BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 527: MFU spm. om, hvilke muligheder der er for at hæve niveauet for bøder og godtgørelser for overtrædelser af ligebehandlingsloven henholdsvis erstatninger i sager om erstatning for overgreb på arbejdspladserne, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Rasmus Horn Langhoff

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

26. september 2016

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr.

527 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Ras-

mus Horn Langhoff (S).

Spørgsmål nr. 527:

J.nr. 2016-5488

”Hvilke muligheder er der for at hæve niveauet for bøder og godtgørelser for over-

trædelser af ligebehandlingsloven henholdsvis erstatninger i sager om erstatning

for overgreb på arbejdspladserne – eksempelvis i form af sexchikane?”

Svar:

Efter ligebehandlingslovens straffebestemmelse i § 19 straffes overtrædelse af §§

2-6 med bøde. I Danmark er det udgangspunktet, at det er domstolene, der fastsæt-

ter bødeniveauet. Tilsvarende er det overladt til domstolene at fastsætte niveauet

for de godtgørelser, der tilkendes i civile sager.

Domstolenes skøn sikrer, der kan tages højde for grov en krænkelse, der er tale om

– også i forhold til andre seksuelle krænkelser som f.eks. voldægt.

Justitsministeriet har i et svar til Folketingets Retsudvalg

tidligere oplyst, at den

tilgængelige retspraksis indikerer, at der i sager om seksuel chikane af grov karak-

ter og omfang tilkendes en tortgodtgørelse på omkring 40.000 kr. Til sammenlig-

ning ligger godtgørelsesniveauet til ofre for forsøg på voldtægt på 30-40.000 kr.

Hvis lovgiver ønsker at ændre bødeniveauet, vil det som hovedregel kræve en lov-

ændring. Justitsministeriet har behandlet spørgsmålet om samspillet mellem lovgi-

ver og domstole i forbindelse med strafudmåling i sin betænkning 1531 fra 2010.

Heraf fremgår det, at såfremt lovgivningsmagten ønsker at ændre strafniveauet for

overtrædelse af en speciallov, forudsætter det som altovervejende hovedregel, at

der enten sker en ændring af strafferammen i straffereglen, eller at der i forbindelse

med en præcisering eller uddybning af straffereglen fremkommer tilkendegivelser

om det fremtidige strafniveau i bemærkningerne til lovforslaget.

Lovgivningsmagtens praksis for ændring af straffebestemmelser i speciallovgiv-

ningen med henblik på at ændre strafniveauet på et givent område ligner i sagens

natur ændringer af straffeloven, og kan således fx bestå i at ændre på selve straffe-

rammen, herunder eventuelle sidestrafferammer, eller at angive i en strafferegel,

Justitsministerens svar af 5. april 2013 til Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 3 til

L141.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 527: MFU spm. om, hvilke muligheder der er for at hæve niveauet for bøder og godtgørelser for overtrædelser af ligebehandlingsloven henholdsvis erstatninger i sager om erstatning for overgreb på arbejdspladserne, til beskæftigelsesministeren

hvad der skal betragtes som skærpende eller formildende omstændigheder ved

strafudmålingen.

Speciallovsområdet adskiller sig dog ved, at lovgivningsmagten i visse tilfælde har

valgt at fremkomme med meget udtrykkelige angivelser i lovteksten om strafudmå-

lingen.

Jeg har endvidere anmodet Arbejdstilsynet om bidrag til brug for besvarelsen. Ar-

bejdstilsynet har oplyst følgende:

”Størrelsen på den erstatning, der gives efter arbejdsskadesikringsloven, afhænger

af de gener og den funktionsnedsættelse, som den tilskadekomne har som følge af

skaden, samt tilskadekomnes evne til at arbejde med skaden. Erstatningen opgøres

ens i alle sager, og der er ikke mulighed for med den nuværende lovgivning at hæ-

ve erstatningens størrelse i bestemte typer sager om fx sexchikane.

Ansatte, der udsættes for vold og lignende overgreb, har derudover også mulighed

for at få erstatning efter offererstatningsloven. Offererstatningsloven giver erstat-

ning til helbredsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, varige mén, tab af

erhvervsevne, tort og krænkelse samt andet tab (herunder udgifter til advokat). Er-

statning efter offererstatningsloven forudsætter som udgangspunkt politianmeldel-

se.

Generelt kan ansatte, hvis der er en skadevolder, gøre et krav gældende efter dansk

rets almindelige erstatningsregler, hvor erstatningerne mv. udmåles efter erstat-

ningsansvarsloven. Det er i givet fald domstolene, der skal tage endeligt stilling

hertil.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen