Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1576364_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
7. December 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 87 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Josephine Fock (ALT).
Sagsnr. 2015 - 5717
Spørgsmål nr.87:
”Ifølge rapporten ”Ressourceforløb – koordinerende sagsbehandlere og borgeres
erfaringer” fra SFI, København 2015, er 63 pct. af de borgere, der tildeles
ressourceforløb, kvinder. Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund
for denne umiddelbare skævvridning og finder ministeren på den baggrund, at
det er nødvendigt med politisk handling, for at sikre ligestilling og den enkeltes
retssikkerhed i systemet?”
Endeligt svar:
Reformen af førtidspension og fleksjob blev blandt andet indført, fordi antallet af
førtidspensionister var stigende over en årrække. Stigningen gjaldt især personer
med psykiske lidelser. I 2011 pegede Sundhedsstyrelsen samtidig på, at de tre stør-
ste grupper af psykiske lidelser, skizofreni, depression og angst, ikke nødvendigvis
er varige lidelser, og at der ikke på forhånd kan udelukkes et vist funktionsniveau
på trods af diagnosen.
En førtidspensionering indebærer, at mennesker tildeles en livslang pension. Krite-
riet for at få førtidspension er, at arbejdsevnen skal være varigt og væsentligt ned-
sat uden udsigt til, at den kan udvikles.
Med reformen af førtidspension og fleksjob blev der indført ressourceforløb for de
borgere, der har nedsat arbejdsevne, og som er i risiko for at komme på førtidspen-
sion, men hvor der er en mulighed for, at arbejdsevnen kan blive udviklet.
Intentionen med ressourceforløb er at give en individuel og helhedsorienteret ind-
sats, og hjælpe den enkelte videre i livet med fokus på at udvikle borgerens ar-
bejdsevne. Ressourceforløbene varer som udgangspunkt et til fem år, fordi kom-
plekse problemer ikke løses fra dag til dag, og borgerne typisk skal have en be-
skæftigelsesindsats kombineret med indsatser på sundheds- og socialområdet.
En person bliver indstillet til henholdsvis en førtidspension, et fleksjob eller et res-
sourceforløb, efter sagen er blevet behandlet af et tværfagligt rehabiliteringsteam. I
rehabiliteringsteamet er der repræsentanter tilstede fra både sundheds, - social – og
beskæftigelsesområdet samt en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funkti-
on. Sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivning om borgerens mulig-
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, at ifølge rapporten Ressourceforløb – koordinerende sagsbehandlere og borgeres erfaringer fra SFI, København 2015, er 63 pct. af de borgere, der tildeles ressourceforløb, kvinder. Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for denne umiddelbare skævvridning, til beskæftigelsesministeren
heder for arbejde eller uddannelse. Det skal sikre, at man kommer hele vejen rundt
om borgeren og finder den indsats, som passer til den enkeltes forudsætninger, be-
hov og helbredstilstand.
Jeg mener ikke, at man ud fra en simpel statistisk opgørelse af andelen af kvinder i
ressourceforløb kan slutte noget om tildelingspraksis i forhold til ressourceforløb.
Min forventning er, at kommunerne foretager en grundig sagsbehandling af hver
enkelt sag.
En praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen i 2014 af kommunernes anvendelse af
rehabiliteringsteam viser, at kommunerne i 94 pct. af sagerne om ressourceforløb
er kommet frem til den rigtige vurdering. Det indikerer, at visitationen til et res-
sourceforløb i kommunerne altovervejende er korrekt.
Samtidig er det vigtigt, at kommunerne sikrer, at de ressourceforløb borgeren del-
tager i, giver mulighed for at udvikle arbejdsevnen.
Fra centralt hold har vi iværksat en række initiativer, der understøtter kommuner-
nes arbejde med at give ressourceforløb af høj kvalitet, jf. mit svar på BEU alm.
del. spm. 78.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2