BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 588: Spm. om ministeren vil oversende Arbejdstilsynets instrukser vedrørende sager, der involverer arbejdsulykker med dødelig udgang, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

ST-3: Kvalitetsprocedure for behandling af dødsulykker

Side 1 af 6

Redigeret af:

Vivian Jensen

17-03-2015 |

Kommenter

ST-3:

Kvalitetsprocedure

for behandling af

dødsulykker

Behandling af dødsulykker

Kvalitetsprocedure ST-3

Anvendelsesområde: Støtte

Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor

Ikrafttræden: 1. april 2014

Senest revideret:

Sidens revisionsdato er

overskredet!

Revisionsdato::

19-08-

2015

Bilag

•

A: Udtræk af

dødsulykkedata

i ATIS, Gl. ATIS

skademodulet

•

B: Centrenes

arbejde med

dødsulykker

•

C: Administrativ

praksis

Indledning

Denne kvalitetsprocedure beskriver, hvilke

opgaver et tilsynscentr har, når centret

modtager oplysninger om et dødsfald, som

skyldes – eller kan skyldes – en arbejdsulykke

(herefter: dødsulykker).

Se på hjemmesiden om udvælgelse af ulykker til

undersøgelse.

Se på hjemmesiden om detailtilsyn

i forbindelse

med arbejdsulykker.

https://www.bmintra.dk/Varktojer/AT_interne-procedurer/kvalitetsprocedurer/Sider/S... 15-09-2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 588: Spm. om ministeren vil oversende Arbejdstilsynets instrukser vedrørende sager, der involverer arbejdsulykker med dødelig udgang, til beskæftigelsesministeren

ST-3: Kvalitetsprocedure for behandling af dødsulykker

Side 2 af 6

Når tilsynscentret får kendskab til en

dødsulykke, skal centret sørge for følgende:

1. Vurdering af ulykken (opgave 1)

2. Underrette KLS og AFC (opgave 2)

3. Sørge for, at dødsulykken er anmeldt i EASY

(opgave 3)

4. Sørge for, at dødsulykken er korrekt

registreret i ATIS-Skade (opgave 4)

5. Løbende kontrollere og korrigere

oplysninger om dødsulykken (opgave 5)

Hver opgave er beskrevet nærmere i de

følgende afsnit.

Opgave 1: Vurdering af ulykken

Ansvarlig:

Det er tilsynscentret der skal sørge for, at det

vurderes, om en dødsulykke er omfattet af

arbejdsmiljøloven.

Beskrivelse af opgave:

Typisk via EASY, 112 opkald eller en mail får

centeret oplysninger om dødsulykker.

Tilsynscentret vurderer, om ulykken er omfattet

af arbejdsmiljøloven. Efterfølgende er det

vigtigt, at centret videndeler med de andre

centre om resultatet af vurderingen, så praksis

er ens for alle centrene.

Opgave 2: Underretning til KLS og AFC

https://www.bmintra.dk/Varktojer/AT_interne-procedurer/kvalitetsprocedurer/Sider/S... 15-09-2016

ST-3: Kvalitetsprocedure for behandling af dødsulykker

Side 3 af 6

Ansvarlig:

Tilsynscentret skal sørge for at underrette KLS

og AFC om dødsulykker.

Beskrivelse af opgave:

Samme dag, som centret har fået kendskab til

en dødsulykke, skal tilsynscentret skrive en

underretning, som sendes til:

AT-

[email protected].

Underretning skal også ske, hvis dødsfaldet

indtræffer senere efter ulykken.

Underretningen skal indeholde følgende:

• Oplysninger om skadelidte: Navn,

fødselsdato, statsborgerskab, køn og CPR-

nummer, som kan indhentes fra politiet.

• Skadelidte var ansat ved: Virksomhedens

navn og adresse eventuelle p-nummer.

Skadelidte har været ansat i virksomheden i

[år/nyansat under 1 år].

• Ulykke skete på: Ulykkesstedets adresse

(hvis ulykken er sket på anden virksomhed,

oplyses virksomhedens adresse).

• Ulykkesdato: Dato

• Beskrivelse af ulykken: Ulykken skete ved

at (Skadelidte var beskæftiget med …,

under arbejdet med …). Beskriv også

arbejdsmiljøproblem og hvad, hvorfor og

hvordan det gik galt? Var der flere

involverede

[ansatte/arbejdsleder/ledelse]?

