Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1667825_0001.png
Retsudvalget 2012-13
L 141 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. april 2013
Formueret
Jean Elisabeth Hørdum
2013-0037-0033
703294
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.
(Seksualforbrydelser) (L 141), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 26. februar 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Peter Skaarup (DF).
Morten Bødskov
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 527: MFU spm. om, hvilke muligheder der er for at hæve niveauet for bøder og godtgørelser for overtrædelser af ligebehandlingsloven henholdsvis erstatninger i sager om erstatning for overgreb på arbejdspladserne, til beskæftigelsesministeren
Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og lov om
restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (Seksualforbrydel-
ser) (L 141) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren med L 141 forhindre, at ofre for sexchikane
kan få tilkendt større erstatning end kvinder, der har været ud-
sat for fuldbyrdet voldtægt? Jf. artiklen: ”Sexchikane kan give
større erstatning end voldtægt”, der blev bragt på borsen.dk
den 2. februar 2013. I benægtende fald bedes ministeren rede-
gøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at of-
re for seksualforbrydelser tilkendes tilstrækkelig erstatning.”
Svar:
1.
Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at det vedrører erstat-
ningsansvarslovens § 26 om godtgørelse for tort i forbindelse med seksuel-
le krænkelser mv.
Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at den, der er ansvar-
lig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person,
skal betale den forurettede godtgørelse for tort. Erstatningsansvarslovens §
26, stk. 2, fastslår, at det ved fastsættelsen af godtgørelsen kan tillægges
vægt, at krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret en
overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 23 eller 24.
Bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, blev indsat ved lov
nr. 463 af 7. juni 2001 og finder anvendelse på forhold begået efter den 1.
januar 2002. Bestemmelsen i § 26, stk. 2, omfatter sædelighedsforbrydel-
ser, herunder voldtægt. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,
at ændringen som udgangspunkt skulle føre til en fordobling af godtgørel-
sesbeløbene i forhold til det hidtidige niveau.
Gældende ret vedrørende tortgodtgørelse før lovændringen blev i det på-
gældende lovforslags bemærkninger beskrevet således:
”Det aktuelle udmålingsniveau kan i hovedtræk beskrives såle-
des, at der i »normale« tilfælde af fuldbyrdet voldtægt ydes en
godtgørelse på 30.000 kr. Ved meget grove tilfælde kan godtgø-
relsen stige op til 35.000 kr. og i ganske særlige tilfælde (f.eks.
hvis flere gerningsmænd har deltaget) op til 40.000-45.000 kr.
eller højere. Ved forsøg på voldtægt er godtgørelsen normalt på
15.000-20.000 kr., bl.a. afhængigt af, hvor langt gerningsman-
den er kommet i sit forsøg på at tiltvinge sig samleje med ofret,
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 527: MFU spm. om, hvilke muligheder der er for at hæve niveauet for bøder og godtgørelser for overtrædelser af ligebehandlingsloven henholdsvis erstatninger i sager om erstatning for overgreb på arbejdspladserne, til beskæftigelsesministeren
samt forholdets grovhed i øvrigt. Ved incest med mindreårige
udmåles tortgodtgørelsen som regel til mindst 10.000 kr., efter
omstændighederne dog til et noget højere beløb.”
Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen, at fastsættelsen af tort-
godtgørelse fortsat skal ske ud fra en samlet vurdering af de konkrete om-
stændigheder i den enkelte sag.
2.
For en redegørelse om niveauet for tortgodtgørelse i sager om seksuel
overgreb og seksuel chikane kan der henvises til Justitsministeriets besva-
relse af 27. maj 2010 af spørgsmål nr. 773 fra Folketingets Retsudvalg,
stillet af samme spørger.
Som anført heri er udgangspunktet for tilkendelse af tortgodtgørelse efter
den anførte lovændring i 2001, at forurettede ved forsøg på voldtægt til-
kendes en godtgørelse i størrelsesordenen 30.000-40.000 kr., og at foruret-
tede ved fuldbyrdet voldtægt tilkendes en godtgørelse for tort i størrelses-
ordenen 60.000-70.000 kr., der i ganske særlige tilfælde kan stige op til
80.000-100.000 kr. Som et eksempel på et sådant ganske særligt tilfælde
kan nævnes en dom fra Højesteret gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2006, side 1407, hvor der blev tilkendt 100.000 kr. i godtgørelse for tort til
en forurettet, der havde været udsat for tre tilfælde af overfaldsvoldtægt
begået af samme gerningsmand inden for en time. Der kan ligeledes henvi-
ses til Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side
2297, hvor en kvinde blev tilkendt 100.000 kr. i godtgørelse for tort for at
have været udsat for et forsøg på voldtægt af særlig farlig karakter og et
drabsforsøg. Endvidere kan der henvises til en dom fra Vestre Landsret
gengivet i Tidsskrift for Retsvæsen 2013, side 91, hvor den tildelte godtgø-
relse for en lang række seksuelle overgreb mod børn blev fastsat til mellem
20.000 kr. og 200.000 kr.
3.
I sager om seksuel chikane inden for ansættelsesforhold afgøres
spørgsmålet om tortgodtgørelse efter lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., som henhører under Beskæfti-
gelsesministeriet. Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelse i klagesager
om seksuel chikane.
Der findes ikke en udtømmende oversigt over niveauet for tortgodtgørelse
i sådanne sager. Den tilgængelige retspraksis indikerer imidlertid, at der i
sager om seksuel chikane af grov karakter og omfang tilkendes en tort-
godtgørelse på omkring 40.000 kr. Der kan i den forbindelse henvises til
Vestre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009, side 2015,
3
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 527: MFU spm. om, hvilke muligheder der er for at hæve niveauet for bøder og godtgørelser for overtrædelser af ligebehandlingsloven henholdsvis erstatninger i sager om erstatning for overgreb på arbejdspladserne, til beskæftigelsesministeren
hvor en kvinde under sin ansættelse som klinkassistent havde været udsat
for seksuel chikane i form af bl.a. upassende berøringer og spørgsmål fra
sin arbejdsgiver, herunder i situationer, hvor kvinden ikke kunne afvise ar-
bejdsgiveren fysisk, fordi hun arbejdede med begge hænder, eller der var
en patient i stolen. Kvinden fik tilkendt 40.000 kr. i godtgørelse for tort ef-
ter ligebehandlingslovens § 14, jf. § 4. Der kan herudover henvises til
Østre Landsrets dom gengivet i Forsikrings- og Erstatningsretlig Doms-
samling 2006, side 38, hvor landsretten fandt, at en landbrugselev var ble-
vet udsat for seksuel chikane både verbalt og ved berøringer, hvilket førte
til en godtgørelse på 25.000 kr. Herudover tilkendte Østre Landsret ved
dom af 1. juli 1999 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 1744 en
kvinde 15.000 kr. i godtgørelse for at have været udsat for seksuelle til-
nærmelser under en ansættelsessamtale.
Endvidere er der i visse tilfælde blevet tilkendt tortgodtgørelse efter erstat-
ningsansvarslovens § 26 til personer, der har været udsat for seksuel chi-
kane på arbejdspladsen.
Fra retspraksis kan der i den forbindelse henvises til Østre Landsrets dom
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 916, hvor en kvinde under
sin ansættelse som salgsassistent havde været udsat for seksuelle krænkel-
ser fra en salgschef og derfor blev tilkendt 10.000 kr. i godtgørelse for tort.
Endvidere kan nævnes Vestre Landsrets dom gengivet i Forsikrings- og
Erstatningsretlig Domssamling 2004, side 835. I den pågældende sag blev
en kvinde, der igennem en længere periode havde været udsat for seksuelle
krænkelser fra en kollega, tilkendt 40.000 kr. i godtgørelse for tort henset
til forholdets grovhed og den lange periode, som den krænkende adfærd
havde udstrakt sig over. Der kan endvidere henvises til Vestre Landsrets
dom af 19. februar 2009 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, side 1309,
hvor en kvindelig elev, der havde været udsat for seksuel chikane af en
medhjælper på arbejdsplads, fik tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Det fremgår af forarbejderne til ligebehandlingsloven, at erstatningsan-
svarslovens § 26 ikke vil kunne påberåbes ved siden af ligebehandlingslo-
vens § 14.
4.
Særligt for så vidt angår udmålingsniveauet kan det oplyses, at en ar-
bejdsgruppe, nedsat under Justitsministeriet, i december 2010 afgav en
rapport om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser. Af rapporten
fremgår det, at arbejdsgruppen overvejede, om der burde ske ændringer af
erstatningsansvarslovens § 26 om tortgodtgørelse mv. blandt andet med
4
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 527: MFU spm. om, hvilke muligheder der er for at hæve niveauet for bøder og godtgørelser for overtrædelser af ligebehandlingsloven henholdsvis erstatninger i sager om erstatning for overgreb på arbejdspladserne, til beskæftigelsesministeren
henblik på yderligere at forhøje de godtgørelsesbeløb, der udmåles i prak-
sis. Arbejdsgruppen fandt imidlertid ikke grundlag herfor og lagde herved
blandt andet vægt på, at godtgørelsesbeløbene i Danmark ikke afviger væ-
sentligt fra godtgørelserne i Sverige og Norge. Arbejdsgruppen påpegede
samtidig, at der inden for rammerne af de allerede gældende regler kan ske
en større differentiering i udmålingerne af godtgørelserne, således at der i
højere grad kan lægges vægt på, om en forbrydelse har været særlig kræn-
kende over for offeret.
5.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der med det skøn, der er overladt
til domstolene i forhold til at fastsætte tortgodtgørelsen således, at der ta-
ges hensyn til bl.a. krænkelsens grovhed, sikres en graduering af størrelsen
af de tortgodtgørelser, der bliver tilkendt i forbindelse med seksuelle
krænkelser som f.eks. voldtægt, og de tortgodtgørelser, der bliver tilkendt
for seksuel chikane. Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at
der udover tilkendelse af godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26
også vil kunne ydes erstatning mv. efter de almindelige erstatningsretlige
regler, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det gælder f.eks. godtgørelse
for mén og svie og smerte samt erstatning for erhvervsevnetab, tabt ar-
bejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter mv. Endvidere skal det bemærkes, at
der i sager om overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel
chikane ofte tillige vil være en væsentlig misligholdelse af ansættelsesfor-
holdet, som kan berettige den ansatte til at ophæve ansættelsesaftalen og
kræve erstatning efter funktionærlovens § 3, såfremt vedkommende er
funktionær.
5