BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 543: MFU spm. om at redegøre for middellevetiden, den forventede restlevetid for 30-årige og den forventede restlevetid for 58-årige fordelt på både a-kasse og uddannelseskvartil, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

14. oktober 2016

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 543 (Alm. del) af

2. september 2016 stillet efter ønske fra Flemming Møller

Mortensen (S)

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for middellevetiden, den forventede restlevetid for 30-

årige og den forventede restlevetid for 58-årige fordelt på både a-kasse og

uddannelseskvartil?

Svar

Ved opgørelser af den forventede levetid for forskellige befolkningsgrupper fore-

tages sædvanligvis særskilte opgørelser for mænd og kvinder. I besvarelsen af det-

te spørgsmål er det ligeledes valgt at opdele på køn, selvom der ikke eksplicit

spørges hertil. Det skyldes, at forskelle i kønsfordelingen mellem de forskellige

uddannelsesgrupper og A-kasser ellers vil påvirke opgørelsen.

Ved beregning af den forventede restlevetid på uddannelseskvartiler er det valgt at

basere kvartilinddelingen på den normerede studietid for den højeste fuldførte

uddannelser. Danmarks Statistik har udarbejdet en opgørelse over disse normere-

de studietider, som danner grundlag for opdelingen. I den første uddannelseskvar-

til er det således fortrinsvis personer med grundskole (eller uoplyst) som højeste

fuldførte uddannelse, mens personer med lange videregående uddannelser som

udgangspunkt optræder i 4. uddannelseskvartil. Opgørelsesmetoden er beskrevet

nærmere i boks 1.

Blandt den fjerdedel af mændene, der har det laveste uddannelsesniveau (1. kvar-

til) er den forventede restlevetid for 30-årige 46,3 år i 2015. Til sammenligning er

restlevetiden for den fjerdedel af de 30-årige mænd med de længste uddannelser

på 52,4 år,

jf. figur 1.

De uddannelsesmæssige forskelle i levetiden er lidt større for

mænd end for kvinder. Tilsvarende mønster genfindes i den forventede restlevetid

for 58-årige,

jf. figur 2.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 543: MFU spm. om at redegøre for middellevetiden, den forventede restlevetid for 30-årige og den forventede restlevetid for 58-årige fordelt på både a-kasse og uddannelseskvartil, til finansministeren

Side 2 af 4

Figur 1

Forventet restlevetid for 30-årige opdelt på

uddannelsesgrupper, 2015

År

Figur 2

Forventet restlevetid for 58-årige opdelt på

uddannelsesgrupper, 2015

Uddannelseskvartil

Mænd

Kvinder

Anm.: Uddannelseskvartilerne er beregnet på baggrund af den normerede studietid for den enkeltes højeste

fuldførte uddannelse.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag

Flere undersøgelser har dokumenteret, at forskellen i dødelighed mellem uddan-

nelsesgrupper i høj grad kan forklares ved forskelle i de såkaldte KRAM-faktorer,

det vil sige kost, rygning, alkohol og motion. Rygning og alkohol kan således for-

klare hovedparten af udviklingen i dødeligheden mellem personer med kortest og

længst uddannelse, jf. fx

Juel og Koch (2013), Social ulighed i dødelighed i Danmark gen-

nem 25 år.

En opgørelse over den forventede restlevetid opdelt på a-akasser viser, at den

forventede restlevetid er forholdsvis høj blandt medlemmer af Akademikernes a-

kasse, Danske Sundhedsorganisationers a-kasser (DSA) samt a-kassen for Funkti-

onærer og Tjenestemænd – dvs. a-kasser hvor medlemmerne har et relativt højt

uddannelsesniveau,

jf. tabel 1.

Derimod er den forventede restlevetid forholdsvis

lav blandt medlemmer af 3F og FOA, som begge har mange medlemmer med

forholdsvis lavt uddannelsesniveau.

