BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 10/11-2015 om nedskæringer i Arbejdstilsynets bemanding, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

6. november 2015

Besvarelse af samrådsspørgsmål om reduktion i Ar-

bejdstilsynets bemanding samt spørgsmål om sam-

menhængen mellem 2020-arbejdsmiljøaftalen og de

varslede nedskæringer i Arbejdstilsynet

J.nr. 20150079099

Arbejdstilsynet

Spørgsmål E

Ministeren bedes forklare, hvilke tendenser i udviklingen i

antallet af arbejdsskader og ulykker der gør, at det er muligt

at reducere bemandingen i Arbejdstilsynet med 140 medar-

bejdere.

Spørgsmål F

Ministeren bedes forklare sammenhængen mellem aftalen

om indsatsen mod nedslidning, arbejdsulykker og dårligt

psykisk arbejdsmiljø i 2020 og de varslede nedskæringer i

Arbejdstilsynet. Der henvises til

hht://www.ac.dk/media/96008/2020aftaletekst.pdf

Besvarelse



Tak for invitationen til dette samråd.



Jeg har forud for samrådet sendt en skriftlig besvarelse af

almindelig del spørgsmål 203 til Beskæftigelsesudvalget,

som spørger har bedt om at få inden dagens samråd.



Svaret indeholder oplysninger fra Arbejdstilsynet om ud-

viklingen i antallet af anmeldte arbejdsskader til Arbejds-

tilsynet på forskellige brancher samt status på 2020-

målene.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 10/11-2015 om nedskæringer i Arbejdstilsynets bemanding, til beskæftigelsesministeren



Jeg vil henholde mig til den detaljerede gennemgang af

tallene, der er givet med svar på BEU 203.



I forhold til besvarelse af det første samrådsspørgsmål -

spørgsmål E - vil jeg derfor kun kort nævne, at i forhold

til

arbejdsulykker,

så er tallet for alle typer af ulykker

faldet med 7 procent over de seneste fem år.



De alvorlige arbejdsulykker er også faldet. Nærmere be-

stemt med 4 procent fra 2011 til 2012. Det viser den før-

ste evaluering af, hvordan det går med målene i 2020-

arbejdsmiljø-strategien. En helt foreløbig prognose tyder

på, at faldet fortsætter ind i 2013.



Så i forhold til ulykker ser det ud til at gå den rigtige vej.



Hvis vi ser på udviklingen i anmeldte erhvervssygdomme

til Arbejdstilsynet under ét, er de steget de sidste fem år

fra ca. 15.000 i 2010 til næsten 22.000 i 2014. Det er kun

ca. én fjerdedel af anmeldelserne, der bliver anerkendt i

Arbejdsskadestyrelsen som arbejdsrelaterede sygdomme.



Udviklingen i anmeldelser af erhvervssygdomme kan dog

i sig selv ikke anvendes til at vurdere udviklingstendenser

i arbejdsmiljøet.



Det skyldes, at anmeldegraden kan variere som følge af fx

øget opmærksomhed på lægers anmeldepligt eller øget

opmærksomhed som følge af emner fx i pressen.



Jeg er også blevet bedt om at forklare sammenhængen

mellem arbejdsskadetallene og regeringens forslag til fi-

nanslov, som vil indebære en reduktion i Arbejdstilsynets

bemanding.



Til det vil jeg sige: Arbejdstilsynet har i en årrække været

begunstiget af, at have fået tilført midler til at udføre en

ekstraordinær tilsynsindsats. Det har været kendt, at der

var tale om en særlig indsats og en midlertidig bevilling,

som udløb.



I regeringen står vi i en situation, hvor der samlet set er

færre penge til politiske prioriteringer i 2016 end ventet

før valget. Derfor har vi truffet en beslutning om at lade

Arbejdstilsynets midlertidige bevilling til særlige tilsyns-

indsatser delvis udfase i 2016.



Der blev i foråret indgået en politiske aftale om at styrke

arbejdsmiljøindsatsen og den har åbnet mulighed for, at vi

kan anvende ressourcerne mere målrettet ved at risikoba-

sere tilsynsindsatsen yderligere.



Det betyder, at Arbejdstilsynet fremover i endnu højere

grad vil målrette tilsynet dér, hvor arbejdsmiljøproble-

merne er størst.



Vi er optaget af, at Arbejdstilsynet fremadrettet skal inte-

grere erfaringer og viden fra den særlige tilsynsindsats i

det risikobaserede tilsyn. Det betyder, at når Arbejdstilsy-

net fremover tager på risikobaseret tilsyn i fx nedslid-

ningstruede brancher, så vil de trække på erfaringerne fra

den særlige indsats indenfor fx det psykiske område eller

muskel-skeletområdet.



Jeg synes, at vi har fundet en løsning, hvor vi både frem-

adrettet får et mere fokuseret tilsyn – og hvor vi skaber

klarhed om tilsynets bevillingsrammer de kommende år.



