Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1674829_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
11. oktober 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 602 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 602:
J.nr. 2016-5982/20165200281
”Ministeren bedes oplyse, hvilken hjælp de pårørende får af myndighederne ved en
dødsulykke i forbindelse med arbejdets udførelse?”
Svar:
Jeg har anmodet Justitsministeriet og Arbejdstilsynet om bidrag til besvarelsen.
Arbejdstilsynet oplyser:
”Hvis der er sket en dødsulykke i forbindelse med arbejdet, har Arbejdstilsynet
som udgangspunkt ikke oplysninger om, hvem der er nærmeste pårørende til afdø-
de, eller hvem der måtte have en erstatningsmæssig interesse i sagens udfald. Ar-
bejdstilsynet har derfor ikke mulighed for eller praksis for at underrette eventuelle
pårørende om tilsynets politianmeldelse af virksomheden.
Arbejdstilsynet sender derimod en underretning til virksomheden, når det indstilles
til politiet, at der skal rejses tiltale for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Det er politiet, der beslutter, om virksomheden skal strafforfølges eller om sagen
skal henlægges, og det er politiet, der håndterer opfølgningen på straffesagerne
herunder med hensyn til hvem, der eventuelt skal underrettes. Arbejdstilsynet ind-
stiller i den forbindelse til politiet, hvorvidt en sag bør strafforfølges eller efter til-
synets opfattelse kan henlægges. Arbejdstilsynet underretter ikke virksomheden om
en evt. henlæggelse af sagen, da den endelige beslutning træffes af politiet, jf.
ovenfor.
I forbindelse med en dødsulykke har ægtefælle/samlever og børn efter arbejdsska-
desikringsloven ret til overgangsbeløb og erstatning for tab af forsørger samt i visse
situationer tillige ret til en særlig godtgørelse. I særlige situationer kan erstatning
tilkendes andre efterladte. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer anmeldel-
serne herom og udmåler evt. erstatning mv. Udgiften hertil dækkes på sædvanlig
vis indenfor arbejdsskadeområdet, dvs. af arbejdsgiverne typisk via forsikring eller
bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilken hjælp de pårørende får af myndighederne ved en dødsulykke i forbindelse med arbejdets udførelse, til beskæftigelsesministeren
Overgangsbeløbet er et fast beløb, der i 2016 udgør 158.500 kr., og er tænkt til at
kompensere for udgifter til begravelsen/bisættelsen og andre udgifter i forbindelse
med dødsfaldet.”
Justitsministeriet oplyser:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Rigspolitiet,
som har oplyst, at politiets underretning af pårørende om et dødsfald som følge af
en arbejdsulykke ikke adskiller sig fra politiets underretning af pårørende ved
dødsfald i anden forbindelse.
Politiets underretning til pårørende om dødsfald foretages altid personligt af politi-
ets personale. Forud for en sådan underretning afklarer politipersonalet med vagt-
chefen, hvad der i den konkrete situation kan oplyses til de pårørende omkring de
nærmere omstændigheder i forbindelse med hændelsen, bl.a. af hensyn til efter-
forskningen.
Politiet tilstræber, at underretningen af de pårørende sker med den højeste grad af
empati fra politiets side, ligesom der afsættes den tid, der er nødvendig for at kunne
yde den bedste støtte. Såfremt der vurderes at være behov herfor, sørger politiet
endvidere for at tilkalde en læge, en psykolog eller en gejstlig person, ligesom poli-
tiet vejleder de pårørende om sagens videre forløb.
Afslutningsvis kan det oplyses, at eleverne på politiskolen undervises i underret-
ning og vejledning af pårørende i forbindelse med familiemedlemmers tilskade-
komst eller dødsfald.”
Jeg kan henholde mig til svarene fra Arbejdstilsynet og Justitsministeriet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2