Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1662166_0001.png
TALE
August 2016
Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb
(den 23. august 2016)
Indledning
Samrådet i dag handler om ressourceforløb –
særligt om kommunernes arbejde med
ressourceforløb og borgernes tilfredshed med
indsatsen.
Ressourceforløbet er et tilbud til
borgere med komplekse problemer – ofte
personer, der før reformen ville være overladt til
langvarig passiv forsørgelse i form af
førtidspension.
De seneste tal viser, at ca. 17.000 personer er på
ressourceforløb, mens godt 3.500 personer har
afsluttet et ressourceforløb.
Ca. en fjerdedel af de borgere, der frem til januar
2016 havde afsluttet et ressourceforløb, fik styrket
tilknytningen til arbejdsmarkedet: Tre måneder
efter endt ressourceforløb var 3 pct. i ordinær
beskæftigelse, 11 pct. var i fleksjob, 10 pct.
modtog ledighedsydelse og var klar til et fleksjob.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med beskæftigelsesministeren om ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
Og knap et par procent modtog dagpenge eller var
i uddannelse.
Det er positivt og i tråd med reformens intentioner,
om at flere skal have hjælp til og chancen for et liv
med arbejde. Og at vi skal væk fra et system, hvor
borgere i alt for mange år var overladt til passiv
forsørgelse.
Og historien skræmmer: I årene inden reformen
trådte i kraft:
steg antallet af førtidspensionstilkendelser
markant – fra 12.000 om året i 2007 til 16.000
om året i 2011
og førtidspensionering med baggrund i psykiske
lidelser steg markant fra 32 pct. af tilkendelserne
i 2001 til 51 pct. i 2010
Men en førtidspension skal være sidste udvej for
mennesker, når alle muligheder for at få fodfæste
på arbejdsmarkedet er udtømte. Det er baggrunden
for hele reformen, og for at vi nu giver udsatte
borgere en ekstra chance via fx et ressourceforløb.
Når vi har med borgere med komplekse problemer
at gøre, er det afgørende for et succesfuldt forløb,
at borgeren hele tiden kan se en mening og
perspektiv med indsatsen. For de står mange gange
i en situation, hvor det i udgangspunktet ser svært
ud.
2
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med beskæftigelsesministeren om ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
Vi skal derfor hele tiden arbejde på at forbedre
indsatsen og sikre den højest mulige kvalitet i
ressourceforløb.
Svar på spørgsmål BY
Det første samrådsspørgsmål BY handler om
kommunernes indsats og borgernes tilfredshed
med ressourceforløbene.
Et ressourceforløb tilrettelægges ud fra den enkelte
borgers udfordringer og behov.
Et godt ressourceforløb består af en individuelt og
tværfagligt tilrettelagt indsats, der er planlagt i
samarbejde med borgeren.
Et godt ressourceforløb er med til at afklare og så
vidt muligt udvikle borgerens arbejdsevne.
Et godt ressourceforløb består af en konkret
målrettet aktiv indsats, hvor vejen til
arbejdsmarkedet understøttes gennem
beskæftigelsestilbud, sociale støttetilbud og
sundhedsrettede tilbud.
STAR har netop udarbejdet en guide til gode
ressourceforløb til kommunerne, som giver nogle
bud på, hvordan man stykker et godt
ressourceforløb sammen.
Blandt anbefalingerne er, at kommunen bør sørge
for, at den virksomhedsrettede indsats danner en
rød tråd i borgerens ressourceforløb fra start til
3
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med beskæftigelsesministeren om ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
slut, og at borgere i ressourceforløb støttes i den
virksomhedsrettede indsats fx ved at få en mentor.
For vi ved, at virksomhedspraktik er et godt
redskab, når det handler om at hjælpe borgere ind
på arbejdsmarkedet. Og brug af mentor kan
understøtte indsatsen.
Og når det kommer til at anvende
virksomhedspraktik, ved vi fx, at nogle kommuner
er bedre end andre til at få skabt mødet mellem
virksomheder og borger. Det har vi tal for. Og de
tal viser jo, at nogle kommuner er længere med at
skabe virksomhedsrettede ressourceforløb.
For dem, som er interesseret i det, vil jeg henvise
til det bilag, som er blevet oversendt til udvalget.
Det er nogle af de tal, som vi følger med i, og som
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er i
løbende dialog med kommunerne om.
Men der er også meget af det, der kendetegner et
godt ressourceforløb, som vi fremhæver i guiden,
men som vi ikke har registertal for. Det gælder
bl.a. inddragelsen af borgeren i forløbet: Er
borgeren blevet godt informeret om, hvad et
ressourceforløb er? Er der en klar plan for
borgerens ressourceforløb? Er der blevet lyttet til
borgerens ønsker i forhold til tilrettelæggelsen af
indsatsen?
Derfor mener jeg heller ikke, at der er grundlag for
at udnævne, hvilke kommuner som
samlet set
og
4
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med beskæftigelsesministeren om ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
på alle parametre er bedst til arbejdet med
ressourceforløb.
Vi arbejder dog hele tiden for at få et bedre indblik
i, hvordan ressourceforløb fungerer i praksis,
herunder hvordan et ressourceforløb opleves af
borgerne. Derfor satte vi i foråret gang i en
brugerundersøgelse blandt borgere i
ressourceforløb.
Undersøgelsen skal bl.a. give et repræsentativt
billede af borgernes generelle tilfredshed med
ressourceforløb, tilfredshed med forskellige dele af
indsatsen såvel som oplevelsen af at blive
inddraget.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
oplyser, at de forventer, at brugerundersøgelsen er
færdig i løbet af den næste måneds tid. Den vil
blive oversendt til udvalget i forbindelse med
offentliggørelsen.
Svar på spørgsmål BÅ
I spørgsmål BÅ spørges til en konkret sag om en
kvinde, der er tilkendt ressourceforløb.
Jeg må indledningsvis sige, at jeg ikke går ind i
konkrete sager. Det er netop til det formål, at vi
har et system med en Ankestyrelse, som borgerne
kan klage til, hvis de er uenige i kommunens
afgørelse om et ressourceforløb.
5
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med beskæftigelsesministeren om ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
På et generelt plan vil jeg dog gerne endnu engang
slå fast, at borgere, som ikke har noget potentiale
for at udvikle deres arbejdsevne, skal have en
førtidspension. For sådan er reglerne.
Men borgere, for hvem det giver mening at
udvikle arbejdsevnen, skal have hjælp til at
komme tilbage på arbejdsmarkedet, fx i form af et
ressourceforløb.
Og så er der spurgt til, om det er rimeligt, at en
borger bliver ”presset” ud i et ressourceforløb.
Jeg tror grundlæggende ikke meget på, at man kan
’presse’ borgere til bedring. Men derfor er
udgangspunktet netop også, at et ressourceforløb
også planlægges
i samarbejde
med borgeren. Den
bedste forudsætning for et vellykket
ressourceforløb er, når borgeren – gennem det
samarbejde – kan se meningen med indsatsen.
Det er jeg godt klar over er en udfordring i praksis,
når vi taler om borgere, der ofte står i en meget
svær situation, og hvor en fremtid på
arbejdsmarkedet kan være vanskeligt at overskue.
Derfor er det en stor opgave, vi har givet
kommunerne. Og derfor er der stadig behov for at
styrke kvaliteten i ressourceforløb bl.a. ved at
blive bedre til at arbejde med motivation og
inddragelse af borgeren.
Rammerne for at udvikle gode ressourceforløb er
til stede. Forløbet indledes med, at et
6
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med beskæftigelsesministeren om ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
rehabiliteringsteam bestående af forskellige
fagfolk sammen med en sundhedskoordinator fra
regionens kliniske funktion vurderer, hvad der
med udgangspunkt i borgerens situation vil være
den bedste indsats for borgeren.
Og hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt et
konkret tilbud kan etableres med de hensyn, der
skal tages til borgeren helbred, har kommunen
mulighed for at søge rådgivning hos
sundhedskoordinatoren.
Det er helt afgørende, at vi ikke opgiver borgere til
en tidlig førtidspensionering, men undersøger alle
muligheder for, at man kan blive en del af det
arbejdende fællesskab.
Vi gør ikke borgere, der stadig kan udvikle deres
arbejdsevne, en tjeneste ved at overlade dem til
varig passiv forsørgelse, hvis der er en chance for,
at de kan genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet.
I et ressourceforløb skal der tages særlig hånd om
den enkelte, og de – ofte komplekse –
problemstillinger vedkommende har.
En langvarig indsats, som er helhedsorienteret, og
som går på tværs af de forskellige forvaltninger i
kommunen, vil netop kunne være det, der gør en
forskel for den enkelte i forhold til at kunne blive
hjulpet videre i livet og på sigt blive en del af
arbejdsmarkedet.
7
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med beskæftigelsesministeren om ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
Afslutning
Der har været rejst nogle sager i pressen, med
borgere, der føler sig klemt. Og det gør indtryk på
mig, når jeg hører om disse sager.
Jeg har derfor også flere gange slået fast, at
indsatsen skal justeres efter borgerens aktuelle
situation. Borgere må aldrig blive mere syge af at
komme i ressourceforløb.
Jeg vil gerne endnu engang understrege, at
regeringen og forligskredsen bag reformen af
førtidspension og fleksjob følger
implementeringen af reformen tæt.
Vi har som nævnt blandt andet for nylig lavet en
guide til kommunerne om det gode
ressourceforløb og iværksat en
brugerundersøgelse, der skal afdække
tilfredsheden med indsatsen blandt borgere i
ressourceforløb.
Derudover er rejsehold fra de regionale
arbejdsmarkedskontorer i gang med at afholde
sparringsbesøg i alle landets kommuner med
henblik på at udbrede guiden og tale med
kommunerne om, hvordan de sikrer en høj kvalitet
i ressourceforløbene.
Jeg ser derfor også frem til at kunne gøre status på
de initiativer på næste møde i forligskredsen.
8
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med beskæftigelsesministeren om ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
Tak for ordet.
9