Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
7. oktober 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 637 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 637:
J.nr. 2016-6168/20165200291
”Som opfølgning på ministerens besvarelse af BEU alm. del spørgsmål 418 bedes
ministeren oplyse, om der skal foretages en ny målerapport i forbindelse med
Siemens Wind Powers redegørelse til Arbejdstilsynet.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har
oplyst følgende:
”Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 636 er det Arbejdstilsynets vurde-
ring, at de oplysninger, som Arbejdstilsynet har til rådighed, vurderes at være til-
strækkelige, da disse har vejledende karakter. Derudover er der ikke krav om uaf-
hængighed i udarbejdelsen af målerapporten, hvorfor det ikke er ikke er afgørende
hvem, der har udført målingerne.
Videre skal det bemærkes, at dispensationen til Skagen Sandblæseri & Skibs-
Service ApS blev tilbagekaldt ved Arbejdstilsynets afgørelse af 14. september
2016, jf. svar på spørgsmål 631 (alm. del), ligesom det, som beskrevet i svaret på
spørgsmål nr. 632 (alm. del), ved fremtidige dispensationer i afgørelsen vil blive
understreget, at såfremt Arbejdstilsynet konstaterer, at et eller flere vilkår for en di-
spensation ikke overholdes, må virksomheden forvente, at dispensationen tilbage-
kaldes.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen