Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. oktober 2016
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 599 (Alm. del) af
13. september 2016 stillet efter ønske fra Finn Sørensen
Spørgsmål
I forlængelse af regeringens 2025-plan (Helhedsplanen – for et stærkere Danmark)
bedes ministeren redegøre for følgende: Hvis man antager, at det er korrekt at
personer med høj løn vil være mere motiveret for at arbejde, hvis de får skattelet-
telser og hvis man antager, at det korrekt at folk på lav indkomst eller overførsels-
indkomst bliver motiveret til at arbejde ved at beskære deres indkomst bedes mi-
nisteren oplyse, på hvilket indkomstniveau han mener, at skillelinjen mellem de 2
grupper ligger.
Svar
Der er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges til hvilket indkomstniveau, der
skiller personer med høj (potentiel) indkomst, der er motiveret for at arbejde me-
re, hvis de får en skattelettelse, og personer med lav (potentiel) indkomst, der er
mere motiveret til at være i arbejde, hvis deres overførselsindkomst beskæres. Som
det fremgår nedenfor, findes der ikke en sådan skillelinje.
I Finansministeriets skøn for arbejdsudbudsvirkninger ved ændringer i person-
skatterne beregnes hhv. en
deltagelseseffekt
og en
timeeffekt.
Deltagelseseffekten angi-
ver ændringen i den strukturelle beskæftigelse, ved ændringer i gevinsten ved at
være beskæftiget frem for at være på overførselsindkomst. Deltagelseseffekten
beregnes konkret på baggrund af ændringer i den såkaldte nettokompensations-
grad, der udgør forholdet mellem den disponible indkomst (for den samme per-
son) hhv. som overførselsmodtager og som beskæftiget. En høj kompensations-
grad er udtryk for en begrænset økonomisk tilskyndelse til at være i beskæftigelse.
Deltagelseseffekten er kraftigst blandt personer med forholdsvist lave lønalterna-
tiver, idet disse personer har den største sandsynlighed for at være på overførsels-
indkomst.
En positiv deltagelseseffekt opstår, hvis nettokompensationsgraden falder (dvs.
hvis overførselsindkomsten reduceres relativt til indkomsten i beskæftigelse). Det
er fx tilfældet med det nye jobfradrag og den nye PensionsBonus, som regeringen
foreslår som en del af Jobreformens fase II.
Timeeffekten angiver ændringen i antallet af arbejdstimer for beskæftigede perso-
ner, uanset indkomstniveau, ved ændringer i indkomstskatten. Timeeffekten om-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk