BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

September 2016

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd

den 16. september 2016 om nedslidning på arbejds-

markedet (samr CH-CJ).

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jen-

sen (S).

Samrådsspørgsmål CH

”Hvad er ministerens overordnede kommentarer

og løsningsforslag ift. forskelle på nedslidning af

forskellige faggrupper på arbejdsmarkedet, jf. tal i

artikler i Ekstra Bladet den 26. august om ned-

slidning blandt 3F’ere.”

Samrådsspørgsmål CI

”Ministeren bedes redegøre for regeringens ind-

sats for nedslidte på arbejdsmarkedet, samt hvor-

vidt regeringen planlægger ændringer i denne ind-

sats?”

Samrådsspørgsmål CJ

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er

regeringens holdning, at forskellige faggrupper i

Danmark har lige vilkår og muligheder ift. ned-

slidning, levetid og tilbagetrækning?”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Indledning

Tak for invitationen til dette samråd om nedslid-

ning og tilbagetrækning. Der er stillet tre tæt be-

slægtede spørgsmål, som handler om regeringens

indsats for nedslidte og om forskellige faggrupper

har lige muligheder ift. levetid og tilbagetrækning.

Jeg vil derfor besvare de stillede spørgsmål samlet.

Stigningen i levealder

Generelt går udviklingen for levetiden i den rigtige

retning. Danskerne bliver sundere, og vi lever

længere. Det er positivt.

Stigende restlevetid og faldende aldersbetinget dø-

delighed giver sig udslag i, at ældre ikke bare har

flere leveår, men også flere ”gode” leveår – så-

kaldt sund aldring.

Den stigende levetid afspejler blandt andet mindre

fysisk nedslidning, som følge af den teknologiske

udvikling og en ændret beskæftigelses- og uddan-

nelsessammensætning i befolkningen. Hertil

kommer sundere levevis og den medicinske udvik-

ling.

Det viser sig også ved, at op mod halvdelen af alle

60-64 årige i dag er i beskæftigelse, mens det til-

bage i år 2000 kun var ca. en tredjedel. Denne

stigning i beskæftigelsen er sket bredt på tværs af

uddannelsesgrupper.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

En analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser

desuden, at beskæftigelsesandelen efter tilbage-

trækningsreformen i 2011 især er steget blandt 60-

årige med grundskole som højest fuldførte uddan-

nelse. Der er tale om en stigning på 17 pct.point

for denne gruppe.

Dertil kommer, at beskæftigelsesandelen for 60-

årige personer med erhvervsfaglige uddannelser

samt mellemlange videregående uddannelser er

steget med henholdsvis godt 12 pct.point og godt

14 pct.point.

Når det kommer til tilbagetrækning, mener jeg, at

det er naturligt, at pensionsalderen afspejler den

højere levealder.

Og et bredt flertal i Folketinget har vedtaget at

knytte pensionsalderen til udviklingen i levetiden.

Den nuværende indeksering af folkepensionsalde-

ren blev indført ved Velfærdsaftalen i 2006.

I aftalen blev det understreget, at der samtidig skal

gøres en særlig indsats for at reducere nedslidning

og styrke arbejdsmiljøet og for at forbedre jobmu-

lighederne for de ældre.

Sigtet var - og er - at vi skal have fokus på fasthol-

delse og forebyggelse og på at skabe nogle gode

rammer for arbejdslivet. Det er et fælles ansvar –

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

for os som politikere, for arbejdsmarkedets parter

og for den enkelte virksomhed og medarbejder.

Ændret tilbagetrækningsalder er nødvendig

Levetiden er dog steget langt hurtigere, end det

blev forventet, da Velfærdsaftalen blev indgået i

2006 og også siden Tilbagetrækningsreformen fra

2011.

Restlevetiden for 60-årige er steget både for ufag-

lærte og for personer med korte og længerevarende

uddannelser.

Ser man alene på de personer, der er i arbejdsstyr-

ken, og som vi kræver skal stå til rådighed for ar-

bejdsmarkedet, er restlevetiden for 59-årigesteget

med omtrent 2 år i perioden 2004 til 2014 på tværs

af uddannelsesgrupper.

Den kraftige stigning i levetiden indebærer, at re-

guleringen af folkepensionsalderen er ”kommet

bagud” i forhold til levetiden.

Aftalen om levetidsindekseringen fra 2006 sigter

på at ramme en forventet pensionsperiode på 14�½

år - målt med udgangspunkt i den forventede rest-

levetid for en 60-årig.

Men som det er i dag, har eksempelvis personer,

der er født i 1960, udsigt til i gennemsnit godt 18

år som folkepensionister.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Den positive udvikling i levealderen betyder, at

der er udsigt til relativt store underskud på de of-

fentlige finanser i perioden 2030 – 2055 – det der

også kaldes hængekøjeudfordringen.

