Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
15. september 2016
J. nr. 2016 - 5471
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. august 2016 stillet et spørgsmål, nr. 502
(alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 502:
”Vil ministeren oplyse, om Oticon (William Demant Holding) har modtaget offent-
lig støtte eller understøttende hjælp i de sidste 5 år? Det kan f.eks. være i form af
kommunale infrastrukturelle eller beskæftigelsesmæssige indsatser, regionale til-
tag, statslige erhvervsstøtteordninger m.v.”
Endeligt svar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har kontaktet jobcentrene i Thisted
og Egedal, hvor Oticon har hhv. en høreapparatfabrik og sit hovedsæde.
Jobcenter Thisted har oplyst, at Oticon i de seneste 5 år har modtaget tilskud fra
jobcenteret i form af tre løntilskudsforløb, fire personer ansat i fleksjob og tre vok-
senlærlingeforløb.
Egedal Kommune har oplyst, at der ikke har været samarbejde med Oticon om
kommunale projekter eller andre indsatser på beskæftigelsesområdet.
Desuden har Styrelsens arbejdsmarkedskontorer, AMK Øst og AMK Midt-Nord,
oplyst følgende: Beskæftigelsesregion Nordjylland bevilgede i 2014 varslingspul-
jemidler til Oticon i Thisted i forbindelse med afskedigelser af 78 medarbejdere.
Midlerne gives ved større afskedigelser, hvor jobcenteret kan tilbyde jobsøgnings-
kurser og efter- og videreuddannelse af de beskæftigede i opsigelsesperioden eller
efterfølgende ledighedsperiode i op til 10 uger. Der blev i alt givet ca. 250.000 kr. i
tilskud.
Oticons hovedsæde i Smørum har derudover en samarbejdsaftale med Work in
Denmark East om præsentation af stillingsopslag fra virksomheden på jobmesser i
forskellige europæiske lande. Der ydes ikke tilskud i forbindelse hermed.
Derudover er der indhentet bidrag fra andre ministerier.
Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser:
”Der er i de seneste 5 år givet følgende forskningstilsagn til Oticon A/S:
1.417.839 kr. vedrørende 4 ErhvervsPhD-bevillinger
75.000 kr. vedrørende 1 EUopSTART-bevilling.”