

154

427

806

2014

244

131

107

102

603

1330

Ændring seneste år

176

-1

524

–

61%

58%

33%

191%

138%

34%

41%

–

-100%

200%

–

660%

200%

150%

38%

65%

Sikkerhedsstyrelsen Elinstallatør

Sikkerhedsstyrelsen Festfyrværker

Sikkerhedsstyrelsen Kloakmester

Sikkerhedsstyrelsen VVS-installatør

Sundhedsstyrelsen

I alt

Læge

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Den fortsatte stigning skyldes hovedsagelig et øget antal anmeldelser fra truck-, kran- og

teleskoplæsserførere, stilladsopstillere og svejsere (se tabel 16 ovenfor). På Sikkerhedsstyrelsens

område har der i øvrigt været en markant stigning for elinstallatører.

Anmeldelserne i 2014 vedrørte stort set udelukkende erhverv, hvor der foretages forudgå-

ende kontrol af tjenesteyderens kvalifikationer, med undtagelse af læge, statsautoriseret revisor

samt audiologi og høreapparater (i alt 16 anmeldelser). Næsten alle de kontroller, der blev af-

sluttet i årets løb, førte til et positivt svar: 739 godkendelser og 2 afslag.

Personer, der er etablerede i Polen, tegnede sig fortsat for omkring halvdelen af alle an-

meldelserne i 2014 (49 pct.) efterfulgt af Tyskland (18 pct.), men der skete også en markant stig-

ning i antallet af personer fra bl.a. Litauen (9 pct. af anmeldelserne i 2014) og Italien (6 pct.).

3.7 Revision af anerkendelsesdirektivet

Det reviderede anerkendelsesdirektiv, som blev vedtaget i 2013

, trådte i kraft den 17. januar

2014 og skal senest være gennemført i den nationale lovgivning den 18. januar 2016. Det er Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser, der koordinerer

arbejdet. Uddannelses- og forskningsministeren vil i den forbindelse fremsætte lovforslag om

ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv.

Styrelsen for Videregående Uddannelser bistår som led i sin koordinatorfunktion de øvrige

myndigheder, som skal ændre og opdatere lovgivningen om det enkelte lovregulerede erhverv,

og styrelsen fungerer i implementeringsprocessen blandt andet som bindeled mellem Europa-

Kommissionen og de danske kompetente myndigheder.

Styrelsen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe på embedsmandsniveau bestående

af to repræsentanter for hvert af de elleve berørte ministerier. Arbejdsgruppen skal sikre rettidig,

korrekt og ensartet gennemførelse af direktivet på de danske lovregulerede erhvervsområder,

dansk gennemførelse af transparensinitiativet, som omtales på næste side, og udarbejdelse af det

danske bidrag til transparensinitiativet på EU-plan samt sikre indførelse af det europæiske er-

hvervspas her i landet. Styrelsen har løbende holdt møder med hele arbejdsgruppen og bilaterale

møder med de enkelte berørte ministerier.

Indførelsen af et såkaldt "europæisk erhvervspas" (European Professional Card, EPC) på

udvalgte erhvervsområder er et af de nye tiltag i direktivet, der skal fremme arbejdskraftens

mobilitet. Det forventes, at de første, som får indført EPC, bliver tre sundhedsfaglige erhverv

samt erhvervene ejendomsmægler og bjergfører. EPC skal være klar til brug senest i januar 2016.

Erhvervspasset, som er et elektronisk certifikat, skal fremme informationsudvekslingen

mellem erhvervsudøverens værtsmedlemsstat og hjemlandet, hvad enten erhvervsudøveren

ønsker at etablere sig eller at levere tjenesteydelser. Den kompetente myndighed i hjemlandet

skal først kontrollere gyldigheden og ægtheden af de dokumenter, som ansøgeren har indsendt,

hvorefter den opretter et erhvervspas, som den via IMI (Internal Market Information System)

sender til værtsmedlemsstaten som en ansøgning om anerkendelse. Myndighederne i værtsmed-

lemsstaten vil modtage en fuldt oplyst sag af hjemlandet og skal derfor ikke bruge administrative

ressourcer på at verificere alle de oplysninger, som allerede er blevet undersøgt af hjemlandet.

De nye regler i direktivet omfatter også:

—

Skærpet kontrol af sprogfærdigheder hos sundhedspersonale.

—

Et fælleseuropæisk advarselssystem for de erhverv, hvor man arbejder med sundhed el-

ler børn og unge.

—

Ajourføring af minimumsuddannelseskravene for de vigtigste sundhedsfaglige uddan-

nelser, som fremover i højere grad vil ligne de danske.

Direktiv 2013/55/EU.

Beretning for 2014 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

—

Indarbejdelse af ECTS-point og den Europæiske Kvalifikationsramme, der sikrer trans-

parens og sammenlignelighed af uddannelser.

—

Mulighed for mere automatisk anerkendelse af faglige kvalifikationer, idet medlemssta-

terne kan aftale såkaldte "fælles uddannelsesrammer" og "fælles uddannelsestest".

—

Mulighed for, at dimittender kan få anerkendt et praktikophold fra en anden medlems-

stat, når praktikopholdet indgår som et krav til autorisation.

—

Mulighed for delvis anerkendelse, dvs. adgang til at udøve en del af et lovreguleret er-

hverv, som erhvervsudøveren er fuldt kvalificeret til at udøve i hjemlandet.

—

Hurtigere procedurer med kortere sagsbehandlingsfrister m.v.

3.7.1 Gennemgang af lovregulerede erhverv

De lovregulerede erhverv er blevet gennemgået både i forbindelse med EU's transparensinitiativ

og i forbindelse med den danske regerings konkurrenceinitiativer.

Transparensinitiativet

Transparensinitiativet indgår i gennemførelsen af det reviderede anerkendelsesdirektiv. Det går

ud på at undersøge omfanget af lovregulerede erhverv i EU for at sikre større gennemsigtighed

og berettigelse for de regulerede erhverv i medlemsstaterne og derigennem styrke vækst og mo-

bilitet i EU. Regeringen har støttet initiativet og iværksat transparensøvelsen for de lovregulere-

de erhverv her i landet.

Medlemsstaterne skal fremlægge en national handlingsplan og senest den 18. januar 2016

(skæringsdatoen for gennemførelse af direktivet på samtlige lovregulerede erhverv) sende

Kommissionen en rapport om resultaterne af screeningen og oplysninger om de krav, medlems-

staterne agter at opretholde, samt grunden til, at de anser disse krav for at være ikke-

diskriminerende, nødvendige, proportionelle og begrundede i et tvingende alment hensyn i med-

lemsstaterne. Rapporterne bliver efterfølgende forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist

på seks måneder.

I marts 2016 udsender Kommissionen en handlingsplan og specifikke anbefalinger, og

senest den 18. januar 2017 forelægger Kommissionen sine endelige konklusioner for Rådet og

Europa-Parlamentet.

Konkurrencepakken

Regeringen nedsatte på baggrund af sit konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012 en tvær-

ministeriel taskforce, som havde til opgave at gennemgå de lovregulerede erhverv med henblik

på forenkling af regler og ophævelse af unødvendig regulering. Regulering begrænser ifølge ud-

spillet adgangen for nye aktører, både danske og udenlandske, hvorved konkurrencen svækkes

for de enkelte erhverv til skade for produktiviteten og forbrugerpriserne.

Den tværministerielle taskforce afleverede i april 2014 konkrete forslag vedrørende en

række erhvervsområder, og forslagene blev i maj 2014 indarbejdet i regeringens vækstplan

"Danmark helt ud af krisen – Virksomheder i vækst".