Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1673377_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
7. oktober 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 634 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 634:
J.nr. 2016-6168/20165200291
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan Arbejdstilsynet generelt forholder sig til
virksomheder, der gennem en længere årrække har haft så mange tilfælde af
anerkendte arbejdsskader som Siemens Wind Power.”
Svar:
Arbejdstilsynet har faste procedurer for anvendelse af anmeldelser om erhvervs-
sygdomme, der sikrer, at disse oplysninger indgår som en fast del af udvælgelsen
af virksomheder til tilsyn. Efter disse procedurer skal Arbejdstilsynets tilsynscentre
hvert halve år udvælge virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme.
Til brug herfor udarbejdes der en oversigt, der viser produktionsenheder, hvor der
har været anmeldt én alvorlig kemisk erhvervssygdom indenfor et halvt år. Over-
sigten viser også produktionsenheder, hvor der har været en ophobning af anmel-
delser på samme produktionsenhed af samme type sygdom inden for et halvt år.
De certificerede virksomheder har hidtil ikke været omfattet af denne procedure,
hvor man for disse virksomheder har man alene anvendt alvorlige ulykker og kla-
ger som indikator for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Som jeg oplyste på samrådet den 27. maj 2016 vil Arbejdstilsynet fremadrettet sik-
re en aktiv og systematisk anvendelse af oplysninger om anmeldte erhvervssyg-
domme – også på de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder.
Som ligeledes nævnt på samrådet den 27. maj 2016, indgår oplysninger om aner-
kendte arbejdsskader imidlertid ikke som grundlag for Arbejdstilsynets tilsyn med
virksomhederne.
Dette skyldes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidl. Arbejdsskadestyrelsen) i
sin sagsbehandling har fokus på, at den enkelte borger får den godtgørelse og er-
statning, som den pågældende har krav på. Som følge heraf er sagerne ikke identi-
ficeret på virksomhedsniveau, og kan derfor ikke umiddelbart indgå som grundlag
for Arbejdstilsynets udvælgelse af virksomheder til tilsyn.
Giver oplysninger om anmeldte erhvervssygdomme anledning til mistanke om al-
vorlig overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne, vil Arbejdstilsynet sikre, at der bliver
fulgt op overfor de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 634: Spm. om, hvordan Arbejdstilsynet generelt forholder sig til virksomheder, der har haft mange tilfælde af anerkendte arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren
Derudover er det som led i arbejdsmiljøaftalen fra marts 2015 det aftalt, at det skal
undersøges, hvordan arbejdsskadedata kan anvendes i det forebyggende arbejde på
virksomhederne og således indgå i udvælgelsen af, hvilke virksomheder Arbejdstil-
synet skal føre tilsyn med.
Indtil resultatet af dette arbejde foreligger, anvender Arbejdstilsynet opgørelser
over anmeldte arbejdsskader som grundlag for udvælgelse af virksomheder til til-
syn i stedet for oplysninger om anerkendte arbejdsskader. Oplysningerne, der fin-
des i Arbejdstilsynets erhvervssygdomsregister, omfatter alle anmeldelser om er-
hvervssygdomme, herunder også sager, som ikke sagsbehandles i Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring med henblik på erstatning eller godtgørelse.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2