Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1667610_0001.png
TALE
Samrådstale vedr. spm. CA, CB, CC og CD om 225-
timersreglen (Det talte ord gælder)
Samrådsspørgsmål CA
Ministeren bedes kommentere artiklen: ”Aftale om kontanthjælp:
48.777 risikerer at miste støtte”, jf.
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/
syd/aftale-omkontanthjaelp-48777-risikerer-miste-stoette, og herun-
der redegøre for, hvorvidt ministeren – med det store antal af men-
nesker, der risikerer at miste støtte - finder anledning til at ændre i de
økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af
225-timers reglen, som vurderet af regeringen i forbindelse med be-
handlingen i Folketinget af lovforslag L 113 folketingsåret
2015-16?
Samrådsspørgsmål CB
Ministeren bedes redegøre for ministeriets seneste vurdering af, hvor
mange borgere i Danmark der berøres af 225-timers reglen og her-
under for, hvorvidt ministeriets skøn har ændret sig siden behandlin-
gen af L 113 om indførelsen af 225-timers reglen.
Samrådsspørgsmål CC
Hvilke eventuelle initiativer har regeringen planlagt, såfremt ministe-
riets vurdering
af antallet af kontanthjælpsmodtagere, der bliver ramt af 225-timers
reglen, skulle vise sig at være fejlagtigt?
Samrådsspørgsmål CD
Da dagpengeperioden blev forkortet, mistede langt flere mennesker
retten til dagpenge end beregnet af Beskæftigelsesministeriet. Nu
tyder en del på, at ministeriets tal vedrørende antallet af personer,
der vil blive berørt af kravet i det vedtagne lovforslag L 113 om bl.a.
225 timers arbejde bliver langt højere end først antaget. Hvilke initia-
tiver vil ministeren sætte i gang for, at Folketinget i den slags situati-
oner får retvisende tal og dermed et seriøst grundlag for beslutnin-
gerne? Vil ministeren overveje at give dispensation til de mange be-
rørte borgere, eller udskyde lovens ikrafttræden, hvis det viser sig, at
det virkelige antal langt overstiger regeringens beregninger?
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 629: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 22. september 2016 om 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
Indledning
Samrådet i dag handler om regeringens skøn over
antallet af personer, der vil blive berørt af 225-
timersreglen.
Jeg vil besvare de fire spørgsmål CA, CB, CC og
CD under et, da de alle går på de skøn, der fremgår
af L 113, og som vi tog udgangspunkt i, da vi be-
handlede lovforslaget.
Der har den seneste tid cirkuleret mange forskelli-
ge tal i pressen. Både i forhold til, hvor mange, der
er blevet varslet, og hvor mange der vil blive be-
rørt af 225-timersreglen.
Jeg vil egentlig godt starte med at slå fast, at mit
fokus i forhold til de her nye regler er, at de ind-
holdsmæssigt administreres, som de er tænkt og
efter reglerne. Det vil sige, at borgere, der kan ar-
bejde ordinært i 225 timer, skal være omfattet,
mens borgere, der ikke kan, skal undtages.
Så er det for mig trods alt mindre vigtigt, om vi
rammer embedsmændenes skøn på sidste decimal,
selvom vi selvfølgelig er optaget af, at de skøn vi
laver - på trods af usikkerhed - rammer bedst mu-
ligt. Men de er altså netop skøn og ikke måltal.
Debatten om antallet af udsendte varslingsbreve
har været ude af proportioner. Der kan ikke sættes
lighedstegn mellem antallet af varslede personer
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 629: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 22. september 2016 om 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
og det antal personer, som vil få hjælpen nedsat
som følge af 225-timersreglen.
Jeg savner en mere nuanceret debat, for uanset de
politiske uenigheder, vi har om rimeligheden i de
her nye regler, så synes jeg, vi har en fælles inte-
resse i ikke at skabe virak og myter om, hvad kon-
sekvenserne er.
Vi indfører reglen for at sikre, at så mange som
muligt får og bevarer en arbejdsmarkedstilknyt-
ning og mulighed for hel eller delvis selvforsørgel-
se. Og vi indfører reglen, fordi vi synes, at det er
fuldstændig rimeligt, at adgangen til fuld kontant-
hjælp, for dem der har muligheden for det, også
bør afhænge af, at man har leveret noget på ar-
bejdsmarkedet.
Og vi har samtidig indrettet reglen sådan, at perso-
ner, der ikke kan arbejde, selvfølgelig bliver und-
taget for en rådighedsregel skal selvfølgelig kun
forpligte dem, der har evnen til at opfylde kravet.
Beskæftigelsesministeriets skøn
De mange forkerte tal og misforståelser ærgrer
mig. Jeg vil derfor gerne starte med at gøre det helt
klart, hvilke tal Beskæftigelsesministeriet har lagt
til grund.
Beskæftigelsesministeriet har i lovforslaget skøn-
net, at omkring 9.000 fuldtidspersoner i 2016 vil få
3
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 629: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 22. september 2016 om 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
1667610_0004.png
ydelsen nedsat som følge af 225-timersreglen, og
tallet er 8.000 fuldtidspersoner opgjort ved et så-
kaldt strukturelt ledighedsniveau.
Ministeriet har skønnet over fuldtidspersoner og
ikke antal berørte personer. Antallet af berørte per-
soner set over et år kan og vil i sagens natur være
højere end antallet af fuldtidspersoner (fordi der
heldigvis er mange, som ikke er på kontanthjælp
hele året).
Skønnet er baseret på en faglig vurdering, der blev
foretaget i forbindelse med afskaffelsen i 2011 af
den tidligere 225-timersregel. Skønnet for antallet
af berørte personer bygger dermed ikke på det for-
ventede antal varslingsbreve.
I forhold til antallet af varslingsbreve kan jeg op-
lyse, at ministeriet har skønnet, at der i 2016 skal
udsendes omkring 57.000 varslingsbreve.
Der er tale om skøn, og de er i sagens natur behæf-
tet med usikkerhed og afhænger blandt andet af
den helt konkrete situation for den enkelte kon-
tanthjælpsmodtager, kommunernes indsats og ad-
ministration på området og den samlede udvikling
i antallet af modtagere af kontanthjælp mv.
For så vidt angår antallet af varslingsbreve, er der
pr. 9. september udsendt omkring 59.000, og der-
4
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 629: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 22. september 2016 om 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
med vil det endelige tal for 2016 blive højere end
det oprindelige skøn på 57.000.
For så vidt angår skønnet for hvor mange, der rent
faktisk bliver berørt af 225-timersreglen i 2016,
ved vi det selvsagt ikke det på nuværende tids-
punkt. Men der er ikke på nuværende tidspunkt
grundlag for at ændre de tidligere skøn for de øko-
nomiske konsekvenser af Jobreform fase I.
Der er derfor heller ikke grundlag for udsagnet i
spørgsmål CD om, at antallet, der berøres af 225-
timersreglen, vil blive højere end først antaget.
I Beskæftigelsesministeriet tager vi opgaven med
at udarbejde skøn meget seriøst, men jeg vil godt
igen slå fast, at mit primære politiske mål med
kontanthjælpsændringerne ikke er at ramme usikre
skøn på sidste decimal. Det er, at reglerne admini-
streres, som de er tænkt og aftalt mellem partierne.
Hvis flere end 9.000 fuldtidspersoner skulle ende
med at blive omfattet, er det selvfølgelig noget, vi
vil følge tæt, men det er ikke noget, der giver an-
ledning til at ændre på reglerne så længe, de admi-
nistreres, som de er tænkt.
Tilsvarende har jeg heller ikke planer om at
stramme 225-timersreglen, hvis færre end 9.000
5
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 629: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 22. september 2016 om 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
ender med at blive omfattet, så længe det ikke er
udtryk for, at de administreres forkert.
Tværtimod vil det da glæde mig som beskæftigel-
sesminister, hvis fx flere end forventet motiveres
af de nye regler og finder den beskæftigelse, der
skal til, for at leve op til kravet i 225-timers reglen.
Det er også svaret på spørgsmål CD om mine evt.
overvejelser om dispensationsregler.
Implementering af Jobreform fase I
Netop for at understøtte en korrekt administration
af reglerne har Beskæftigelsesministeriet haft et
stort fokus på at understøtte kommunernes imple-
mentering.
Ministeriet har med inddragelse af KL udarbejdet
vejledninger til kommunerne, hvor der blandt an-
det er gjort opmærksom på de kriterier, som kom-
munerne skal vurdere, når de skal tage stilling til,
om en persons arbejdsevne er så begrænset, at
vedkommende skal undtages.
Da loven blev vedtaget, blev der udsendt en start-
vejledning og en bekendtgørelse med tilhørende
vejledning om kommunernes pligt til at varsle og
vejlede borgerne.
Der er også udarbejdet pjecer, som kommunerne
kan udlevere til borgerne, og der er lavet en guide
6
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 629: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 22. september 2016 om 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
til kommunerne om de forhold, der kan lægges
vægt på i forbindelse med overvejelser om undta-
gelse fra reglen.
Jeg vil også fremhæve, at aftalepartierne fra star-
ten har lagt vægt på, at udsatte borgere skal have
afklaret deres arbejdsevne og forsørgelsesgrund-
lag, og at kommunerne skal tage stilling til, om de
overhovedet hører hjemme i kontanthjælpssyste-
met.
Senest har Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering sendt et brev til alle landets kommuner
med en oversigt over antal udsendte varslingsbre-
ve i de enkelte kommuner, så vi hurtigt sørger for
at udbrede den information, vi indsamler centralt
og dermed kan understøtte administration og op-
følgning i kommunerne.
I brevet opfordres kommunerne til at orientere sig
i tallene og vurdere, om kommunens implemente-
ring af 225-timersreglen og udsendelse af vars-
lingsbreve er der, hvor den bør være.
Endelig gennemføres der i 2017 en evaluering,
som skal belyse, i hvilket omfang kommunerne får
afklaret udsatte kontanthjælpsmodtagere arbejds-
evne og forsørgelsesgrundlag.
7
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 629: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 22. september 2016 om 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
Evalueringen kommer dermed til at afdække, om
kommunerne forelægger sager for rehabiliterings-
teamet, når en borger har komplekse problemer –
med henblik på, om borgeren for eksempel skal
visiteres til ressourceforløb, fleksjob og førtids-
pension.
Tak for ordet.
8