Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1669786_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
30. September 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 542 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 542:
J.nr. 2016-5015
”Hvilken effekt har tidligere forringelser af dagpengene haft på medlemskab af A-
kasserne? Er der forskel på effekten afhængig af A-kasse?”
Svar:
For så vidt angår spørgsmål om effekten af stramninger i dagpengesystemet på for-
sikringsgraden fremgår det af Dagpengekommissionens arbejdspapir om Frivillig
eller obligatorisk forsikring mod ledighed, at:
”Løbende
ændringer af dagpengesystemet, forkortelser af dagpengeperioden, æn-
dringer i kontanthjælpssystemet og den aktive arbejdsmarkedspolitik har bidraget
til at sænke den strukturelle ledighed og øge den strukturelle beskæftigelse. Den
mindskede ledighedsrisiko ved et generelt lavere ledighedsniveau kan medvirke til
at gøre dagpengesystemet mindre attraktivt.
Det er særligt ændringer i selve dagpengeordningen, som må forventes at påvirke
tilslutningen til dagpengesystemet. Ordningen er gennem de seneste 20 år blevet
justeret og strammet ad flere omgange.
Den næsten konstante forsikringsgrad for personer over 30 år tyder imidlertid ikke
på, at ændringerne har haft væsentligt gennemslag på tilslutningen til forsikrings-
systemet. Det skal formentlig ses i sammenhæng med, at de fleste ændringer har
omfattet varighedsafkortninger, og at medlemsbidraget som sådan ikke er ændret.
Det kan også skyldes, at der reelt ikke er et alternativ til dagpengesystemet, for
personer som ønsker at være forsikret mod indkomstbortfald ved ledighed. Samti-
dig med at en væsentlig del af udgifterne til dagpenge ikke finansieres direkte af
medlemmerne selv, men af det offentlige via skattesystemet.
En analyse fra Det Økonomiske Råd (2014) viser, at knap ⅔ af alle forsikrede ikke
har modtaget dagpenge i løbet en tiårig periode. Det indikerer, at en stor del af be-
folkningen vælger at ”overforsikre” sig. Deres nytte af at have forsikringen, her-
under for nogle muligheden for at være tilmeldt efterlønsordningen, og den sikker-
hed den indebærer, overstiger dermed prisen ved forsikring, selvom de aldrig
kommer til at benytte sig af forsikringsordningen.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om, hvilken effekt tidligere forringelser af dagpengene har haft på medlemskab af A-kasserne, til beskæftigelsesministeren
Det må på den baggrund forventes, at tilslutningen til dagpenge systemet for en
stor gruppe af de forsikrede kun i begrænset omfang påvirkes af en afkortning af
dagpengeperioden, idet gruppens risiko for at havne i ledighed og for at blive lang-
tidsledige er meget begrænset.
Derfor er der heller ikke umiddelbart grund til at tro, at dagpengereformen fra
2010 vil indebære et større fald i forsikringsgraden. Det skal også ses i sammen-
hæng med, at de seneste tal fra AK-samvirke viser, at forsikringsgraden i perioden
primo 2009-medio 2014 stort set er uændret (målt som andel af AKU-
arbejdsstyrken).”
Jeg kan henholde mig hertil. For så vidt angår dit spørgsmål om forskel i effekten
på tværs af a-kasser er det ikke en problemstilling, som Dagpengekommissionen
har berørt i deres hovedrapport eller arbejdspapir. Så vidt jeg er orienteret, findes
der heller ikke andre analyser, der undersøger spørgsmålet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2