Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
4. oktober 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 572 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 572:
J.nr. 2016-5935
”Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det harmonerer med regeringens målsætning
om at få uddannet flere faglærte at fjerne muligheden for at beskæftigede ufaglærte
kan benytte voksenlærlingeordningen.”
Svar:
Det er et vigtigt mål for regeringen at få uddannet flere faglærte, så virksomheder-
ne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Derfor har regeringen også netop ind-
gået en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, der skal sikre virksomheder til-
strækkelig og kvalificeret arbejdskraft og skabe flere praktikpladser.
Bl.a. indgår det i trepartsaftalen, at ledige faglærte med over 6 måneders ledighed
får adgang til voksenlærlingeordningen, såfremt omskolingen er inden for områder
med mangel på arbejdskraft.
Det er også aftalt at gøre det mere fleksibelt og mere attraktivt at gennemføre et
uddannelsesløft for ufaglærte dagpengemodtagere inden for områder med mangel
på arbejdskraft.
I trepartsaftalen ligger desuden, at de unge skal have større sikkerhed for at finde
en praktikplads. Det synes jeg, er et stort og vigtigt skridt, vi har taget sammen med
arbejdsmarkedets parter.
Jeg vil desuden henvise til mit svar på spørgsmål 571.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen