Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Rasmus Horn Langhoff
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 538 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Rasmus Horn Langhoff (S) (MFU).
Spørgsmål nr. 538:
26. september 2016
J.nr. 2016 - 5018
”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at de nye regler vedrørende
ligelønsstatistikker fungerer som et, som ministeren skriver, i læserbrev i Berling-
ske den 7. juli 2016, ”dueligt redskab”, der kan sikre lige løn mellem mænd
og kvinder”?”
Svar:
En arbejdsgiver er efter ligelønsloven forpligtet til at yde kvinder og mænd lige løn
for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Kønsopdelte lønstatistikker kan være med til at give en indikation af, om arbejds-
giveren overholder denne forpligtelse, men kun, hvis de medarbejdere, der sam-
menlignes, rent faktisk er sammenlignelige.
Som jeg tidligere har tilkendegivet, så er det afgørende for mig og regeringen, at de
lønstatistikker, som virksomheder modtager, og som skal fungere som et samar-
bejdsredskab for virksomhedens arbejde med ligeløn, er duelige.
Med duelige mener jeg, at statistikkerne er retvisende i deres angivelse af lønfor-
skellen mellem mænd og kvinder i sammenlignelige arbejdsfunktioner.
Det har vi sikret ved at stille krav om, at lønstatistikkerne fremover tager udgangs-
punkt i medarbejdergrupper opdelt efter den 6-cifrede DISCO-kode, som er det
mest detaljerede niveau for arbejdsfunktioner, og som også er den kode, som virk-
somhederne indberetter lønoplysninger på til Danmarks Statistik.
At mænd og kvinder på en virksomhed på tværs af arbejdsfunktioner og faggrænser
er lønnet forskelligt, er efter min opfattelse ikke en indikation på, at virksomheden
har problemer med ligeløn, eller at arbejdsgiveren ikke lever op til sin forpligtelse
efter ligelønsloven.
Det er derimod et udtryk for, at forskellige grupper af medarbejdere tjener forskel-
ligt, og at denne forskel i meget stor udstrækning er forankret i kollektive overens-
komster forhandlet af arbejdsmarkedets parter.