Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1665255_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Sofie Carsten Nielsen (RV)
[email protected]
16. september 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
522 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie
Carsten Nielsen (RV).
Spørgsmål nr. 522:
J.nr. 2016 - 4918
”Udvalget anmoder om ministerens kommentarer til artiklen i avisen.dk den 25.
august 2016: ”DI: Reform er skyld i ledige fleksjobbere”, jf.
http://www.avisen.dk/di-reform-er-skyld-i-ledige-fleksjobbere_402793.aspx.
Ministeren bedes herunder redegøre for, om den regel om, at man forud for fleks-
jobansættelse skal have været ansat i virksomheden efter de sociale kapitler i over-
enskomsten eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder bør revideres, fordi den står
i vejen for at ansætte (og dermed fastholde) de mennesker i fleksjob, som allerede
er i virksomheden, men ikke længere kan varetage et ordinært job? Har ministeren
gjort sig nogle overvejelser om ændringer i denne eller andre regler, der kan hindre
ansættelse af fleksjobbere, på baggrund af de erfaringer, der er indhøstet efter
fleksjobreformen?”
Svar:
Med reformen af førtidspension og fleksjob blev det besluttet, at arbejdsmarkedets
parter skulle påtage sig et større ansvar for at skabe plads på det ordinære arbejds-
marked til personer med nedsat arbejdsevne.
Derfor skal man forsøge at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne i 12
måneder, eksempelvis ved hjælp af overenskomsternes sociale kapitler, inden der
kan tilkendes et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob).
Kravet gælder ikke i de tilfælde, hvor den ansattes arbejdsevne er blevet nedsat på
grund af akut opstået ulykke eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gen-
nemføre et forløb på særlige vilkår.
Det er baggrunden for, at antallet af påbegyndte fastholdelsesfleksjob er faldet efter
reformen trådte i kraft den 1. januar 2013. I 2015 blev der således påbegyndt ca. 72
fastholdelsesfleksjob om måneden, mens tallet i 2011 forud for reformen udgjorde
ca. 95 om måneden
1
.
1
Det er ikke muligt præcist at opgøre, hvor mange personer, der er blevet ansat i et fastholdelsesfleksjob, da virk-
somhederne ikke skal registrere, hvilke skånehensyn, der bliver taget over for de enkelte medarbejdere. I stedet er
antallet skønnet ved at opgøre, hvor mange af de personer, som er startet i deres første fleksjob, der har fået udbe-
talt løn fra samme virksomhed inden for to måneder, før de startede i fleksjobbet.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 522: Spm. om kommentarer til artiklen i avisen.dk den 25. august 2016: DI: Reform er skyld i ledige fleksjobbere,, til beskæftigelsesministeren
De ændrede muligheder for at etablere fastholdelsesfleksjob blev i reformøkono-
mien ved fuld indfasning forudsat at bidrage med 500 mio. kr. til finansieringen af
den samlede reform.
De skærpede krav til fastholdelsesfleksjob skal desuden ses i lyset af reformens
mål om i højere grad at målrette fleksjobordningen til borgere med en meget lille
arbejdsevne.
Og her kan vi se, at reformen er godt på vej. Omkring 17.000 borgere er kommet i
et fleksjob på 10 timer om ugen eller derunder – de såkaldte minifleksjob, som det
ikke tidligere var muligt at etablere, fordi det for arbejdsgiveren ikke kunne betale
sig at have fleksjobbere ansat med et lavt ugentligt timetal.
Samtidig er ledigheden blandt fleksjobbere faldet fra 24,8 pct. i juni 2012 til 18,5
pct. i juni 2016.
Det tyder på, at reformen har bidraget til at give borgere med nedsat arbejdsevne
styrkede muligheder for at få deres ressourcer i spil via et fleksjob.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2