Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
30. september 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 551 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 551:
J.nr. 2016-5121
”Ministeren bedes oplyse udviklingen af antallet af under 30-årige forsikrede i ar-
bejdsstyrken årligt fra 2005 frem til i dag”.
Svar:
Der findes ikke registerdata, der entydigt kan besvare det stillede spørgsmål
1
. Be-
svarelsen tager derfor udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af forsik-
ringsaktive medlemmer af a-kasserne korrigeret for kontingentfritagne medlemmer
i a-kasserne. Kontingentfritagne personer omfatter primært studerende, der ikke
indgår i arbejdsstyrken. Der henvises til svaret på BEU spørgsmål (alm. del) 552
for en nærmere beskrivelse af grupper, der kan blive kontingentfritaget.
En korrektion af antallet af unge forsikrede med antallet af kontingentfritagne giver
således det bedst mulige skøn for antallet af unge forsikrede under 30 år i arbejds-
styrken
2
, jf. figur 1.
På bagrund af disse data ses der, jf. figur 1, kun mindre ændringer i antallet af for-
sikrede unge under 30 år i arbejdsstyrken, dvs. ekskl. kontingentfritagne personer,
siden begyndelsen af 2005.
Stigningen i det samlede antal forsikrede unge under 30 år, dvs. inkl. kontingent-
fritagne personer, dækker blandt andet over en regelændring, der trådte i kraft den
1. august 2009. Denne regelændring medførte, at medlemmer under 30, der følger
en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til at blive optaget i en a-kasse som
dimittend, kan blive fritaget for at betale medlemskontingent. Stigningen skyldes
formentlig også, at finanskrisen i 2008 forringende unges jobmuligheder, hvorfor
flere unge startede på en uddannelse.
1
2
Arbejdsstyrken, der udgøres af ledige og beskæftigede, opgøres af Danmarks Statistik pba. Den
Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Den anvendes bl.a. til beregning af ledighedspro-
center i a-kasser. Den RAS-baserede arbejdsstyrkestatistik opgøres ikke på forsikrede hhv. ikke
forsikrede og kan derfor ikke anvendes til at besvare BEU 551.
Selv om ændringen med kontingentfritagelse blev indført fra 1. januar 2009, foreligger der først fra
januar 2011 indberetninger a-kasserne om antallet af kontingentfritagne medlemmer
.