Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1573999_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 75 (BEU alm. del), som hermed besvares.
30. november 2015
J.nr. 2015-5539
Spørgsmål nr. 75:
”Ministeren bedes kommentere henvendelser af 5. august og 4. november 2015 fra
Bisidderhjælpen om udsatte borgere, der er omfattet af beskæftigelseslovgivningen,
jf. BEU alm. del – bilag 10 (folketingsåret 2014-15, 2. samling) og bilag 28”
Endeligt svar:
Der er inden for de seneste år gennemført reformer af både førtidspension og fleks-
job, kontanthjælp samt sygedagpenge, som alle sigter på at løfte indsatsen for ud-
satte borgere med henblik på at sikre, at flere får den rigtige støtte til at opnå eller
fastholdes i arbejde.
I samtlige reformer har det været et gennemgående fokus at understøtte, at borgere
med komplekse problemstillinger får en helhedsorienteret indsats, der adresserer
sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige barrierer for deres tilknytning
til arbejdsmarkedet. Som led heri er der etableret tværfaglige rehabiliteringsteam i
alle kommuner, og der er indført koordinerende sagsbehandlere, som skal sikre
sammenhæng i indsatsen, så borgere ikke oplever en manglende koordinering mel-
lem forskellige forvaltninger.
Den koordinerende sagsbehandler, der først blev indført til borgere i ressourcefor-
løb, er med reformerne af hhv. kontanthjælp og sygedagpengepenge udvidet til og-
så at omfatte sygemeldte, som har fået deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet,
samt kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, fx borgere med
psykiske lidelser. Det er således i dag en meget bred målgruppe, der har ret til at få
tilknyttet en koordinerende sagsbehandler til at bistå med at skabe overblik over,
hvad der skal igangsættes, regler m.v.
I forhold til personer med en nedsat arbejdsevne blev der med reformen af førtids-
pension og fleksjob sat fokus på, at også personer, der aktuelt har en meget be-
grænset arbejdsevne, skal have en chance på arbejdsmarkedet, når der er mulighed
for, at deres arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode. Som følge her-
af er det blevet gjort muligt at oprette fleksjob på meget få timer.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministerens kommentar til henvendelser af 5/8 og 4/11-2015 fra Bisidderhjælpen om udsatte borgere, der er omfattet af beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
Der er ikke fastsat en bestemt timegrænse for, hvor meget en person skal kunne ar-
bejde for at blive visiteret til fleksjob. Men hvis der er tale om et fleksjob af få ti-
mers varighed, at det en forudsætning, at arbejdsevnen kan udvikles.
Jeg mener, at der med de seneste års beskæftigelsesreformer er etableret gode
rammer for, at flest muligt kan få den nødvendige støtte til at opnå eller fastholdes i
job. Men det forudsætter naturligvis, at kommunerne laver en organisering, der gør
det muligt for deres medarbejdere at tilrettelægge sagsbehandlingen i overens-
stemmelse med intentionerne i lovgivningen.
Det er vigtigt, at de enkelte kommuner har mulighed for at organisere sig, så det
passer til de gældende lokale forhold.
Samtidig vil jeg gerne understrege, at Beskæftigelsesministeriet følger kommuner-
nes implementering af hver enkelt af reformenerne tæt, så vi kan se, om den over-
ordnede udvikling på områderne lever op til de intentioner, der lå i reformerne.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2