Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1679205_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Lennart Damsbo-Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
24. oktober 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 643 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Len-
nart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 643:
Der ønskes en redegørelse for kommunernes anvendelse af de øremærkede
J.nr. 16/14695 /2016-6760
midler til voksne ordblinde på FFL 2017 § 17.46.30 Styrket indsats for ledige
ordblinde og læse- og skrivesvage. Oversigten over anvendelsen af midlerne
ønskes opdelt på kommuner for årene 2014 og 2015.
Såfremt der findes andre puljer, (under-)konti el. lign. på Beskæftigelsesministeri-
ets område, der retter sig mod voksne ordblinde, ønskes en tilsvarende redegørelse
for anvendelsen af disse midler.”
Svar:
Som led i Aftale om finansloven for 2012 mellem den daværende regering og En-
hedslisten blev der afsat en bevilling på i alt 25 mio. kr. i 2012 til en styrket indsats
for ledige, der mangler basale kvalifikationer (§ 17.46.30 Styrket indsats for ledige
ordblinde og læse- skrivesvage).
Den daværende regering besluttede efter aftale med Enhedslisten at udmønte bevil-
lingen til følgende syv initiativer:
Let adgang til selvtest på nettet (2 mio. kr.)
Gratis adgang for alle borgere til it-hjælpeværktøjer (8 mio. kr.)
Modernisering af hjemmeside målrettet ordblinde og læse- og skrivesvage (2
mio. kr.)
Undervisning af medarbejdere i a-kasser og jobcentre i bedre hjælp til ordblin-
de/læse- og skrivesvage (2 mio. kr.)
Opsøgende indsats over for virksomhederne (7 mio. kr.)
Afprøvning af IT-værktøjer for unge ordblinde og læse- og skrivesvage i for-
bindelse med brobygningsprojekter (1 mio. kr.)
Oplysning til borgerne (3 mio. kr.)
Alle syv oprindelige initiativer er afsluttet, og der udarbejdes nu en samlet opsam-
ling på aktiviteterne, som forventes at foreligge i december 2016.
Med Aktstykke 130 af 5. maj 2015 blev det dog besluttet at afsætte 7,2 mio. kr. til
forlængelse af initiativet vedrørende opsøgende indsats over for virksomhederne,
hvoraf 4,2 mio. kr. finansieres af mindreforbrug på puljen. Desuden tilføres der
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om en redegørelse for kommunernes anvendelse af de øremærkede midler til ordblinde, til beskæftigelsesministeren
yderligere 3,0 mio. kr. som en ekstraordinær bevilling udover de allerede afsatte 25
mio. kr. Projektet forventes afsluttet ultimo 2017.
Der spørges desuden til en redegørelse for forbruget i 2014 og 2015.
I 2014 var der et forbrug på puljen på 4,5 mio. kr. til betaling af de allerede igang-
satte initiativer.
I 2015 var der et forbrug på 7,8 mio.kr., hvoraf 7,2 mio. kr. blev givet som tilsagn
til forlængelse af det omtalte projekt om en virksomhedsrettet indsats overfor ord-
blinde og læse- og skrivesvage. Udgifterne kan ikke fordeles på kommuner, da de
er afholdt centralt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Der er på nuværende tidspunkt (oktober 2016) et disponibelt beløb på 1,5 mio. kr.
tilbage på kontoen, som bl.a. forventes afsat til gennemførelse af en erfaringsop-
samling på aktiviteterne, jf. ovenfor.
Der findes ikke umiddelbart andre puljer, (under-) konti el. lign. på Beskæftigel-
sesministeriets område, der specifikt retter sig mod voksne ordblinde.
I forbindelse med
Aftale om bekæmpelse af langtidsledighed
(V, K, DF, R, LA) og
Aftale om en styrket indsats over for unge ledige
(V, K, S, DF, R, KD) blev der i
2010 udmeldt to regionale puljer til opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser
for personer henholdsvis over og under 30 år. Puljerne blev udmeldt til alle landets
kommuner ud fra objektive kriterier. Bevillingerne til de to puljer er udløbet med
udgangen af 2013. Der er et mindreforbrug på de to puljer på i alt 38,9 mio. kr.
Samtidig er der inden for beskæftigelsesindsatsen mulighed for at bevillige målret-
tede forløb til voksne ordblinde, f.eks. FVU kurser, som en del af den almindelige
aktive indsats.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2