Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1676825_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
14. oktober 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 609 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Tor-
sten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 609:
J.nr. 16/14107
”Ministeren bedes oplyse, om de data om ydelser, der tilgår Udbetaling Danmark
fra kommunerne er de samme data, som KMD benytter, og i forlængelse heraf for-
klare, om KMDs fejl i brevudsendingen til kontanthjælpsmodtagere er et udtryk
for, at der er tvivl om, hvor mange personer, der rammes af kontanthjælpsloftet.”
Svar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser følgende, som jeg kan hen-
holde mig til:
”Spørgsmålet forstås således, at der spørges til de fejl i afgørelsesbreve om borger-
nes loftsstørrelser, som KMD udsendte på kommunernes vegne medio september
2016, og om disse fejl har betydning for de oplysninger, Udbetaling Danmark skal
bruge ved beregning af borgernes loftsreduktion.
Fejlene bestod for det første i, at alle borgere i Jylland (på nær Aarhus) og på Fyn
modtog brevet med henholdsvis Esbjerg kommune og Odense kommune som af-
senderkommune. For det andet fik en række borgere meddelt en forkert loftsstør-
relse, fordi den registrerede samlivsstatus ikke var slået igennem i loftindplacerin-
gen.
Fejlen vedrørende afsenderkommune blev rettet op af KMD, som på kommunernes
vegne udsendte nye breve med korrekt afsenderkommune få dage senere. Med hen-
syn til fejlen vedrørende samlivsstatus udsendte KMD på kommunernes vegne nye
breve med korrekt loftsstørrelse ca. en uge senere.
I forhold til opgavefordelingen mellem kommunerne og Udbetaling Danmark i for-
bindelse med administrationen af kontanthjælpsloftet kan det oplyses, at kommu-
nernes primære opgave består i at indplacere modtagerne på de korrekte loftsstør-
relser.
Kommunerne skal videregive denne oplysning om borgerens loftsstørrelse til Ud-
betaling Danmark sammen med oplysninger om borgerens ydelsessats samt even-
tuelle tillæg, sanktioner, nedsættelse efter 225-timersreglen og arbejdsindtægter og
-timer, og den beregnede hjælp og særlig støtte.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 609: Spm. om de data om ydelser, der tilgår Udbetaling Danmark fra kommunerne er de samme data, som KMD benytter, til beskæftigelsesministeren
I forbindelse med kommunens afgørelse skal borgeren vejledes om, at borgeren
alene kan modtage den boligstøtte og eventuel særlig støtte, der kan indeholdes i
differencen mellem personens ydelse i kontanthjælpssystemet og den konkrete
loftsstørrelse, og at de oplysninger om loftsstørrelse, ydelse mv., der videregives til
Udbetaling Danmark, vil danne grundlag for beregning og eventuel nedsættelse af
boligstøtte og særlig støtte som følge af kontanthjælpsloftet.
Udbetaling Danmark skal herefter beregne, hvor meget den enkeltes samlede hjælp
skal nedsættes.
Det er således afgørende, at kommunen træffer afgørelse om og meddeler borgeren
den korrekte loftsstørrelse, da denne – udover at blive kommunikeret til borgeren –
også vil indgå som element i Udbetaling Danmarks nedsættelse af hjælpen som
følge af kontanthjælpsloftet.
Fejlene i KMDs breve blev rettet hurtigt og inden Udbetaling Danmark traf afgø-
relser om nedsættelse af hjælpen. Der er tale om to konkrete fejl, som ikke er ud-
tryk for, at der generelt er tvivl om, hvor mange personer, der får nedsat hjælpen
som følge af kontanthjælpsloftet.
Det er kommunerne og Udbetaling Danmark, som har ansvaret for den praktiske og
it-mæssige implementering af de nye regler, da det er disse myndigheder, der har
myndighedsansvaret for at administrere de nye regler.
Tilsynet med Udbetaling Danmarks bestyrelse varetages i praksis af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Der føres tilsyn med bestyrelsen for Udbetaling
Danmark med udgangspunkt i blandt andet revisionserklæringer fra Udbetaling
Danmarks interne og eksterne revision. Revisionen udsteder blandt andet en revisi-
onserklæring om, hvorvidt Udbetaling Danmark har samlede system-, data- og
driftssikkerheder, der fungerer betryggende, og om at forretningsgange og interne
kontrolprocedurer hos databehandleren er tilrettelagt og fungerer på betryggende
vis. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører på samme vis tilsyn med, at
kommunens revisor har påset, at der foreligger en revisionserklæring vedr. de soci-
ale it-systemer.
Kommunerne og Udbetaling Danmark er i øvrigt underlagt reglerne i persondata-
loven om datasikkerhed og Datatilsynets kontrol.
Endvidere følger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering op på og understøt-
ter den praktiske og tekniske implementering af reformen i et tæt samarbejde med
Udbetaling Danmark og KL.”
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2