Derfor er det korte svar på det første spørgsmål, at det ik-

ke er antallet af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssyg-

domme, der ligger til grund for udspillet til finanslov for

2016, men derimod regeringens prioriteringer samt for-

ventninger om et mere effektivt og målrettet Arbejdstil-

syn.

-o0o-



I forhold til det andet samrådsspørgsmål – spørgsmål F -

om sammenhængen mellem 2020-arbejdsmiljøstrategien

og de varslede nedskæringer i Arbejdstilsynet, vil jeg ger-

ne understrege, at arbejdsmiljømålene i 2020-strategien

fortsat sætter retningen for det samlede arbejde med ar-

bejdsmiljø i Danmark. Både for arbejdsgivere, lønmodta-

gerne, myndigheder og interessenter på arbejdsmiljøom-

rådet. Det ændrer regeringens finanslovsudspil ikke ved.



Regeringen har med sit finanslovsforslag foreslået, at den

midlertidige bevilling til de særlige indsatser skal stoppe

omtrent et halvt år tidligere end den tidligere regering

havde lagt op.



Men jeg bliver nødt til også at gøre det klart, at 2020-

målene stammer fra arbejdsmiljøaftalen fra marts 2011.

2020-målene er altså besluttet af arbejdsmiljøforligskred-

sen, efter at de særlige tilsynsindsatser havde været i gang

i flere år. De blev nemlig igangsat i 2007. Og arbejdsmil-

jømålene vil være gældende, selvom bevillingerne til de

særlige tilsynsindsatser udløber næste år.



De mange gode initiativer, vi har besluttet som led i de to

arbejdsmiljøaftaler om 2020-målene i henholdsvis 2011

og 2015, hviler altså ikke på en forudsætning om, at vi

frem til 2020 forlænger de særlige tilsynsindsatser i Ar-

bejdstilsynet. Det er ikke en del af arbejdsmiljøforliget.

Og de særlige tilsyn er ligeledes ikke en forudsætning for

de bevillinger og initiativer, der støtter op om at nå 2020-

målene.



Hvis SR-regeringen mente, at det var en forudsætning for

at nå 2020-målene, at vi frem til 2020 bevarede de særlige

tilsynsindsatser, havde det i øvrigt stået dem frit for at sik-

re bevillingerne frem til 2020. Det valgte man ikke at gø-

re.



I aftalen om en styrket arbejdsmiljøindsats fra foråret

2015 blev arbejdsmiljøforligskredsen enige om – for nu at

citere aftaleteksten –

”at iværksætte 15 initiativer, der

skal bidrage til at nå 2020-målene”.

Så sent som i tirs-

dags behandlede vi i folketingssalen det lovforslag, der

udmønter flere af aftalens initiativer ved lov.



Aftalen fastholder målsætningerne fra 2020-arbejdsmiljø-

strategien, men målretter indsatsen yderligere. Og aftalen

indeholder også et andet meget vigtigt element, nemlig en

øget risikobasering af Arbejdstilsynets tilsyn.



Det betyder, at Arbejdstilsynet fremover skal føre endnu

flere tilsyn med de virksomheder, der har størst risiko for

arbejdsmiljøproblemer

og færre tilsyn med de virksom-

heder, som har styr på arbejdsmiljøet.



Som jeg har sagt ved flere lejligheder, så mener jeg, at en

øget risikobasering af tilsynsindsatsen er helt centralt i

forhold til at identificere og løse arbejdsmiljøproblemer.

Og dermed centralt i forhold til at sætte fart på opfyldel-

sen af de ambitiøse 2020-mål.



Jeg mener, at det er den helt rigtige vej at gå: Et effektivt

Arbejdstilsyn, der fokuserer tilsynet dér, hvor de største

arbejdsmiljøproblemer er.



Derudover vil jeg lægge op til, at Arbejdstilsynet vil ud-

vikle det risikobaserede tilsyn, så det også omfatter ele-

menter fra de særlige tilsynsindsatser, herunder de særlige

tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.



Konkret kan det ske ved, at der bl.a. afsættes ekstra tid til

forberedelse. Og det sker ved at et risikobaseret tilsyn på

en virksomhed med komplekse problemer kan indebære

et eller flere supplerende besøg. Det giver muligheder for

at komme i dybden med fx det psykiske arbejdsmiljø.



Jeg forventer, at det vil fremme en mere effektiv kontrol

med de virksomheder, som ikke har styr på deres ar-

bejdsmiljøindsats.



Så samlet set mener jeg ikke, at arbejdsmiljøforligskred-

sen har lagt til grund, at de særlige tilsynsindsatser var en

forudsætning for at nå 2020-målene.



Til gengæld vil jeg gerne kvittere for, at arbejdsmiljøfor-

ligskredsen i foråret besluttede en lang række initiativer,

der skal støtte op 2020-målene, herunder et mere målrettet

tilsyn. Og jeg er overbevist om, at Arbejdstilsynet også

fremadrettet kan løse opgaven med at levere en effektiv

og risikobaseret tilsynsindsats.