Det er dog gruppen af ikke-forsikrede, der har den (klart) laveste forventede rest-

levetid. Det afspejler, at mange ikke-forsikrede er udenfor arbejdsstyrken og mod-

tager overførselsindkomst, herunder førtidspension. Denne gruppe har således i

gennemsnit en dårligere helbredstilstand end blandt forsikrede.

Side 3 af 4

Tabel 1

Forventet restlevetid for 30-årige og 58-årige opdelt på a-kassemedlemskab, 2015

Forventet restlevetid for

30-årige

Mænd

A-kasse

Akademikernes a-kasse

Danske Sundhedsorganisationer (DSA)

Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A)

Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE)

Handels- og Kontorfunktionærer (HK)

Kristelig a-kasse

Metalarbejdere

Fag og Arbejde (FOA)

Faglig Fælles a-kasse (3F)

Øvrige a-kasser

Ikke forsikrede

53,6

52,9

52,5

51,1

51,5

51,1

50,2

49,3

52,0

44,7

56,0

56,5

55,9

55,6

55,1

55,5

54,4

53,3

55,5

48,9

26,5

25,8

25,5

24,3

24,8

24,4

23,6

23,0

25,1

20,6

28,6

29,1

28,6

28,4

27,8

28,2

27,3

26,4

28,2

24,0

Kvinder

Forventet restlevetid for

58-årige

Mænd

Kvinder

Anm.: De forventede restlevetider er beregnet på baggrund af 2-årige dødelighedstavler for 2014 og 2015. Metoden

for opdeling på a-kasser er beskrevet i Boks 1.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Boks 1

Beregning af den forventede restlevetid

Den forventede restlevetid for 30 og 58-årige i et givet år beregnes på baggrund af den aldersspecifikke dødelighed

for de enkelte alderstrin i dette år. For at mindske den statistiske usikkerhed ved beregningen anvendes

datamateriale for 2 sammenhængende år. Det indebærer fx at den forventede restlevetid for 58-årige i 2015 er

baseret på dødsfald i 2-årsperioden 2014-2015. Danmarks Statistik anvender typisk også datamateriale for flere år

ved opgørelse af middellevetider for forskellige aldersgrupper.

Beregningen af den forventede restlevetid opdelt på uddannelseskvartiler er baseret på den nomerede studietid for

den enkeltes højeste fuldførte uddannelse (inkl. grundskole). Personer med uoplyst uddannelses indgår

beregningsteknisk med en studietid på 96 måneder svarende til 7. klassetrin i grundskolen. Inddelingen i kvartiler er

lavet for alle 1-års aldersgrupper opdelt på mænd og kvinder.

I Danmarks Statistiks uddannelsesregister foreligger der ikke uddannelsesoplysninger for personer født før 1922.

Det indebærer, at der i 2014 ikke foreligger uddannelsesoplysninger for personer over 93 år. I beregningen af den

forventede restlevetid for 30 og 58-årige er det derfor beregningsteknisk antaget, at der ikke er uddannelsesforskelle

i den aldersspecifikke dødelighed over dette alderstrin. Det indebærer formentlig, at de beregnede

uddannelseforskelle i den forventede restlevetid undervurderes lidt.

I opgørelsen af den forventede restlevetid opdelt på a-kasser er personer over 60 år kategoriseret efter evt. a-

kassetilknytning som 59-årig. For eksempel vil 70-årige i opgørelsesåret 2015 blive kategoriseret efter den a-aksse

de evt. var medlem af i 2004 i 59-års alderen. Med denne metode giver datagrundlaget mulighed for at tilknytte en

a-kasseoplysning til personer op til 85 års alderen. For personer over 85-års alderen antages beregningsteknisk, at

der ikke er forskelle i dødeligheden mellem (tidligere) a-kasse tilknytning.I lighed med uddannelsesopdelingen

indebærer det formentlig, at de beregnede a-kasseforskelle i den forventede restlevetid undervurderes lidt.

Kilde: Finansministeriet

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister