Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 91 (BEU alm. del), som hermed besvares.
9. december 2015
J.nr. 20150082870
Spørgsmål nr. 91:
”Ministeren bedes kommentere materiale fra 3F vedr. besparelser på Arbejdstilsy-
net, jf. BEU alm. del – bilag 43.”
Endeligt svar:
De arbejdsmiljømål for 2020, som blev politisk aftalt i 2011 sætter fortsat retnin-
gen for det samlede arbejde med arbejdsmiljø i Danmark. Det ændrer finanslovsaf-
talen for 2016 ikke ved.
2020-målene stammer fra arbejdsmiljøaftalen fra marts 2011 og er besluttet af ar-
bejdsmiljøforligskredsen, efter at de særlige tilsynsindsatser havde været i gang i
flere år. De forskellige arbejdsmiljøinitiativer, som er besluttet som led i de to ar-
bejdsmiljøaftaler om 2020-målene i henholdsvis 2011 og 2015, hviler ikke på en
forudsætning om, at man frem til 2020 forlænger de særlige tilsynsindsatser i Ar-
bejdstilsynet. De særlige tilsynsindsatser er heller ikke en forudsætning for de be-
villinger og initiativer, der støtter op om at nå 2020-målene.
Arbejdstilsynet har i en årrække været begunstiget af at have fået tilført midler til at
udføre en ekstraordinær tilsynsindsats i blandt andet nedslidningstruede brancher,
fx bygge- og anlægsbrancherne, store dele af industrien og rengøringsbranchen.
Det har været kendt, at der var tale om en særlig indsats og en midlertidig bevil-
ling, som udløb med udgangen af 2016.
Arbejdstilsynet øger næste år udtagelsen til risikobaseret tilsyn mod de virksomhe-
der, som vurderes at have den største risiko for problemer i arbejdsmiljøet. Dermed
målrettes tilsynet derhen, hvor behovet er størst.
Den øgede risikobasering af tilsynsindsatsen er et af flere initiativer, der skal bi-
drage til opfyldelsen af de ambitiøse arbejdsmiljømål for 2020. I regeringen mener
vi, at det er den helt rigtige vej at gå, fordi tilsynet vil blive fokuserer dér, hvor de
største arbejdsmiljøproblemer er.
De første målinger af, hvordan det går med de aftalte reduktionsmål for henholds-
vis arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletpåvirkninger viser, at det i
forhold til to af de tre mål går i den rigtige retning: Antallet af alvorlige arbejds-