Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1576280_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 84 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Sisse Marie Welling (SF).
Spørgsmål nr. 84:
4. december 2015
J.nr. 15/15277
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange ældre, der ikke vil have råd til at flytte
på plejehjem eller i ældrebolig, fordi huslejen vil blive for høj i forhold til deres
indtægt, når boligsikringen sænkes?”
Endeligt svar:
Regeringen har den 19. november 2015 indgået en aftale med Dansk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om finansloven for 2016. Aftalen
indeholder en boligydelsespakke, som målretter boligstøtten til pensionister (bolig-
ydelse).
Jeg kan med henvisning til de økonomiske bemærkninger i lovforslaget oplyse, at
ændringen i ydelsen pr. husstand for de fleste modtageres vedkommende vil være
relativt beskeden, og at ændringen bliver indfaset over en årrække frem til 2020.
Aftalen skal bl.a. understøtte, at kommuner og bygherrer har fokus på omkost-
ningseffektivt byggeri. Det er baggrunden for, at der indføres et loft over den hus-
leje, der kan lægges til grund for boligydelsesberegningen for personer i ældreboli-
ger.
For at give kommuner og de ældre tid til at indrette sig på de nye vilkår, gælder
denne ændring først efter 2020 og kun for nyanviste personer til en ældrebolig.
Boligydelsespakken ændrer ikke på, at boligydelsesreglerne for personer i en æl-
drebolig fortsat vil være mere gunstige end reglerne for personer i anden lejebolig,
idet beboere i en ældrebolig ikke vil være omfattet af et loft over den maksimale
udbetaling af boligydelse, som ellers gælder for personer i anden lejebolig.
Boligydelsespakken vurderes på den baggrund samlet set ikke at føre til, at ældre
ikke har råd til at flytte i ældrebolig.
Borgere, der bor på plejehjem, kan ikke modtage boligydelse, da plejehjem er en
boform, der ikke er omfattet af boligstøtteloven. Borgere, der i dag bor på pleje-
hjem eller borgere, som i fremtiden flytter på plejehjem, berøres derfor ikke af bo-
ligydelsespakken.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om, hvor mange ældre, der ikke vil have råd til at flytte på plejehjem eller i ældrebolig, når boligsikringen sænkes, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2