Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 77 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
1. december 2015
2015-5711
Spørgsmål nr. 77:
”Ministeren bedes kommentere dommen fra Retten i Aalborg af 26. oktober 2015,
hvor Ankestyrelsens afgørelse i en sag om førtidspension underkendes, fordi Anke-
styrelsen ikke har fulgt de lægelige udsagn om, at det er udsigtsløst at udvikle ar-
bejdsevne hos den pågældende borger. Vil ministeren samtidig svare på, om dom-
men giver anledning til at ændre lovgivningen, så Ankestyrelsen ikke fremover kan
træffe den slags afgørelser? I benægtende fald, hvordan vil ministeren så sikre, at
kommunerne og Ankestyrelsen ikke i andre, lignende sager, sidder de lægelige ud-
sagn og anbefalinger overhørig?”
Endeligt svar:
Som minister kan jeg ikke gå ind i konkrete sager, herunder tage stilling indholdet i
eller konsekvenserne af den pågældende dom.
Generelt kan jeg oplyse, at førtidspension først kan tilkendes, når en borgers ar-
bejdsevne er blevet afdækket, og det er dokumenteret, at der er tale om en varig
nedsættelse af arbejdsevnen i et sådan omfang, at borgeren ikke vil være i stand til
at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder for eksempel i et
fleksjob.
Før der kan tilkendes førtidspension, skal sagen være tilstrækkeligt oplyst, og alle
relevante behandlings- og revalideringsmæssige muligheder skal have været afprø-
vet. Der skal naturligvis tages hensyn til borgerens helbred og ressourcer, men hel-
bredsmæssige forhold, herunder lægeerklæringer fra egen læge eller speciallæge, er
alene et delelement i den samlede bedømmelse af arbejdsevnen.
Når kommunen og Ankestyrelsen træffer en afgørelse, tages der således ikke ude-
lukkende udgangspunkt i en lægelig vurdering af de helbredsmæssige forhold, men
lægelige oplysninger er et vigtig element i den samlede vurdering af en borgers ar-
bejdsevne og fremtidige muligheder for at udvikle denne.
Samtidig vil jeg gerne slå fast, at der skal tilkendes førtidspension til de borgere,
som opfylder betingelserne, herunder hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle
arbejdsevnen.