Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1645327_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
ikkemedlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
13. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 54 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 54:
J.nr. 2016-2798
”Ministeren bedes redegøre for danske familiers gennemsnitlige ugentlige arbejds-
tid og give de samme oplysninger for henholdsvis lande, der er medlem af OECD
og af EU.”
Svar:
Der er den 23. november 2015 afgivet et foreløbigt svar, da det har været nødven-
digt at kontakte Eurostat og OECD for at besvare spørgsmålet. Der svares hermed
endeligt.
Det har ikke været muligt at finde sammenlignelige tal for børnefamiliernes gen-
nemsnitlige ugentlige arbejdstid på tværs af medlemslandene i EU og OECD. Eu-
rostat og OECD har efter en skriftlig forespørgsel oplyst, at de ikke kunne frem-
sende disse opgørelser.
Til gengæld eksisterer der en opgørelse der viser, i hvilket omfang børnefamilier
med mindst et barn i alderen 0-14 år arbejder fuldtid eller deltid. Opgørelsen er ba-
seret på spørgeskemaundersøgelser (for europæiske lande er opgørelsen baseret på
Arbejdskraftundersøgelsen), hvor respondenterne angiver, hvorvidt de arbejder
fuldtid eller deltid. Opgørelsen tager således ikke højde for, at fuldtidsbegrebet va-
rierer mellem landene, ligesom opgørelsen heller ikke afspejler forskelle i antallet
af ferie og fridage mv. Dermed kan opgørelsen heller ikke anvendes til at sammen-
ligne den samlede gennemsnitlige arbejdstid mellem lande.
Ifølge opgørelsen arbejder begge forældre i familier i Danmark relativt ofte fuldtid,
og i relativt mange familier arbejder den ene fuldtid og den anden deltid sammen-
lignet med andre OECD-lande,
jf. figur 1.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 54: MFU spm. om redegørelse for danske familiers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid og give de samme oplysninger for henholdsvis lande, der er medlem af OECD og af EU, til beskæftigelsesministeren
1645327_0002.png
4
Figur 1.
Beskæftigelsesomfang for forældre med børn i alderen 0-14 år
Anm.: Der findes ikke data for Canada, Island, Japan, Korea, Norge, Schweiz, Tyrkiet, Kroatien og
Malta. Data er fra 2013. Dog er data for Australien fra 2011 og for Danmark, Chile Finland og Sveri-
ge for 2012. For USA er opgørelsen for forældre med børn i alderen 0-17 år, og der kan ikke skelnes
mellem fuldtids og deltidsarbejde.
Kilde: OECD
En opgørelse af den præsterede arbejdstid kan kun opgøres på tværs af alle perso-
ner uafhængig af familiestatus. Denne opgørelse viser, at beskæftigede danskere i
gennemsnit arbejder væsentlig under OECD-gennemsnittet,
jf. figur 2.
Selvom der
korrigeres for den relativt høje beskæftigelsesfrekvens ligger Danmark fortsat un-
der OECD-gennemsnittet. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af BEU alm. del
spørgsmål 36.
Figur 2.
Gennemsnitlige årlige antal arbejdstimer pr. beskæftiget for OECD-lande,
2014
Anm: Tal fra Belgien og Tyrkiet er senest opgjort for 2013.
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 54: MFU spm. om redegørelse for danske familiers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid og give de samme oplysninger for henholdsvis lande, der er medlem af OECD og af EU, til beskæftigelsesministeren
Kilde: OECD.org
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
3