• Arbejdstilsynet eventuelle reaktioner til

virksomheden: Oplys sagsnummer eller

https://www.bmintra.dk/Varktojer/AT_interne-procedurer/kvalitetsprocedurer/Sider/S... 15-09-2016

ST-3: Kvalitetsprocedure for behandling af dødsulykker

Side

4 af 6

besøgsnummer. Eventuelle bemærkninger:

Presseomtale, politioplysninger, nummer

på redningsjournal, øjenvidner eller andet,

herunder andre forhold omfattet af

arbejdsmiljølovgivningen.

• Tilsynsførende: Navn og direkte telefon nr.

(72xxxxxx)

• Tilsynschef: kontaktet (navn)

Opgave 3: Anmeldelse i EASY

Ansvarlig:

Tilsynscentret skal sørge for at dødsulykken

anmeldes i EASY og ATIS-skade.

Beskrivelse af opgave:

• Når tilsynscentret får kendskab til en

dødsulykke, skal tilsynscentret sikre, at

dødsulykken bliver anmeldt i EASY indenfor

1-2 dage efter ulykken eller dens

konstatering som dødsulykke.

• Tilsynscentret skal selv anmelde

dødsulykken i EASY, hvis ikke

virksomheden selv anmelder ulykken

umiddelbart (1-2 dage).

• Tilsynscentret skal sikre, at afdødes CPR-

nummer er oplyst i anmeldelsen til EASY.

Hvis den afdøde er udenlandsk

arbejdstager uden dansk CPR-nummer,

skal man i stedet oplyse fødselsdag og år.

• Hvis virksomheden efterfølgende anmelder

ulykken, vil denne anmeldelse erstatte

centrets anmeldelse i ATIS. Herefter skal

https://www.bmintra.dk/Varktojer/AT_interne-procedurer/kvalitetsprocedurer/Sider/S... 15-09-2016

ST-3: Kvalitetsprocedure for behandling af dødsulykker

Side 5 af 6

tilsynscentret sikre, at ulykken hurtigt

kommer på www.at.dk., se opgave 3

nedenfor.

NB:

Tilsynscentrene er på skift ansvarlige for at

gennemgå og behandle dødsulykker, som

registreres i EASY uden tilknyttet ansvarligt

center. TC Syd varetager opgaven i 2014. TC

Nord varetager opgaven i 2015. TC Øst

varetager opgaven 2016.

Opgave 4: Korrekt registrering i ATIS-skade

m.m.

Ansvarlig:

Tilsynscentret skal sikre korrekt registrering i

ATIS-skade.

Beskrivelse af opgave:

• Når dødsulykke er anmeldt korrekt til EASY,

skal det sikres, at ulykken er korrekt

registreret i ATIS-Skade, DW-liste og i

Ulykkesbarometret på

www.at.dk.

• Der henvises til bilag A og B om udfyldelse,

søgning og anvendelse af ATIS-Skade.

Opgave 5: Kontrol og rettelse af oplysninger

Ansvarlig:

Tilsynscentret skal kontrollere og rette

oplysninger om dødsulykker.

Beskrivelse af opgave:

• De ansvarlige for dødsulykker i centret skal

sikre, at registrerede oplysninger om

https://www.bmintra.dk/Varktojer/AT_interne-procedurer/kvalitetsprocedurer/Sider/S... 15-09-2016

ST-3: Kvalitetsprocedure for behandling af dødsulykker

Side 6 af 6

dødsulykker til enhver tid er korrekte og

fyldestgørende.

• Der henvises til bilag A og B for udfyldelse,

søgning og anvendelse af ATIS-Skade.

https://www.bmintra.dk/Varktojer/AT_interne-procedurer/kvalitetsprocedurer/Sider/S... 15-09-2016

BILAG A

Udtræk af dødsulykkesdata i ATIS, Gl. ATIS, Skademodulet

Ved registrering af en arbejdsulykke i EASY sker der dagligt en overførsel af oplysninger til ATIS,

AT-Skademodulet. Oplysninger om en arbejdsulykke, herunder indtrufne dødsulykker, kan

herefter fremsøges i ATIS.

Der logges på ATIS på sædvanlig vis.

Klik på Gl. ATIS menu i gruppen ”Links” i venstre side.

Skriv din adgangskode til ATIS og atisdb

Klik på menuen ATIS, Skade, Ulykke

Søgning med/uden AT-enhed:

Tryk F7 for at kunne søge.

