Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1678681_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
Den 21. oktober 2016
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 545 (Alm. del) af
2. september 2016 stillet efter ønske fra Flemming Møller
Mortensen (S)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor lang tid en 58-årig – fordelt efter akassetil-
knytning og uddannelseskvartil – kan forvente at leve som folkepensionist,
heraf hvor mange af disse leveår der er raske leveår, hhv. før og efter den ændring
af folkepensionsalderen, som er foreslået i regeringens helhedsplan? Svaret bedes
opgjort skematisk med særskilte kolonner, der procentuelt og i år viser, hvor stor
reduktionen i antal leveår og raske leveår som folkepensionist vil være for de
forskellige grupper med den foreslåede folkepensionsalder i forhold til den
eksisterende.
Svar
Ved opgørelser af den forventede levetid for forskellige befolkningsgrupper fore-
tages sædvanligvis særskilte opgørelser for mænd og kvinder. I besvarelsen af det-
te spørgsmål er det ligeledes valgt at opdele på køn, selvom der ikke eksplicit
spørges hertil. Det skyldes, at forskelle i kønsfordelingen mellem de forskellige
uddannelsesgrupper og A-kasser ellers vil påvirke opgørelsen.
Beregningerne af det forventede antal år de enkelte grupper kan forvente at leve
som folkepensionist er baseret på dødeligheden i 2014/2015. Beregningerne ind-
regner således ikke virkningerne af den stigning i levetiden, der optræder i Dan-
marks Statistiks seneste befolkningsprognose, og bidrager dermed (set under ét)
til, at det forventede antal år på folkepension undervurderes. Baggrunden for at
forventningerne om stigende levetid fremadrettet ikke eksplicit er indregnet er, at
der med befolkningsprognosen ikke eksplicit er gjort antagelser om udviklingen i
levetiden for de uddannelses- og a-kassegrupper, der spørges til. I boks 1 er opgø-
relsesmetoden beskrevet nærmere.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 545: MFU spm. om, hvor lang tid en 58-årig – fordelt efter a-kassetilknytning og uddannelseskvartil - kan forvente at leve som folkepensionist, til finansministeren
1678681_0002.png
Side 2 af 5
Blandt den fjerdedel af mændene, der har det laveste uddannelsesniveau (1. kvar-
til) er den forventede restlevetid for 58-årige i 2016 på 21,7 år. Med en pensions-
alder på 67 år har denne gruppe en forventet pensionsperiode som folkepensionist
på 13,4 år,
jf. tabel 1.
Ved en forhøjelse af pensionsperioden med 0,5 år reduceres
den forventede pensionsperiode med godt 0,4 år. Baggrunden for, at den forven-
tede pensionsperiode reduceres med mindre end et halvt år er, at en (mindre) an-
del af de 58-årige dør inden pensionsalderen og dermed ikke påvirkes af forhøjel-
sen af pensionsalderen
1
.
For den fjerdedel af de 58-årige mænd med de længste uddannelser, reduceres den
forventede pensionsperiode – målt i år – lidt mere end blandt de lavest uddanne-
de. Det afspejler, at det blandt 58-årige mænd i fjerde uddannelseskvartil er en
(lidt) mindre andel, der dør inden folkepensionsalderen end blandt de lavest ud-
dannede mænd. Målt i procent reduceres den forventede pensionsperiode lidt
mere blandt de lavest uddannede end blandt de højest uddannede.
Tabel 1
Forventet antal år som folkpensionist for 58-årige ved forhøjelse af pensionsalderen med �½ år, opdelt på
uddannelseskvartil, mænd
Forventet antal år med folkepension blandt 58-årige
Forventet
Ved pensi-
restlevetid for onsalder på 67
58-årige
år
Uddannelseskvartil
1. Kvartil
2. Kvartil
3. Kvartil
4. Kvartil
År
21,7
23,3
23,5
25,5
År
13,4
14,7
14,9
16,7
Ved pensi-
onsalder på
67�½ år
År
12,9
14,3
14,4
16,2
Ændring ved forhøjelse af
pensionsalder med �½ år
År
-0,42
-0,45
-0,45
-0,47
Pct.
-3,2
-3,0
-3,0
-2,8
Anm.: Beregningerne er baseret på 2-årige dødelighedstavler for 2014-2015.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
58-årige kvinder har en forventet pensionsperiode, der er omkring 3 år længere
end for jævnaldrende mænd. Den længere forventede pensionsperiode er årsagen
til, at den procentvise reduktion er lidt mindre for kvinder end for mænd ved en
forhøjelse af pensionsalderen med et halvt år,
jf. tabel 2.
Den lavere dødelighed for
kvinder i alderen fra 58 år til pensionsalderen er årsagen til, at gennemslaget på
den forventede pensionsperiode ved en forhøjelse af pensionsalder med �½ år, er
større for kvinder end for mænd.
Det bemærkes, at beregningen af den forventede pensionsperiode ikke giver helt det samme, som forskellen mellem
middellevetiden og pensionsalderen, som er sigtepunktet i levetidsindeksering og som fx er vist i
DK2015 – et stærkere
Danmark.
For en given pensionsalder vil forskellen mellem middellevetiden og pensionsalderen altid være mindre end den
forventede pensionsperiode. Samtidig bemærkes, at der i beregningen af den forventede pensionsperiode for 58-årige i
2016 er taget udgangspunkt i årgangens pensionsalder på 67 år, mens sigtepunktet i levetidsindekseringen er baseret på
pensionsalderen i opgørelsesåret – dvs. 65 år.
1
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 545: MFU spm. om, hvor lang tid en 58-årig – fordelt efter a-kassetilknytning og uddannelseskvartil - kan forvente at leve som folkepensionist, til finansministeren
1678681_0003.png
Side 3 af 5
Det har ikke været muligt at opgøre, hvor stor en andel af den forventede pensi-
onsperiode, der er ”raske” leveår. Opgørelser af ”raske”/”gode” leveår beregnes
typisk ved at kombinere registerdata for dødelighed med spørgeskemaoplysninger
om befolkningens helbredstilstand,
jf. Danskernes sundhed, den nationale sundhedsprofil
2013, Sundhedsstyrelsen.
Finansministeriet har ikke umiddelbart adgang til spørge-
skemaoplysninger, der kan danne grundlag for afgrænsningen af ”raske” leveår.
Det bemærkes, at der ikke findes en entydig måde at afgrænse ”raske”/”gode”
leveår på. Typisk anvendes spørgsmål om selvvurderet helbred.
Tabel 2
Forventet antal år som folkpensionist for 58-årige ved forhøjelse af pensionsalderen med �½ år, opdelt på
uddannelseskvartil, kvinder
Forventet antal år med folkepension blandt 58-årige
Forventet
Ved pensi-
restlevetid for onsalder på 67
58-årige
år
Uddannelseskvartil
1. Kvartil
2. Kvartil
3. Kvartil
4. Kvartil
År
25,0
26,0
27,0
28,1
År
16,4
17,3
18,3
19,3
Ved pensi-
onsalder på
67�½ år
År
16,0
16,8
17,8
18,8
Ændring ved forhøjelse af
pensionsalder med �½ år
År
-0,45
-0,46
-0,47
-0,48
Pct.
-2,7
-2,7
-2,6
-2,5
Anm.: Beregningerne er baseret på 2-årige dødelighedstavler for 2014-2015.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Tabel 3 og tabel 4 indeholder tilsvarende opgørelser opdelt på a-kasser for hen-
holdsvis mænd og kvinder.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 545: MFU spm. om, hvor lang tid en 58-årig – fordelt efter a-kassetilknytning og uddannelseskvartil - kan forvente at leve som folkepensionist, til finansministeren
1678681_0004.png
Side 4 af 5
Tabel 3
Forventet antal år som folkpensionist for 58-årige ved forhøjelse af pensionsalderen med �½ år, opdelt på
udvalgte a-kasser, mænd
Forventet antal år med folkepension blandt 58-årige
Forventet
restleve-
tid for 58-
årige
A-kasser
Akademikernes a-kasse
Danske Sundhedsorganisationer (DSA)
Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A)
Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE)
Handels- og Kontorfunktionærer (HK)
Kristelig a-kasse
Metalarbejdere
Fag og Arbejde (FOA)
Faglig Fælles a-kasse (3F)
Øvrige a-kasser
Ikke forsikrede
År
26,5
-
25,8
25,5
24,3
24,8
24,4
23,6
23,0
25,1
20,6
Ved pensi-
onsalder på
67 år
År
17,6
-
17,0
16,7
15,6
16,0
15,7
15,0
14,4
16,3
12,5
Ved pensi-
Ændring ved forhøjelse af
onsalder på
pensionsalder med �½ år
67�½ år
År
17,2
-
16,5
16,3
15,1
15,6
15,2
14,5
13,9
15,8
12,1
År
-0,48
-
-0,47
-0,47
-0,46
-0,46
-0,46
-0,45
-0,45
-0,47
-0,40
Pct.
-2,7
-
-2,8
-2,8
-3,0
-2,9
-2,9
-3,0
-3,1
-2,9
-3,2
Anm.: Beregningerne er baseret på 2-årige dødelighedstavler for 2014-2015.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Tabel 4
Forventet antal år som folkpensionist for 58-årige ved forhøjelse af pensionsalderen med �½ år, opdelt på
udvalgte a-kasser, kvinder
Forventet antal år med folkepension blandt 58-årige
Forventet
restleve-
tid for 58-
årige
A-kasser
Akademikernes a-kasse
Danske Sundhedsorganisationer (DSA)
Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A)
Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE)
Handels- og Kontorfunktionærer (HK)
Kristelig a-kasse
Metalarbejdere
Fag og Arbejde (FOA)
Faglig Fælles a-kasse (3F)
Øvrige a-kasser
Ikke forsikrede
År
28,6
29,1
28,6
28,4
27,8
28,2
-
27,3
26,4
28,2
24,0
Ved pensi-
onsalder på
67 år
År
19,7
20,2
19,7
19,5
19,0
19,4
-
18,5
17,7
19,3
15,5
Ved pensi-
Ændring ved forhøjelse af
onsalder på
pensionsalder med �½ år
67�½ år
År
19,2
19,8
19,2
19,1
18,5
18,9
-
18,0
17,2
18,8
15,1
År
-0,48
-0,49
-0,48
-0,48
-0,48
-0,48
-
-0,47
-0,47
-0,48
-0,43
Pct.
-2,4
-2,4
-2,4
-2,4
-2,5
-2,5
-
-2,6
-2,6
-2,5
-2,8
Anm.: Beregningerne er baseret på 2-årige dødelighedstavler for 2014-2015.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 545: MFU spm. om, hvor lang tid en 58-årig – fordelt efter a-kassetilknytning og uddannelseskvartil - kan forvente at leve som folkepensionist, til finansministeren
1678681_0005.png
Side 5 af 5
Boks 1
Beregning af den forventede restlevetid og forventet antal år på folkepension
Den forventede restlevetid og det forventede antal år på folkepension for 58-årige beregnes på baggrund af den
aldersspecifikke dødelighed for de enkelte alderstrin i opgørelsesåret. For at mindske den statistiske usikkerhed ved
beregningen anvendes datamateriale for 2 sammenhængende år. Det indebærer fx at den forventede restlevetid for
58-årige i 2015 er baseret på dødsfald i 2-årsperioden 2014-2015. Danmarks Statistik anvender typisk også
datamateriale for flere år ved opgørelse af middellevetider for forskellige aldersgrupper.
Beregningen af den forventede pensionsperiode for uddannelseskvartilerne er baseret på den normerede studietid
for den enkeltes højeste fuldførte uddannelse (inkl. grundskole). Personer med uoplyst uddannelses indgår
beregningsteknisk med en studietid på 96 måneder svarende til 7. klassetrin i grundskolen. Inddelingen i kvartiler er
lavet for alle 1-års aldersgrupper opdelt på mænd og kvinder.
I Danmarks Statistiks uddannelsesregister foreligger der ikke uddannelsesoplysninger for personer født før 1922.
Det indebærer, at der i 2014 ikke foreligger uddannelsesoplysninger for personer over 93 år. I beregningen af den
forventede pensionsperiode for 58-årige er det derfor beregningsteknisk antaget, at der ikke er uddannelsesforskelle
i den aldersspecifikke dødelighed over dette alderstrin. Det indebærer formentlig, at de beregnede
uddannelseforskelle i den forventede pensionsperiode undervurderes lidt.
I opgørelsen af den forventede pensionsperiode opdelt på a-kasser er personer over 60 år kategoriseret efter evt. a-
kassetilknytning som 59-årig. For eksempel vil 70-årige i opgørelsesåret 2015 blive kategoriseret efter den a-aksse
de evt. var medlem af i 2004 i 59-års alderen. Med denne metode giver datagrundlaget mulighed for at tilknytte en
a-kasseoplysning til personer op til 85 års alderen. For personer over 85-års alderen antages beregningsteknisk, at
der ikke er forskelle i dødeligheden mellem (tidligere) a-kasse tilknytning. I lighed med uddannelsesopdelingen
indebærer det formentlig, at de beregnede a-kasseforskelle i den forventede pensionsperiode undervurderes lidt.
Kilde: Finansministeriet
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister