Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1670882_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
4. oktober 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 563 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 563:
J.nr. 16/13880
”Der ønskes en tabel for ændring i rådighedsbeløb for personer, der modtager ud-
dannelseshjælp, såfremt satsen harmoniseres med regeringens forslag om ny SU-
grundsats. Den nuværende sats, den harmoniserede sats og totalændringen ønskes
oplyst.”
Svar:
Som en del af regeringens helhedsplan, DK2025 – Et stærkere Danmark, foreslås et
nyt SU-system bestående af lige dele stipendium og lån. Det indebærer, at stipendi-
et reduceres med 20 pct., og at lånemulighederne forbedres. Reduktionen berører
udelukkende SU-grundsatsen og ikke supplerende tillæg til forsørgere og handi-
cappede studerende.
Jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 562 (BEU alm. del) lægges der efter forslagets
indhold ikke op til ændringer af satserne i kontanthjælpssystemet.
Der er i det følgende beregnet rådighedsbeløb for enlige udeboende uddannelsespa-
rate uddannelseshjælpsmodtagere uden børn, såfremt satsen for grundydelsen for
uddannelseshjælp harmoniseres med regeringens forslag om ny SU-grundsats. En-
lige uden børn udgør størstedelen af uddannelseshjælpsmodtagerne (ca.75 pct.).
Det bemærkes, at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i dag modtager et
aktivitetstillæg, der er fastsat, så den unge aktivitetsparates samlede ydelse i form
af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer til satserne før kontanthjælpsrefor-
men. Med denne systematik vil en harmonisering af satsen for grundydelsen for
uddannelseshjælp med regeringens forslag om ny SU-grundsats ikke påvirke akti-
vitetsparate uddannelseshjælpsmodtageres rådighedsbeløb.
Der er tale om en isoleret beregning, som udelukkende tager højde for reduktionen
af grundsatsen. Der er således ikke taget højde for effekten af øvrige forslag i rege-
ringens helhedsplan, samt mindrereguleringen af satserne, som vil påvirke rådig-
hedsbeløbet for uddannelseshjælpsmodtagere. Rådighedsbeløbet er opgjort i 2016-
pl og præsenteret på månedsniveau.
Ved en harmonisering af satsen for uddannelseshjælp med den foreslåede nye SU-
grundsats, reduceres uddannelseshjælpen med 20 pct. svarende til ca. 1.200 kr. pr.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 563: Spm. om oversendelse af en tabel for ændring i rådighedsbeløb for personer, der modtager uddannelseshjælp, såfremt satsen harmoniseres med regeringens forslag om ny SU-grundsats, til beskæftigelsesministeren
1670882_0002.png
måned for udeboende. Uddannelseshjælpen vil således beløbe sig til ca. 4.800 kr.
pr. måned for udeboende.
Rådighedsbeløbet før boligudgifter vil givet de forudsatte udgiftsniveauer reduce-
res til ca. 5.150 kr. pr. måned. Ændringen i rådighedsbeløbet svarer til en reduktion
på ca. 750 kr. pr. måned.
Tabel 1. Uddannelseshjælp og rådighedsbeløb pr. måned, 2016-pl.
Gældende
regler
Uddannelseshjælp (sats)
Rådighedsbeløb før boligudgifter
Rådighedsbeløb efter boligudgifter
6.010
5.906
2.325
Ved harmonisering af sats
med forslag om ny SU-
grundsats
4.808
5.159
1.578
Ændring
-1.202
-747
-747
Anm.: Der er forudsat huslejeudgifter svarende til 2.825 kr. pr. måned samt øvrige boligudgifter på 756 kr. pr. måned.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings beregninger på baggrund af Skatteministeriets Familietypemodel,
version fra december 2015.
Det bemærkes, at det månedlige rådighedsbeløb for den enkelte person vil afhænge
af personens faktiske udgifter og derfor også af den enkeltes valg i forhold til fakti-
ske boligudgifter mv. Der er i beregningsforudsætningerne gjort antagelser om
skat, husleje samt el, vand og varme med udgangspunkt i Skatteministeriets fami-
lietypemodel.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2