Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Peter Skaarup
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
1. maj 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
513 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 513:
J.nr. 16/12802/2016-5458
”Vil
ministeren redegøre for, i hvor mange tilfælde kommunerne er bekendt med,
at borgere på forskellige sociale ydelser, hvor de ikke er berettiget til at rejse ud af
landet, alligevel har gjort det gennem de seneste 10 år, og hvilke sanktioner kom-
munerne efterfølgende har iværksat? Ministeren bedes desuden redegøre for, hvilke
sociale ydelser der typisk har været tale om.”
Svar:
I tidligere svar på spørgsmål nr. 513 af 16. september 2016 blev det oplyst, at Be-
skæftigelsesministeriet nærmere ville undersøge, hvorvidt det via registerudtræk er
muligt at finde oplysninger, som kan bidrage til en belysning af det stillede
spørgsmål.
Beskæftigelsesministeriets undersøgelse har afdækket, at det via registerdata er
muligt at belyse, hvor mange sanktioner der er givet som følge af, at en person mod
bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet, jf. aktivlo-
vens §§ 42-43 (integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp) samt §§
69 f og 69 q (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsfor-
løb). En person, der mod bedre vidende uberettiget modtager hjælp under ophold i
udlandet, vil få en sanktion i form af enten en nedsættelse af hjælpen eller tilbage-
betaling af hjælpen med 1/3 i 3 uger (afhængig af ydelsens størrelse), første gang
dette sker. Hvis pågældende igen mod bedre vidende inden for 5 år uberettiget
modtager hjælp under ophold i udlandet, nedsættes hjælpen, eller hjælpen gøres
tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger.
Ved 3. eller flere forseelser nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, hver gang den
pågældende mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i ud-
landet, og personen skal herudover tilbagebetale den resterende del af hjælpen, i de
20 uger, hvor hjælpen er nedsat. For personer, som modtager hjælp under 10.968
kr., gøres hjælpen tilbagebetalingspligtig i 20 uger, hvis personen 3 eller flere gan-
ge mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
For integrationsydelsesmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og kontant-
hjælpsmodtagere omfattes en eventuel ægtefælle også af sanktionen.