Udfyld feltet ”AT-enhed” eller undlad AT-enhed. Se nedenfor

Manglende AT-enhed

I nogle tilfælde er AT-enhed ikke oplyst pga. manglende oplysning om, fx arbejdsgiver ved

registrering af dødsulykken i EASY.

På trods af mangelfulde registreringer i EASY kan det alligevel forekomme, at dødsulykken kan

være relateret til et bestemt tilsynscenter.

Gentag ovenstående punkter, men undlad at udfylde ”AT-enhed”. Ved at undlade AT-enhed i

søgningen, fås et søgeresultat for samtlige anmeldte dødsulykker for det pågældende år.

Tilsynscentret har herefter mulighed for at se fx beskrivelse af hændelsesforløb, ulykkesdato og

andet, der kan medvirke til at afklare om en dødsulykke er sket i eget tilsynscenter eller i et af de

andre tilsynscentre.

Ulykkesdato, Skadens følger og Død

Udfyld i feltet ”Skadens følger” (vælg fra listen – tryk F9).

Vælg kode: ”10 Død”

Registreringsdato

10.

Udfyld ”Registreringsdato” i ”Fanen”, ”Øvrige” med ”%åååå”.

Tryk F8 og afvent søgeresultat

Dan HTML-fil

11.

12.

13.

Klik på menuen ”Filer” og vælg Dan HTML

Vælg Excel og klik OK

Regneark for dødsulykker, som er registreret for %åååå, fremkommer med eller

uden relevant AT-enhed, alt efter om søgekriteriet for AT-enhed er valgt eller

fravalgt.

Eksempel excel-fil - udsnit af

Excel-filen viser resultatet af søgning efter

•

Skadens følger = ”Død”

Registreringsdato = %åååå

NB! Der er

ikke

valgt AT-enhed.

BILAG B

Centrenes arbejde med dødsulykker

Centrene har til opgave, at:

•

Følge dødsulykker, som centeret er bekendt med, så de registreres korrekt i ATIS-skade (fra

EASY)

Registrere en dødsulykke i EASY, 1-2 dage efter ulykken, hvis ikke arbejdsgiver har gjort det

Kontrollere jævnligt, om der er registreret andre dødsulykker i centerets område i ATIS-skade

(fx ved den ugentlige kvotering)

For hver dødsulykke

Vurdere om ulykken er indenfor arbejdsmiljølovens område (se evt. bilag C), og

angive dette i ATIS

Vurdere om de registrerede oplysninger er korrekte

Tilføje/rette manglende /forkerte oplysninger

Efter inddatering af nye data/rettelser, at sikre ved kontrol, at oplysningerne optræder korrekt

ii ”ATIS-skade”, og i ”AT i Tal” og at ulykken optræder korrekt i ”Ulykkesbarometeret” på at.dk.

•

Skema i ATIS - sag

I fællessagen for dødsulykker i ATIS for det pågældende år er et skema for hvert center med f

oplysninger for de dødsulykker, der vedrører hvert center..

Denne oversigt danner datagrundlag for, at alle dødsulykker i hvert TC, er gennemgået og rettet,

og har til hensigt at sikre, at oplysninger, som er behandlet eller rettet ikke forsvinder fx ved, at en

ny anmeldelse i EASY om samme ulykke sletter rettelserne uden, at centeret kan finde tilbage til

de rettede oplysninger.

De ansvarlige for dødsulykkerne har derved mulighed for at fx:

•

se/genfinde, hvad der er registreret for hver dødsulykke

kunne svare på spørgsmål til aktuelle dødsulykker

udarbejde særlige opgørelser over dødsulykker

Når en ny dødsulykke optræder i udtrækket fra ATIS-skade, se bilag A, kopieres oplysningerne over

i skema for centeret.

Centret indfører sine ændringer i skema i ATIS-sag og kan vælge at markere med farve eller

lignende efter behov.

Eksempel på skema i ATIS-sag

Kontrolliste for TC’s dødsulykker

se bilag B, Udtræk af dødsulykkesdata i ATIS, Gl. ATIS

Kontrol af oplysninger

Som det fremgår af excel-arket mangler en del oplysninger fx branche, branchenavn mv. , der skal

tjekkes. Vær opmærksom på, hvis der i AT-enhed står DW-ukendt (Uoplyst)– dvs. det er uoplyst,,

hvilket Tilsynscenter, der har ansvar for gennemgang og behandling af disse dødsulykker. Se under

”Oplysninger, der skal kontrolleres.

