Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Naser Khader
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 586 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Na-
ser Khader (KF).
Spørgsmål nr. 586:
23. september 2016
J.nr. 2016 - 5159
”Hvor mange flygtninge og indvandrere på dansk førtidspension har bopæl i ud-
landet? ”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyst
mig følgende:
”Førtidspensionen optjenes som udgangspunkt ved fast bopæl eller beskæftigelse i
Danmark i optjeningsperioden fra det 15. år til førtidspensionen tilkendes. Hvis der
ikke er optjent ret til en fuld førtidspension, kan der være optjent ret til en brøkpen-
sion.
Regler for ret til førtidspension i udlandet
Som udgangspunkt skal førtidspensionister have bopæl i Danmark for at få tilkendt
og udbetalt førtidspension. Der gælder imidlertid nogle undtagelsesbestemmelser
herfra, som betyder, at:
Personer med dansk statsborgerskab,
som tager bopæl i udlandet, bevarer retten
til at få tilkendt og udbetalt førtidspension, hvis de har haft bopæl her i en vis
periode før tilkendelse af førtidspension.
Personer omfattet af EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger eller overenskomster med andre lande
kan tilkendes og få
udbetalt førtidspension, hvis de har fast bopæl i et af de lande, der er omfattet
heraf, og i øvrigt opfylder betingelserne for tilkendelse og udbetaling af førtids-
pension. I forordningen og i overenskomsterne er der fastsat krav om forudgå-
ende bopæl eller beskæftigelse i Danmark.
For udlændinge med fast bopæl i udlandet betyder ovenstående, at der alene kan
udbetales førtidspension, når der er tale om lande, som er omfattet af EF-
forordningen, eller som Danmark har indgået overenskomst med.
Dertil kommer, at personer med fast bopæl i udlandet ikke i alle tilfælde har ret til
at modtage alle dele af de optjente førtidspension.