Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
5 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
2. november 2015
J.nr. 2015-5087
Spørgsmål nr. 5:
”4) I forlængelse af ministerens sammenfatning af 15. september 2015 af kommu-
nernes redegørelser om fejl i sager om gensidig forsørgerpligt, jf. BEU alm. del -
bilag 40 (folketingsåret 2014-15, 2. samling) og åbent samråd af 17. april 2015 om
BEU alm. del - samrådsspørgsmål G (folketingsåret 2014-15, 1. samling) bedes
ministeren besvare følgende spørgsmål:
a) Er ministeren enig i, at det er misvisende, når ministeren i notatet af 15. septem-
ber 2015 skriver, at der er en samlet omgørelsesprocent på 12,9, idet denne procent
er beregnet på det samlede antal afgørelser om gensidig forsørgerpligt på i alt
19.744 sager i de 88 kommuner, hvoraf kun en mindre del har været behandlet i
Ankestyrelsen?
b) Er ministeren enig i, at der i det samlede antal sager sandsynligvis vil være lige
så mange ulovlige afgørelser, som i de 227 sager Ankestyrelsen har behandlet, hvor
fejlprocenten er 58 pct. af behandlede sager, og at et mere rimeligt skøn vil være et
samlet antal ulovlige afgørelser på ca. 8.000?
c) Vil ministeren give sin samlede vurdering af kvaliteten i kommunernes og KL´s
håndtering af sagerne om gensidig forsørgerpligt for samlevende kontanthjælps-
modtagere og i den forbindelse svare på, om han finder, at kommunernes og KL´s
håndtering af sagerne er tilfredsstillende og lever op til lovens krav om retssikker-
hed for kontanthjælpsmodtagere?”
Endeligt svar:
Ad a)
Den angivne omgørelsesprocent på 12,9 dækker over procentdelen af afgørelser,
som kommunerne af egen drift har genoptaget og ændret sammenlagt med pro-
centdelen af tabte sager hos Ankestyrelsen set i forhold til det samlede antal afgø-
relser - altså det samlede antal ændrede afgørelser set i forhold til det samlede antal
afgørelser.