Status-feltet

i ATIS-Skademodulet skal sættes efter kvalificering af de anmeldte dødsulykker.

Markeringen bruges til at tælle antallet af dødsulykker til barometeret på at.dk (tæller antallet af

”død AML”). De øvrige valgmuligheder i feltet er til brug for centeret, som kan markere hvorfor

ulykken ikke er AML-relevant. Disse markeringer har ingen yderligere virkning i

ATIS/DataWarehouse.

Følgende muligheder er til rådighed:

død AML

død ej AML

død dublet

død ej DUB

til at

ej død

(= Omfattet af Arbejdsmiljøloven)

(= Ej omfattet af Arbejdsmiljøloven)

(= Anmeldelsen er dublet til en anden anmeldelse, som er

vurderet til at være omfattet af AML)

(=Anmeldelsen er dublet til en anden anmeldelse, som

ikke

er vurderet

være omfattet af AML)

(= Der er

ikke

tale om en anmeldt dødsulykke, men en registreringsfejl)

Herudover er der de øvrige muligheder til alle andre typer ulykker: indlæst, besøg, intet besøg, til

TF og vurdering.

Oplysninger, der skal kontrolleres

Ej død

Læs anmeldelsen grundigt. Især hændelsesforløbet kan give et fingerpeg om, om skadelidte kan

dø på grund af den hændelse, der er beskrevet, eller der er tale om en registreringsfejl. Fx

”Løftede en kasse stabler” eller ”Syre i højre øje” eller ”Faldt over trin”.

Tjek i Cpr.-registret om skadelidte overhovedet er død som følge af ulykken eller ”lyslevende”,

eller se eventuelt EASY-berigtigelse/kommentarer.

Ret eventuelt skadens følger fra ”Død” til:

”Uoplyst”.

Der skal ikke foretages opfølgende kontakt til arbejdsgiveren med henblik på præcis angivelse af

”Skadens følger”.

ATIS-Statusfelt ændres til: ej død

Dubletter

Der tjekkes for, om anmeldelse af dødsulykke er anmeldt flere gange. Dette kan fx tjekkes ud fra

ulykkesdato, cpr.nr., navn på skadelidte, hændelsesforløb mv.

Hvilken af anmeldelserne skal vælges? Det er arbejdsgiveren, der har anmeldepligt (og ejer/bruger

af teknisk hjælpemiddel) til at anmelde arbejdsulykker. Det er arbejdsgiverens anmeldelse, der

skal

vælges. Alle andre anmeldelser

dubletter. Dette markeres med henvisning til det EASY-nr.,

som anmeldelsen er dublet til i skema i bemærkningsfeltet i ATIS-sag..

ATIS-Statusfelt ændres til: Død dublet eller

ATIS-Statusfelt ændres til: Død ej DUB.

Naturlig død

Hvis det af hændelsesforløbet og/eller oplysninger i politirapport fx Obduktions-erklæring eller

lignende oplyses, at skadelidte er død af naturlige årsager, angives dette i skema i ATIS-sag i

bemærkningsfeltet.

ATIS-Statusfelt ændres til: Død ej AML.

Uden for arbejdsmiljølovens område

Hvis det af hændelsesforløbets oplysninger fremgår, at dødsulykken er sket fx i udlandet, inden for

Søfart og Fiskeri, Offshore på olieboreplatforme mv., angives dette i skema i ATIS-sag i

bemærkningsfeltet.

ATIS-Statusfelt ændres til: Død ej AML.

Sygdomme

Det kan forekomme, at der anmeldes dødsfald som følge af en arbejdsbetinget sygdom. Disse

anmeldelser skal ikke fremgå som anmeldte dødsulykker. Dette angives i skema i ATIS-sag i

bemærkningsfeltet.

ATIS-Statusfelt ændres til: død ej AML.

AT-enhed - Ulykkessted-Kommune

Det tjekkes, om ulykkesstedets kommune (kommune, hvor ulykken er sket) er forskellig fra

virksomhedens kommune (kommune, hvor virksomheden er beliggende). Fx ved trafikulykker,

byggepladsulykker mv.

Er ulykkesstedets kommune forskellig fra virksomhedens kommune,

skal

AT-enhed ændres til

ulykkesstedets kommune, idet ulykken undersøges af det TC, hvor ulykken er sket.

Eksempel:

Virksomheden er beliggende i Herning kommune, AT-enhed = 22501(TC Nord). Ulykken er sket på

en byggeplads i Ringsted kommune, At-enhed = 22201 (TC Øst).

For at korrekt AT-enhed kan registreres, skal kommunekode for, hvor ulykken er sket, rettes til:

Ringsted kommune = 329.

Ulykken noteres i skema i ATIS-sag for det korrekte center.

Rettelse sendes til 3. kontor – Se ”Rettelser til 3. kontor”.

Registreringsdato/Stempeldato(Papiranmeldelsesdato)

Det tjekkes, at dato ikke er yngre end ulykkesdato.

Ulykkesdato

Korrekt ulykkesdato angives. Ulykkesdato må ikke være ældre end

registreringsdato/stempeldato/papiranmeldelsesdato. Kan tjekkes fx i politirapport.

Rettelse sendes til 3. kontor – Se ”Rettelser til 3. kontor”.

Cpr.nr.

Ufuldstændigt cpr.nr., fx udlændinge, skal som minimum angives med dato, måned og fødselsår,

samt angivelse af køn. Oplysninger herom findes som regel i politirapporten. Dette skal gøres af

hensyn til beregning af alder og oplysninger om køn på skadelidte:

Eksempel:

150355Mand

020649Kvinde

Oplysning om dato, måned og fødselsårsamt køn angives i skema i ATIS-sag.

Rettelse sendes til 3. kontor – Se ”Rettelser til 3. kontor”.

Statsborgerskab

Statsborgerskab for skadelidte fremsøges via cpr-registret. Hvis skadelidte er dansk angives dette

også fx DK. Udenlandske borgere

uden

cpr.nr. kan eventuelt udledes af politirapporter , hvor

statsborgerskab som hovedregel er angivet.

Det er væsentligt, at vurdere og notere skadelidtes statsborgerskab i skema i ATIS-sag, da der

meget ofte er interesse i, hvor mange udlændinge, der omkommer ved en dødsulykke i DK.

Lønform

Er lønform oplyst? Se fx i politirapport eller andet og udled en lønform. Kan lønform ikke udledes af

tilgængeligt materiale, angiv da ”00 Erhvervsmæssig status uoplyst” og angives i skema i ATIS-sag.

Rettelse sendes til 3. kontor – Se ”Rettelser til 3. kontor”.

Cvr.nr.

Cvr.nr. skal angives. Hvis uoplyst, angiv: Uoplyst.

Angives i skema i ATIS-sag.

Rettelse sendes til 3. kontor – Se ”Rettelser til 3. kontor”.

P.nr.

P.nr. for virksomhed skal angives. Hvis uoplyst, angiv: Uoplyst

Angives i skema i ATIS-sag.

Rettelse sendes til 3. kontor – Se ”Rettelser til 3. kontor”.

Branchekode

Branchekoden følger ansættelsesvirksomhedens P-nummer.

Er branchekode for virksomhed oplyst? Fremgår branche ikke af tilgængeligt materiale, angiv: 37

Uoplyst og andet..

Angives i skema i ATIS-sag.

Rettelse sendes til 3. kontor – Se ”Rettelser til 3. kontor”.

Ulykkessted

Det er væsentligt at vurdere og eventuelt rette ulykkesstedet, da der ofte er interesse for fx hvor

mange der er døde på byggepladser eller i forbindelse med trafikulykker. Der angives kode og

tekst fra ulykkesstedklassifikationen Ulykkessted:

0 Uoplyst ulykkessted (Vælges når ulykken er sket på ansættelsesvirksomheden)

1 Byggeplads i DK

2 Luftfart

3 Søfart

4 Off-shore

5 Transport på veje, som led i arbejde – trafikulykke – i DK

6 Privat hjem i DK

9 Andet arbejde, der ikke er sket på virksomhedens adresse

Angives i skema i ATIS-sag.

Rettelse sendes til 3. kontor – Se ”Rettelser til 3. kontor”.

Bemærkningsfelt i skema i ATIS-sag.

I bemærkningsfeltet anføres ATIS-sagsnr., fx besøgssag, sagsnr. for grove overtrædelser.

Hvorfor holde styr på rettelser?

Ministerforespørgsler, arbejdsmarkedets parter, presse, Arbejdstilsynet og andre har med

jævne mellemrum en stor interesse i det eksakte antal anmeldte dødsulykker på et hvert

givent tidspunkt.

Interessen kan dreje sig om fx, hvor mange dødsulykker, der er sket på byggepladser og i hvilke

brancher, eller hvor mange arbejdstagere med andet statsborgerskab end dansk, der er

omkommet i arbejdsmiljøet mv.

Kvalificering af anmeldte dødsulykker (rettelser) skal gennemføres i ATIS – se nedenfor under

”Rettelsesblad til 3. kontor” for at sikre korrekte statistikker og til BM-net ”AT i Tal” (DW-

lister) og at.dk.

Endvidere indgår rettelserne i årets SAS-datasæt, der danner grundlag for Årsopgørelse over

anmeldte arbejdsulykker samt Interaktive tabeller på At.dk.

Rettelserne i skema i ATIS-sag bruges tillige til at kontrollere, at rettelserne er ”slået igennem”.

Rettelser til 3. kontor

Mailen skal have emnet:

Dødsulykke – rettelse: TCx den yy.zz. 20XX

Rettelserne fremsendes, når der er behov for det, men det skal tilstræbes at samle alle rettelserne

for én eller evt. flere ulykker i en fremsendelse.

Rettelsen kan fx sendes som en kopi af ulykkens linje i skema i ATIS-sag med klar markering af

hvilke data, der ønskes rettet.

Rettelser bliver foretaget i ATIS-Skade, der danner grundlag for alle oplysninger om anmeldte

dødsulykker.. – Se under ”Hvorfor holde styr på rettelser”

Kontrollér at data er korrekte

Kontrollér, at data er korrekte i DW-liste over anmeldte dødsulykker:

(AT i tal → Skadedata → Dødsulykker → Liste over dødsulykker 20Xxx).

•

Alle kolonner/rækker kontrolleres for korrekte data, som hvert TC har ansvar for.

Kontrollér at alle dødsulykker som TC har markeret AML-relevante er med på listen (kan

kontrolleres dagen efter indtastning i ATIS).

Kontrollér at rettelser sendt til 3. kontor er ”slået igennem”, dvs. fremstår med korrekte

oplysninger på listen, fx TC-navn, alder, branchegruppe, branche og ulykkessted.

Kontrollér at antal dødsulykker er i overensstemmelse med DV-liste med antallet af dødsulykker

på at.dk.

Rettelse af antal dødsulykker på at.dk sker ved at sende en mail herom til 3. kontor. Mailen skal

have emnet:

Ulykkesbarometeret på at.dk – rettelse.

BILAG C

Arbejdsulykker - Administrativ praksis

Indledning

Hvis ulykken sker som led i arbejdet for en arbejdsgiver skal anmeldelse foretages af arbejdsgiveren, jf. § 1,

stk.1, i bekendtgørelsen om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet.

Med baggrund i loven, bekendtgørelser herunder bemærkninger til loven og forarbejderne samt

administrativ- og retspraksis gælder disse retningslinjer for, hvornår der er tale

om arbejde for en

arbejdsgiver:

Ved den konkrete afgørelse af, om der foreligger et arbejdsgiverforhold lægges der blandt andet vægt på

- om arbejdstageren har pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed.

- om arbejdstageren er undergivet den foresattes instruktionsbeføjelse og kontrol i forbindelse med

udførelsen af arbejdet.

- om den foresatte stiller arbejdsrum, maskine, redskaber, materiale eller andre nødvendige hjælpemidler

til rådighed for arbejdets udførelse.

- om den foresatte bærer risikoen for arbejdsresultatet.

Det kan i særlige tvivlstilfælde tillægges en vis vægt, om arbejdstageren får vederlag for det udførte

arbejde, men kun undtagelsesvis vil det have en væsentlig betydning i forhold til de øvrige kriterier.

Det tillægges ikke en væsentlig betydning, om det retlige grundlag for arbejdsforholdet skal søges i et

traditionelt ansættelsesforhold eller hviler på et andet grundlag.

Det fremgår direkte af § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen om anmeldelse af arbejdsulykker mv., at hvor arbejdet

ikke udføres for en arbejdsgiver, skal ejeren (brugeren) af tekniske hjælpemidler mv. tilsvarende anmelde

arbejdsulykker og forgiftninger, der er sket ved brugen af disse.

Anmeldepligten efter § 1, stk. 2, indtræder, hvis arbejdsulykken/forgiftningen, sker ved ”brugen” af det

tekniske hjælpemiddel, forstået sådan, at brugen af det tekniske hjælpemiddel var den – eller én af flere –

nødvendige betingelser for arbejdsulykken.

Bestemmelsen må anses for at være møntet på selvstændige (virksomheder uden ansatte), men til

gengæld omfatter anmeldepligten alene arbejdsulykker og forgiftninger, der sker i direkte forbindelse med

den selvstændiges brug af et eller flere tekniske hjælpemidler. Det må endvidere lægges til grund, at

anmeldepligten efter bestemmelsen også går på arbejde, som udføres af private.

Eksempler – administrativ praksis

Arbejde i beskyttede værksteder mv.

•

Arbejdsulykker overgået personer, som arbejder i beskyttede værksteder, sygehuskøkkener eller

vaskerier er omfattet af anmeldepligten.

Arbejdsprøvning

•

Se under ”

Jobtræning og l

ignende beskæftigelsesordninger”.

Boreplatforme og produktionsplatforme mv.

•

Arbejdsulykker sket på havanlæg er ikke omfattet af anmeldepligten.

Brille- /tandskader

•

Brille- og tandskader uden ulykkesmoment og uden arbejdsudygtighed (uden fravær) er ikke

anmeldepligtige. Det gælder generelt, at der skal være tale om en personskade, som medfører

arbejdsudygtighed.

Civilforsvar

•

Elever i praktik Arbejdsulykker, der er sket under udførelse af civilforsvar (også under

værnepligtsuddannelse), er omfattet af anmeldepligten. Anmeldepligten gælder uanset arten heraf.

Elever i praktik

•

Arbejdsulykker sket i forbindelse med elevers praktik er omfattet af anmeldepligten, hvis der udføres

arbejde, som kan sidestilles med arbejde for en arbejdsgiver.

•

Elever, der får anvist praktikplads på skolen på grund af manglende praktikplads i en virksomhed

(skolepraktik), udfører arbejde, der er sammenligneligt med arbejde for en arbejdsgiver og eleverne vil

derfor være fuldt omfattet af arbejdsmiljølovgivningen under praktikperioden på skolen.

Forlystelsesmaskiner/legeredskaber

•

Arbejdsulykker sket i forbindelse med arbejde med forlystelsesmaskiner/legeredskaber er omfattet af

anmeldepligten.

Frokostpause

•

Arbejdsulykker overgået medarbejdere i frokostpausen er omfattet af anmeldepligten, hvis de befinder

sig på arbejdsgiverens område. Hvis de bevæger sig uden for området, er de ikke omfattet, med mindre

det sker som led i arbejdet.

Færdselsulykker

•

Færdselsulykker på gader og veje, hvor ulykken rammer en person under arbejde er omfattet fx en

chauffør, repræsentant, en servicemand eller en færdselsbetjent, skal anmeldes.

Hejsemidler

•

Hejsemidler, der tilhører skibe og fiskefartøjer er ikke omfattet af anmeldepligten.

•

Hejsemidler, der står på landjorden er omfattet af anmeldepligten.

Hjemmeværn

•

Arbejdsulykker sket inden for Hjemmeværn er ikke omfattet af anmeldepligten.

Håndværkere

•

Arbejdsulykker, der overgår håndværkere, som er sat til at udføre et bestillingsarbejde er omfattet af

anmeldepligten. Håndværkeren er underlagt håndværkerfirmaets arbejdsgiveransvar. Det er derfor

håndværkerfirmaet, der skal anmelde en arbejdsulykke.

Indsatte i fængsler

•

Arbejdsulykker sket ved arbejde i fx møbelværksteder, trykkerier, bogbinderier, gartnerier mv. i

fængslet er omfattet af anmeldepligten. De indsattes øvrige aktiviteter som fx sport og boldspil er ikke

omfattet af anmeldepligten.

Jobtræning og lignende beskæftigelsesordninger

•

Arbejdsulykker sket ved arbejde i forbindelse med beskæftigelsesordninger (jobtræning og lignende) er

omfattet af anmeldepligten. Om det er arbejdsstedet eller f.eks. kommunen, som har anmeldepligten,

afgøres konkret i forhold til, hvem personen er undergivet instruktionsbeføjelse og kontrol.

