Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1673402_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
7. oktober 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 641 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 641:
J.nr. 2016-6168/20165200291
”På samrådet den 23. juni 2016, jf. BEU alm. del samrådsspørgsmål BQ-BS oply-
ste ministeren, at der var behov for international regulering i forhold til arbejdet
med epoxy og isocyanater og ikke danske særregler, der kan skade danske virk-
somheders konkurrenceevne. Vil ministeren på den baggrund arbejde internationalt
for at sikre en arbejdsmiljømæssig sikker måde at arbejde med epoxy og isocyana-
ter.”
Svar:
Det er vigtigt først og fremmest at understrege, at Arbejdstilsynet vurderer, at det
med de gældende regler er muligt at sikre medarbejderne mod udsættelse i arbejds-
situationen, så der ikke gås på kompromis med deres sikkerhed og sundhed.
På samrådet den 23. juni 2016 nævnte jeg, at jeg ikke mener, det er hensigtsmæs-
sigt, hvis vi alene fra dansk side indfører eksplicitte krav til substitution i de tilfæl-
de, hvor substitution er teknisk muligt, men hvor det vil være forbundet med ufor-
holdsmæssigt høje omkostninger for virksomheden at substituere. Her vil et højere
omkostningsniveau i forhold til udenlandske konkurrenter gøre det vanskeligere at
opretholde en produktion i Danmark.
Regeringen arbejder i EU generelt for at sikre beskyttelsen af arbejdstagere på et
højt niveau. Målet er, at niveauet generelt i EU bør være på niveau med de med-
lemsstater, der har det højeste beskyttelsesniveau af arbejdstagerne, som vi har i
Danmark. Denne tilgang gælder også i forhold til reguleringen af kemiske stoffer,
herunder epoxy og isocyanater.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen