BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 12/9-16 om dødsulykker på arbejdet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

5. september 2016

Samråd om arbejdsulykker med dødelig udgang, Be-

skæftigelsesudvalget den 12. september 2016 kl. 10,

alm. del, spørgsmål CE.

J.nr. 20165200249

SD, Byggeri og teknik (SBT)

INJ

Samrådsspørgsmål CE stillet den 15. august 2016 efter ønske fra Christian Juhl

(EL).

Samrådsspørgsmål CE:

”Fagbladet 3F har kulegravet 479 dødsulykker i perioden fra 2004 til 2015. Under-

søgelsen viser, at 135 arbejdsulykker, der har medført døden, er henlagt af Arbejds-

tilsynet og Politiet (jf. artiklen ”6 ud af 10 virksomheder slipper for straf efter

dødsulykker”, fagbladet3f.dk, 10. august 2016).

- Er ministeren tilfreds med, at et så stort antal ulykker henlægges?

- Mener ministeren, at arbejdsulykker – ikke mindst dødsulykker og alvorlige

ulykker – undersøges grundigt nok af Arbejdstilsyn og Politi?”

- Hvad er årsagen til, at et så stort antal dødsulykker er henlagt uden retslig tilta-

le?”

- Vil ministeren redegøre for arbejdsgiverens subjektive og objektive ansvar ved

arbejdsulykker, herunder ved alvorlige ulykker og dødsulykker?

- Hvilke initiativer har ministeren taget på baggrund af samrådet om dødsulyk-

ker for nærtstående og samrådet om arbejdsulykker og dødsulykker i færds-

len?”

Indledning



Tak for invitationen til dette samråd.

Lad mig starte med at understrege, at vi alle sammen na-

turligvis skal kunne gå på arbejde uden at risikere at

komme til skade. Det er meget alvorligt, når der sker

dødsulykker, og derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at

undgå, at de sker.

Desværre sker der ulykker, og der skal ikke herske nogen

tvivl om, at min holdning er, at grove overtrædelser af ar-

bejdsmiljøloven selvfølgelig skal sanktioneres med straf,

hvis betingelserne for at straffe er til stede.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 12/9-16 om dødsulykker på arbejdet, til beskæftigelsesministeren



Før jeg besvarer spørgsmålene, vil jeg gerne kort skitsere

forløbet i forbindelse med, at der sker en dødsulykke, og

hvordan den håndteres af Arbejdstilsynet.

Når der sker et dødsfald på en arbejdsplads, vil politiet

blive tilkaldt, og de vil undersøge ulykken og foretage af-

høringer. Oftest vil politiet tilkalde Arbejdstilsynet, som

herefter undersøger ulykken grundigt.

Det er Arbejdstilsynet, der har ekspertisen med hensyn til

vurderingen af, hvornår der er tale om en overtrædelse af

arbejdsmiljøreglerne, og det er Arbejdstilsynet, der har

kompetencen til at stille krav og fx give påbud efter reg-

lerne i arbejdsmiljøloven.

Hvis der ved undersøgelse af en dødsulykke er grundlag

for det, vil Arbejdstilsynet give påbud til virksomheden i

forhold til arbejdsmiljøovertrædelsen. Det kan fx være,

hvis dødsulykken skyldes nedstyrtning fra et stillads uden

rækværk. Så vil Arbejdstilsynet reagere på den farlige si-

tuation på arbejdsstedet ved at afgive forbud eller straks-

påbud.

Derefter foretager Arbejdstilsynet en grundig vurdering af,

om der kan gøres et strafferetligt ansvar gældende.

Til brug for denne vurdering anvender Arbejdstilsynet og-

så politiets rapport i sagen. Og hvis Arbejdstilsynet vurde-

rer, at nogle forhold ikke er belyst godt nok, kan Arbejds-

tilsynet bede politiet om yderligere efterforskning fx ved

nye afhøringer af vidner og af arbejdsgiveren.

Med hensyn til Arbejdstilsynets vurdering af, om der kan

gøres et strafferetligt ansvar gældende, er der en række be-

tingelser, der alle skal være til stede for, at Arbejdstilsynet

indstiller, at der rejses en straffesag for overtrædelse af ar-

bejdsmiljølovgivningen.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 12/9-16 om dødsulykker på arbejdet, til beskæftigelsesministeren



Det er for det

første

en betingelse, at der objektivt set er

sket en overtrædelse af en arbejdsmiljøregel, og at nogen

kan gøres ansvarlig for overtrædelsen, det vil sige, om der

er handlet med forsæt eller uagtsomhed.

For det

andet

er det en betingelse, at overtrædelsen kan

bevises, og at det kan bevises, at overtrædelsen er begået

forsætligt eller uagtsomt.

For det

tredje

er det også en betingelse, at der ikke er sær-

lige forhold ved overtrædelsen, der begrunder, at der ikke

skal rejses en straffesag. Det er fx tilfældet, hvis den an-

svarlige selv er afgået ved døden.

Endeligt er det – for det

fjerde

– en betingelse, at sagen er

omfattet af Arbejdstilsynets praksis om straffesager, som

den er beskrevet i bemærkningerne til arbejdsmiljøloven.

Det betyder, at Arbejdstilsynet kun rejser straffesager ved

grove overtrædelser af klare og velkendte regler, når over-

trædelsen indebærer en konkret sikkerheds- eller sund-

hedsfare.

Der er således tale om nogle generelle strafferetlige prin-

cipper – og altså ikke alene principper, der gælder i for-

bindelse med overtrædelse af arbejdsmiljøloven – og en

praksis i forhold til håndhævelse af arbejdsmiljølovens

strafferegler.

Selvom disse fire betingelser for at rejse en straffesag er

opfyldt, kan arbejdsgiveren i visse situationer alligevel ik-

ke pålægges en strafansvar for de ansattes overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen.

Det drejer sig om de situationer, hvor arbejdsgiveren har

gjort

alt

for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det

vil sige, at arbejdsgiveren bl.a. har instrueret den ansatte,



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 12/9-16 om dødsulykker på arbejdet, til beskæftigelsesministeren

stillet tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr til rådighed, har ført

et effektivt tilsyn og har planlagt arbejdet, så det kan udfø-

res sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.



Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at de strafferetlige betingel-

ser

er opfyldt,

og der således kan gøres et strafferetligt an-

svar gældende, indstiller tilsynet til politiet, at der rejses

tiltale.

Hvis konklusionen derimod er, at de strafferetlige betin-

gelser

ikke er opfyldt

eller der ikke kan føres bevis i sagen,

vil Arbejdstilsynet indstille til politiet, at straffesagen hen-

lægges.

I praksis følger politiet oftest Arbejdstilsynets indstillin-

ger. Men jeg vil gerne understrege, at det er anklagemyn-

digheden hos politiet, der i sidste ende beslutter, om der

skal rejses en strafferetslig tiltale, eller om sagen skal hen-

lægges.

Her er det vigtigt at slå fast, at selvom der ikke rejses en

straffesag, vil Arbejdstilsynet fortsat give eventuelle ad-

ministrative reaktioner i form af påbud, strakspåbud, for-

bud mv.



Besvarelse af spørgsmålene



Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt jeg er

tilfreds

med, at så stort et antal ulykker henlægges,

vil jeg star-

te med at sige, at jeg ikke mener, at man kan sætte tal på

hvor mange henlæggelser, der er for mange. Beslutningen

om at henlægge en sag om en dødsulykke, hviler som sagt

på en rent strafferetlig vurdering, som i sidste ende er op

til politiet.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 12/9-16 om dødsulykker på arbejdet, til beskæftigelsesministeren



Arbejdstilsynet har gennemgået alle sager om dødsulykker

de seneste tre år, og denne gennemgang bekræfter det

overordnede billede i Fagbladets opgørelse om, at ca. to

ud af tre arbejdsrelaterede dødsulykker ikke indstilles til

retslig tiltale. Antallet af henlagte sager er relativt konstant

i perioden.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt

dødsulykkerne

bliver undersøgt grundigt nok af Arbejdstilsynet og

politiet,

har jeg indledningsvist redegjort for, hvor grun-

digt sagerne behandles for at Arbejdstilsynet kan tage stil-

ling til, om der kan gøres et strafferetligt ansvar gældende.

På grundlag af de oplysninger jeg har fået fra Arbejdstil-

synet har jeg ikke grund til at betvivle, at Arbejdstilsynet

foretager en relevant og korrekt vurdering af, om sager

skal indstilles til strafferetslig tiltale.

Hertil kan jeg oplyse, at Arbejdstilsynet i 2012 – for at sik-

re en korrekt og ensartet vurdering på tværs af Arbejdstil-

synets tre tilsynscentre – ændrede praksis, så vurderingen

af, om en dødsulykke skal henlægges, altid forelægges for

Arbejdstilsynets koordinerende center for straffesager.

Endelig vil jeg gerne bemærke, at straffereglerne pr. 1. ja-

nuar i år blev skærpet, sådan at der kan udstedes højere

bøder for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag

fra Justitsministeriet, som jeg nu vil gengive:

”Justitsministeriet har om politiets efterforskning oplyst, at

det følger af retsplejelovens § 742, stk. 1 og 2, at anmel-

delser om strafbare forhold indgives til politiet, og at poli-

tiet efter anmeldelse – eller af egen drift – iværksætter ef-

terforskning, når der er en rimelig formodning om, at et

strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 12/9-16 om dødsulykker på arbejdet, til beskæftigelsesministeren



Justitsministeriet har videre oplyst, at politiets efterforsk-

ning af mulige overtrædelser af arbejdsmiljøloven vil af-

hænge af den konkrete sags omstændigheder.

I nogle tilfælde indledes politiets efterforskning af ar-

bejdsulykker på baggrund af en anmeldelse indgivet til po-

litiet af Arbejdstilsynet. I andre tilfælde er arbejdsulykken

anmeldt eller i øvrigt kommet til politiets kendskab uden

om Arbejdstilsynet.

Når Arbejdstilsynet indgiver en anmeldelse til politiet,

sker det ofte på baggrund af et tilsynsbesøg eller lignende,

og de oplysninger, som fremgår af Arbejdstilsynets an-

meldelse, vil indgå i efterforskningen af den pågældende

arbejdsulykke.

Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at sagen ikke er tilstrække-

ligt oplyst, indeholder anmeldelsen normalt en beskrivelse

af, hvilke forhold der efter Arbejdstilsynets vurdering bør

efterforskes til brug for en vurdering af, hvorvidt der skal

rejses tiltale mod arbejdsgiveren og/eller den ansatte.

Når politiets efterforskning i den konkrete sag er tilende-

bragt, vil sagen blive overdraget til anklagemyndigheden

med henblik på vurdering af tiltalespørgsmålet.

For så vidt angår anklagemyndighedens vurdering af tilta-

lespørgsmålet, har Justitsministeriet oplyst, at Rigsadvoka-

ten har fastsat generelle retningslinjer for samarbejdet med

særmyndigheder i særlovssager.

Det følger af Rigsadvokatens generelle retningslinjer, at

der i sager om arbejdsulykker - der er anmeldt eller i øv-

rigt kommet til politiets kendskab uden om Arbejdstilsynet

- skal indhentes en udtalelse fra Arbejdstilsynet, inden an-



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 12/9-16 om dødsulykker på arbejdet, til beskæftigelsesministeren

klagemyndigheden træffer afgørelse om tiltalespørgsmå-

let.



Det følger endvidere af Rigsadvokatens retningslinjer, at

Arbejdstilsynet skal underrettes om afgørelsen i sager om

arbejdsulykker, hvis Arbejdstilsynet har anmeldt forholdet

eller har afgivet en udtalelse mv. til brug for sagen.”

Med hensyn til spørgsmålet om,

hvad årsagen er til, at så

stort et antal dødsulykker henlægges uden retslig tilta-

vil jeg gerne gentage, at jeg ikke mener, det er muligt at

sætte tal på, hvornår der sker for mange henlæggelser. Når

det så er sagt, har jeg bedt Arbejdstilsynet om at beskrive,

hvad der typisk kan ligge til grund for, at der ikke placeres

et strafferetligt ansvar for overtrædelse af arbejdsmiljølov-

givningen i en dødsulykke.

Arbejdstilsynet oplyser, at det i forbindelse med en række

ulykker er blevet vurderet, at der ikke er sket en overtræ-

delse af arbejdsmiljølovgivningen. Det gælder fx, hvor en

person er død ved en ulykke i trafikken.

I andre ulykker er den ansvarlige for ulykken (fx arbejds-

giveren) selv død. I disse tilfælde er der ikke nogen, der

kan gøres ansvarlig for overtrædelsen.

I nogle tilfælde har det ikke kunnet bevises, at arbejdsgi-

veren har forsømt sine pligter. I sådanne sager har Ar-

bejdstilsynet ikke indstillet, at der skulle straffes i sagen.

Der kan også være tilfælde, hvor der ikke er sket en grov

overtrædelse af klare og velkendte regler. Disse sager vur-

deres konkret med henblik på, om der skal ske indstilling

om retslig tiltale.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 12/9-16 om dødsulykker på arbejdet, til beskæftigelsesministeren



Endelig er der i sager, hvor ulykken sker under mere pri-

vate former, fx privates træfældning, ikke sket indstilling

om retlig tiltale.

Jeg er også blevet bedt om at redegøre for

arbejdsgive-

rens subjektive og objektive ansvar

ved alvorlige ulyk-

ker og dødsulykker.

Arbejdstilsynet oplyser, at der overordnet skelnes mellem

et objektivt og subjektivt straffeansvar i arbejdsmiljølo-

ven.

Dette er kompliceret juridisk stof, og jeg vil prøve så en-

kelt som muligt at redegøre for, hvad der gælder for ar-

bejdsgivere i personligt drevne virksomheder.

Det objektive ansvar, er det ansvar, en arbejdsgiver har for

overtrædelser, som vedkommendes ansatte begår.

Det subjektive ansvar, er det ansvar, en arbejdsgiver har

for overtrædelser, som vedkommende selv begår.

Helt overordnet er det sådan, at en arbejdsgiver ikke kan

straffes, alene fordi der er en ansat, der er kommet til ska-

de eller er død i forbindelse med arbejdet for virksomhe-

den. Der skal være sket en overtrædelse af arbejdsmiljø-

lovgivningen.

Arbejdstilsynet oplyser videre, at hvis arbejdsgiveren selv

har begået en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen,

der kan tilregnes vedkommende personligt som forsætlig

eller uagtsom, kan vedkommende ifalde et subjektivt

strafansvar. Det kan fx være den situation, hvor arbejdsgi-

veren selv udfører tagarbejde i stor højde uden at være sik-

ret mod nedstyrtningsfaren.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 12/9-16 om dødsulykker på arbejdet, til beskæftigelsesministeren



Arbejdsgiveren kan også under visse betingelser straffes,

hvis en person med tilknytning til virksomheden overtræ-

der arbejdsmiljøloven. Det er tilstrækkeligt for at kunne

straffe arbejdsgiveren, at en ansat forsætligt eller uagtsomt

har overtrådt arbejdsmiljøreglerne, og det er ikke en betin-

gelse, at arbejdsgiveren selv har overtrådt reglerne.

Det kaldes et objektivt ansvar, når arbejdsgiveren i den

personligt drevne virksomhed kan gøres ansvarlig for, at

den ansatte fx arbejder på et stillads uden rækværk – også

selvom arbejdsgiveren ikke har konkret viden om, at ar-

bejdet udføres uforsvarligt.

Arbejdsgiveren kan dog ikke straffes, hvis vedkommende

har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapi-

tel 4 om arbejdsgiverens begrænsede ansvar. For at kunne

straffe arbejdsgiveren skal det kunne bevises, at arbejdsgi-

veren ikke har opfyldt alle sine pligter. Hvis ikke det kan

bevises, så må straffesagen opgives.

Endeligt oplyser Arbejdstilsynet, at der således ikke er tale

om et rent objektivt strafansvar for arbejdsgiveren i ar-

bejdsmiljøloven, men et objektivt ansvar, som bl.a. er be-

grænset af reglerne om arbejdsgiverens begrænsede an-

svar.

Til sidst bliver jeg spurgt til

hvilke initiativer, jeg har

taget på baggrund af samrådet om dødsulykker for

nærtstående og samrådet om arbejdsulykker og døds-

ulykker i trafikken.

For sager vedrørende nærtstående har jeg som nævnt på

samrådet den 16. december 2015 bedt Arbejdstilsynet om

at indstille alle sager, der vedrører nærtstående, til politiet.

Arbejdstilsynet har på den baggrund pr. 1. januar 2016

ændret sin procedure, sådan at Arbejdstilsynet i sager ved-



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 12/9-16 om dødsulykker på arbejdet, til beskæftigelsesministeren

rørende nærtstående indstiller til politiet, at sagen afgøres

med tiltalefrafald efter retsplejeloven. På denne måde pla-

ceres der et strafferetligt ansvar i sagen.



Arbejdstilsynet har orienteret alle politikredsene om denne

praksisændring, og der har ifølge Arbejdstilsynet allerede

været en sag, der på denne baggrund er afgjort med et til-

talefrafald.

Med hensyn til de initiativer, der er taget på baggrund af

samrådet om trafikulykker, kan jeg oplyse, at Arbejdstil-

synet efter samrådet har iværksat en opdatering af et cirku-

lære fra 1958 om samarbejde mellem politiet og Arbejds-

tilsynet, sådan at det er tidssvarende og dækker samarbej-

det mellem de to myndigheder. Derudover vil Arbejdstil-

synet fremadrettet indhente politirapporter på samtlige

dødsulykker i trafikken, der sker i arbejdstiden for at un-

dersøge, om der har været en overtrædelse af arbejdsmiljø-

lovgivningen.

Hvis det ikke kan udelukkes, vil Arbejdstilsynet fremover

besøge virksomheden for at afdække omstændighederne

omkring ulykken, og evt. afgive påbud, bøde mv.

Tak for ordet.

