Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karina Adsbøl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
13. September 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
516 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 516:
J.nr. 16/12781/2016-4757
”Ministeren bedes redegøre for reglerne for, i hvilket omfang pensionister, der er
domsmænd eller varetager andre former for borgerligt ombud bliver trukket i deres
ydelser herunder boligstøtte og andre tilsvarende ydelser? Mener ministeren, at de
gældende regler er rimelige?”
Svar:
Reglerne om folkepension og førtidspension er indrettet sådan, at skattepligtige
indkomster også i form af vederlag, diæter mv. indgår i indtægtsgrundlaget for be-
regning af pensionen. Tilsvarende gælder for reglerne om boligstøtte. Principperne
for fastsættelsen af reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget har været, at opgø-
relsen i videst muligt omfang sker efter reglerne om opgørelse af den skattepligtige
indkomst.
Begrundelsen for, at det er hele den skattepligtige indkomst, der indgår, er, at pen-
sion er en forsørgelsesydelse, der målrettes i forhold til pensionistens behov. Hvis
pensionisten har supplerende indkomster – herunder fra arbejde, der varetages som
led i et borgerligt ombud – er behovet for offentlig forsørgelse mindre. Dette prin-
cip finder jeg helt rimeligt.
Både ved beregning af folkepension, førtidspension og boligstøtte er der mulighed
for at have en vis supplerende indtægt, før indtægten påvirker boligstøtten eller
pensionen. Det er således kun, hvis den samlede indtægt overstiger disse indtægts-
grænser, at en indtægt fra varetagelsen af borgerligt ombud påvirker ydelsen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen