Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1574929_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. september 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 87 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Bent Bøgsted (Dansk Folkeparti).
2. december 2015
Sagsnr. 2015 - 4127
Spørgsmål nr. 87:
”Ministerens bedes kommentere artikel i Fagbladet3F den 6. maj 2015:
”DONG-firma løber fra kæmperegning”. Ministeren bedes herunder redegøre for,
om den beskrevne praksis vedrørende social dumping er i overensstemmelse med
dansk lovgivning?
Vil ministeren tage initiativ til, at denne praksis stoppes?
Der henvises i denne forbindelse til http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/
a5643fa2cde04fd380993bf6d837872a-20150506-dong-firma-loeber-fra-
kaemperegning
Spørgsmålet er stillet i folketingsåret 2014-15, 1. samling, jf. BEU alm. del -
spm. 289.”
Endeligt svar:
Jeg kan ikke som minister gå ind og kommentere den konkrete sag vedrørende
DONG. Men jeg vil gerne understrege, at regeringen er meget opmærksom på
spørgsmålet om inddrivelse af krav overfor udenlandske tjenesteydere. Det er vig-
tigt at bøder, som udenlandske tjenesteydere bliver dømt til at betale i Danmark,
også betales selv om tjenesteyderen har forladt Danmark. Det samme gælder i for-
hold til krav, fx fagbevægelsens, som er fastslået ved dom eller ved faglig voldgift.
Der er allerede i dag instrumenter, der skal sikre anerkendelse og fuldbyrdelse af
domme på tværs af EU-landene. Det er dermed op til dem, som har krav til gode, at
føre sagerne.
Som det fremgik af mit foreløbige svar på spørgsmålet, har jeg bedt Justitsministe-
riet om bidrag til besvarelsen for så vidt angår reglerne om anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser i en anden EU-medlemsstat, da disse regler ikke hører
under Beskæftigelsesministeriets ressort.
Justitsministeriet har bidraget med følgende:
”Justitsministeriet skal gøre opmærksom på, at ministeriet ikke kan kommentere
konkrete sager.
Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at reglerne om anerkendelse og fuld-
byrdelse i en anden medlemsstat af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, at ifølge rapporten Ressourceforløb – koordinerende sagsbehandlere og borgeres erfaringer fra SFI, København 2015, er 63 pct. af de borgere, der tildeles ressourceforløb, kvinder. Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for denne umiddelbare skævvridning, til beskæftigelsesministeren
område fremgår af kapitel III (artikel 36-57) i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om aner-
kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
(Bruxelles I-forordningen). Forordningen afløste Rådets forordning nr. 44/2000 af
22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse
af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.
Bruxelles I-forordningen er oprindeligt vedtaget med hjemmel i EF-traktatens af-
snit IV, og er således ikke umiddelbart gældende for Danmark i kraft af det danske
forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, jf. artikel 2 i Protokol om Dan-
marks stilling. Forordningens regler er dog gjort anvendelige for Danmark ved pa-
rallelaftale af 19. oktober 2005 mellem Danmark og Det Europæiske Fællesskab.
Parallelaftalen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1563 af 20. december 2006,
som trådte i kraft den 1. juli 2007, og som blev ændret ved lov nr. 518 af 28. maj
2013.
Det fremgår af Bruxelles I-forordningens artikel 36, at retsafgørelser, der er truffet
i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at der stilles krav om
anvendelse af en særlig procedure.
Artikel 52 fastslår, at retsafgørelser truffet i en medlemsstat i intet tilfælde kan ef-
terprøves med hensyn til sagens realitet i den medlemsstat, som anmodningen ret-
tes til.
Forordningens artikel 45 angiver udtømmende, i hvilke tilfælde retten kan afslå at
anerkende en retsafgørelse.
Efter artikel 45, stk. 1, litra a, afslås anerkendelse af en retsafgørelse, hvor aner-
kendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den
medlemsstat, som anmodningen rettes til.
Anerkendelse afslås endvidere, hvor der er tale om en udeblivelsesafgørelse, og det
indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke var blevet for-
kyndt for sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at sagsøgte kunne varetage si-
ne interesser under sagen, medmindre sagsøgte undlod at tage skridt til at anfægte
retsafgørelsen, selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det, jf. artikel
45, stk. 1, litra b.
Anerkendelse afslås herudover, hvor afgørelsen er uforenelig med en retsafgørelse
truffet mellem de samme parter i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, el-
ler hvor afgørelsen er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en
anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en tvist, der har
samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse op-
fylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den medlemsstat, som
anmodningen rettes til, jf. artikel 45, stk. 1, litra c og d.
Endelig afslås anerkendelse, hvor retsafgørelsen strider mod forordningens kompe-
tenceregler. Anerkendelse kan således ikke ske, hvis kompetencereglerne vedrø-
rende forsikringssager, sager om forbrugeraftaler eller sager om individuelle ar-
bejdsaftaler er tilsidesat, såfremt forsikringstageren, den sikrede, en begunstiget i
henhold til forsikringsaftalen, den skadelidte, forbrugeren, eller arbejdstageren er
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, at ifølge rapporten Ressourceforløb – koordinerende sagsbehandlere og borgeres erfaringer fra SFI, København 2015, er 63 pct. af de borgere, der tildeles ressourceforløb, kvinder. Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for denne umiddelbare skævvridning, til beskæftigelsesministeren
den sagsøgte. Anerkendelse kan ligeledes ikke ske, hvis retsafgørelsen strider mod
forordningens regler om enekompetence, jf. artikel 45, stk. 1, litra e.
Reglerne om fuldbyrdelse af retsafgørelser i en anden medlemsstat er reguleret i
forordningens artikel 39-44. Det fremgår af artikel 39, at en retsafgørelse, der er
truffet i en medlemsstat, og som er eksigibel i den pågældende medlemsstat, skal
være eksigibel i de øvrige medlemsstater, uden krav om en erklæring om eksigibili-
tet.
Forordningens artikel 46 fastslår, at fuldbyrdelse af retsafgørelser i en anden med-
lemsstat kan afslås i henhold til de tilfælde, som er opregnet i forordningens artikel
45, jf. ovenfor.”
Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets oplysninger.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at en eventuel ændring af det nuværende retsforbehold til
en tilvalgsordning samt tilslutning til de foreslåede retsakter, der er til folkeafstem-
ning den 3. december 2015, vil indebære, at Danmark bliver omfattet af kontosik-
ringsforordningen, der har til formål at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse
for både private og erhvervsdrivende. Dette vil kunne få betydning i forbindelse
med inddrivelse af krav, der er fastslået i afgørelser fra Arbejdsretten.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
3