I regeringens 2025-plan indgår derfor en forhøjel-

se af folkepensionsalderen med 6 måneder fra

2025. Folkepensionsalderen bliver dermed 67�½ år

i 2025 og 68�½ år i 2030.

Tilpasningen af efterløns- og pensionsalderen bi-

drager til at mindske denne udfordring, og bidra-

ger dermed til at undgå årtier med store underskud.

Regeringen opfatter derfor tilpasningen af pensi-

onsalderen som en økonomisk nødvendighed, ud

fra et hensyn til de kommende generationer. De vil

med denne ændring være bedre økonomisk stillet,

end hvis vi ikke foretog os noget.

Forskelle i stigende levealder

Jeg anerkender, at der er sociale forskelle i leveti-

den. Disse forskelle kan være knyttet til belastnin-

ger på arbejdsmarkedet og forskelle i livsstil.

Flere undersøgelser har dokumenteret, at forskel-

len i dødelighed mellem uddannelsesgrupper i me-

get høj grad kan forklares ved forskelle i de så-

kaldte KRAM-faktorer, det vil sige Kost, Rygning,

Alkohol og Motion.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Når det er sagt, anerkender jeg naturligvis, at ar-

bejdet i visse brancher er fysisk hårdt og medfører

risiko for nedslidning.

Jeg mener dog ikke, at løsningen fx er at have en

lavere folkepensionsalder eller efterlønsalder for

visse grupper i befolkningen. Det ville i givet fald

også være meget vanskeligt at gøre dette på en ret-

færdig og rimelig måde.

Jeg mener i stedet, at vi skal se på årsagerne til

disse forskelle og fortsætte arbejdet med at forbed-

re arbejdsmiljøet i brancher, hvor der er risiko for

nedslidning.

Arbejdsmiljøindsatsen

Vi ved, at et sundt og sikkert arbejdsmiljø bidrager

til at forebygge nedslidning og arbejdsskader. Der-

for er jeg også meget optaget af, at der er et or-

dentligt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Som virksomhed har man en forpligtelse til at ska-

be ordentlige arbejdsmiljøforhold for sine ansatte.

Nedslidning og arbejdsskader kan både have store

konsekvenser for den enkelte og medføre store ud-

gifter for virksomheden og for samfundet.

Siden januar 2016 har tilsynsindsatsen i Arbejds-

tilsynet været markant mere risikobaseret. Det be-

tyder, at Arbejdstilsynet nu i endnu højere grad

målretter tilsynet mod de virksomheder, hvor der

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

forventes at være størst risiko for arbejdsmiljøpro-

blemer.

Hvert år prioriterer Arbejdstilsynet at have fokus

på et antal nedslidningstruede brancher. Når Ar-

bejdstilsynet tager på risikobaseret tilsyn i disse

brancher, har de et særligt fokus på overbelastnin-

ger i det psykiske arbejdsmiljø og muskel-skelet-

besvær. Det kan fx være på et hospital eller en

ældrepleje.

Derved har Arbejdstilsynet integreret erfaringer og

viden fra de tidligere særlige tilsynsindsatser i det

risikobaserede tilsyn. Det vil sige indsatser, der

særligt rettede sig mod de nedslidningstruede

brancher.

Det er vigtigt for mig, at den viden, vi har om ar-

bejdsulykker og nedslidningsskader, knyttes tætte-

re sammen med viden og erfaringer fra tilsyns- og

forebyggelsesindsatsen.

Fra 1. juli 2016 er der etableret en ny institution –

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring – som har over-

taget behandlingen af arbejdsskadesager fra Ar-

bejdsskadestyrelsen. Samtidig har regeringen sam-

let udviklingsarbejdet på arbejdsskadeområdet i

Arbejdstilsynet

Ved at placere disse opgaver i Arbejdstilsynet er

første skridt taget for i endnu højere grad at sam-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

tænke arbejdsskadeindsatsen med Arbejdstilsynets

forebyggende indsatser.

Der er i den forbindelse sat en række initiativer i

gang. Fælles for dem alle er, at viden om arbejds-

skader skal videreudvikles og anvendes til at gøre

forebyggelsen af arbejdsskader og nedslidning

endnu mere målrettet.

Samtidig skal vi udnytte de muligheder, som nye

fælles it-løsninger giver, fx ved at informationer

fra arbejdsskadeanmeldelser tidligere opsamles og

anvendes til at styrke forebyggelses- og tilsynsind-

satsen.

Fleksible tilbagetrækningsmuligheder

Men - på trods af den positive udvikling i leveal-

deren og sundheden, og på trods af indsatsen for at

forbedre arbejdsmiljøet og forebygge nedslidning,

vil der fortsat være mennesker, som ikke kan ar-

bejde frem til efterløns- eller pensionsalderen.

