Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1574675_0001.png
Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udvalget har den 6. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 82 (alm. del) til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 82:
”Hvad er ministerens holdning til Danske Regioners rapport ”VækstDanmark 2025”, hvor
det fremgår, at ”det i dag er besværligt og tungt for danske virksomheder – særligt de små
og de nye – at få udenlandsk arbejdskraft”? Vil ministeren redegøre for de nuværende
regler på dette område? Der henvises til https://www.mm.dk/node/92606”.
Svar:
Regeringen ønsker, at Danmark skal være et åbent land for dem, der kan og vil bidrage til
og udvikle Danmark. Jeg er derfor også grundlæggende enig i anbefalingerne om, at man
skal sikre, at virksomheder har mulighed for at tiltrække flere udlændinge til danske virk-
somheder både for at dække hullerne i arbejdskraftefterspørgslen og for at sikre virksom-
hedernes globale profil og internationale kompetencer. Regeringen anerkender således
behovet for højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Jeg er klar over, at nogle virksomheder i dag oplever det som besværligt og tungt at re-
kruttere udenlandsk arbejdskraft. Det er ikke et område, der bliver fuldstændig afbureau-
kratiseret, fordi der skal være styr på, hvem der kommer til Danmark. Regeringen vil imid-
lertid arbejde for at fjerne de sten på vejen, vi kan, og arbejde for at danske virksomheder
får den bedst mulige adgang til den arbejdskraft, de har behov for.
I dag er reglerne sådan, at der kan gives opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske bor-
gere uden for EU/EØS, hvis den udenlandske arbejdstager kan falde ind under én af de
eksisterende erhvervsordninger, der er beskrevet i udlændingelovens paragraf 9 a.
Højtkvalificerede udlændinge kan få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark gennem:
Positivlisten, der giver mulighed for at give opholds- og arbejdstilladelse til per-
soner med et uddannelsesniveau, der som minimum svarer til en professionsba-
chelor, og som er tilbudt et job inden for et af de erhverv, der figurerer på positiv-
listen over de erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Beløbsordningen, som betyder, at personer, der er tilbudt et job med en årlig løn
på mindst 375.000 kr. kan få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
1. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Side
1/2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om ministeren vil redegøre for de nuværende regler om udenlandsk arbejdskraft, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
1574675_0002.png
Fast-track ordningen, som giver mulighed for hurtig jobstart hos virksomheder,
der er certificerede af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det
er et krav, at udlændingen enten ansattes på betingelserne i beløbsordningen,
som forsker, i et uddannelsesophold på højtkvalificeret niveau eller på et særligt
korttids-ophold.
Greencard-ordningen, der gør det muligt for højt kvalificerede udlændinge at
komme til Danmark for at søge job, samt arbejde her. Forudsætningen er, at den
højtkvalificerede udlænding opnår 100 point for sin baggrund. Pointene gives ef-
ter tre kriterier: Uddannelse, sprogfærdigheder og tilpasningsevne.
Desuden kan der gives opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge med særlige individuel-
le kvalifikationer som fx kunstnere, professionelle idrætsudøvere eller specialiserede kok-
ke, ligesom der kan gives opholds- og arbejdstilladelse som fodermester eller driftsleder i
landbruget og til arbejdsopgaver på boreplatforme, boreskibe eller andre flytbare ar-
bejdspladser, som kortvarigt kommer ind på dansk område.
Derudover er der særlige opholdsordninger for blandt andet forskere og gæsteforskere,
for selvstændige erhvervsdrivende med en godkendt forretningsidé, trainees og for inter-
nationale studerende, der afslutter en dansk kandidat- eller ph.d. grad.
For en mere detaljeret gennemgang af reglerne på området henvises til hjemmesiden
www.nyidanmark.dk.
Inger Støjberg
/
Anne Thorsen
Side
2/2