Konsulenter

•

Arbejdsulykker overgået konsulenter, som er sat til at udføre et bestillingsarbejde er omfattet af

anmeldepligten. Konsulenten er underlagt konsulentfirmaets arbejdsgiveransvar. Det er derfor firmaet,

som skal anmelde en ulykke.

Kursus

•

Arbejdsulykker overgået en medarbejder på et kursus er omfattet af anmeldepligten, hvis kurset er en

naturlig del i medarbejderens arbejdsopgaver. Dette afhænger dog bl.a. af, om medarbejderen får løn

fra arbejdsgiveren under kurset.

Lastnings- og losningsarbejde

•

Arbejdsulykker sket ved lastnings- og losningsarbejde er omfattet af anmeldepligten.

Luftfart

•

Arbejdsulykker sket inden for luftfart er ikke omfattet af anmeldepligten. Dvs. at arbejdsulykker sket for

det flyvende personale, fx piloter og kabinepersonale ikke er omfattet.

•

Arbejdsulykker i hangarer, værksteder og kontorer mv. samt øvrige arbejder på landjorden er omfattet

af anmeldepligten.

Militær

•

Arbejdsulykker sket under udførelse af egentlig militærtjeneste er ikke omfattet af anmeldepligten. Dvs.

arbejdsulykker der sker i forbindelse med de tjenester og aktiviteter, der har til formål at opøve

forsvarets enheder mv. i løsning af freds- og krigsmæssige opgaver, herunder feltøvelser, fysisk

uddannelse og træning (idræt).

Militærets civile arbejde

•

Arbejdsulykker sket under udførelse af civilt arbejde inden for militæret er omfattet af anmeldepligten.

Dvs. arbejde, der fx er sket i kontorlokaler, depoter, lagre og værksteder.

Professionelle sportsfolk

•

Arbejdsulykker overgået professionelle sportsfolk er omfattet af anmeldepligten.

Samfundstjeneste

•

Arbejdsulykker sket i forbindelse med samfundstjeneste er omfattet af anmeldepligten.

Skoleelever

•

Udfører som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver og ulykker skal derfor ikke anmeldes. Hvis

de udfører arbejde for en arbejdsgiver og ulykken eller forgiftningen sker ved brug af et teknisk

hjælpemiddel, er der dog anmeldepligt.

Skolepraktik

•

Arbejdsulykker, der overgår elever, lærlinge m.fl., der ikke har kunnet finde en praktikplads hos en

mester, og derfor får anvist en praktikplads på erhvervsskolen, er omfattet af anmeldepligten.

Søfart og fiskeri

•

Arbejdsulykker sket ved søfart og fiskeri er ikke omfattet af anmeldepligten. Arbejdsulykker i forbindelse

med lastning og losning samt værftsarbejde ombord på skibe er omfattet af anmeldepligten, se under

”Lastning og lodsning” og ”Værftsarbejde”.

Tekniske hjælpemidler

•

Se ”Indledning”.

Transport – til/fra arbejde

•

Ulykker sket ved transport til og fra arbejde er ikke omfattet af anmeldepligten. Hvis arbejdsulykken

derimod sker ved transport som led i arbejdet er ulykken omfattet af anmeldepligten. Fx eksempel

Arbejdstilsynets tilsynsførende, som kører direkte fra hjemmet til virksomhederne.

Udland

•

Arbejdsulykker overgået danskere i udlandet (herunder Færøerne og Grønland) er ikke omfattet af

anmeldepligten.

Udlændinge

•

Udlændige der 1) arbejder for danske firmaer i Danmark 2) arbejder for udenlandske firmaer, hvis firma

har egen arbejdsplads, fx montagearbejde i Danmark 3) kører som chauffører i Danmark er omfattet af

anmeldepligten.

Vikarer

•

Arbejdsulykker overgået vikarer er omfattet af anmeldepligten. Anmeldelse skal som udgangspunkt

foretages af den virksomhed, hvor arbejdet udføres.

Voldsulykker

•

Arbejdsulykker, hvor en person under arbejdet bliver udsat for vold fra mennesker fx overfald fra

klienter, bankrøverier mv.

Værftsarbejde

•

Arbejdsulykker sket ved værftsarbejde er omfattet af anmeldepligten. Dvs. alt arbejde, der normalt

udføres på skibsværfter fx nybygninger, reparationsarbejder uanset om arbejdet udføres på et værft,

eller når skibet ligger til kaj.