Mennesker, der er blevet nedslidt efter mange år

på arbejdsmarkedet, har fx mulighed for en før-

tidspensionering eller et fleksjob, hvis deres ar-

bejdsevne er væsentligt og varigt nedsat.

De hårdest ramte, der slet ikke har mulighed for en

meningsfuld tilknytning til arbejdsmarkedet, kan

få tilkendt en førtidspension.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Og her er der skabt en særlig enkel og hurtig ord-

ning i form af seniorførtidspension, for personer

med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet,

der har højest fem år til folkepensionsalderen.

Borgere, der søger om en seniorførtidspension, har

ret til at få sagen behandlet inden for maksimalt 6

måneder, og kommunen skal ikke iværksætte tiltag

som ressourceforløb for at udvikle arbejdsevnen.

Og af dem, der søger, får 9 ud af 10 en førtidspen-

sion. Så selvom ordningen er blevet brugt mindre

end oprindeligt skønnet, er det min vurdering, at

ordningen fungerer efter hensigten.

Der kan flere forklaringer på, at ordningen bruges

mindre end forventet. Fx sundere aldring, som jeg

netop har beskrevet. En anden vigtig forklaring på

den mindre tilgang til ordningen er den nye og

langt mere rummelige fleksjobordning.

Med reformen af førtidspension og fleksjob er der

nu mulighed for at blive ansat i et fleksjob – også

selvom man kun har kapacitet til at arbejde få ti-

mer om ugen.

Det er i høj grad kommet gruppen af ældre til go-

de, idet antallet af personer over 60 år, der påbe-

gynder et fleksjob, er fordoblet fra 577 i 2011 til

1.155 i 2015.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Og for mig er det en entydig succeshistorie, at fær-

re end forventet søger om seniorførtidspension, når

langt flere til gengæld kommer i et fleksjob.

Det vil vi gerne understøtte yderligere. Regeringen

har derfor med 2025-planen foreslået, at vi indfø-

rer en seniorfleksjobordning. Ordningen skal gøre

det muligt for personer med en langvarig tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet, som højst har fem år til

folkepensionsalderen, at få nem og hurtig adgang

til et seniorfleksjob.

Ordningen indebærer helt konkret, at man selv kan

søge om et fleksjob, ligesom sagsbehandlingstiden

maksimalt må være 6 måneder.

Samlet set har vi således førtidspensions og fleks-

jobordninger, der sikrer, at mennesker, der er ned-

slidte i en grad, så de ikke kan fortsætte med at ar-

bejde ordinært indtil folkepensionsalderen, har

mulighed for at trække sig tilbage gennem andre

ordninger.

Og ordningerne bliver i høj grad brugt til gruppen

af ældre på arbejdsmarkedet. I alt ca. 62.000 bor-

gere i alderen 60-64 år modtog førtidspension eller

var i fleksjobordningen i 2015.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Afslutning

Samlet set synes jeg, at vi skal hæfte os ved, at det

er en meget positiv udvikling, at vi bliver sundere

og lever længere.

Der er i de senere år gennemført en række refor-

mer, der bidrager til at sikre, at denne positive ud-

vikling også bliver omsat til flere aktive år på ar-

bejdsmarkedet.

Reformerne har medvirket til, at beskæftigelsen

siden 2000 er steget for alle alderstrin blandt 55-

70-årige.

Op mod halvdelen af 60-64-årige er i dag i be-

skæftigelse mod knap en tredjedel i 2000. Den sti-

gende beskæftigelse blandt 60-64 årige er sket

bredt på tværs af uddannelsesgrupper.

Samfundsmæssigt har vi en økonomisk interesse i

- så vidt muligt - at fastholde de ældre på arbejds-

markedet. Det er nødvendigt, hvis vi fortsat skal

have mulighed for at finansiere det nuværende vel-

færdssamfund. Men det er også i den enkeltes

egen interesse.

Samtidig skal vi naturligvis fortsat tage hånd om

de mennesker, der af den ene eller anden grund,

ikke kan fortsætte med at arbejde på fuld tid, helt

frem til efterløns- eller folkepensionsalderen.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Det mener jeg også, vi gør med den fleksible og

rummelige fleksjobordning, som vi nu foreslår ud-

videt med muligheden for seniorfleksjob, og den

fortsatte mulighed for førtidspension, for dem

uden eller med kun meget lille arbejdsevne.

Desuden er det nødvendigt med fortsat fokus på

fastholdelse og forebyggelsesindsatsen samt en ak-

tiv og fokuseret indsats på arbejdsmiljøområdet.

Det mener jeg også regeringen lever op til.

Tak for ordet