Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Peter Hummelgaard Thomsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
19. oktober 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 625 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Hummelgaard Thomsen (S).
Spørgsmål nr. 625:
J.nr. 20165200286
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke forventninger regeringen har til, at Kom-
missionen vil ajourføre de eksisterende direktiver, for så vidt angår muskel- og
knoglelidelser – i forbindelse med fx vibrationer, manuel håndtering af byrder og
skærmterminaler? ”
Svar:
Kommissionen er endnu ikke kommet med sin rapport om evalueringen af Ram-
medirektivet og de 23 særdirektiver på arbejdsmiljøområdet.
I afrapporteringen til Kommissionen om den praktiske gennemførelse af direkti-
verne i 2013 har man fra dansk side peget på relevansen af en opdatering af direk-
tivet om håndtering af byrder og skærmterminaler og har i den sammenhæng op-
fordret Kommissionen til at arbejde videre med at udvikle et direktiv, som så vidt
muligt dækker alle risikofaktorer, som kan medføre muskelskeletbesvær, og ikke
alene tunge løft.
Regeringen finder det nærliggende, at Kommissionen medtager ønsket i forbindel-
se med det videre arbejde med opdatering af direktiverne. Dette er også er et gene-
relt ønske, som EU's beskæftigelsesministre har peget på i rådskonklusionerne fra
2015.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen