Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1673380_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
7. oktober 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 631 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 631:
J.nr. 2016-6168/20165200291
”Ministeren bedes uddybe, hvorfor Arbejdstilsynet ikke har fundet grundlag for at
tilbagekalde Siemens Wind Powers dispensation til sprøjtearbejdet og hvilke
forhold, der skulle være til stede for at dispensationen kunne ophæves.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har
oplyst følgende:
”Det kan oplyses, at Arbejdstilsynet i afgørelse af 14. september 2016 tilbagekaldte
dispensationen af 11. april 2016 fra epoxysprøjteforbuddet. Ansøgningen om di-
spensation var indgivet af Siemens Wind Power A/S på vegne af Skagen Sandblæ-
seri & Skibs-Service ApS.
Dispensationen vedrørte sprøjtepåføring af epoxy til overfladebehandling af støbe-
forme til vindmøllevinger hos Siemens Wind Power A/S i hal K på Mølholmsvej 2,
Aalborg.
Det har vist sig, at der i forhold til den nævnte dispensation og i forhold til tidligere
dispensationer med tilsvarende vilkår i flere tilfælde enten ikke er sket anmeldelse
af sprøjtearbejdet, eller ikke er sket rettidig anmeldelse.
Herudover har Siemens Wind Power A/S den 18. august 2016 oplyst, at Skagen
Sandblæseri & Skibs-Service ApS i en periode har anvendt et andet epoxyprodukt,
end der er angivet i den nævnte dispensation fra 11. april 2016.
Arbejdstilsynet vurderede, at ovennævnte forhold viste, at virksomheden ikke for-
måede systematisk at efterleve klare vilkår for dispensationen af 11. april 2016 og
tilbagekaldte derfor dispensationen.”
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af Siemens’ redegørelse og Arbejdstilsynets konklusion herpå, til beskæftigelsesministeren
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2