Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1576258_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 81 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Lennart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 81:
4. december 2015
J.nr. 15/15133
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27. oktober 2015 fra Gigtforenin-
gen om evaluering af førtidspension- og fleksjobreformen, jf. BEU alm.
del - bilag 23. Vil ministeren særligt redegøre for, om der er dokumentation
for, at ressourceforløbene risikerer at forværre borgernes helbred, som Gigtfor-
eningen fremfører i sin henvendelse.”
Endeligt svar:
Jeg finder det først og fremmest positivt, at Gigtforeningen tilslutter sig, at refor-
men om førtidspension og fleksjob har skabt gode resultater med af få inkluderet
flere personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet.
I forhold til Gigtforeningens bekymringer er det væsentligt at fremhæve, at et res-
sourceforløb
aldrig
må forværre en borgers helbredstilstand. Opstår der en situati-
on undervejs i et ressourceforløb, hvor helbredet forværres, må kommunen derfor
justere indsatsen, så den tilpasses helbredet, fx ved at afbryde det igangværende til-
bud. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i den forbindelse oplyst, at
der ikke kendskab til undersøgelser, der påviser, at der er problemer med, at kom-
munerne giver en indsats, der skader borgerens helbred, og undlader at reagere på
det.
Et ressourceforløb skal have sigte på borgerens udvikling. Når en borger visiteres
til et ressourceforløb sker det på baggrund af en vurdering af, at borgerens arbejds-
evne med den rette indsats kan udvikles, så borgeren på sigt bliver en del af ar-
bejdsmarkedet – som minimum i et fleksjob. Det beror på en konkret vurdering i
den enkelte sag, om der er potentiale for at udvikle arbejdsevnen, eller om det er
”åbenbart formålsløst”, og borgeren dermed er i målgruppen for førtidspension.
Formålet med ressourceforløbet er, at borgeren får den bedst mulige tværfaglige og
individuelt tilrettelagte indsats. For at sikre en tværfaglig vurdering af sagen skal
en borger, der er i målgruppen for ressourceforløb, have sin sag behandlet af kom-
munens tværfaglige rehabiliteringsteam.
Ud over kommunens repræsentanter fra både beskæftigelses- social og sundheds-
området er regionens kliniske funktion repræsenteret i teamet gennem en sund-
hedskoordinator med henblik på at sikre en sundhedsfaglig ekspertise. Rehabilite-
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om der er dokumentation for, at ressourceforløbene risikerer at forværre borgernes helbred, til beskæftigelsesministeren
ringsteamet skal endvidere inddrage de helbredsmæssige oplysninger, der forelig-
ger, herunder udtalelser fra egen læge eller speciallæge, i den samlede vurdering af,
hvilke muligheder borgeren har for at udvikle arbejdsevnen.
Reglerne på området har til formål at sikre, at borgerens samlede situation afklares
grundigt, og at ressourceforløb tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte bor-
gers situation, herunder den pågældendes helbred.
Det vurderes at kvaliteten af de ressourceforløb, der sættes i gang, varierer, og at
den i nogle kommuner ikke altid er høj nok. For at understøtte kommunernes ar-
bejde med at styrke kvaliteten er der iværksat en række initiativer fra centralt hold,
der skal understøtte et godt indhold i ressourceforløb, herunder opkvalificering af
kommunale sagsbehandlere, metodeudviklingsprojekter og vejledningsmateriale.
Senest har vi i satspuljeaftalen for 2016 har afsat 48,8 mio. kr. til projektet ’Bedre
Ressourceforløb’, som skal bidrage til at øge kvaliteten i ressourceforløbene og gi-
ve den enkelte borger mere ejerskab til indsatsen.
På det netop afholdte møde i forligskredsen bag reformen af førtidspension og
fleksjob blev det endvidere aftalt, at der skal udarbejdes en guide til kommunerne
om det gode ressourceforløb og en brugerundersøgelse, der skal afdække tilfreds-
heden med indsatsen blandt borgere i ressourceforløb.
Vi har derfor fra centralt hold stærkt fokus på at understøtte, at kommunerne løfter
indholdet og kvaliteten i indsatsen og sikrer gode forløb for borgerne.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2